Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 174
Offentligt
1596721_0001.png
Dato
13. januar 2016
Energi-, forsynings- og klimaministerens
orientering til Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalget om væsentlige forhold
vedrørende landets el- og gasforsyning
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0002.png
Indhold
Indhold ........................................................................................................... 2
Indledning ...................................................................................................... 4
1. Energiunionen og det indre marked for el og gas ...................................... 4
EU-Kommissionens høring om nyt elmarkedsdesign ................................ 8
Detailmarked .............................................................................................. 8
2. Regulering af elmarkedet ........................................................................... 9
Opfølgning på elreguleringsudvalgets anbefalinger .................................. 9
Implementering af engrosmodellen............................................................ 9
Ændret forsyningspligtregulering på elområdet ...................................... 10
Smart grid og Smart energy ..................................................................... 11
Fjernaflæste elmålere og timeafregning ................................................... 11
Datahub .................................................................................................... 12
Markedsmodel 2.0 .................................................................................... 13
Diverse bekendtgørelser af relevans for elmarkedet ................................ 13
Udvikling af det nordiske elmarked ......................................................... 14
Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd .......................................... 15
3. El-infrastruktur og elforsyningssikkerhed ............................................... 15
Nordisk netplanlægning og integration af vedvarende energi i Norden .. 15
Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning af
eltransmissionsnettet ................................................................................ 16
Status for konkrete transmissionsprojekter .............................................. 16
Analyse om elforsyningssikkerhed .......................................................... 18
4. Gasinfrastruktur og gasforsyningssikkerhed ............................................ 19
Analyse af regulering af gassektoren i Danmark ..................................... 19
Udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland...................................... 20
Baltic Pipe ................................................................................................ 20
Nord Stream 2 .......................................................................................... 21
Gaslagre.................................................................................................... 21
EU-forordning om gasforsyningssikkerhed ............................................. 22
Kommende revision af EU-forordning om gasforsyningssikkerhed ....... 22
5. Nøgletal for gas- og elproduktion i 2014 ................................................. 23
Elproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2014 .............................. 23
Gasproduktion, -forbrug, -eksport og -import i Danmark i 2014 ............ 23
6. VE-udbygning .......................................................................................... 23
Udbygning med havvindmøller................................................................ 23
Landvindmøller ........................................................................................ 24
Husstandsvindmøller ................................................................................ 25
Bølgekraft................................................................................................. 26
Solceller.................................................................................................... 27
Biomasse og biogas .................................................................................. 29
Strategisk energiplanlægning i kommunerne ........................................... 30
Side 2/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0003.png
7. Offentlige serviceforpligtelser (PSO) ...................................................... 32
PSO-omkostninger ................................................................................... 32
PSO-lempelserne fra vækstaftale 2014 .................................................... 33
Udviklingen i PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktion ............... 33
8. Beredskab på energiområdet .................................................................... 34
Beredskab, herunder cyber- og informationssikkerhed ........................... 34
9. Øvrige forhold
........................................................................................ 35
Administration af kommuners indberetning og afgivelse af erklæring efter
elforsyningslovens §§ 37 og 37 a ............................................................. 35
Side 3/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0004.png
Indledning
I henhold til § 3 i lov om elforsyning og § 4 i lov om naturgasforsyning skal
energi-, forsynings- og klimaministeren orientere et af Folketinget nedsat
udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets el- og naturgasforsyning
gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. Formålet med den årlige
redegørelse er at systematisere og styrke informationen til
folketingsudvalget om væsentlige forhold i el- og gassektorernes udvikling i
det forløbne år samt om planlagte aktiviteter i det kommende år og på
længere sigt.
I forhold til den Energipolitiske Redegørelse fokuserer denne orientering på
en uddybning af de væsentligste konkrete forhold og tiltag i forbindelse med
forberedelsen og udmøntningen af lovgivningen på el- og naturgasområdet.
Desuden afgives en særskilt orientering om udviklingen i en effektiv
udnyttelse af energien via energispareindsatsen på el- og gasområdet, hvilket
sker i den årlige Energispareredegørelse til Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalget.
1. Energiunionen og det indre marked for el og gas
På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det aftalt at
etablere en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende
klimapolitik” som en af fem strategiske prioriteter for EU i de næste 5 år.
Kommissionen fremlagde den 25. februar 2015 en strategi for
Energiunionen, som blev tiltrådt på Det Europæiske Råd (DER) den 19.-20.
marts 2015.
I rådskonklusionerne fra den 19.-20. marts 2015 bekræftede DER målene
om at opbygge en Energiunion bestående af fem dimensioner. De fem
dimensioner er: 1) forsyningssikkerhed; 2) et fuldt integreret indre
energimarked; 3) energieffektivitet; 4) reduktion af drivhusgasudledninger;
5) forskning, innovation og konkurrenceevne.
Strategien fra februar 2015 er både en videreførelse af kendte politikker og
nye initiativer. Nedenfor gengives hovedindholdet i strategien inden for de
forskellige dimensioner.
1) Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid
Strategiens initiativer inden for forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid har
bl.a. fokus på implementering af EU’s Forsyningssikkerhedsstrategi (KOM
(2014) 330), diversificering af energiforsyningen, øget udnyttelse af LNG,
styrkelse af EU’s forhandlingsevne i forhold til leverandører fra tredjelande,
f.eks. gennem frivilligt gasindkøb og en forøgelse af gas- og
Side 4/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0005.png
elektricitetsforsyningssikkerheden. Derudover er der fokus på styrket
koordinering af den eksterne energipolitik via strategiske partnerskaber med
EU’s nabolande, en revision af beslutningen om mellemstatslige aftaler
(IGA’er) i 2016 og en styrkelse af Energifællesskabet.
2) Det indre energimarked
Inden for dimensionen om gennemførelse af det indre energimarked vil der
blive sat fokus på udbygningen af infrastruktur, herunder på PCI-projekter
(projects of common interest), målsætningen om 10 % interkonnektion og
oprettelsen af Infrastrukturforum, som Danmark har fået værtsskabet for.
Derudover fokuseres på implementering af 3. liberaliseringspakke,
håndhævelse af konkurrenceregler og statsstøttereglerne, vedtagelse af
netreglerne og styrkelse af ACER og ENTSO-E/G (TSO’ernes
samarbejdsorganisationer). Kommissionen vil endvidere fremsætte et forslag
til lovgivning for et nyt markedsdesign i 2016, der forventeligt vil tage højde
for øget egenproduktion og sikre større udnyttelse af forbrugerens potentiale
til øget fleksibilitet til gavn for VE-integration, øget regionalt samarbejde og
aktivering af forbrugere bl.a. gennem udrulning af intelligente målere og
smart grids, samt udfasning af regulerede priser, under hensyntagen til
sårbare forbrugere fortrinsvis gennem sociallovgivningen.
3) Energieffektivitet
Inden for Energiunionens tredje dimension tager strategien især
udgangspunkt i revisioner og mulige stramninger af allerede iværksatte
initiativer som energieffektivitetsdirektivet, ecodesigndirektivet,
energimærkningsdirektivet og bygningsdirektivet. Der er særligt fokus på
begrænsning af energiforbruget i bygnings- og transportsektoren. Der er
endvidere fokus på øget brug af alternative brændstoffer og tilhørende
infrastruktur samt yderligere elektrificering af transportsektoren.
4) Reduktion af drivhusgasudledninger
Strategiens fokuserer på de globale klimaforhandlinger, herunder vejen til
COP21 i Paris, reform af EU’s kvotehandelssystem, samt fortsat udbygning
af vedvarende energi (VE). I forhold til VE gentager strategien
kommissionsformand Junckers ambition om, at EU skal være
verdensførende inden for VE. Der lægges op til, at der vil komme en VE-
pakke i 2016, som blandt andet vil indeholde en revision af det nuværende
VE-direktiv. Strategien peger endvidere på, at der er behov for at investere i
avancerede, bæredygtige alternative brændstoffer, som f.eks.
biobrændstoffer og bioøkonomien generelt.
5) Forskning, innovation og konkurrenceevne
Inden for den femte dimension lægger Kommissionen op til at lancere en ny
europæisk energistrategi for forskning og innovation, der skal være med til
Side 5/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0006.png
at accelerere transformationen af energisystemerne. Tiltag, der skal
iværksættes, vil blive grupperet omkring fire prioriteter: 1) at EU skal være
førende inden for VE, 2) deltagelse af forbrugere i energiovergangen
gennem smart grids, smart cities etc., 3) effektive energisystemer og 4) mere
bæredygtige transportsystemer.
Forvaltningssystem
Strategien omtaler desuden et forvaltningssystem (governance) for
Energiunionen. Kommissionen henviser i strategien til, at Energiunionen har
behov for en integreret forvaltnings- og monitoreringsproces, der sikrer, at
de energirelaterede initiativer på europæisk, regionalt, nationalt og lokalt
niveau bidrager til Energiunionens mål. Forvaltningsprocessen skal bl.a.
have til formål at sikre implementering af Energiunionens politiske
målsætninger og 2030-rammen, navnlig målene for energieffektivitet,
vedvarende energi, non-ETS og interkonnektorer. Derudover vil
forvaltningssystemet bl.a. skulle sikre strømlining af nuværende
rapporteringskrav og øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og
Kommissionen. Der blev vedtaget rådskonklusioner om
forvaltningssystemet på Energirådsmødet den 26. november 2015.
“State of the Energy Union”
Som en del af Kommissionens strategi om Energiunionen skal
Kommissionen årligt rapportere til Parlamentet og Rådet om status for
fremdriften inden for Energiunionens fem dimensioner. I den første ”State of
the Energy Union”, som blev offentliggjort den 18. november 2015, giver
Kommissionen et overblik over status for Energiunionen ni måneder efter
offentliggørelsen af strategien og udpeger centrale udfordringer og næste
skridt i implementeringen af Energiunionen på europæisk, regionalt og
nationalt niveau.
Rækken af kommende initiativer inden for Energiunionen skal ifølge
Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič fastholde EU’s lederrolle i
den grønne omstilling af økonomien, sikre at omstillingen sker med
forbrugeren i centrum, ruste EU til at håndtere geopolitiske udfordringer og
endeligt etablere et robust forvaltningssystem for Energiunionen.
