Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 172
Offentligt
1595927_0001.png
DECEMBER 2015
ORIENTERING OM TRANSPORT AF
RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
Redaktion
Statens Institut for Strålebeskyttelse
Sundhedsstyrelsen
Knapholm 7
2730 Herlev
Kategori: Orientering
Emneord: Transport, strålebeskyttelse, stråledoser, nukleare, radioaktive.
Sprog: Dansk
URL: http://www.sis.dk
ISSN elektronisk udgave: 1604-7559
Format: pdf
Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2015
J. nr. 1-5815-29/1
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
Indholdsfortegnelse
1
2
3
Baggrund
Transportbestemmelser
Brug og transport af radioaktive stoffer
3.1
3.2
4
Medicinsk og industriel brug m.v.
Nukleare materialer
1
2
3
3
5
7
7
9
10
12
16
17
17
19
20
21
22
22
23
23
Tilsyn og overvågning
4.1
4.2
4.3
Generelt
Nukleare materialer
Ikke-nukleare materialer
5
6
7
Omfanget af transport af radioaktive stoffer
Stråledoser ved transport af radioaktive stoffer
Uheld ved transport af radioaktive stoffer
7.1
7.2
7.3
INES skalaen
IAEA’s alarm og responssystem
Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark
8
9
Nationalt samarbejde
Internationalt samarbejde
9.1
9.2
9.3
IAEA
EU
Nordisk transportgruppe
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0005.png
1 Baggrund
Ioniserende stråling fra radioaktive kilder anvendes rutinemæssigt i mange sammen-
hænge. Dette sker blandt andet ved undersøgelse og behandling af patienter på
hospitaler, i mange større produktionsvirksomheder og i forbindelse med forskning og
udvikling på universiteter og i bioteknologiske virksomheder. Radioaktive stoffer
transporteres derfor dagligt til brugere i hele Danmark. I starten af 1990’erne var der i
pressen en særlig fokus på transittransporter gennem Danmark af ubestrålet
uranbrændsel m.v. til og fra svenske nukleare anlæg. Indenrigsministeren anmodede
på denne baggrund i 1993 Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for
Strålebeskyttelse (SIS) om at udarbejde en årlig redegørelse, der dækker samtlige
transporter af radioaktive stoffer i Danmark. De tidligere udsendte redegørelser
dækker årene 1993 til 2003. Fra 2004 og fremover benævnes dokumentet:
»Orientering om transport af radioaktive stoffer« i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens system for faglige udmeldinger.
Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014 følger nedenfor. I 2014-
orienteringen er kun redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark,
samt for gældende regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelsen
i 2001-redegørelsen. 2001-redegørelsen indeholder i tillæg til de aktuelle forhold i
2001 også en detaljeret gennemgang af de reviderede bestemmelser for radioaktive
stoffer i de specifikke transportregler for farligt gods, der trådte i kraft 1. januar 2002.
Redegørelser og orienteringer fra alle årene kan hentes på SIS’ hjemmeside,
www.sis.dk.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0006.png
2 Transportbestemmelser
De danske bestemmelser for transport af radioaktive stoffer er ligesom de
internationale baseret på det Internationale Atomenergi Agenturs (IAEA’s) retnings-
linjer »Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. SSR-6«. SSR-
6, som hidtil har haft betegnelsen TS-R-1 revideres jævnligt og udkom senest i en
»2012 Edition« med mindre revisioner på baggrund af den seneste viden, praksis og
teknologi relateret til transport af radioaktive stoffer. En beskrivende gennemgang af
retningslinjernes formål og indhold findes i redegørelsen for 2001
1
.
Det danske regelsæt for transport af radioaktive stoffer generelt og for de enkelte
transportmåder er stort set uændret i forhold til 2005, hvor forhold vedrørende sikring
af transport af farligt gods herunder radioaktivt materiale indgik i regelsættet. Sikring
er ikke omfattet af IAEA’s retningslinjer (SSR-6), men hidrører fra »Europæisk
Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej« (ADR) fra 2005.
Konventionen bliver opdateret hvert andet år (ulige årstal).
Sikringskapitlet i ADR er implementeret i det danske regelsæt gennem »Justits-
ministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 21. juni 2007 om vejtransport af farligt gods«,
der afløste »Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 437 af 6. juni 2005 om vejtransport
af farligt gods«. I den forbindelse defineres sikring som foranstaltninger eller
forholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som
kan være til fare for personer, ejendom eller miljø. Sikringsbestemmelserne omfatter
blandt andet: Legitimation, sikringsuddannelse, sikringsplaner samt særlige forhold
vedrørende højrisikogods.
Bekendtgørelse 1407 af 7. december 2007 om indberetning af oplysninger om farligt
eller forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet har til
hensigt at forbedre sikkerheden i relation til søtransport af farligt gods, herunder
radioaktive materialer. Det fremgår af bekendtgørelsen at før et skib med farligt gods
forlader dansk havn og tilsvarende senest når et skib forlader en havn udenfor EU på
vej til Danmark skal oplysninger om lasten, skibet, bestemmelsessted mm.
fremsendes til Søværnets Operative Kommando (SOK). Endvidere skal skibsføreren
indberette hvis der indtræder en situation på havet som kan føre til forurening af
danske kyster eller havområder. Såfremt indberetningerne omhandler radioaktivt
materiale orienterer SOK SIS.
Kræves der særlige tilladelser til transport og emballering af radioaktivt gods rettes
ansøgning til SIS, som er den kompetente myndighed på området. Jævnfør
bekendtgørelse 1138 af 27. november 2008 om ændring af bekendtgørelse om
vejtransport af farligt gods, kan afgørelser der træffes af Statens Institut for Stråle-
beskyttelse på dette område ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
En samlet oversigt over lovgivningen for transport af radioaktive stoffer samt
vejledninger hvori transport indgår findes på SIS’ hjemmeside
1
.
1
http://www.sis.dk
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
3 Brug og transport af radioaktive stoffer
3.1 Medicinsk og industriel brug m.v.
I Danmark er der i dag ca. 850 registrerede brugere af radioaktive stoffer.
Anvendelserne, som disse brugere har fået tilladelse til i henhold til lov nr. 94 af 31.
marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, spænder fra medicinske anvendelser
over et bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning.
Sundhedssektoren
Sundhedsvæsenet er det sted i samfundet, hvor flest danskere kommer i forbindelse
med radioaktive stoffer. Der foretages ca. 172.000 diagnostiske undersøgelser pr. år i
Danmark med radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, hvor patienter får indgivet
en mængde radioaktivt mærket stof, hvorefter man med passende måleudstyr
registrerer, hvorledes dette fordeler sig i patientens organisme og/eller udskilles fra
denne. Antallet af undersøgelser er stigende og giver anledning til et større antal
årlige enkeltleverancer. Ca. 1.850 patienter om året får indgivet noget større
mængder radioaktivt stof i forbindelse med behandling af en række sygdomme. Ca.
230 patienter om året bliver behandlet med stråling fra radioaktive stoffer, der er
indesluttet i en indkapsling (lukkede radioaktive kilder).
