Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 165
Offentligt
1594975_0001.png
Danske Halmleverandører
www.danskhalm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Formand: Thomas Danielsen
1. februar 2016
Vækstmuligheder i halmen
Danske Halmleverandører anmoder om foretræde for Energi-, Forsynings- og Klima-
udvalget.
Foreningen ønsker at give udvalget indblik i udfordringerne med afsætning af halm til
energiformål i Danmark.
Halm som driftsgren vigtig
Gennem mere end 20 år har halm været en separat driftsgren for en lang række
landbrug. Halmen er bl.a. brugt som et vigtigt biobrændsel i den danske energisektor.
Det har betydet udvikling af teknologier til håndtering og afbrænding af halm, der nu
eksporteres af f.eks. Burmeister & Wain Energy, Processbio A/S og DSE Test Soluti-
ons samt producenter af halmkedler til f.eks. landbrug.
Anvendelsen af halm til energi har siden 2006 svinget meget, hvilket har store kon-
sekvenser i branchen. Investeringer i ny teknologi begrænses, da der opstår stor
usikkerhed om fremtidige forretningsmuligheder. Her går vi glip at effektiviseringsmu-
ligheder som kan sikre en konkurrencedygtig biomasse.
7
6
5
Halm i alt
4
Til fyring
Til foder
3
Til strøelse m.v.
Ikke bjerget
2
1
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Figur 1: Kurven viser produktion og forbrug af halm i mill. tons. Kilde Danmarks Statistik, 2016.
Bioøkonomi
Halmen har i mange år udgjort en væsentlig del, af det som i dag kaldes bioøkono-
mien. Det forventes halmen også at gøre i fremtiden. Bl.a. nævnes halmen i mange
sammenhænge som vigtig biomasse i omstillingen til den nye bioøkonomi, hvilket vi
selvfølgelig ser frem til. Men udviklingen af teknologi er stoppet op, da alle venter på
en politisk opbakning til etablering af det første fuldskala bioraffinaderier i Danmark.
Sådan et raffinaderi er en krumtap i udvikling i fremtidens bioøkonomi og fordi det at
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Henvendelse af 1/2-16 fra Danske Halmleverandører om vækstmuligheder i halmen
1594975_0002.png
Danske Halmleverandører
www.danskhalm.dk
komme op i industriel skala får både indenlandske interessenter og udlandet til at
have tillid til, at Danmark vil noget med avanceret bioøkonomi. Samtidig viser bereg-
ninger i ADAM at projektet kan skabe 1.250 job i den to-årige anlægsfase og 1.000
varige job.
Her vil Danske Halmleverandører gerne opfordre Energi-, Forsynings- og Klimaud-
valget til at bakke op om krav om tvungen iblanding af 2,5 pct. avancerede bio-
brændstoffer i benzin, da det vil sikre afsætning af produktionen fra et første bioraffi-
naderi.
Det er vigtigt der prioriteres en snarlig positiv politisk beslutning, da et tilskud fra EU
på 293 mio. kr. ellers risikerer at bortfalde. Der kan søges udsættelse, men EU skal
have svar i foråret 2016.
Merprisen for forbrugeren vil ifølge beregning fra Energi- og Olieforum ligge på ca. 3
øre pr. liter benzin og ifølge rapport fra Energistyrelsen på 20 øre pr. liter benzin
(sammenlignet med i dag).
De to institutioner kommer med forskellige konklusioner på flere områder, men de har
nu sat sig sammen for at finde en fælles forståelse af bl.a. forudsætninger for bereg-
ningerne. Resultatet forventes inden for et par måneder.
Danske Halmleverandører vil opfordre til at tage en langsigtet beslutning om at bakke
projektet op, ved et iblandingskrav til avancerede biobrændstoffer i benzin.
Omstilling til VE
I starten af januar kom det frem, at 42,1 pct. af den danske el i 2015 kom fra vindmøl-
ler og i knap 17 pct. af tiden i 2015 var vind produktionen i Vestdanmark større end
forbruget.
Når man ser på udviklingen af produktionen af VE-el fra vind, sol og eksisterende
kraftvarme værker og elpriserne, er det vanskeligt at se fornuften i krav om etablering
af værker til produktion af kraftvarme, når der er behov for etablering af varmeværker
i byer. De stilles fortsat overfor et krav om kraftvarme produktion, som ofte betyder
fravalg af biomasseværker.
Her vil vi gerne opfordre til at der ses på om Projektbekendtgørelsens samfunds-
mæssige beregning fortsat giver mening, i forhold til vurdering af behov for el kapaci-
tet på disse værker.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Henvendelse af 1/2-16 fra Danske Halmleverandører om vækstmuligheder i halmen
1594975_0003.png
Danske Halmleverandører
www.danskhalm.dk
Vækstmuligheder med halm
Der er muligheder for øget anvendelse af halm allerede på den korte bane ved:
øget mulighed for etablering af flere halmkedler som supplement på fjernvar-
meværker, til reduktion af varmepriserne og afhængigheden af naturgas.
at se på kravet om samproduktion af kraft og varme på mindre fjernvarmevær-
ker, da det ikke er rentabelt med el-produktion. Det kan give øget anvendelse
af halm til fjernvarme og reducerede varmepriser til mange kunder
mere aktivt deltagelse fra statens side i etablering af forgasning/pyrolyse an-
læg, da teknologien kan levere gas eller olie til el og varmeproduktion ved an-
vendelse af halm som brændsel
øget fokus på alternative anvendelser af halm som f.eks. byggemateriale
Generelt bør incitamentet til anvendelse af lokalt produceret biomasse øges.
Samtidig bidrager anvendelse af halm til kraftvarme eller varmeproduktion i decentra-
le kraftvarmeværker, med lokale arbejdspladser. Eksempelvis vil et kraftvarmeværk
eller varmeværk, som anvender 100.000 tons halm vurderes at bidrage med mindst
20-25 fuldtidsstillinger og ca. 150 ufaglærte arbejdspladser i sæsonen.
Selv ved etablering af mange nye halmvarmeværker, er halmressourcen rigeligt stor i
Danmark. Dette gælder også når det forventede forbrug til bioraffinering kommer.
Halmværker har en afskrivningsperiode på ca. 15 år, og inden for den tidshorisont er
der ikke udsigt til mangel på halm. Det er samtidig muligt at øges halmudbyttet pr. ha
ved ændret sortsvalg.
Vi ønsker at få mulighed for at uddybe vores argumenter for Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalget ved et foretræde, og håber I vil imødekomme vores ønske om dette
inden længe.
I er meget velkomne til at kontakte mig på 4036 1901 eller
[email protected],
hvis
noget ønskes uddybet, vedrørende foretræde venligst kontakt Thomas Holst,
[email protected].
Med venlig hilsen
Hans Stougaard
Formand