Blandt forventede initiativer i 2016 til videre implementering af
Energiunionen kan nævnes:
Forsyningssikkerhed
LNG- og gaslagringsstrategi
Revision af gasforsyningssikkerhedsforordningen
Revision af elforsyningssikkerhedsdirektivet
Fuld implementering af det indre energimarked
Side 6/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0007.png
Rapport om energipriser og -omkostninger
Forslag om elmarkedsdesign
Energieffektivitet
Varme- og kølestrategi
Revision af energieffektivitetsdirektivet
Revision af bygningsdirektivet
Reduktion af drivhusgasudledninger
Non-ETS indsatsfordeling inkl. LULUCF
Revision af direktivet for vedvarende energi
Bæredygtighedskriterier for biomasse
Derudover forventes Kommissionen som led i udmøntningen af
forvaltningssystemet for Energiunionen at fremsætte et forslag om
strømlining af medlemsstaternes eksisterende energi- og
klimarapporteringsforpligtelser.
Energiinfrastrukturforum
Danmark var den 9.-10. november 2015 vært for det stiftende møde i EU’s
Infrastrukturforum. Oprettelsen af forummet er en del af EU-
Kommissionens strategi for Energiunionen og skal skabe mulighed for
erfaringsudveksling mellem nationale eksperter, operatører, myndigheder og
andre aktører. Hensigten er at finde løsninger på
energiinfrastrukturudfordringer, der er fælles for alle regioner i Europa for
elektricitet- og gasinfrastruktur og skabe fremdrift i denne del af den
energipolitiske dagsorden.
Udfordringerne på infrastrukturområdet indbefatter temaer såsom
langsigtede infrastrukturscenarier, folkelig accept af infrastrukturen og
lovmæssige rammer, som støtter denne udvikling.
Det danske værtsskab for EU’s Infrastrukturforum skal ses i lyset af, at
Danmark har en veludbygget infrastruktur, og at det nordiske el-marked er
en model for resten af Europa. Værtsskabet blev tildelt Danmark af EU-
Kommissionen i forbindelse med energirådsmødet i juni 2015, og
værtsskabet gjaldt både det stiftende møde og de efterfølgende årlige møder.
Organisatorisk ledes forummet af Kommissionen, men Danmark har via sin
værtsrolle en tæt dialog med Kommissionen om program og afvikling af
arrangementerne.
Det stiftende møde den 9.-10. november 2015 forløb vellykket, bl.a. med
deltagelse af Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič’, samt energi-,
Side 7/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0008.png
og forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Næste møde i EU’s
Infrastrukturforum forventes afholdet i juni 2016.
EU-Kommissionens høring om nyt elmarkedsdesign
Arbejdet med udviklingen af et indre energimarked og et nyt
elmarkedsdesign er et højt prioriteret indsatsområde i
Energiunionsstrategien. EU-Kommissionen lancerede den 15. juli 2015 en
offentlig høring om en ny udformning af energimarkedet.
Høringsmeddelelsen lægger ikke op til konkrete nye initiativer, men
meddelelsen forventes at blive fulgt op fra Kommissionens side af et
initiativ i 2016 om en ny udformning for det indre elmarked.
Det nye markedsdesign for el skal styrke det indre energimarked, fremme
investeringer i sektoren, bidrage til udvikling og integration af vedvarende
energi og øge forsyningssikkerheden i Europa. Øget regionalt samarbejde
bliver et centralt middel til at nå disse mål.
Kommissionens meddelelse spiller godt sammen med nationale og regionale
overvejelser om, hvordan elmarkedet kan optimeres med henblik på at sikre
en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og en fortsat høj
forsyningssikkerhed. På nationalt plan er der projektet om Markedsmodel
2.0 (se side 10) og på regionalt plan er der bl.a. det tyskledede samarbejde
om det fremtidige elmarked (den såkaldte Baake-proces), som indbefatter 12
lande i alt.
I det danske høringssvar på meddelelsen anføres det, at regeringen støtter et
velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det sigte at reducere
energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne samt at sikre en
omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og øget
energiforsyningssikkerhed.
Detailmarked
Kommissionen har den 15. juli 2015 fremsat en meddelelse om
detailmarkedet ”En ny aftale for energiforbrugere”. Meddelelsen følger op
på Kommissionens strategi for Energiunionen fra februar 2015 med særligt
fokus på Energiunionens anden dimension om et fuldt integreret indre
energimarked. Kommissionens vision for den nye udformning af elmarkedet
har til formål at reformere energimarkederne til fordel for energiforbrugere.
Kommissionens meddelelse har til formål at identificere de elementer, der
skal til for at sikre, at forbrugerne sættes i centrum for
Energiunionsstrategien. Forbrugeren skal tage ejerskab over
energiomstillingen, drage fordel af nye teknologier, der gør deres regninger
Side 8/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0009.png
mindre og deltage aktivt på markedet, alt mens de sårbare forbrugere
beskyttes.
Regeringen støtter Kommissionens meddelelse og anser et stærkt
detailmarked som et centralt fokusområde for den fulde gennemførelse af
det indre energimarked. Danmark er allerede langt fremme i udviklingen af
detailmarkedet bl.a. med DataHub, engrosmodel og målerudrulning.
2. Regulering af elmarkedet
El- og gasmarkedet er underlagt en omfattende regulering for at sikre
forbrugerhensyn og et velfungerende marked. På en række områder kan
markedskræfterne ikke regulere markedet, fordi aktørerne er naturlige
monopoler, som elnetvirksomheder og naturgasdistributionsselskaber.
Derfor er der en statslig regulering suppleret med et uafhængigt tilsyn, i
Danmark Energitilsynet.
Opfølgning på elreguleringsudvalgets anbefalinger
El-reguleringsudvalget afsluttede den 1. december 2014 over to års
dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor, som
bl.a. resulterede i 64 anbefalinger vedrørende en ny regulering af elsektoren.
Anbefalingerne vedrørte ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne,
forbedret overvågning af forsyningssikkerheden og konkurrence og
forbrugerbeskyttelse m.v.
Regeringen har taget overordnet stilling til, hvilke tiltag den ønsker at
indføre som opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefalinger. De tiltag,
der medfører lovændringer, indarbejdes i forslag til en ny elforsyningslov,
som forventes at træde i kraft i 2017. Opfølgningen på nogle af
anbefalingerne indebærer yderligere analyse. Energi-, forsynings- og
klimaministeren har nedsat to ekspertgrupper, der skal komme med
indstillinger til to konkrete tekniske elementer af den nye økonomiske
regulering af elnetvirksomhederne. Der igangsættes også en analyse af
energispareindsatsen, der skal afdække, om energispareindsatsen kan
konkurrenceudsættes fra 2018.
Implementering af engrosmodellen
Folketinget vedtog i 2012 den såkaldte engrosmodel for detailmarkedet for
elektricitet, som med de vedtagne ændringer fra april 2015 nu træder i kraft
den 1. april 2016.
Engrosmodellen indebærer en ændret ansvars- og opgavefordeling mellem
netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Elhandelsvirksomhederne
Side 9/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0010.png
bliver det centrale omdrejningspunkt på elmarkedet i forhold til forbrugerne.
Kundekontakten overgår til elhandelsesvirksomhederne.
Netvirksomhederne bliver herefter engrosleverandører af net- og
systemydelserne. Det betyder, at elhandelsvirksomhederne køber net- og
systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk. Herefter sælger
elhandelsvirksomhederne ”leveret el” til forbrugerne som et samlet produkt.
Netvirksomhederne vil fortsat skulle varetage opgaver vedrørende drift,
vedligeholdelse og nødvendig om- og udbygning af elnettet, måling af
elforbruget og energibesparelser.
Med den nye ansvarsfordeling vil forbrugerne fremover kun modtage én
samlet elregning for køb af elektricitet, uanset hvilken elhandelsvirksomhed
forbrugerne har indgået aftale med. Elregningen, der omfatter elektricitets-
og netbetalinger samt energiafgifter, vil fremover opkræves af
elhandelsvirksomhederne, der får den primære kontakt med elforbrugerne.
Hensigten med, at kundekontakten overgår til elhandelsvirksomhederne er,
at det skal blive nemmere for forbrugerne at orientere sig på elmarkedet og
foretage prissammenligninger. Forbrugerne vil samtidig få et bedre overblik
over betalingen for elektricitet. Det er forventningen, at den ændrede
ansvarsfordeling gør, at forbrugerne i højere grad vil udnytte mulighederne
for frit leverandørvalg af elektricitet, hvilket forbrugerne hidtil har været
tilbageholdende med. Det vil fremme konkurrencen på elmarkedet.
En række bekendtgørelser skal ændres og træde i kraft samtidig med
engrosmodellen. Det drejer sig om elleveringsbekendtgørelsen,
indtægtsrammebekendtgørelsen, energispare-bekendtgørelsen og
elafgiftsbekendtgørelsen. Derudover skal der ændres i Energinet.dk’s
markedsforskrifter samt it-funktionaliteter hos netvirksomhederne,
elhandelsselskaberne og Energinet.dk’s DataHub.
Ændret forsyningspligtregulering på elområdet
Den 16. juni 2014 vedtog Folketinget lov nr. 633 om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. Loven
udmønter bl.a. El-reguleringsudvalgets forslag fra maj 2013 om en ændret
forsyningspligtregulering. Forsyningspligten og
forsyningspligtprisreguleringen afskaffes. I stedet indfører loven en
leveringspligt, som forpligter alle elhandelsvirksomheder til mod betaling at
levere elektricitet til alle husholdningsforbrugere, som anmoder om det.
Loven indeholder endvidere nye regler om håndtering af dårlige betalere og
regler, der beskytter elforbrugere i tilfælde af en elhandelsvirksomheds
konkurs eller lignende. Desuden fastsættes nye regler om ansvarsfordeling i
de tilfælde, hvor elforbrugere flytter til anden adresse. Energitilsynet skal i
medfør af loven sikre etablering af en ny prisportal, hvor forbrugerne nemt
Side 10/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0011.png
kan sammenligne elpriserne på markedet. Energitilsynet skal efter loven
ligeledes gennemføre årlige prisundersøgelser.
Ved lov nr. 577 om ændring af lov om elforsyning af 4. maj 2015 blev det
vedtaget, at den ændrede forsyningspligtregulering vil træde i kraft den 1.
april 2016 sammen med indførelsen af engrosmodellen.
