Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 188
Offentligt
1600457_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. februar 2016
J nr. 2016 - 429
Høring af forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk, lov om
naturgasforsyning og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat
(Energinet.dk’s varetagelse af gasbehandlings-, olierørlednings- og
separationsvirksomhed samt økonomisk regulering af distributionsvirksomhed
varetaget af Energinet.dk m.v.)
Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk, lov
om naturgasforsyning og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat. Energistyrelsen agter at sende udkastet i høring
med høringsfrist den 7. marts 2016, kl. 14.00.
Politisk aftale om DONGs børsnotering
Lovforslaget har baggrund i den politiske aftale af 18. september 2015 om DONGs
børsnotering. Det indgår i aftalen, at DONGs gasopstrømsrørledningsnet,
gasbehandlingsanlægget og distributionsnettet samt olierørledningen og
separationsfaciliteterne søges solgt til Energinet.dk.
Udvidede hjemler for Energinet.dk
Med lovforslaget vil Energinet.dk’s eksisterende hjemler efter lov om Energinet.dk
blive udvidet og dermed også omfatte gasbehandlingsvirksomhed i tilknytning til
drift af opstrømsrørledningsvirksomhed (tilsammen ”opstrømssystemvirksomhed”),
samt olierørlednings- og separationsvirksomhed. Energinet.dk vil endvidere få
mulighed for at eje og drive olierørledningen og separationsfaciliteter efter
rørledningsloven.
Økonomisk regulering af aktiviteterne
Naturgasforsyningsloven foreslås ændret, således at de gasaktiviteter, som
Energinet.dk overtager, ikke vil drives efter hvile-i-sig-selv princippet, men
underlægges enten en indtægtsrammeregulering (gasdistribution), som de øvrige
gasdistributionsselskaber er underlagt, eller forhandlet adgang efter
opstrømsrørledningsbekendtgørelsen (gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømssystemvirksomhed).
Lovforslaget ændrer ikke ved, at olierørlednings- og separationsvirksomhed fortsat
vil være underlagt den økonomiske regulering, der følger af rørledningsloven.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 188: Lovudkast om ændring af lov om Energinet.dk, lov om naturgasforsyning og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat1 (Energinet.dks varetagelse af gasopstrømssystem-, olierørlednings- og separationsvirksomhed samt økonomisk regulering af distributionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk m.v.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1600457_0002.png
Konsekvenser for forbrugernes/brugernes betalinger
Efter lovforslaget vil den økonomiske regulering af de aktiviteter, som Energinet.dk
overtager fra DONG, de facto ikke ændres, i forhold til hvad der gælder i dag, hvor
aktiviteterne drives af DONG.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der efterfølgende kan være forhold i
forbindelse med aftalen, der indgås mellem DONG og Energinet.dk om
overdragelse af aktiverne, herunder Energinet.dk’s finansieringsomkostninger i
forbindelse med købet, der vil kunne påvirke tarifferne. Dette vil dog i sidste ende
afhænge af den aftalte pris. For forbrugere, der er tilsluttet gasdistributionsnettet,
gælder efter lovforslaget en bestemmelse, hvorefter priserne for gasdistribution
ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af
virksomheder.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2