De radioaktive stoffer, der anvendes i sundhedssektoren, tilhører fortrinsvis de
såkaldte åbne radioaktive kilder, hvilket betyder, at det radioaktive stof foreligger i
form af en opløsning eller en luftart, hvoraf man ved brug kan udtage en større eller
mindre mængde. Der er tale om et løbende forbrug med et heraf følgende stadigt
transportbehov. Den enkelte forsendelse er som hovedregel af begrænset størrelse
og vægt, idet dog de såkaldte technetiumgeneratorer, der bruges på klinisk
fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger, ved forsendelse kan veje
omkring 20 kg. Der foretages ca. 25 transporter ugentligt af technetiumgeneratorer fra
Københavns Lufthavn til klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger
over hele landet.
Positron Emissions Tomografi (PET) er en almindelig metode til, med stor følsomhed,
at påvise cancer på meget tidlige stadier. Ved denne anvendelse af PET-skanning
anvendes som oftest et radioaktivt mærket sukkerstof F18-Fluordeoxyglucose (F18-
FDG) som sporstof til påvisningen af syge celler, idet disse har et højere forbrug af
sukker end de omkringliggende normale celler. F18-FDG fremstilles på cyklotroner på
Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Herlev
Hospital samt på Hevesy laboratoriet på DTU’s Center for Nukleare Teknologier på
Risø. Der foretages skønsmæssigt 500 transporter årligt af F18-FDG til andre
hospitaler i landet og antallet af transporter, skønnes dermed at have været stigende i
de senere år. Rigshospitalet og Hevesy laboratoriet leverer desuden med mellemrum
sporstoffet til det øvrige Skandinavien samt Storbritannien og Tyskland.
Industrien
Den største gruppe af de industrielle anvendelser udgøres af apparater med lukkede
radioaktive kilder, der eksempelvis benyttes som tykkelsesmålere, niveaumålere,
vægtfyldemålere og fugtighedsmålere. Da der benyttes lukkede kilder med lange
halveringstider, er transportbehovet i forbindelse med udskiftning af udstyr ikke særligt
stort. Skønsmæssigt transporteres der ca. 70 nye udstyr til brugerne i Danmark om
året og et tilsvarende antal kasserede apparater transporteres tilbage til leverandøren
eller til den nationale modtagestation for radioaktivt affald hos Behandlingsstationen,
Dansk Dekommissionering (tidligere Forskningscenter Risø). De enkelte apparater
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
kan veje fra nogle få til nogle hundrede kg.
Det vurderes at mobilt udstyr med lukkede radioaktive kilder, der typisk anvendes i
forbindelse med entreprenørarbejde, giver anledning til ca. 10.000 transporter årligt.
Et andet væsentligt område udgøres af gammaradiografien. Her bruges gamma-
strålingen fra middelstærke radioaktive kilder til at gennemlyse konstruktions-
elementer, svejsninger, fjernvarmeledninger m.m., således at man på film efter
eksponering og fremkaldelse direkte kan se, om emnerne er behæftet med skjulte fejl.
Gammaradiografiudstyr bruges eksempelvis på byggepladser, broer, kraftværker og
raffinaderier. I forbindelse hermed er der et betydeligt transportbehov, idet reglerne for
gammaradiografi foreskriver, at sådant udstyr kun må opbevares på bestemte sikrede
og afmærkede steder. I Danmark er der i alt givet tilladelse til brug af ca. 90 af denne
type udstyr. Skønsmæssigt kan omfanget af disse transporter sættes til 5.000 pr. år.
Da hovedparten af de benyttede radioaktive kilder til dette formål har en halveringstid
på 74 dage, foretages der årligt ca. 60 transporter af nye kilder til gammaradiografi
samt det samme antal transporter af de udskiftede, brugte kilder fordelt på
leverandøren og Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering.
Tre steder i landet er der opført anlæg, hvor strålingen fra meget stærke radioaktive
kilder (hver sammensat af mange mindre kilder) blandt andet udnyttes til stråle-
sterilisering af medicinsk engangsudstyr. Disse kildearrangementer befinder sig, når
de ikke er i brug, på bunden af et 5,5 m dybt vandbassin, som absorberer strålingen
fuldstændigt. Når der skal bestråles, hejses kilderne op herfra i et særligt afskærmet
rum over vandbassinet. Her føres de produkter, der skal bestråles, tæt forbi kilderne
på et transportbånd. Samtlige kilder, der anvendes i bestrålingsanlæggene,
indeholder Co-60 som radioaktivt stof. Co-60 har en halveringstid på ca. 5 år, hvorfor
anlæggene jævnligt skal have kildestyrken suppleret op. Da der er tale om kraftige
radioaktive kilder, foregår transporten i B(U) beholdere med en vægt på 5,5 tons, og
transportreglerne foreskriver forudgående orientering af SIS.
Forskning og undervisning
Forskningsmæssig anvendelse af radioaktive stoffer sker først og fremmest på
laboratorier på de højere læreanstalter, på sygehuse og i industrien. De radioaktive
stoffer, der bruges inden for forskningen udgøres praktisk taget udelukkende af åbne
radioaktive kilder (væske eller gas). De enkelte forsendelser har samme beskaffenhed
med hensyn til størrelse og vægt som nævnt for sundhedssektoren. Sammen med de
tilsvarende
forsendelser
til
Sundhedssektoren
bidrager
transporter
til
forskningsmæssig anvendelse med det største antal transporterede kolli.
Inden for undervisningsområdet bruges radioaktive stoffer på alle trin til
demonstrationsformål. Det kan nævnes, at de fleste skoler har et sæt af tre meget
svage lukkede radioaktive kilder. Transportbehovet i forbindelse med undervisnings-
sektorens brug af radioaktive stoffer er kun i forbindelse med anskaffelse eller bort-
skaffelse til Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering. I lighed med andre
strålekilder, må skolekilder ikke sendes med posten, men skal transporteres i
overensstemmelse med gældende bekendtgørelse 993 af 5. december 2001 om
transport af radioaktive stoffer.
Forbrugerartikler
Forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer omfatter først og fremmest røg-
detektorer med en meget svag lukket radioaktiv kilde. Det skønnes, at der i dag er
opsat ca. 1,5 mio. sådanne røgdetektorer i danske boliger og virksomheder m.m.
Transport finder i denne sammenhæng primært sted ved import og distribution af
røgdetektorerne og i mindre grad i forbindelse med bortskaffelse. SIS forventer på
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
4
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
længere sigt stadigt færre transporter af denne art som følge af den aktuelle
udfasning af røgdetektorer med radioaktiv kilde til fordel for nye optiske typer. I 2014
modtog Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering omtrent 600 kg kasserede
røgdetektorer svarende til ca. 2500 stk.