Smart grid og Smart energy
Smart Grid strategien fra 2013 pegede på vigtigheden af, at smart grid i
højere grad skal indtænke hele energisystemet. Udviklingen af smart energy
løsninger vil involvere mange aktører og brancher, der ikke normalt arbejder
tæt sammen. Som opfølgning på den partnerskabsworkshop, der blev holdt i
november 2014, er der igangsat en Platform for Smart Energi, der samler
centrale aktører på tværs af forsyningssektorer. Deltagerne i Platform for
Smart Energi skal i løbet af 2016 bl.a. udarbejde et løsningskatalog, der skal
bruges som beslutningsgrundlag for en kommende energiaftale.
Fjernaflæste elmålere og timeafregning
Der er truffet politisk beslutning om, at alle elforbrugere skal have installeret
fjernaflæste elmålere med mulighed for time- og flexafregning inden
udgangen af 2020. Allerede i dag har mere end 50 pct. af elforbrugerne
fjernaflæste timemålere installeret.
Forbrugere, der har fået installeret en ny måler, har ikke hidtil kunne udnytte
målerens potentiale til at blive timeafregnet i forhold til prisvariationerne i
markedet, og derved opnå en gevinst ved at flytte elforbrug fra dyre timer til
billigere timer. Det skyldes, at de bagvedliggende system- og
procesmodeller til verificering og behandling af data ikke har været til stede.
Timeafregning har reelt kun været en mulighed for de ca. 47.000
storforbrugere med et forbrug over 100.000 kWh. Flexafregning er en
forudsætning for, at det fulde potentiale i de fjernaflæste målere kan
udnyttes af forbrugerne og dermed en forudsætning for at opnå de
samfundsøkonomiske gevinster, der indgår i smart grid strategien.
Branchen og Energinet.dk har på den baggrund i samarbejde udviklet en
model, der kan sikre en omkostningseffektiv løsning, specielt beregnet til
forbrugere med mindre forbrug. Modellen og reglerne vedrørende
timeafregning er ved at blive indarbejdet i Energinet.dk’s regler og
forskrifter for elmarkedet. I datahubben skal der herudover dels udvikles it-
processer, der kan håndtere afregning på basis af den store mængde timedata
på en sikker og omkostningseffektiv måde, dels skal kapaciteten i
datahubben udvides markant.
Side 11/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0012.png
Det er forventningen, at timeafregning vil kunne håndteres i elmarkedet
omkring 1. juli 2016 (3 måneder efter at engrosmodellen er trådt i kraft).
Derved kan de mange forbrugere, der allerede har fået installeret
fjernaflæste målere, udnytte måleren til timeafregning og dermed få
mulighed for at opnå en økonomisk fordel ved, at priserne i markedet
varierer over døgnet. De resterende forbrugere vil overgå til timeafregning i
takt med, at de fjernaflæste målere udrulles frem mod 2020. Dermed vil flere
og flere og i sidste instans alle forbrugere senest i 2020 overgå til at være
timeafregnet. Når modellen for timeafregning ikke sættes i værk samtidig
med engrosmodellen den 1. april 2016, er det for at begrænse
implementeringsrisici ved engrosmodellens idriftsættelse.
Datahub
Energinet.dk blev med lov nr. 622 af 11. juni 2010 pålagt at udvikle og drive
en datahub, som skal administrere transaktioner og kommunikation mellem
alle markedets aktører, herunder måledata til afregning af forbrug.
Datahubben, som er idriftsat 1. marts 2013, giver forbrugerne og
elhandelsselskaberne lettere adgang til egne data, samt gør det lettere at
skifte elleverandør. Datahubben har medvirket til at forenkle data-trafikken
på elmarkedet, hvor markedsaktørerne tidligere kommunikerede bilateralt i
et mange-til-mange forhold. Datahubben sikrer således en betydelig
forenkling i kommunikationen mellem markedsaktørerne samt reducerer
fremtidige it-omkostninger hos markedsaktørerne.
Implementeringen og idriftsættelse af datahubben har krævet en stor indsats
fra branchens side. Idriftsættelsen har indebåret ændringer i de omkring 130
netvirksomheder og elhandelsvirksomheders it-systemer, hvilket har
afstedkommet en række udfordringer i it-kommunikationen mellem nogle af
de 130 virksomheders systemer og datahubben. Saldo- og balanceafregning,
som har lidt under store forsinkelser, er nu også kommet i gang.
Energinet.dk har jævnligt møder med Dansk Energi, hvor driftsproblemer og
videreudvikling af datahubben drøftes.
Videreudvikling af datahubben
Datahubben er et vigtigt instrument til understøttelse af liberaliseringen af
elmarkedet. Det indebærer, at markedsmæssige tiltag, der ikke allerede er
dækket af datahubben, ofte vil medføre behov for en videreudvikling af
datahubben. Datahubben er eksempelvis en forudsætning for en
omkostningseffektiv gennemførelse af engrosmodellen, som kræver
ændringer i it-systemerne. Datahubben er også en forudsætning for en
omkostningseffektiv gennemførelse af målerudrulningen. Dertil kan komme
ønsker fra brugerne af datahubben, dvs. markedsaktørerne, om forbedring af
datahubbens funktionalitet, eller yderligere krav fra myndigheder.
Side 12/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0013.png
Energinet.dk arbejder løbende på aktivt at anvende og formidle data fra
datahubben f.eks. relevant markedsstatistik, nøgletal mv. Nogle markedsdata
rapporteres allerede i dag til offentligheden på Energinet.dk’s hjemmeside,
mens andre nøgletal formidles ad hoc på forespørgsel fra Energitilsynet,
Energistyrelsen, Dansk Energi m.v.
Markedsmodel 2.0
Energistyrelsens elanalyse fra maj 2014 vurderede, at
elforsyningssikkerheden kan opretholdes på dagens høje niveau i de
kommende år, men at der på længere sigt forventeligt er behov for nye tiltag
for at sikre elforsyningssikkerheden. Energinet.dk igangsatte i 2014
projektet ”Markedsmodel 2.0”, der omhandler udformning af fremtidens
elmarkedsdesign i lyset af den grønne omstilling af energisystemerne både
herhjemme og i nabolandene.
Projektet er gennemført af Energinet.dk i perioden 2014-2015 med
inddragelse af væsentlige brancheaktører. Projektets resultater og
anbefalinger blev offentliggjort i slutrapporten Markedsmodel 2.0 den 8.
september 2015. Rapporten giver bud på nye initiativer og løsninger til,
hvordan man mest effektivt fremtidssikrer elmarkedet. Her er
markedsbaserede løsninger og øget internationalt samarbejde nogle af de
vigtigste brikker, for at omstillingen kan ske så omkostningseffektivt som
muligt.
Diverse bekendtgørelser af relevans for elmarkedet
Energistyrelsen har udstedt en række bekendtgørelser i 2015 af relevans for
elmarkedet, som beskrives nærmere nedenfor.
Der er udstedt bekendtgørelse nr. 668 af 19. maj 2015 om fordeling af
aftagenumre ved en elhandelsvirksomheds konkurs m.v. Bekendtgørelsen vil
træde i kraft den 1. april 2016, samtidigt med at den nye leveringspligt
træder i kraft. Fordelingsnøglen skal bl.a. bruges, hvis en
elhandelsvirksomhed går konkurs. I så fald vil alle den berørte virksomheds
forbrugere blive fordelt ligeligt mellem de andre elhandelsvirksomheder,
således at de får lige mange storforbrugere og ikke-storforbrugere.
Elhandelsvirksomheder vil én gang om året kunne melde ind til
Energinet.dk, om de ønsker at være med i fordelingen, hvor mange
forbrugere de ønsker at modtage, og om de ønsker hhv. storforbrugere og
ikke-storforbrugere. Dermed sigter ordningen på, at både mindre og større
elhandelsvirksomheder skal kunne deltage i fordelingen.
Bekendtgørelse nr. 667 af 19. maj 2015 om intern overvågning indeholder
mindre ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse nr. 980 af 6.
Side 13/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0014.png
oktober 2011 om intern overvågning for at tage højde for engrosmodellen.
Bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. april 2016, samtidigt med
engrosmodellens ikrafttræden. Den interne overvågning skal sikre, at net-
og transmissionsvirksomheder ikke udviser diskriminerende adfærd over for
markedets øvrige aktører.
Energistyrelsen har udstedt bekendtgørelse nr. 1233 af 6. november 2015 om
elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med
levering af elektricitet til elkunder (Elleveringsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsen skal fra engrosmodellens indførelse den 1. april 2016
erstatte den gældende bekendtgørelse nr. 1353 af 12. december 2014 om
forbrugeraftaler om levering af elektricitet. De gældende regler i
bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet videreføres i
Elleveringsbekendtgørelsen med enkelte justeringer. Der indføres bl.a. nye
regler om aftaler omfattet af leveringspligten, om varsling af
forsyningsafbrydelser, om kontrakter med kunder, som er blevet fordelt til
ny elhandelsvirksomhed grundet deres hidtidige elhandelsvirksomheds
konkurs eller lignende, om elhandelsvirksomhedernes
informationsaktiviteter og om den nye døgnservice, som skal viderestille
forbrugere med klager.
Herudover har Energistyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1394 af 2.
december 2015, der viderefører bestemmelser i den gældende
bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net-
og distributionsvirksomheder (Energisparebekendtgørelsen) om
netvirksomhedernes forpligtelser overfor forbrugerne. Bestemmelserne er
tilpasset i forhold til den ændrede ansvars- og opgavefordeling mellem
aktørerne i erhvervslivet, således at det fra engrosmodellens ikrafttræden den
1. april 2016 bliver elhandelsvirksomhederne, der bliver ansvarlige.
Udvikling af det nordiske elmarked
Samarbejdet om det nordiske elmarked har bidraget til et effektivt og
velfungerende marked til gavn for erhvervsliv og borgere i Norden. Den
igangværende omstilling af energisystemet har bl.a. medført, at visse
områder i Norden på kort sigt kan opleve effektbrist, når
forbrugsefterspørgslen er høj.
En rapport fra 2015 om kapacitetstilstrækkelighed i det nordiske elmarked
(Capacity adequacy in the Nordic electricity market), vurderer, at der er
tilstrækkelig tilgang til fleksibel vandkraft og betydelig udvekslingskapacitet
til de omkringliggende markeder i øst, vest og på kontinentet frem mod
2030. Rapporten anbefaler dog at se på muligheder for at forbedre og
effektivisere markedsdesignet og reguleringen på elområdet.
Side 14/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0015.png
De nordiske energiministre har på deres møde i København den 10.
november besluttet, at der skal udarbejdes en nordisk handlingsplan for at
imødegå effektproblematikken i Norden. I relation til spørgsmålet om
ændret elmarkedsdesign har Elmarkedsgruppen under Nordisk Ministerråd
igangsat et studie om forskellige kapacitetsmekanismers indvirken på det
nordiske elmarked. Projektet forventes færdigt medio 2016.
Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd
I 2015 har Danmark haft formandsskabet for Nordisk Ministerråd. Under det
danske formandskab var der på energiområdet fokus på fortsat integration af
det nordiske elmarked, på samarbejde om fremme af vedvarende energi og
energieffektivitet, samt på mulighederne for øget anvendelse af vedvarende
energi, energilagring og andre energieffektive teknologier i tyndt befolkede
områder, navnlig på Færøerne og i Grønland.
I forbindelse med det årlige ministermøde 10. november 2015 blev der
afholdt to formandskabskonferencer. Den ene konference omhandlede det
nordiske elmarked under overskriften Elforsyningssikkerhed i Norden, mens
den anden konference omhandlede kommunal og regional grøn omstilling i
Norden (strategisk energiplanlægning). Samtidig fejredes 100-året for den
første grænseoverskridende elforbindelse i verden; en forbindelse under
Øresund mellem Danmark og Sverige.
Der er yderligere under formandsskabet afholdt et seminar om markedstilsyn
af energirelaterede produkter (ecodesign) for at styrke den fælles
gennemførelse af EU-direktiverne om energieffektivisering. Ligeledes
gennemføres en udredning om virkningerne af EU’s retningslinjer for
statsstøtte for perioden 2014-2020 for de nordiske landes støttesystemer til
vedvarende energi.
3. El-infrastruktur og elforsyningssikkerhed
Nordisk netplanlægning og integration af vedvarende
energi i Norden
Det høje ambitionsniveau for netinvesteringer i alle de nordiske lande
bidrager til at opretholde en god forsyningssikkerhed, mindske flaskehalse i
elnettet og til integration af mere vedvarende energi i det nordiske
energisystem. De nordiske TSO’er forbereder i 2016 en fælles nordisk
investeringsplan med fokus på nordisk samfundsøkonomi for prioriterede
projekter.
En vigtig opgave for de nordiske TSO’er er at implementere tekniske og
operative løsninger, som understøtter integrationen af fluktuerende
Side 15/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0016.png
vedvarende energi. Den forventede mængde vindkraft på 15-20 GW i 2020
vurderes fortsat at kunne integreres uden forstyrrelser i elsystemets
funktionsstabilitet og pålidelighed. TSO’erne igangsætter i 2016 en analyse
af effekten af yderligere vindkraftsproduktion i energisystemet i fremtiden.
Opfølgning på retningslinjer for udbygning og
kabellægning af eltransmissionsnettet
Klima- og Energiministeriet meddelte i januar 2011 Energinet.dk tilladelse
til at forstærke 400 kV-strækningen fra Kassø ved Åbenrå til Tjele ved
Viborg. Anlægsarbejderne blev påbegyndt i marts 2011, og forbindelsen
blev idriftsat i november 2014.
Handlingsplanen for kabellægning af hele 132 og 150 kV-nettet, der blev
udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dk og de regionale
transmissionsselskaber i april 2009, er under implementering, og ca. 25 % af
projekterne er afsluttet eller igangværende. Som følge af energiaftalen af 22.
marts 2012 og solcelleaftalen af 15. november 2012 blev nogle af
projekterne udskudt til efter 2020. Regeringen har i efteråret 2015 igangsat
et analysearbejde, som skal afdække om nogle af de tilbageværende
investeringer i kabellægning hensigtsmæssigt kan annulleres med henblik på
at opnå besparelser på tariffen. Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af
2015 og forelagt regeringen primo 2016. Mens analysearbejdet står på,
godkender ministeriet ikke nye kabellægningsprojekter medmindre disse er
nødvendige af hensyn til forsyningssikkerheden. Ét af projekterne, der
refereres til i næste afsnit, er en udløber af kabelhandlingsplanen.
Status for konkrete transmissionsprojekter
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i november 2015 godkendt en
ansøgning fra Energinet.dk om kabellægning af 150 kV-luftledninger i
området Han Herred, Thy og Struer som led i gennemførelse af
Kabelhandlingsplanen. Luftledningerne i områderne er udtjente, og
kabellægningen er godkendt af hensyn til forsyningssikkerheden.
Energinet.dk og den hollandske TSO, TenneT, har gennem flere år arbejdet
på et projekt om etablering af et elkabel – COBRAcable – mellem Danmark
og Holland på 700 MW. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet gav i juni
2014 godkendelse til projektet. COBRA-forbindelsen forventes at kunne
idriftsættes i 2019. Energinet.dk og den hollandske TSO deler udgifterne til
projektet, der vil modtage støtte fra EU på ca. 645 mio. kr.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i december 2015 godkendt en
ansøgning fra Energinet.dk om reinvestering i 132 kV-kablerne over
Øresund. Reinvestering i kablerne vil fastholde de betydelige
handelsgevinster forbundet hermed samt bidrage til forsyningssikkerheden
Side 16/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0017.png
på Sjælland. Hele forbindelsen vil blive betalt og ejet af Energinet.dk, da
den svenske TSO ikke er interesseret i at bevare forbindelsen.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet modtog i april 2015 ansøgninger om
to udlandsforbindelser, nemlig opgradering af kapaciteten på den jysk-tyske
grænse (den såkaldte Østkystforbindelse) og etablering af forbindelse fra
den kommende havmøllepark på Kriegers Flak til Tyskland (den såkaldte
Kriegers Flak Combined Grid Solution (CGS)).
Østkystforbindelsen består i en opgradering fra den nuværende 220 kV-
luftledning til en 400 kV-luftledning mellem Kassø ved Åbenrå og
Flensborg, hvorved kapaciteten øges fra nuværende 1.780 MW til 2.500
MW i fremtiden. Danmark vil skulle betale for den del af forbindelsen, der
ligger på dansk side af grænsen. Forbindelsen planlægges gennemført i
sammenhæng med den tyske TSO TenneT’s udbygninger længere sydpå i
det tyske net, der skal fjerne de nuværende flaskehalse og forbedre
elmarkedsintegrationen mellem Jylland og Tyskland. Idriftsættelse af
Østkystforbindelsen er planlagt til udgangen af 2020.
Kriegers Flak CGS er en forbindelse på 400 MW, som skal forbinde danske
og tyske havmølleparker på Kriegers Flak. Forbindelsen er planlagt af
Energinet.dk i samarbejde med den tyske TSO 50Hertz Transmission og er
et led i udmøntningen af Energiaftalen fra 2012. Forbindelsen ventes at
bidrage væsentligt til forsyningssikkerheden på Sjælland. Danmark og
Tyskland deler omkostningerne til projektet, der endvidere vil modtage
støtte fra EU på ca.150 mio. euro. Projektet er planlagt til idriftsættelse
ultimo 2018.
Energinet.dk og den britiske TSO National Grid undersøger mulighederne
for et kabel mellem Danmark og Storbritannien. Der undersøges en ca. 650
km lang forbindelse på ca. 1.400 MW. Et kabel mellem Danmark og
Storbritannien kan blive en central brik, hvad angår mulighederne for
import/eksport af strøm og dermed øget integration af elmarkederne, hvilket
samlet set fører til økonomiske fordele navnlig for danske producenter.
Planlægningen af projektet er fremskreden. Der er usikkerhed om
tidsplanen, men idriftsættelse kan muligvis ske i 2022.
Energinet.dk og den tyske TSO TenneT undersøger endvidere muligheden
for en yderligere forbindelse på ca. 1.000 MW mellem Jylland og Tyskland,
den såkaldte Vestkystforbindelse. Vestkystforbindelsen ventes at bidrage til
forsyningssikkerheden ved at muliggøre deling af reserver med Tyskland i
tilfælde af udfald på Viking Link. Den mulige tidsplan for forbindelsen er
ikke afklaret.
Side 17/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0018.png
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer modtagelse af en
kombineret ansøgning om Viking Link og Vestkystforbindelsen senest i
starten af 2016.
Analyse om elforsyningssikkerhed
Energistyrelsen igangsatte i januar 2015 projektet, ”Elforsyningssikkerhed i
Danmark” med det formål at opnå enighed mellem myndigheder og de
vigtigste aktører1 i elbranchen om de overordnede rammer for forståelsen af
elforsyningssikkerhed.
Det danske elsystem er under hastig forandring. Udbygningen af vedvarende
energi og flere kabelforbindelser til udlandet vil på sigt føre til et dansk
elsystem, der er markant anderledes end det, vi kender i dag. Det kræver en
ændret tilgang til drift og planlægning i elsystemet, særligt i forhold til
opgørelsen af effekttilstrækkelighed, og hvordan der udarbejdes prognoser
for denne.
De involverede deltagere anbefaler, at anbefalingerne fra projektet kan
udgøre et indspil til den danske forhandlingsposition i arbejdet om udvikling
af et nyt EU-direktiv om elforsyningssikkerhed, og i overvejelser om en
fælles opgørelsesmetode for effekttilstrækkelighed i Energiunionen.
Projektets deltagere anbefaler også, at anbefalingerne fra projektet, kan
danne udgangspunkt for udvikling af et evt. lovgrundlag om udvikling af en
årlig redegørelse for elforsyningssikkerhed.
Projektets deltagere er nået til enighed om en række anbefalinger til de
overordnede rammer for analyser af elforsyningssikkerhed. Blandt de
væsentligste anbefalinger kan nævnes:
At man bør bruge en sandsynlighedsbaseret metode til at opgøre
effekttilstrækkelighed.
At der bør laves en række følsomhedsanalyser, der afspejler de
væsentligste usikkerheder i forhold til sikring af effekttilstrækkeligheden
fremover.
At Energinet.dk i de kommende årlige redegørelser for
elforsyningssikkerheden bl.a. bør inddrage en række indikatorer for
hændelser i løbet af det foregående år, som har haft betydning for
elforsyningssikkerheden.
1
Styregruppen var ledet af Energistyrelsen, og bestod af følgende organisationer; Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Energinet.dk,
Forbrugerrådet Tænk, Landbrug og Fødevarer og Vindmølleindustrien.
Side 18/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0019.png
Energistyrelsen har i forbindelse med projektet udarbejdet en analyse af
effekttilstrækkeligheden ud fra en sandsynlighedsbaseret tilgang. Det er en
opdatering af den tidligere elanalyse ”Analyse af elnettets funktionalitet” fra
2014. I analysen indgår foruden Danmark vurderinger i forhold til Sverige,
Norge, Finland, Tyskland, Holland og Storbritannien.