Der observeres en stigende international efterspørgsel på såkaldte HID ”High
Intensity Discharge” lyskilder, der indeholder meget lave mængder radioaktivt thorium
eller krypton. For de enkelte lyskilder er det radioaktive indhold så lavt, at der ikke
kræves nogen form for tilladelse eller særlige strålebeskyttelsestiltag. Det
Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) og det britiske Health Protection Agency
(HPA) har i 2010 vurderet forhold vedrørende større mængder lyskilder samlet på et
sted; fx i forbindelse med transport. Begge organisationer finder i den forbindelse, at
transporter eller eventuelle transportuheld der involverer større mængder lyskilder
(pallevis), kun kan medføre ubetydelige stråledoser, og at praksis således er i
overensstemmelse med EU’s strålebeskyttelsesdirektiv samt IAEA’s grundlæggende
sikkerhedsnormer (Basic Safety Standards).
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald, der fremkommer ved brug af radioaktive stoffer her i landet, og som
ikke umiddelbart kan bortskaffes på anden vis i henhold til gældende regler,
transporteres til den nationale
modtagestation for radioaktivt
affald,
Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering, hvor det opbevares på særlige
lagre. I 2014 modtog Behandlingsstationen 1.422 enkeltleverancer fordelt på omtrent
45 transporter.
3.2 Nukleare materialer
Dansk Dekommissionering påbegyndte i 2003 afviklingen af de nukleare anlæg på
Risø-området og kun Behandlingsstationen for radioaktivt affald er endnu i drift. Ved
udgangen af 2014 var forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 fuldt afviklede og de resterende
anlæg, forsøgsreaktor DR 3, Hot Cells og Teknologihallen var under afvikling. Som
det fremgår af tabel 3 i kapitel 5 forekommer der ikke længere transporter af brændsel
eller uransilicid til eller fra anlæggene.
Transittransport ad vej gennem Danmark af materialer til fremstilling af kernebrændsel
til nukleare anlæg kan forekomme. Svenske og tyske kernebrændselsfabrikker mod-
tager eksempelvis urandioxid og uranhexafluorid til brændselsfremstilling. Uranhexa-
fluorid er ud over radioaktiviteten og spalteligheden også karakteriseret ved en kemisk
risiko, idet stoffet ved kontakt med vand udvikler flussyre, som er giftig og ætsende.
Stoffet transporteres derfor som fast stof i kraftige trykbeholdere.
Transittransporter i Danmark forekommer også med mellemrum i forbindelse med
mellemlandinger i Kastrup eller Billund Lufthavn, ligesom der undertiden forekommer
overflyvninger af dansk område inklusive Grønland og Færøerne.
Transport af brugt reaktorbrændsel og radioaktivt affald fra de svenske kerne-
kraftværker sker ad søvejen med det svenske specialfartøj Sigrid (tidligere SIGYN).
Transporter fra Ringhalsværket og Barsebäckværket sker som regel gennem Øresund
til mellem- og slutlagrene på den svenske østersøkyst. Som følge af lukningen af
Barsebäck transporteres der dog ikke længere reaktorbrændsel herfra. Planer for
sejladser med brugt reaktorbrændsel meddeles på forhånd til SIS. Under sejlads
observeres Sigrid rutinemæssigt af Maritime Assistance Service (MAS), som er en
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0010.png
integreret del af Forsvarets Operationscenter, som videresender observationerne til
SIS.
Ligeledes er der igennem de danske stræder jævnligt transport af såvel nukleart som
ikke-nukleart radioaktivt materiale. Da der er uindskrænket gennemsejlingsret, har
Danmark kun i begrænset omfang mulighed for at skaffe information om art og
omfang af disse transporter.
Atomisbrydere, typisk bestykket med mindre nukleare reaktorer, passerer fra tid til
anden dansk farvand, i forbindelse med isbrydning i de indre dele af Østersøen. Disse
fartøjer observeres rutinemæssigt af MAS, som videresender observationerne til
relevante aktører herunder SIS og Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen.
Alle lande omkring Østersøen har tiltrådt den Internationale Konvention om Fysisk
Beskyttelse af Nukleart Materiale. Dette betyder, at de enkelte landes relevante
myndigheder inden en transport specificerer krav til transportørerne i henhold til
denne konvention. Dette betyder endvidere, at der før gennemførelsen af den enkelte
transport er truffet foranstaltninger med det formål at forhindre tyveri og misbrug af
materialerne.
Samtlige lande omkring Østersøen rapporterer hvert år til IAEA hvilken myndighed der
er det pågældende lands kompetente nationale transportmyndighed. Disse er listet i
»National Competent Authorities Responsible for Approvals and Authorization in
Respect of the Transport of Radioactive Material, List No. 35, IAEA, Vienna«
2
. I hvert
land vil der således inden hver transport af nukleare materialer have været en
myndighedsbehandling i henhold til gældende internationale transportregler. De
transporter, der gennemføres i danske stræder, forventes derfor at leve op til
internationale transportregler.
2
http://www-ns.iaea.org/downloads/rw/transport-safety/transport-safety-nca-list.pdf
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
6
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
4 Tilsyn og overvågning
4.1 Generelt
Statens Institut for Strålebeskyttelse fungerer efter aftale med de øvrige transport-
myndigheder som dansk kompetent myndighed jf. gældende bestemmelser for
transport af radioaktive stoffer. Dette indebærer blandt andet at SIS er den eneste
danske myndighed, der kan godkende transportbeholdere og radioaktivt stof i speciel
form. I 2008 blev det endvidere bekendtgjort, at afgørelser truffet af SIS vedr. vej-
transport ikke kan bringes for anden administrativ myndighed (Bekendtgørelse 1138
af 27. november 2008). Med hensyn til udstedelse af transporttilladelser, hvor dette er
krævet i transportbestemmelserne, indsendes alle ansøgninger uanset transport-
måden til SIS, der foretager en teknisk behandling af ansøgningen. For luft- og
søtransport videresendes ansøgningen med SIS’ tekniske indstilling til henholdsvis
Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen, som herefter tager endelig stilling til ansøgningen.
Som kompetent myndighed modtager SIS tillige alle forhånds-meddelelser om
transporter, der berører dansk område.
Da der ikke produceres transportbeholdere til type B og C kolli her i landet, har SIS’
godkendelser af transportbeholdere hidtil kun omfattet udenlandske konstruktioner og
fortrinsvis beholdere til nyt og brugt reaktorbrændsel samt til forskellige mellem-
produkter til fremstilling af reaktorbrændsel. Sådanne godkendelser gennemføres
derfor normalt ved, at SIS validerer godkendelsescertifikater fra den kompetente
myndighed i oprindelseslandet for transportbeholderen. Hertil stilles der krav om at
transporter der berører dansk område af type B og C kolli der indeholder radioaktive
materialer af høj aktivitet skal forhåndsanmeldes til SIS i hvert enkelt tilfælde. Tillige er
det et generelt krav, at uheld og hændelser snarest muligt skal meddeles SIS.
Radioaktive forsendelser med tilhørende transportdokumenter, benyttede
transportmidler og transitopbevaringssteder, samt virksomheder, der udvikler,
fremstiller og vedligeholder kildeindkapslinger og transportbeholdere er underlagt
tilsyn af SIS. SIS skal til enhver tid have adgang til sådanne forsendelser og
virksomheder. SIS fører tillige administrativt tilsyn med anvendelse af nye
beholdertyper samt test af disse.