Resultaterne fra beregninger af effekttilstrækkelighed er:
Det danske elsystems afhængighed af udlandet bliver større over tid. Det
er ikke i sig selv et problem, men det bliver mere afgørende at sikre
tilgængeligheden af udlandsforbindelser og produktionskapacitet i
udlandet.
Beregningerne antyder bl.a., at tidsforskydninger mellem de forskellige
nabolande i elforbrug, vind- og solkraftproduktion giver mulighed for i
betydeligt omfang at ”dele elforsyningssikkerhed”.
Der forekommer tilfælde med effektmangel i Østdanmark i hele
perioden, men hyppigheden af effektmangel får først en væsentlig
størrelse efter 2020.
En ekstra storbæltsforbindelse vil forbedre den forventede
effekttilstrækkelighed, især i Østdanmark.
Vindkraften bidrager væsentligt til forsyningssikkerheden.
Omkring 200 MW fleksibelt forbrug, der kan aktiveres samtidigt, ville
kunne fjerne ca. halvdelen af den forventede effektmangel i 2025.
Herudover udarbejdede konsulentfirmaet DAMVAD en ekstern
konsulentanalyse af forskellige forbrugergruppers omkostninger ved
planlagte og ikke-planlagte strømafbrydelser. Formålet med analysen var at
bidrage til en bedre forståelse af, hvordan forbrug kan bidrage til
elforsyningssikkerhed. Analysen viser, at alle forbrugere kan minimere deres
omkostninger ved strømafbrud, hvis afbruddet varsles forinden. Analysen
viser også, at omkostningerne varierer meget mellem forskellige
forbrugergrupper, og at de varierer afhængig af længden af og tidspunktet
for afbruddet.
4. Gasinfrastruktur og gasforsyningssikkerhed
Analyse af regulering af gassektoren i Danmark
Der blev som led i vækstplan 2014 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe,
som skulle analysere mulighederne for at effektivisere distributionen af gas i
Danmark. Arbejdsgruppen skulle samtidig se på mulighederne for at øge
konkurrencen i handelen med gas for derigennem at sikre en mere effektiv
og konkurrencedygtig sektor.
Side 19/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0020.png
Analysearbejdet har taget udgangspunkt i El-reguleringsudvalgets
anbefalinger til en regulering af den danske elforsyningssektor, herunder
analyse af konkurrencen i detailmarkedet og barrierer og muligheder ved
den nuværende ejerstruktur. Desuden har arbejdsgruppen analyseret,
hvordan gasinfrastrukturen mest hensigtsmæssigt tilpasses mindre mængder
naturgas og øgede mængder grønne gasser.
Analysearbejdet forventes afsluttet primo 2016 med en rapport om den
nuværende regulering af naturgasforsyningen ledsaget af konkrete
anbefalinger til ændring af denne.
Udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland
Klima- og Energiministeriet godkendte i foråret 2010 udbygning af
gasinfrastrukturen mod Tyskland. Udbygningen er nødvendig af hensyn til
den fremtidige forsyningssikkerhed og konkurrenceforholdene på det danske
og svenske gasmarked på grund af det forventede fald i den danske
Nordsøproduktion i årene fremover.
Den 1. oktober 2013 blev en ny kompressorstation ved Egtved og
dubleringen af den eksisterende gastransmissionsledning fra den dansk-tyske
grænse ved Ellund til Egtved idriftsat, hvormed udbygningen i Danmark er
færdiggjort.
Anden og sidste del af udbygningen i Nordtyskland forventes afsluttet ved
årsskiftet til 2016. Herved er der etableret en uafbrydelig kapacitet på
365.0.000 Nm3/time og 85.000 Nm3/time afbrydelig kapacitet. Energinet.dk
havde oprindelig forventet, at hele kapaciteten ville være på uafbrydelige
vilkår.
Udbygningen af transportkapaciteten i Nordtyskland forbedrer
gasforsyningssikkerheden ved leveringssvigt fra Nordsøen og
konkurrenceforholdene på det danske og svenske gasmarked.
Baltic Pipe
Energinet.dk har i samarbejde med Gazsystem (Polen) iværksat et
feasibility-studie for Baltic Pipe. Baltic Pipe-projektet omfatter mulighed for
etablering af en gastransmissionsledning mellem Danmark og Polen gennem
Østersøen, herunder etablering af nødvendig kompressorstation og
modtagerterminal på land i henholdsvis Danmark og Polen. Baltic Pipe skal
ses i sammenhæng med muligheden for en sammenkobling af norsk og
dansk gasinfrastruktur i Nordsøen med henblik på videre transport gennem
det danske gastransmissionssystem til Polen. Gennemførelse af projektet vil
på sigt give mulighed for transport af norsk gas til Polen og de baltiske
lande, idet en transmissionsledning mellem Polen og Litauen forventes
Side 20/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0021.png
etableret inden 2020 med henblik på at bringe de tre baltiske landes
energiisolering på naturgasområdet til ophør.
Energinet.dk og det polske Transmissionsselskab (Gazsystem) har opnået
EU-støtte på op til 50 pct. af udgifterne under EU’s TEN-E Program til
gennemførelse af det fælles feasibility studie. En eventuel gennemførelse af
projektet vil muligvis også kunne få EU-støtte, idet Baltic
Pipe indgår i den reviderede PCI-liste under TEN-E programmet, som blev
vedtaget i november 2015.
I tilknytning til Baltic Pipe-projektet er der igangsat en analyse af
mulighederne for at sammenkoble dansk og norsk infrastruktur i Nordsøen
med henblik på transport af norsk gas til Polen via Danmark. Det er bl.a.
aftalt med norske Gassco, som driver den norske gasinfrastruktur, at Gassco
analyserer mulighederne for etablering af en optimal teknisk og økonomisk
sammenkobling af dansk og norsk gasinfrastruktur i Nordsøen.
Det er forventningen, at det samlede analysearbejde vil være afsluttet i
efteråret 2016. En gennemførelse af projektet vil i høj grad medvirke til at
forbedre gasforsyningssikkerheden i Danmark og Sverige på grund af
forventningerne om fortsat fald i den danske gasproduktion i Nordsøen.
Adgang til nye gasressourcer vil ligeledes bidrage til udvikling af
konkurrencen på det danske og svenske gasmarked.
Nord Stream 2
Den 4. september 2015 bekendtgjorde et konsortium bestående af
vesteuropæiske og russiske selskaber, at de agter at gennemføre et Nord
Stream 2-projekt i Østersøen. Projektet omfatter to nye naturgasrørledninger
i Østersøen fra Rusland til Tyskland via finsk, svensk, dansk og tysk
farvand. Transportkapaciteten i de to rørledninger vil være af samme
størrelse - dvs. op til 55 mia. m3 naturgas om året - som de to eksisterende
Nord Stream rørledninger. Transportkapaciteten svarer til ca. 11 pct. af
naturgasforbruget EU i 2013. Energistyrelsen har ikke modtaget ansøgning
om tilladelse til etablering af rørledninger i dansk farvand.
Gaslagre
Energinet.dk overtog ved årsskiftet 2014/15 naturgaslageret ved Stenlille fra
DONG Energy A/S. Naturgaslageret i Ll. Torup er etableret i 1980’erne i
forbindelse med indførelse af naturgas i Danmark. Lageret består af syv
underjordiske kaverner, som er hulrum udskyllet i salthorsten i
undergrunden. På grund af kavernernes og brøndinstallationernes alder er
der behov for vedligeholdelse af anlægget. I 2013 blev genudskylning af den
første kaverne afsluttet, hvor vedligeholdelsesarbejdet omfatter bl.a. kontrol
af foringsrør for tæring, udskiftning af gasproduktionsrør, brøndhoved og
Side 21/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0022.png
montering af en underjordisk sikkerhedsventil. Energinet.dk har truffet
beslutning om genudskylning af yderligere en kaverne og overvejer fortsat,
om projektet herefter skal fortsætte med genudskylning af de resterende 5
kaverner.
EU-forordning om gasforsyningssikkerhed
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger
til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden blev vedtaget den 20.
oktober 2010 og trådte i kraft den 3. december 2010. Energistyrelsen er i
henhold til forordningen udpeget som kompetent myndighed, der skal sikre
gennemførelsen af de foranstaltninger, som er fastsat i forordningen.
Energinet.dk har fortsat ansvaret for varetagelsen af
gasforsyningssikkerheden i samarbejde med distributionsselskaber,
lagervirksomheder m.v.
I forbindelse med mulige EU-sanktioner mod Rusland samt eventuelle
russiske modforanstaltninger på grund af den politiske situation i Ukraine,
har der siden foråret 2014 været særlig stor opmærksomhed på en evt. hel
eller delvis afbrydelse af gasforsyningerne fra Rusland til Europa. Rusland
leverer omkring 30 pct. af EU’s gasforbrug, hvorfor en hel eller delvis
afbrydelse af gasforsyningerne vil kunne have alvorlige følger for Europas
energiforsyning.
Kommende revision af EU-forordning om
gasforsyningssikkerhed
Europa-Kommissionen har som led i rammestrategien for Energiunionen
meddelt, at der i februar 2016 vil blive præsenteret en såkaldt vinterpakke
for naturgasforsyningssikkerhed. Pakken vil omfatte forslag til revision af
forordning nr. 994/2010 om naturgasforsyningssikkerhed og præsentation af
en EU-strategi for LNG og gaslagring.
Danmark har i 2015 sammen med Tyskland, Belgien og Nederlandene
fremsendt et fælles positionspapir til EU-Kommissionen i forbindelse med
Kommissionens konsultationsproces forud for revisionen. En dansk
hovedprioritet er spørgsmålet om beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder.
Beskyttede gaskunder og ikke-beskyttede gaskunder
Den nuværende forordning fastlægger, at husholdninger er beskyttede
kunder. Derudover kan medlemslandene beslutte, at mindre virksomheder
og gaskunder, der leverer vigtige offentlige ydelser, kan være beskyttede
kunder i det omfang, at disse kunder ikke udgør mere end 20 % af det
nationale gasforbrug. Endelig kan medlemslandene beslutte, at
fjernvarmeværker i det omfang de leverer varme til husholdninger, kan være
Side 22/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0023.png
beskyttede kunder. Danmark har valgt, at udvide beskyttelsen til at omfatte
de nævnte grupper af gaskunder.
De ikke-beskyttede kunder omfatter således alene centrale gasfyrede
kraftværker og de største gasforsynede virksomheder. Den danske
beskyttelsesgrad udgør dermed ca. 80 pct. af det endelige gasforbrug, og er
høj i forhold til andre EU-lande.
Danmark vil i forbindelse med revisionen af forordningen arbejde for en
mere fleksibel og markedsorienteret definition af beskyttede og ikke-
beskyttede kunder, som giver mulighed for, at kunder kan være delvis
beskyttede kunder. Det vil være en fordel for en række større danske
gaskunder, som under de nuværende regler ikke er beskyttede.
5. Nøgletal for gas- og elproduktion i 2014
Elproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2014
Der blev i 2014 netto produceret 30.616 GWh i Danmark, hvilket er 7 pct.
mindre end i 2013, hvor produktionen var 32.956 GWh. Nettoimporten af el
i 2014 var på 2.855 GWh, mens der i 2013 var en nettoimport på 1.081
GWh.
Gasproduktion, -forbrug, -eksport og -import i Danmark i
2014
Den danske produktion af naturgas var i 2014 på 4,37 mia. Nm3, inklusiv
forbrug offshore, hvilket er knap 5 pct. mindre i forhold til 2013. Der blev
ilandført ca. 3,8 mia. Nm3(salgsgas).
Det indenlandske naturgasforbrug, ekskl. forbrug offshore, faldt i 2014 med
knap 18 pct. til 2,43 mia. Nm3. Nettoeksporten af naturgas i 2014 steg med
ca. 68 pct. Årsagen til den store stigning er, at Danmark i 2013 havde
nettoimport af naturgas fra Tyskland, hvilket ikke var tilfældet i 2014.
6. VE-udbygning
Udbygning med havvindmøller
Med energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet at udbyde to
storskalaparker ved henholdsvis Horns Rev 3 (400 MW) og Kriegers Flak
(600 MW). Der bliver i udbudsprocessen lagt vægt på at skabe øget
konkurrence om bygning af parkerne bl.a. ved at gennemføre en åben proces
med dialog og forhandlinger.
Side 23/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0024.png
Horns Rev 3 udbuddet blev afgjort i begyndelsen af 2015. Vinder af
udbuddet blev Vattenfall A/S med en endelig budpris på 77 øre per kWh.
Prisen ligger væsentligt under vinderprisen i det seneste udbud i Danmark
for en havmøllepark af en tilsvarende størrelse. Ved udbuddet af Anholt
havmøllepark i 2010 var vinderprisen 105 øre per. kWh. Horns Rev 3 parken
skal stå færdig inden 2020.
Prækvalifikationen til Kriegers Flak blev afsluttet i oktober 2015. 7 ansøgere
blev prækvalificeret. Tilbudsgiverne skal afgive deres første foreløbige bud
den 5. april 2016. Den endelige afgørelse forventes i november 2016.
Kriegers Flak projektet er ændret som følge af vækstaftalen fra juli 2014, så
parken først skal stå færdig inden udgangen af 2021.
I energiaftalen fra 2012 indgår også etablering af 500 MW kystnære
havmøller. I november 2012 blev der opnået enighed i forligskredsen om, at
450 MW skal udbydes i seks kystnære områder. Områderne omfatter
Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerøbugten, Smålandsfarvandet og
Bornholm. Med vækstaftalen af juli 2014 blev det besluttet at nedskalere det
kystnære udbud til 350 MW samt at fastlægge et prisloft over udbuddet. Tre
ansøgere er prækvalificeret og har afgivet deres første foreløbige bud den
20. oktober 2015. Den endelige afgørelse forventes i april 2016. De
resterende 50 MW kystnære havmøller er reserveret til en forsøgsordning.
Den første indkaldelse af ansøgninger til forsøgsordningen er gennemført.
Ordningen har modtaget 4 ansøgninger. Beslutningen om, hvem der skal
tildeles støtte, forventes truffet 15. januar 2016.
Landvindmøller
Ultimo 2011 var der opstillet landvindmøller på i alt 3.081 MW. I
energiaftalen 2012 forventes der en nettoudbygning på 500 MW i 2012-2020
(heraf 1.800 i opsat kapacitet og 1.300 i nedtaget kapacitet). I 2012 og frem
til ultimo september 2015 var der opstillet landmøller med en samlet effekt
på 793 MW, mens der blev nedtaget møller på i alt 112 MW. Ultimo
september 2015 var den opstillede kapacitet på land således 3.763 MW, som
giver en nettoudbygning på 681 MW.
Husprisundersøgelse i relation til vindmøller
Energistyrelsen udgav den 22. januar 2014 ”Oplæg om vindmølleudbygning
på land” som opfølgning på energiaftalen af 22. marts 2012. Der blev i
oplægget orienteret om, at der løbende rejses spørgsmål, om
værditabsordningen i VE-loven reelt dækker de tab, som naboer får i
forbindelse med opstilling af vindmøller. Det blev derfor anbefalet at
igangsætte en undersøgelse af udviklingen i huspriser i forbindelse med
opstilling af vindmøller.
Side 24/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0025.png
Energistyrelsen har sendt opgaven i udbud med et samlet budget på 500.000
kr. COWI har den 1. september 2015 i samarbejde med forskere fra Institut
for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet vundet
udbuddet. Følgende tre dele skal indgå i undersøgelsen:
1. En modelbaseret statistisk-økonomisk analyse der belyser vindmøllers
eventuelle indvirkning på huspriser.
2. En sammenligning af resultatet fra første del af undersøgelsen med
afgørelserne fra værditabsordningen i VE-loven.
3. Et casestudie af prisdannelsen på beboelsesejendomme placeret i
nærheden af de forventede kystnære havvindmølleparker
sammenlignet med den samlede population i første del af
undersøgelsen.
Undersøgelsen forventes at være færdig senest 1. april 2016. Der skal ske en
foreløbig afrapportering i januar 2016, hvor der fokuseres særligt på det
forventede værditab på ejendomme placeret i nærheden af de forventede
kystnære havvindmølleparker.
Helbredsundersøgelse om støj fra vindmøller
Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet igangsatte i 2014 en helbredsundersøgelse,
der ud fra registeroplysninger skal belyse, om støj fra vindmøller kan
forårsage hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser,
diabetes og påvirkning af fødselsvægt. Kræftens Bekæmpelse har
forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og
helbredseffekter fra både tidligere og igangværende undersøgelser om
trafikstøj.
Undersøgelsen består af to delundersøgelser, hvor den første del forventes
afsluttet i 2016, og den anden del forventes afsluttet i 2017.
Husstandsvindmøller
Der var ultimo november 2015 etableret husstandsvindmøller med en samlet
effekt på godt 15 MW.
De eksisterende afregningspriser på 250 øre pr. kWh og 150 øre pr. kWh til
elektricitet fra husstandsvindmøller trådte i kraft den 11. februar 2015.
Støtten ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Støtteordningen blev vedtaget af Folketinget den 12. juni 2013, men er først
godkendt af Europa-Kommissionen den 28. oktober 2014 med korrektion
den 17. december 2014. Godkendelsen er tidsbegrænset til og med 2016,
fordi Europa-Kommissionen i forbindelse med behandlingen af
Side 25/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0026.png
statsstøttesagen fandt, at PSO-finansieringen af støtten til blandt andet
husstandsvindmøller ikke er traktatmedholdelig. Der blev imidlertid fundet
en midlertidig og traktatmedholdelig løsning på sagen for perioden til og
med 2016, hvilket er baggrunden for tidsbegrænsningen.
Europa-Kommissionen stillede som vilkår for godkendelsen, at Danmark
fremrykkede ansøgningstidspunktet for støtte til husstandsvindmøller. De
nye ansøgningsregler trådte i kraft den 23. september 2015. Efter de nye
regler kan Energinet.dk give tilsagn om et pristillæg, inden projektet er
påbegyndt. Kravet gælder for husstandsvindmøller, der forventes nettilsluttet
den 1. januar 2016 eller senere.
Den 21. december 2015 vedtog Folketinget lovforslag om at nedsætte støtten
til husstandsvindmøller. Lovforslaget udmønter forligskredsens beslutning
fra 18. december 2014 og 15. september 2015 om nedsættelse af støtten for
nye husstandsvindmøller ved indførelse af en aftrapningsordning.
Med loven ophører den gældende støtteordning med afregningspriser på 250
øre pr. kWh og 150 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, således
at disse afregningspriser alene gælder for vindmøller nettilsluttet senest den
31. december 2015. Denne del af loven er trådt i kraft den 1. januar 2016.
I stedet indføres en årlig pulje på 1 MW i perioden 2016-2019. Der er også
en støtteordning for 2020, men der er ikke nogen puljebegrænsning.
Afregningsprisen fastsættes i 2016 til 212 øre pr. kWh for
husstandsvindmøller med en kapacitet på til og med 10 kW og til 132 øre pr.
kWh for husstandsvindmøller med en kapacitet på over 10 kW og højst 25
kW. Afregningsprisen reduceres gradvist år for år med henholdsvis 38 øre
pr. kWh og 18 øre pr. kWh hver den 1. januar, således at afregningsprisen er
60 øre pr. kWh uanset husstandsvindmøllens installerede effekt. Der skal
fortsat ansøges om tilsagn om støtte inden projektets påbegyndelse. Støtten
ydes i 12 år. Ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de nye
støtteregler, herunder den nye afregningspris. Ikrafttræden vil først kunne
ske i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-
Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler.
Bølgekraft
Ultimo 2015 findes der tre bølgekraftdemonstrationsprojekter i Danmark.
Firmaet Wavepiston tester et anlæg ved Hanstholm Havn, som forventes
afsluttet i 2017. Desuden gennemfører firmaerne Nemos og Leancon test af
deres anlæg i Limfjorden ved Nissum Bredning.
Side 26/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0027.png
Testcenteret DanWEC (Danish Wave Energy Center) har desuden flere
forundersøgelser ud for Hanstholm Havn, som samlet skal bidrage til at
forberede området til brug for bølgekraft.
Solceller
I 2015 har solcelleområdet især været præget af opfølgning på
Kommissionens godkendelse af støtteordningerne for solceller. Den
forhøjede støtte til solceller af relevans for overgangsordninger og
puljeordningen trådte i kraft 11. februar 2015.