SIS gennemfører med mellemrum tilsyn, hvor hovedformålet er inspektion i
forbindelse med en transport. I forbindelse med SIS’ almindelige tilsyn med brugere af
radioaktive stoffer indgår transportsiden almindeligvis som en del af besigtigelsen.
24-timers vagt
SIS opretholder en vagtordning, så det hele døgnet er muligt at komme i forbindelse
med sagkyndige. Ved gennemførelse af transporter af radioaktive stoffer på dansk
område, som i henhold til transportbestemmelserne kræver forudgående meddelelse
til SIS, er den vagthavende orienteret om relevante forhold i denne forbindelse.
Cirkulære om vagtordningen ved SIS er blandt andet udsendt til politi og rednings-
beredskab. Cirkulæret foreskriver, at transportuheld og brud på emballager altid skal
anmeldes til SIS snarest muligt.
Vejledningen, ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001” er ligeledes udsendt
til redningsberedskaber, politi, de statslige beredskabscentre og embedslæge-
institutionerne. Denne vejledning præciserer, at hovedprincipperne for indsats ved
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
radioaktivitetsuheld svarer til indsatsen ved uheld med andre farlige stoffer:
-
-
Iværksæt indsats som på et andet skadested, herunder red mennesker og giv
førstehjælp
Søg faglig assistance/rådgivning for det videre forløb
Undervisning m.m.
SIS deltager i undervisning om transport for brugere af radioaktive stoffer samt for
beskæftigede inden for transportbranchen, redningsberedskab, SKAT m.v., ligesom
SIS yder rådgivning og vejledning på området til alle, der henvender sig til SIS. I 2014
har SIS afholdt et kursus hos en privat virksomhed, hvor relevante transport-
bestemmelser blev gennemgået. SIS afholder endvidere et årligt kursus i grund-
læggende strålebeskyttelse for en række forskellige aktører. Transport-
bestemmelserne indgår som en fast del af kurset.
SIS underviser endvidere ved Beredskabsstyrelsens indsatslederkurser på
beredskabsskolen i Tinglev. Transportforhold samt diverse virkelige transportuheld
indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen fokuserer så vidt
muligt på den praktiske indsatsledelse og anvender således indsatskortene fra SIS’
uhelds-håndbog: ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001”, der kan hentes
på SIS’ hjemmeside.
Administration
SIS opretholder en administrativ database, der i henhold til Sundhedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer
indeholder oplysninger om:
-
-
-
godkendte transportbeholdere, der benyttes på dansk område
udstedte transporttilladelser
gennemførelse af transporter, der kræver forhåndsanmeldelse til SIS
Fra databasen kan der udskrives dansk validering af udenlandske beholdercertifikater
med tilhørende udsendelsesbrev til berørte nationale og internationale parter.
Databasen blev oprettet i 1996 og omfatter med udgangen af 2014 oplysninger om
211 valideringer af transportbeholdere, 91 udstedte transporttilladelser og 419
forhåndsmeddelelser om transporter.
I 1999 blev der indført krav om betaling for tilsynet med brugen af radioaktive stoffer
generelt. Kravene om bidrag for anvendelse af radioaktive stoffer omfatter også
transport af disse. Bidragssatserne fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse
nr. 734 af 21. september 1999 om opkrævning af bidrag for tilsyn med sikkerheds-
foranstaltninger på radioaktivitetsområdet med senere ændringer. For så vidt angår
transport er der krav om et engangsbidrag for godkendelse af konstruktion af
radioaktivt stof i speciel form, for godkendelse af transportkolli (herunder validering af
udenlandsk kollikonstruktion) og for godkendelse af særligt arrangement.
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
8
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
4.2 Nukleare materialer
Sejladser med dansk rederi
Sejlads med bestrålet reaktorbrændsel klassificeres som INF-transport (Irradiated
Nuclear Fuel) og skal gennemføres med skibe som er godkendt under INF-koden af
Søfartsstyrelsen. Ved alle INF-transporter med dansk skib medfølger der efter krav fra
SIS en strålesagkyndig person udstyret med måleudstyr samt persondosimetre
(anordning der bæres på kroppen til måling af stråledosis til den enkelte person) til
alle ombordværende.
I 2014 gennemførte ét dansk rederi 11 INF-1 transporter af brugt reaktorbrændsel.
Transporternes indhold af fissile materialer var så lav, at tilladelse ikke var påkrævet.
Søtransport
Den uindskrænkede ret til at gennemsejle danske stræder betyder, at SIS kun har
begrænset adkomst til oplysninger om last. EU-landenes myndigheder har dog, med
etableringen af det elektroniske netværk SafeSeaNet (SSN), imødekommet et behov
for at myndighederne i EU hurtigt kan fremskaffe pålidelige informationer om bl.a.
skibes last af farligt gods, antallet af ombordværende m.m., med henblik på at kunne
udøve en effektiv redningsindsats og miljøbeskyttelse. Via SSN udveksles således
maritimt relaterede informationer mellem medlemslandene, baseret på indberetnings-
forskrifterne i direktiv 2002/59/EF (”overvågningsdirektivet”) med tillæg i direktiv
2009/17/EF. SSN systemet indeholder pt. information om farligt gods, anløb af EU-
havne, samt om hændelser eller ulykker til søs, som medlemslandende i henhold til
overvågningsdirektivet skal informere hinanden om.
Med Bekendtgørelse 924 af 25. august 2011 om skibsmeldesystemet SOUNDREP,
er der fra 2011 indført særlige bestemmelser for meldepligt ved gennemsejling af
Øresund. Formålet med skibsmeldesystemet er at forbedre navigationssikkerhed og –
effektivitet for sø- eller luftfartøjer i/over Øresund, samt at indhente rapporter om
eventuelle uheld bl.a. vedrørende farligt gods, med henblik på miljøbeskyttelsen i
farvandet. Information om farligt gods efterspørges i det omfang den ikke allerede er
formidlet til rette myndighed gennem SafeSeaNet, såfremt der er tale om transport fra
en anden Europæisk stat.
SIS modtager endvidere, i vidt omfang information om transport af særlige godstyper
gennem det tætte internationale samarbejde mellem strålebeskyttelsesmyndig-
hederne; særligt de nordiske lande.
Således blev SIS bekendt med at et udenlandsk rederi, i forbindelse med det
amerikanske Global Threat Reduction Initiative (GTRI), i 2009 og 2010 gennemførte
flere sejladser fra Gdynia, Polen til Murmansk, Rusland med bestrålet forsøgsreaktor-
brændsel. Transporterne gennemførtes i overensstemmelse med IMDG-koden og
konventionen om Fysisk beskyttelse af Nukleart Materiale. SIS er ikke bekendt med at
lignende transporter skulle have fundet sted siden 2010.