Kommissionens godkendelse af støtteordninger til sol
I 2013 vedtog Folketinget nye støtteordninger til solcelleanlæg, som skulle
sikre en mere balanceret solcelleudbygning. Den forhøjede støtte blev
begrænset til overgangsordningerne og en puljeordning. Støtteordningerne
blev godkendt af Kommissionen i efteråret 2014 på grundlag af
Kommissionens nye retningslinjer for statsstøtte, der fik virkning den 1. juli
2014. For at overholde Kommissionens godkendelse er støtteordningerne
blevet tilpasset i 2015.
Puljeordning
Det indgik i solcelleaftalen af 11. juni 2013, at der skulle udbydes en årlig
pulje på 20 MW til private husstande i årene 2013-2017. Det var først muligt
at udbyde puljen i 2015 som følge af Kommissionens lange
godkendelsesproces af støtteordningerne. Puljen for 2015 blev udvidet med
den ikke-udnyttede kapacitet fra puljerne i 2013 og 2014, således at der i
2015 blev udbudt en samlet pulje på 60 MW.
Der var to ansøgningsrunder til puljen i 2015 i henholdsvis foråret og
efteråret. Energinet.dk har opgjort, at der ud af de 60 MW i 2015 var en
uudnyttet kapacitet 36,3 MW, som overføres til puljen i 2016. I 2016
udbydes der samlet 56,3 MW. Første ansøgningsrunde i 2016 løber fra 1.
februar til 31. maj.
Ny ansøgningsprocedure for pristillæg og nettoafregning
I godkendelsen af støtteordningerne stillede Kommissionen bl.a. krav om
ændret ansøgningsprocedure for pristillæg. Ved lov nr. 744 af 1. juni 2015
blev ansøgningsproceduren for pristillæg ændret. Ansøgningsproceduren
blev ændret således, at det blev et krav, at ansøgeren skal have fået et tilsagn
om pristillæg inden projektet påbegyndes. Den ændrede
ansøgningsprocedure skal bl.a. sikre, at projekter ikke påbegyndes i tillid til
en støtte, som alligevel ikke kan opnås.
Side 27/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0028.png
Energi-, forsynings-, og klimaministeren har fastlagt regler om, at der i
forbindelse med ansøgning om tilsagn om pristillæg skal foreligge en aftale
om køb af solcelleanlægget, som er betinget af opnåelse af tilsagn om
pristillæg. Reglerne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1114 af 18.
september 2015.
Nettoafregningsbekendtgørelsen er af praktiske årsager blevet ændret
tilsvarende, så ansøgningsproceduren følger samme ansøgningsprocedure,
der gælder for pristillæg til solceller.
Tilskyndelsesvurdering
Kommissionens godkendelse af støtteordningerne til solceller indeholdt også
et krav om, at det fremover skal vurderes og kontrolleres, om støtten til
solceller har en tilskyndelsesvirkning.
Tilskyndelsesvirkning indebærer, at støtten skal være afgørende for, at et
anlæg opsættes, og at det pågældende anlæg ikke ville blive etableret uden
støtten. Derfor skal den potentielle ejer af et nyt solcelleanlæg bekræfte i sin
ansøgning, at støtten giver tilskyndelse til at etablere solcelleanlægget.
Energinet.dk kontrollerer tilskyndelsesvirkningen ved en økonomisk model,
der beregner tilskyndelsesvirkningen på baggrund af oplysninger om bl.a.
købsprisen og installationsomkostningerne for anlægget. Disse oplysninger
skal derfor fremgå af ansøgningen om tilsagn om pristillæg jf.
bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015.
Pilotudbud
Energiforligskredsen bag energiaftalen fra 22. marts 2012 har besluttet, at
der i 2016 skal gennemføres et pilotudbud af støtte til solcelleanlæg på i alt
20 MW, hvoraf 2,4 MW også åbnes for udenlandske producenter.
Beslutningen følger af vilkår stillet af Europa-Kommissionen i forbindelse
med godkendelse af støtteordninger til husstandsmøller og solcelleanlæg i
oktober 2014. Der er derfor udarbejdet et lovforslag, der skal give energi-,
forsynings- og klimaministeren hjemmel til at gennemføre et udbud af
solcelleanlæg. Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2015. Udbuddet
forventes at blive gennemført i 2016, når loven er vedtaget.
Formålet med åbningen af udbuddet af støtte til elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg beliggende i andre EØS-lande er at adressere den potentielle
forskelsbehandling af udenlandske el-producenter, som Europa-
Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system. Pilotudbuddet giver
mulighed for, at der også kan ydes støtte til elektricitet, der fremstilles på et
solcelleanlæg beliggende i et andet EØS-land. Forslaget skal således også
være med til at sikre PSO-systemets traktatmedholdelighed i årene 2015-
2016.
Side 28/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0029.png
Status for solceller
Energi-, forsynings- og klimaministeren har hidtil sendt en ugentlig status
for solcelleudbygningen til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Den
ugentlige status er fra efteråret 2015 blevet afløst af en månedlig opgørelse.
Pr. 6. januar 2016 har Energinet.dk registreret 96.787 anlæg svarende til ca.
790 MW. Heraf er 87.001 af solcelleanlæggene svarende til ca. 475 MW
tilmeldt den årsbaserede nettoafregningsordning.
Pr. 6. januar 2016 har Energinet.dk modtaget 1.408 ansøgninger til
overgangsordningerne svarende til ca. 156 MW. Heraf er 921 af
ansøgningerne blevet færdigbehandlet og 571 anlæg med en samlet effekt på
knap 48 MW er blevet godkendt til forhøjet afregning efter
overgangsordningerne.
Der vurderes pr. 6. januar 2016 potentielt at være op til yderligere 252 MW
på overgangsordningerne baseret på nettilslutningstidspunkter for
solcelleanlæg registreret hos Energinet.dk. Den samlede udbygning på
overgangsordningerne kan dermed potentielt være op til 300 MW. Dette tal
kan stige yderligere, fordi anlæg, der er berettiget til overgangsordningerne,
ikke nødvendigvis er nettilsluttet endnu. Oprindeligt blev der finansieret en
udbygning på overgangsordningerne på 150 MW frem til og med 2020 i
solcelleaftalen af 11. juni 2013. Forligskredsen besluttede 25. november
2014 at øge finansieringen af overgangsordningerne til 260 MW. Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalget er blevet orienteret om udbygningstallene fra
januar 2016 i den månedlige status for solcelleudbygningen.
Biomasse og biogas
Med energiaftalen fra 2012 er der skabt forbedrede økonomiske vilkår for
omlægning fra kul og naturgas til biomasse på de centrale kraftværker. Der
er dels indført aftalefrihed for afgiftsfordelen ved anvendelse af biomasse til
fjernvarmeproduktion, og samtidigt støttes el-produktion baseret på
biomasse med 15 øre pr. kWh.
Siden 2012 har Energistyrelsen givet tilladelse til biomasseombygninger på
fire centrale kraftvarmeværker. Avedøreværket, Nordjyllandsværket og
Studstrupværket ombygger fra kul til træpiller, og Skærbækværket
ombygges fra naturgas til træflis. Desuden er givet tilladelse til opførelse af
et halmbaseret decentralt kraftvarmeanlæg i Lisbjerg og ombygning af
Helsingør kraftvarmeværk fra naturgas til træflis.
Andelen af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion forventes at stige fra
ca. 12 pct. i 2012 til op mod ca. 20 pct. i 2020, hvilket dog vil afhænge af
Side 29/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0030.png
udviklingen i priserne for hhv. CO2-kvoter og biomasse. Den største andel
af stigningen forventes at komme fra øget forbrug af træ, især træpiller og i
mindre grad træflis.
Som opfølgning på energiaftalen fra 2012 er der udarbejdet en analyse af
anvendelsen af bioenergi i Danmark, som blev offentliggjort i foråret 2014.
En hovedkonklusion i analysen er, at markedet for træpiller fortsat er
domineret af bæredygtig biomasse fra rest- og tyndingstræ, som har en
gunstig klimaprofil. Efter 2020 forventes der dog stigende udfordringer i
forhold til at sikre bæredygtigheden for importeret biomasse, hvis der ikke
etableres regulering på området.
Den tidligere klima-, energi- og bygningsminister opfordrede
energibranchen til at fremlægge nationale bæredygtighedskriterier for
anvendelsen af træpiller og træflis i form af en frivillig brancheaftale.
Brancheaftalen blev offentliggjort i december 2014 og vil træde i kraft fra
medio 2016.
Energiaftalens forhøjede støttesatser til biogas, der anvendes til el-
produktion og opgradering, som blev godkendt af Europa-Kommissionen i
november 2013, har betydet, at der nu igen opføres nye biogasanlæg i
Danmark. Støtten til at anvende biogas til proces, transport og varme blev
godkendt af Europa-Kommissionen den 16. december 2015. Ordningerne vil
træde i kraft den 1. juli 2016.
Biogas Taskforce har i 2015 vurderet, at biogasproduktionen kan forventes
at vokse til 10 PJ i 2017. Udviklingen i produktionen fra 2017 til 2020 er
fortsat usikker, men forventningen er 14 PJ i 2020 som det centrale skøn.
Hovedparten af de nye biogasanlæg planlægger at opgradere gassen og
tilføre den til naturgasnettet.
Energistyrelsen har i samarbejde med Miljøstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen
og Energinet.dk implementeret de begrænsninger for brug af energiafgrøder,
som blev aftalt politisk i 2012. Støttemodtagerne har som følge heraf
indberettet, hvilke biomasser der er anvendt til produktionen af den støttede
biogas. Indberetningen fandt sted første gang den 1. september 2015.
Strategisk energiplanlægning i kommunerne
Den grønne omstilling af energisystemet kræver, at alle aktører i
energisektoren bidrager aktivt. Kommunerne har særlige muligheder for at
bidrage til at fremme den grønne omstilling, bl.a. fordi kommunerne er
tættere på borgere og virksomheder, de er ansvarlig for sektorplanlægning i
tilgrænsende sektorer og arealplanlægning, de har mange
myndighedsopgaver, der kan understøtte omstillingen.
Side 30/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0031.png
Strategisk energiplanlægning i kommunerne (SEP) omfatter alle former for
energiforbrug og energiforsyning inden for kommunernes geografiske
område. SEP er i sit udgangspunkt helhedsorienteret, langsigtet og fokuserer
på strategiske valg og indsatser. Desuden er samarbejde mellem
myndigheder og aktører en nødvendig forudsætning. Det er frivilligt for
kommunerne, om de vil udarbejde strategiske energiplaner.