SIS har i den forbindelse bl.a. forstærket samarbejdet med ”Maritime Assistance
Service” (MAS) i Forsvarets Operationscenter for maksimalt at udnytte de danske
myndigheders muligheder for at følge trafikken af fartøjer med INF-last der gennem-
sejler dansk farvand.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
I 2014 modtog SIS 23 meddelelser fra bl.a. MAS vedrørende transport gennem dansk
farvand af nukleare materialer.
Transittransport af nukleare materialer
I 2014 gennemførtes, efter ansøgning til SIS i alt 13 transporter af reaktorbrændsel
og/eller nukleare materialer ad vej via Danmark. Transporterne har svenske nukleare
anlæg som oprindelse eller destination. Typisk er der tale om leverancer af færdige
brændselselementer fra Sverige til Tyskland, Frankrig eller Holland, men ligeledes
transporteres uranhexafluorid og prøver brugt brændsel til Sverige fra Tyskland,
Frankrig og Holland.
Lufttransport
SIS modtog ikke ansøgninger i 2014 om tilladelse til lufttransport af hverken fissile
eller radioaktive materialer til, fra, gennem eller over dansk, grønlandsk eller færøsk
territorium.
4.3 Ikke-nukleare materialer
Vejtransport
SIS besigtiger med mellemrum transporter og transitopbevaringssteder for radioaktive
stoffer. SIS evaluerer i den forbindelse arbejdsprocedurer og instrukser samt rådgiver
chauffører og personale, der er beskæftiget med transport, transitopbevaring og
afsendelse af radioaktive stoffer. Evalueringen omfatter også medicinske afdelinger,
der modtager og tilbagesender beholdere med radioaktive stoffer.
I 2014 gennemførtes én vejtransport af kraftige Co-60 kilder til/fra et af landets tre
bestrålingsanlæg. Fra 2005 har der jf. ADR været krav om særlige sikkerhedsplaner
for transport af kraftige strålekilder med det sigte at øge sikkerheden ved vejtransport.
Der forelå beredskabs- og sikringsplaner for de pågældende transporter.
Også i 2014 medvirkede SIS med særlig rådgivning i forbindelse med enkeltstående
eller regelmæssige transporter af mindre kilder, typisk til medicinsk anvendelse, til
forskellige nationale eller internationale destinationer.
Vejtransport som særligt arrangement
Tilladelse til vejtransport som særligt arrangement udstedes i tilfælde hvor
forsendelsen ikke kan bringes helt i overensstemmelse med de relevante krav, men
hvor et sæt administrative og operative kompenserende foranstaltninger kan opveje
manglen. I sådanne tilfælde stiller SIS typisk krav om, at transportkøretøjerne skal
eskorteres af en strålingskyndig person i et separat køretøj udstyret med relevant
strålingsmåleudstyr samt, at der skal være mulighed for mobiltelefonkontakt mellem
de to køretøjer.
I 2014 blev én transport afviklet som særligt arrangement. Transporten omfattede et
blodbestrålingsanlæg, som er taget ud af brug, og derfor skulle transporteres til den
danske modtagerstation for radioaktivt affald hos Dansk Dekommissionering. Kilden
blev transporteret i den oprindelige afskærmning og ikke i en, til formålet, specielt
konstrueret beholder idet overflytning af kilden fra den oprindelige afskærmning til en
transportbeholder ville udsætte de involverede personer for unødig risiko for
bestråling. Af den grund blev transporten godkendt af SIS som særligt arrangement
med bl.a. krav om at der fulgte transporten en strålesagkyndig person i en følgebil.
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
10
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
I 2014 fornyede SIS en generel transporttilladelse til en virksomhed i Danmark
omfattende ældre alfa-kilder i proceskontroludstyr til industrielt brug. Tilladelsen, der er
gældende til og med 2018, tillader transport af kilder hvor det tilhørende »speciel form
certifikat« er udløbet og ikke efterfølgende fornyet. Antallet af denne type transporter
med gamle alfa-kilder uden gyldigt »speciel form certifikat« må forudses at øges i
fremtiden og er et internationalt problem. Som kompenserende foranstaltning ved
transporterne har SIS stillet krav om, at virksomheden rapporterer til SIS ved afgang
og ankomst for hver enkelt transport.
Lufttransport
I 2014 forekom der ikke lufttransporter af radioaktive stoffer i luftrummet over
Danmark, som kræver tilladelse eller forhåndsmeddelelse. SIS har dog løbende
kontakt med Trafikstyrelsen og mindre luftfartsselskaber i forbindelse med
enkeltstående eller regelmæssige forsendelser af radioaktive lægemidler fx. F18-FDG
jf. kapitel 3.
Søtransport
I lighed med informationer om gennemsejling af de danske stræder med nukleare
materialer, får SIS informationer om gennemsejlinger med radioaktivt, men ikke-
nukleart materiale. Således har SIS i 2014 modtaget 35 meddelelser fra bl.a. MAS
vedrørende transport af ikke-nukleart materiale gennem dansk farvand.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
5 Omfanget af transport af radioaktive
stoffer
På basis af blandt andet SIS’ kendskab til indkøb af radioaktive stoffer er der i tabel 1
givet en vurdering af omfanget af transporter til sygehuse, industri, forskning m.v.
Vurderingen er justeret i forhold til vurderingen i den første transportredegørelse fra
1993. Med de senere års markedsføring af optiske røgdetektorer anses antallet af
transporter af røgdetektorer med radioaktivt indhold at være tilsvarende minimeret.
Det skønnede antal transporter af undtagelseskolli er derfor reduceret fra 20.000 til
15.000 i forhold til tidligere år. Af de ca. 35.000 årlige transporter af type A kolli
udgøres størstedelen af transporter af åbne radioaktive kilder til sygehuse og
forskningslaboratorier. De ca. 5.000 årlige transporter af type B kolli drejer sig med
ganske få undtagelser om transport af gammaradiografiudstyr (B(U) kolli). Blandt
undtagelserne er transporterne fra Canada med skib og lastbil af nye radioaktive
kilder til de tre danske bestrålingsanlæg og transport retur af brugte kilder. Omfanget
af disse transporter er vist i tabel 2.
For samtlige tabeller i kapitel 5 gælder, at kun oplysninger fra de seneste 8 år er
medtaget. For data fra forudgående år henvises til tidligere udgaver af rede-
gørelsen/orienteringen.
I 2014 blev der ikke gennemført transporter af nukleare materialer fra Dansk Dekom-
missionering, tidligere Forskningscenter Risø. Antal transporter til og fra Dansk
Dekommissionering/Forskningscenter Risø for perioden 2007 - 2014 er vist i tabel 3.
Omfanget af transittransporter af nukleare materialer gennem Danmark på vej og jern-
bane, opgjort som antallet af køretøjer, er vist i tabel 4. Der blev i 2014 gennemført én
transittransport med brugt reaktorbrændsel og 23 transporter med ubestrålet
brændsel. Antallet af transittransporter med ubestrålet brændsel har været stigende
de senere år, hvilket skyldes at transportøren i højere grad end tidligere er begyndt at
anvende vejtransport frem for søtransport.
Endelig er der i tabel 5 for perioden 2007 - 2014 vist antallet af forhåndsmeddelelser,
som SIS har modtaget i henhold til transportbestemmelserne, antallet af givne
transporttilladelser fra danske myndigheder samt antallet af beholdergodkendelser
givet af SIS. Forhåndsmeddelelserne omfatter blandt andet de transporter, hvortil der
er givet tilladelser. Den enkelte forhåndsmeddelelse kan omfatte mere end et enkelt
køretøj ved vejtransport, ligesom en enkelt tilladelse kan omfatte flere transporter.
Det er efter gældende regler de færreste transporter af radioaktive stoffer, der kræver
godkendelse eller forhåndsmeddelelse. SIS bliver dog på forskellig måde orienteret
om transporter af især lidt større aktivitetsmængder, som går i transit gennem
Danmark, overflyver Danmark eller passerer dansk farvand. Mange af
søtransporterne udgøres af uranhexafluorid i transit gennem dansk farvand. Den
overvejende del af anmeldelserne vedrørende søtransport kommer via Maritime
Assistance Service (MAS), til SIS og en række andre berørte institutioner.
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
12
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0017.png
Tabel 1
Transporter af radioaktive stoffer til sygehuse, industri m.v.
Forsendelsestype
Undtagelseskolli
Type A kolli
Type B kolli
Total
Antal kolli pr. år
(overslag)
15.000
35.000
5.000
55.000
Tabel 2
Transporter af radioaktive stoffer til/fra danske bestrålingsanlæg
Antal transporter
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
1
2011
2014
1
2013
0
0
0
0
Materiale
Kollitype
Co-60
B
2
2
1
1
2
2
Tabel 3
Transporter af nukleart materiale til/fra Dansk Dekommissionering,
tidligere Forskningscenter Risø
Antal transporter
2007
2008
2009
2010
2014
0
0
0
0
2012
0
0
0
0
Materiale
Kolli-
type
Brugt
reaktorbrændsel
Prøver af
bestrålet
brændsel
Uransilicid
(ubestrålet)
Tungt vand
(LSA-II)
B
B
B
IP-2
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0018.png
Tabel 4
Vej- og jernbanetransporter af nukleart materiale i transit gennem
Danmark
Antal transporter
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
1
19
0
2
0
0
0
2014
1
23
0
0
0
0
0
14
Materiale
Kolli-
type
Bestrålet
brændsel
(herunder prøver)
Ubestrålet
brændsel
Urandioxid
(ubestrålet)
Uranhexafluorid
(ubestrålet)
Uranholdigt affald
(ubestrålet)
Bestrålede
reaktor-
komponenter
Prøver af MOX-
Brændsel
B
A
A
B
IP-2
B
B
1
1
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
5
0
0
0
0
0
0
6
0
0
0
0
0
0
4
2
0
3
0
0
0
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0019.png
Tabel 5
Forhåndsmeddelelser, transporttilladelser og godkendelser i henhold til
transportbestemmelser. »Valideringer« blev omtalt som
»beholdergodkendelser« i tidligere transportorienteringer.
Antal
Forhåndsmeddelelser/
transporttilladelser/
valideringer
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
3
3
0
0
0
0
0
11
Forhåndsmeddelelser
om transport
Forhåndsmeddelelser
om SIGYN-sejladser
Transporttilladelser
Jernbane
Transporttilladelser via
dansk lufthavn
Transporttilladelser til
overflyvning
Transporttilladelser
Sø
Transporttilladelser
Vej
Valideringer
10
18
0
0
0
0
2
11
9
9
0
0
0
0
3
8
4
19
0
0
0
0
1
16
0
7
0
0
1
0
0
11
7
11
0
0
0
0
0
3
8
33
0
0
0
0
0
14
2014
31
18
0
0
0
0
1
13
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
6 Stråledoser ved transport af radioaktive
stoffer
Det væsentligste formål med transportbestemmelserne er at beskytte personer mod
virkningen af ioniserende stråling. Danske og udenlandske erfaringer fra mere end 40
års transportvirksomhed viser, at dette mål er nået med meget stor margin. Denne
konklusion er baseret på målte stråledoser til transportpersonale, på beregninger af
stråledoser til transportpersonale og til befolkning fra den rutinemæssige transport af
radioaktive stoffer samt på gennemgang af rapporterede uheld under transport af
radioaktive stoffer.
Der er i Danmark meget få personer, der som hovedbeskæftigelse udfører transport
af radioaktive stoffer, og for hvem der er stillet krav om brug af persondosimeter.
Disse er hovedsagligt beskæftigede med transport af radioaktive lægemidler til og fra
hospitalerne. I 2014 blev der registreret persondoser op til 0,6 mSv (millisievert), hos
dosisovervågede personer i transportbranchen. Alle ligger væsentligt under dosis-
grænsen for stråleudsatte arbejdstagere på 20 mSv pr. år. Der iværksættes dog
arbejdsrutine-undersøgelser med henblik på at reducere persondosis når disse ligger
over en tredjedel af dosisgrænsen. Denne praksis er international og har også i
Danmark ført til lavere maksimale individuelle doser pr. år.
Der er i Danmark en del personer, som under deres arbejde med radioaktive stråle-
kilder bærer persondosimeter, og som selv foretager transport med bil af apparatur
der indeholder strålekilder. Dette gælder blandt andet operatører, der udfører
gammaradiografi. De individuelle stråledoser til disse personer fra transporterne er
meget lave i forhold til dosisgrænsen og er en lille del af den samlede
erhvervsmæssige bestråling.
Enkeltpersoner i befolkningen er generelt i langt større afstand fra de radioaktive
forsendelser end transportarbejderne og modtager derfor en betydeligt mindre stråle-
dosis end disse, og dermed også en meget lille brøkdel af dosisgrænsen for
befolkningen på 1 mSv pr. år.
Der er ikke i Danmark gennemført beregninger over befolkningens eller transport-
personalets stråleudsættelse som følge af den almindelige transport af radioaktive
stoffer. Udenlandske beregninger bekræfter imidlertid ovenstående og vil, under
hensyntagen til væsentlige forskelle i omfang af transporter i landene, også kunne
overføres til danske forhold. Undersøgelser foretaget i Storbritannien blev publiceret i
2003 og 2005 og er refereret i 2006 udgaven af transportorienteringen hvortil der
henvises.
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
16
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
7 Uheld ved transport af radioaktive stoffer
7.1 INES skalaen
The International Nuclear Event Scale (INES skalaen) blev udviklet i 1989 af en
international gruppe af eksperter samlet af IAEA og the Nuclear Energy Agency fra
Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD/NEA). INES
skalaen blev oprindeligt udviklet for at opnå en hurtig og præcis kommunikation til
offentligheden og til øvrige berørte landes myndigheder af den sikkerhedsmæssige
betydning af uheld på nukleare anlæg. »Uheld« dækker i denne sammenhæng hele
spektret fra sikkerhedsmæssigt betydningsløse hændelser til alvorlige ulykker.