Som led i energiaftalen af 22. marts 2012 blev etableret en pulje på 19 mio.
kr. til fremme af partnerskaber om strategisk energiplanlægning (SEP-
puljen). Denne pulje blev senere suppleret med en pulje på 6 mio. kr. til
støtte af foregangskommuner på klimaområdet (den grønne superpulje). KL
og Energistyrelsen har for perioden 2013-2015 dannet Partnerskabet
”Omstilling af energien i kommunerne” med det sigte at understøtte den
strategiske energiplanlægning i de to puljeprogrammer og videreformidle
resultaterne til kommuner og andre aktører, der ikke har deltaget i
puljeprojekterne. Endvidere har Danske Regioner og Energinet.dk fulgt
arbejdet.
I alt er der støttet 14 projekter, herunder 6 tværkommunale/regionale
projekter, der inkluderer alle landets kommuner (to kommuner er ikke
direkte med i projekterne, men har leveret data), samt 8 projekter, der
omfatter én eller flere kommuner. Projektperioden for alle projekter var 1.
januar 2014 – 1. juli 2015. De to puljer blev afsluttet med en national
konference i oktober 2015. Resultaterne af indsatsen i puljen blev derudover
formidlet på en nordisk konference om grøn omstilling i kommuner og
regioner som led i det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015.
Endelig blev puljeprojekterne præsenteret på en nordisk side-event under
COP 21 ”Nordic metropoles combatting climate change”.
I efteråret 2015 blev gennemført en slutevaluering af de to puljeprogrammer
om strategisk energiplanlægning. Slutevalueringen peger blandt andet på, at
kommunerne og regionerne har vist stor interesse i at bidrage til Danmarks
grønne omstilling. Evaluator konkluderer på baggrund af en gennemgang af
projekternes arbejde og interviews med projektledere og
forsyningsselskaber, at puljemidlerne samlet set har givet et meget
tilfredsstillende udbytte.
I energiaftalen blev endvidere afsat 2,0 mio. kr. til at videreudvikle den
kommunale CO2-beregner, der er et gratis værktøj, som kan understøtte
kommunernes indsats ift. SEP. Videreudviklingen har bl.a. fokus på at øge
den centrale datafangst og sikre konsistens med de kortlægningsmetoder,
som anvendes i SEP. Dermed kommer CO2-beregneren til at indgå som en
vigtig del af de værktøjer, som staten stiller til rådighed for den kommunale
Side 31/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0032.png
og tværkommunale/regionale energiplanlægning. Videreudviklingen af
beregneren blev afsluttet med udgangen af 2015.
7. Offentlige serviceforpligtelser (PSO
2
)
PSO-omkostninger
Energistyrelsen har indhentet regnskabsoplysninger hos Energinet.dk om de
ifølge elforsyningslovens §§ 8-9 afholdte udgifter til PSO. Fordelt på
hovedområder har omkostningerne i 2014 været som vist i tabellerne
nedenfor, hvor der til sammenligning også er anført omkostningerne i
perioden 2009 til 2013. Som det fremgår, er tilskuddet til miljøvenlig
elproduktion svingende.
Støtten til den miljøvenlige elproduktion gives typisk som et pristillæg, der
reguleres i forhold til markedsprisen, således at støtten reduceres, når
markedsprisen stiger og omvendt. Overslagsmæssigt medfører denne
regulering, at en stigning i markedsprisen på 1 øre/kWh giver et fald i PSO-
betalingen for forbrugerne på ca. 0,4 øre/kWh og omvendt. Sammenhængen
er dog ikke konstant og afhænger bl.a. af markedsprisen for el.
Tabel 1 PSO-omkostninger i alt, mio. kr. (i løbende priser)
2009
2010
2011
Miljøvenlig elproduktion
2.931
2.244
2.613
Forsyningssikkerhed
426
242
59
Kompensation for CO2 afgift
85
397
Forskning og udvikling mv.
220
243
228
I alt
3.577
2.814
3.297
2012
4.161
66
219
209
4.655
2013
5.160
67
150
214
5.591
2014
6.870
63
150
197
7.280
PSO-omkostningerne til den miljøvenlige elproduktion opdelt i landvind,
havvind, biomasse mv. samt kraftvarme har været som angivet i tabel 2.
Tabel 2 PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktion, mio. kr. (i løbende priser)
2009
2010
2011
2012
2013
Landvind
925
705
862
1.352
1.368
Havvind
302
436
620
880
1.735
Biomasse
191
329
467
433
457
Biogas
176
133
135
182
409
Solceller
Øvrig VE
69
23
23
26
2
Decentral kraftvarme
1.267
619
507
1.289
1.189
I alt
2.931
2.244
2.613
4.161
5.160
2014
1.650
2.434
437
421
101
15
1.813
6.870
2
PSO er en forkortelse for betegnelsen ”Public Service Obligation.”
Side 32/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0033.png
PSO-lempelserne fra vækstaftale 2014
Det blev med Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv.
og lempelser af PSO af 14. juli 2014 besluttet dels at gennemføre en generel
lempelse af PSO-betalingen, og dels at afsætte en pulje på 185 mio. kr. i
perioden 2015 - 2020 til målrettede lempelser af PSO-betalingen for el-
intensive virksomheder.
Den generelle lempelse af PSO-betalingen er trådt i kraft den 1. januar 2015
og indebærer, at en del af PSO-omkostningerne fremover dækkes ved
bevillinger fastsat på finansloven. PSO-tariffen er på baggrund heraf blevet
nedsat med 3 øre pr. kWh i 2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre pr. kWh fra
2017-2020.
Den målrettede lempelse udmøntes som et tilskud til PSO-betalingen på ca.
7 øre per kWh (dog maksimalt 85 pct. af VE-andelen af PSO-tariffen) til el-
intensive virksomheder. Lempelsen er betinget af, at de el-intensive
virksomheder indgår aftale om energieffektiviseringer med Energistyrelsen.
Tilskudsordningen blev vedtaget i Folketinget den 28. april 2015 efterfulgt
af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse den 31. august.
Tilskudsordningen trådte endeligt i kraft den 10. september 2015.
Udviklingen i PSO-omkostninger til miljøvenlig
elproduktion
I 2014 var den gennemsnitlige elmarkedspris lavere end prisen i 2013.
Stigningen i PSO-omkostningerne fra 2013 til 2014 skyldes hovedsageligt
en lavere markedspris på elektricitet og en større elproduktion fra vindkraft.
Side 33/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0034.png
Andet (F&U mv.)
7.000
6.000
5.000
4.000
Forsyningssikkerhed
Kompensation for
CO2 afgift
Decentral kraftvarme
Solceller
Biogas
3.000
2.000
1.000
0
Biomasse mv.
Landvind
Havvind
Vind i alt
Miljøvenlig el i alt
PSO-omkostninger fordelt efter anvendelse for hvert af årene 2001-2014.
Løbende priser.
8. Beredskab på energiområdet
Beredskab, herunder cyber- og informationssikkerhed
I beredskabssituationer og andre alvorlige hændelser, hvor forsyningen af
energi til samfundet trues, skal velforberedte og velafprøvede
beredskabsplaner træde i kraft. Beredskabsarbejdet på energiområdet,
herunder el- og naturgassektorerne, fokuserer på håndtering af trusler, der
kan medføre alvorlige forsyningsafbrydelser. Beredskabsarbejdet i el- og
naturgassektorerne er en konstant optimeringsproces, hvor øvelser,
risikovurderinger, hændelser, analyser og eksterne erfaringer danner
grundlag for kontinuerlig bearbejdning af beredskabsplaner og
mitigeringsstrategier. Igennem disse processer udvikles både virksomheder
og myndigheders beredskab. Der er tre overordnede trusselsgrupper:
naturfænomener, bevidste handlinger og følgevirkninger af nedbrud af andre
systemer.
Den stadigt stigende digitalisering af styringen af energisektoren medfører
en øget sårbarhed overfor ondsindede bevidste handlinger så som
cyberangreb. Effekten ved denne type angreb anses samtidig for stigende på
grund af udbredelsen af it-styringssystemer. I de senere år har
Side 34/36
Mio. kr.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0035.png
beredskabsarbejdet bl.a. fokuseret på at forhindre og håndtere cyberangreb.
Disse trusler er ikke nye, men den teknologiske udvikling inden for både
anvendelsen af it-systemer i energisektorerne og offensive metoder har
medført et behov for øget prioritering af cyber- og informationssikkerhed på
energiområdet. Der er tale om en ny opgave i myndighedernes arbejde for at
sikre samfundets el- og naturgasforsyning.
De nye opgaver for myndighederne vedrører primært driftskritiske forhold,
men har også en relation til informationskritiske forhold. Udvikling af
energisektorenes cyber- og informationssikkerhed er derfor en todelt
opgave. Energistyrelsen undersøger, hvordan der kan stilles relevante og
effektive krav til cyber- og informationssikkerhed. De igangværende
undersøgelser har til formål at undersøge mulighederne for en effektiv
organisering og styring af cybersikkerhed fremadrettet, samt mulighederne
for regulering af virksomhederne, herunder sammenhængen med
virksomhedernes beredskab. Et væsentligt element af undersøgelsesarbejdet
består i at undersøge mulighederne for at graduere kravene til
virksomhederne efter deres kritikalitet og funktion. Energistyrelsen
inddrager relevante myndigheder i denne undersøgelsesproces, herunder
Forsvarsministeriets Center for Cybersikkerhed, Energinet.dk og Dansk
Energi.
Undersøgelsesarbejdet indgår som et element i den tidligere regerings
nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed.
9. Øvrige forhold
Administration af kommuners indberetning og afgivelse af
erklæring efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a
Kommunerne skal hvert år inden den 1. februar indberette størrelsen af vederlag
eller udbetalte udbytter fra el- og varmeforsyningsvirksomheder til
Energitilsynet. Indberetningen dokumenterer, dels om der er modtaget
midler, som skal modregnes i bloktilskuddene, og dels om optjente midler
fra el-, naturgas- og varmeforsyningsvirksomhed anvendes til andre
aktiviteter.
For 2014 har Energitilsynet modtaget indberetning om registreringspligtige
beløb på i alt 90 mio. kr.
År
2006
2007
2008
Mio. kr.
4.377
7.087
1.862
Side 35/36
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 174: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1596721_0036.png
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Tabel. Vederlag eller udbetalte udbytter fra kommunale el- og
varmeforsyningsvirksomheder
317
1.412
1.650
1.290
185
90
Side 36/36