INES skalaen anvendes nu af omtrent 70 lande til klassificering af uheld med radio-
aktive stoffer. INES skalaen er efterfølgende yderligere udvidet til også at omfatte
klassifikation af uheld ved transport af radioaktive stoffer. Dette arbejde blev afsluttet i
2008 således at den nu forbedrede og videreudviklede skala blandt andet tager
hensyn til, at virkningen på miljø eller personer i befolkningen kan være lokal eller
regional.
Lande, der deltager i INES netværket, er forpligtet til at udnævne en national INES
officer. INES officeren har ansvaret for så hurtigt som muligt (målet er indenfor 24
timer) at sende en officiel meddelelse til alle lande, der deltager i netværket, om den
sikkerhedsmæssige betydning af et nationalt uheld, det vil sige en indplacering på
INES skalaen. Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen varetager denne opgave i
Danmark. Kommunikationen til netværket foregår i praksis ved, at den nationale INES
officer kommunikerer via IAEA’s »INES Information Service«, der er døgnbemandet,
og som herefter sørger for kommunikationen til de øvrige i netværket.
Kriterierne for, hvornår et uheld skal kommunikeres til netværket, er følgende:
-
-
uheld der klassificeres 2 eller højere, jf. nedenfor
uheld der har den internationale offentligheds interesse
Skalaens anvendelse er beskrevet i manualen »The International Nuclear and
Radiological Event Scale, User’s Manual, 2008 Edition«, udsendt af IAEA og
OECD/NEA hvori der også findes vejledninger, forklaringer og eksempler i brugen af
INES og således også til anmeldelse og klassificering af uheld..
Herunder beskrives kort den del af anvendelsen, der er relevant for transport af
radioaktive stoffer. Uheld med radioaktive stoffer klassificeres på INES skalaen ved et
af de 7 niveauer som er vist på figur 1. De øverste fire niveauer 4–7 beskriver
»ulykker«, niveauerne 1–3 beskriver »hændelser«. Det laveste niveau 0 ligger uden
for skalaen og beskriver »afvigelser uden sikkerhedsmæssig betydning«.
I transportbestemmelserne anvendes et trinopdelt system for begrænsning af
radioaktivitetsindhold i kolli. Den transporterede aktivitet kan relateres til A2-værdien,
som er den maksimale aktivitet for et givet radioaktivt stof, der må transporteres i et
Type A kolli, når indkapslingen af det radioaktive materiale ikke er konstrueret som
det, der i transportsammenhæng benævnes »speciel form«.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0022.png
7
6
ULYKKE
Katastrofe
Alvorlig ulykke
5
4
Ulykke med risiko
for omgivelserne
Ulykke uden risiko
for omgivelserne
3
Alvorlig hændelse
HÆNDELSE
2
Hændelse
1
Uregelmæssighed
AFVIGELSE
0
Under skala. Uden sikker-
hedsmæssig betydning
Figur 1
INES skalaen
INES klassifikationer for transportuheld baseres som udgangspunkt på den
transporterede radioaktivitetsmængde udtrykt i forhold til A2-værdien (tabel 6).
I tabel 6 dækker den øverste del »uheld«, som ikke involverer en egentlig trafikulykke
men situationer, hvor kolli ikke opfylder transportbestemmelserne (f.eks. forkert
kollitype, mangelfuld afskærmning), eller situationer hvor kolli bortkommer eller
stjæles under transport. Sikkerhedsbarrierer skal i denne sammenhæng forstås som
den række af specifikke krav, der er fastsat i transportbestemmelserne for f.eks.
indeslutning og afskærmning af det radioaktive stof, afmærkning og transportpapirer
for det pågældende kolli. Den nederste del af tabellen dækker klassifikation af
egentlige trafikulykker, hvor et kolli er ubeskadiget (klassifikation 0), eller hvor kolliet i
varierende omfang kan have fået forringet én eller flere sikkerhedsbarrierer.
Er der tale om en alvorlig transportulykke med væsentlig frigørelse af radioaktive
stoffer eller bestråling af personer opgraderes klassifikationen svarende til figur 1.
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
18
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0023.png
Tabel 6
Klassifikation af uheld under transport efter INES skalaen
Transporteret
Transporteret
Transporteret
aktivitet i
Reduktion af
aktivitet i
aktivitet er
kolliet er
sikkerhedsbarrierer
kolliet er
større end
mellem A
2
og
mindre end A
2
100 A
2
100 A
2
Kun én resterende
sikkerhedsbarriere
Uheld som
ikke
Ingen resterende
involverer
sikkerhedsbarriere
en
trafikulykke
Bortkommet/stjålet
kolli
0
1
2
1
2
3
1
2
3
Ingen forringelse af
sikkerhedsbarrierer
Uheld som
involverer Betydelig forringelse
en
af
trafikulykke sikkerhedsbarrierer
(kun én eller ingen
sikkerhedsbarriere
resterer)
0
0
0
1
2
3
7.2 IAEA’s alarm og responssystem
IAEA har oprettet et såkaldt »Incident and Emergency Centre
3
« (IEC) der fungerer
som et forenet og koordineret responssystem i forbindelse med hændelser og ulykker.
IEC inkorporerer funktionerne fra det tidligere »Emergency Response Centre« (ERC)
samt INES og informationssystemet »Nuclear Events Web-based System« (NEWS).
Tilgangen til anmeldelse af hændelser og ulykker samt koordineringen af en evt.
respons er dermed blevet enklere.
3
http://www-ns.iaea.org/tech-areas/emergency/incident-emergency-centre.htm
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0024.png
7.3 Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark
Der er aldrig i Danmark sket transportulykker eller transportuheld, som har givet
anledning til spredning af større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråle-
eksponering af personer. Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med
transportmidler, hvor forsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Uheld
er indtruffet eller er blevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af
sådanne forsendelser. Antallet af denne type uheld varierer fra år til år og optræder,
som man måtte kunne forvente især på steder, hvor det største antal radioaktive
forsendelser håndteres og omlades, eksempelvis i Københavns Lufthavn.
En oversigt over uheld findes i samtlige transportredegørelser siden 1993. I
forbindelse med udgivelsen af INES manualen i 2001 ændredes denne oversigt,
således at uheld fremover klassificeres i henhold til tabel 6.
Af tabel 7 fremgår samtlige rapporterede uheld fra 2007 til og med 2014. I perioden
har der kun været »uregelmæssig-heder« klassificeret 0.
Tabel 7
Oversigt over antal rapporterede uheld i Danmark klassificeret i
henhold til INES skalaen.
INES
klassifikation
0
1
2
2007
1
0
0
2008
0
0
0
2009
2
0
0
2010
1
0
0
2011
0
0
0
2012
0
0
0
2013
0
0
0
2014
0
0
0
Der forekommer jævnligt hændelser med radioaktive materialer i Danmark. I de
færreste af disse er der dog tale om uheld som fører til bestråling af personer. SIS er
ikke bekendt med hændelser relateret til transport af radioaktive stoffer i Danmark i
2014.
Fra udlandet foreligger der beretninger i faglitteraturen om hændelser og uheld under
transport af radioaktive stoffer. Ingen af disse hændelser har som følge af stråling
medført påviselig sygdom eller død for de involverede personer. I nogle få tilfælde har
der været tale om betydende stråledoser til personer. Årsagen hertil har, helt
overvejende været at finde i afsenderens svigtende kontrol af dele af de benyttede
transportbeholdere eller mangelfuld kontrolmåling af kolli før afsendelse.
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
20
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
8 Nationalt samarbejde
I betænkning nr. 1128 om transport af farligt gods fra 1988 blev det anbefalet at der,
for at sikre fortsættelsen af et nært samarbejde mellem de involverede myndigheder,
etableredes et stående kontaktudvalg mellem repræsentanter for de berørte
myndigheder. Dette kontaktudvalg blev oprettet samme år og består nu af
repræsentanter for følgende myndigheder:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Beredskabsstyrelsen, Forebyggelseskontoret
Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab
Direktoratet for Arbejdstilsynet
Trafikstyrelsen
Miljøstyrelsen
Rigspolitiet, Færdsels- og Beredskabsafdelingen (formandskab)
Sikkerhedsstyrelsen
Statens Institut for Strålebeskyttelse
Trafikstyrelsen
Søfartsstyrelsen
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
9 Internationalt samarbejde
9.1 IAEA
IAEA generalkonference
På transportområdet refererede IAEA’s 58. generalkonference (Wien, 2014) til ”Tech-
nical Meetings” der i 2012, 2013 og 2014 foreslog konkrete aktiviteter til udmøntning
af anbefalingerne fra IAEA’s transportkonference i 2011: “The
International Conferen-
ce on the Safe and Secure Transport of Radioactive Material: The Next Fifty Years of
Transport - Creating a Safe, Secure and Sustainable Framework”.
Disse tekniske møder anbefalede følgende bidrag til sikker og bæredygtig fremtidig
transport af radioaktivt materiale: 1) bedre koordinering på tværs af FN’s institutioner,
2) mere uddannelse og bedre kommunikation mellem medlemsstaterne og
offentligheden om transport af radioaktive stoffer, 3) bedre koordinering og gennem-
førelse af transportsikkerhed og sikkerhedsprogrammer for medlemsstater og
regionalt 4) bedre kontakt og koordinering af transportsikkerhed og sikkerheds-
programmer på alle niveauer nationalt, og 5) mere harmoniserede regler og
vejledning for transport og sikkerhed gennem periodisk gennemgang og revision efter
behov.
Transport Safety Standards Committee
I IAEA opretholdes »løbende arbejdsgrupper« og komitéer relateret til transport, hvor
samtlige medlemslande kan deltage. Komiteernes arbejdsperiode er tre år. SIS har fra
2002 efter invitation fra IAEA’s Afdeling for Transportsikkerhed deltaget som
korresponderende medlem af komitéen for transportsikkerhedsstandarder, Transport
Safety Standards Committee (TRANSSC). Fra 2005 til 2010 deltog SIS med en
person i komitéen, der bidrog til udfærdigelsen og review af blandt andet »Regulations
for the Safe Transport of Radioactive Material, No. TS-R-1«. SIS deltager ikke i
indeværende arbejdsperiode. En detaljeret gennemgang af arbejdet findes i 2010-
udgaven af Transportorienteringen
Denial of Shipment
Begrebet ”Denial of shipment”, dvs. det at transportører nægter at tage forsendelser
indeholdende radioaktive materialer, har en direkte effekt på flere landes evne til at
opretholde evne til f.eks. at behandle patienter og til at sterilisere hospitalsudstyr. Det
har dog ikke været et problem i Danmark. Tilfældene findes i særlig grad inden for
lufttransport, idet radioaktive lægemidler med meget kort halveringstid ofte
transporteres med fly. International Federation of Airline Pilots’ Associations (IFALPA)
er opmærksom på problemet og deltager blandt andet derfor i såvel TRANSSC som
møder i IATA, ICAO og UN.
En database til rapportering af Denial of Shipment er oprettet i IMO/IAEA regi med
henblik på at opnå et bredere indtryk af problemets omfang. Medlemsstaterne
opfordres til at udbrede kendskabet til databasens eksistens.
I 2010 initieredes en række IAEA initiativer, blandt andet: a) en informationskampagne
for hurtig og effektive levering af strålekilder, der er af væsentlig medicinsk betydning,
b) håndbøger til myndighedernes nationale fokuspunkter samt c) gratis e-learning
kurser / træningsmateriale under enten IMO eller IAEA. Disse initiativer blev afsluttet i
ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2014
22
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0027.png
2013.
IAEA databaser
IAEA opretholder databasen PACKTRAM, hvortil de enkelte medlemslande i et vist
omfang fremsender informationer om godkendelsescertifikater for transportbeholdere
og kildeindkapslinger. IAEA udsender de indhentede oplysninger i »Directory of
national competent authorities’ approval certificates for package design, special form
material and shipment of radioactive material«, der senest udkom i 2004 som IAEA-
TECDOC-1424.
Arbejdet i IAEA relateret til transport af radioaktive stoffer er detaljeret beskrevet på
adressen:
http://www-ns.iaea.org/tech-areas/radiation-safety/transport.htm.
9.2 EU
Kommissionen har i 1981 efter opfordring fra Europa-Parlamentet nedsat en arbejds-
gruppe vedrørende transport af radioaktive stoffer: Standing Working Group on the
Safe Transport of Radioactive Materials (SWG). Gruppen rådgiver Kommissionen og
tjener samtidigt som forum for gensidig orientering mellem EU-landene. Gruppen
holder sædvanligvis 1-2 møder om året. Medlemmerne repræsenterer de myndig-
heder i medlemslandene, der er ansvarlige for tilsyn med transport af radioaktive
stoffer.
Statens Institut for Strålebeskyttelse deltager p.t. ikke i gruppen, men holder sig dog
orienteret via gruppens mødereferater. Af seneste referat fremgår som det væsentlig-
ste, at EU ønsker en central registrering af firmaer der transporterer radioaktive mate-
rialer, for således at harmonisere de varierende systemer der anvendes i de forskelli-
ge EU medlemsstater. Flere af medlemsstaterne indvender dog at en harmonisering
er mulig blot ved at følge de eksisterende IAEA anbefalinger (SSR-6) og at en sådan
harmonisering i givet fald vil dække bredere end blot EU.
9.3 Nordisk transportgruppe
Siden 1981 har de nordiske strålebeskyttelses- og reaktorsikkerhedsmyndigheder
samarbejdet i arbejdsgruppen NORTRAM om gensidig orientering og behandling af
spørgsmål af fællesnordisk interesse i forbindelse med transport af radioaktive stoffer.
Der er fast dansk deltagelse fra Statens Institut for Strålebeskyttelse. NORTRAM
træder sammen hver 18 måned så det falder forud for enten forårs- eller efterårs-
sessionen i TRANSSC.
Der blev ikke afholdt NORTRAM møde i 2014.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2014
1595927_0028.png
sundhedsstyrelsen.dk