Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 164
Offentligt
1594967_0001.png
4. februar 2016
Notat om bygningers rolle i energisystemet
Bygninger bør – som en integreret del af energisystemet – medtages i såvel energikommissionen som i
genforhandlingen af energiaftalen fra 2012.
Baggrund
40 % af den samlede energi i Danmark bruges i bygninger. Der er et markant potentiale i at sikre mere
energieffektivitet – på op mod 75 % – ved at optimere driften eller energirenovere. Hovedparten af de
danske bygninger er ældre og bygget før de nyere regler fra starten af 70’erne i bygningsreglementet om
isolering. Det er især i den del af bygningerne, at der både er potentiale for at spare på energien, men også
udfordringer i forhold til at omstille dem til den ’nye’ vedvarende energi.
Når bygninger bør medtænkes integreret i den grønne omstilling frem mod 2050 allerede nu, så handler
det om, at bygninger står i mange år, men sjældent bliver gennemgribende renoveret, så der bliver isoleret
til nutidig standard eller opvarmningsformen ændres. En gennemgribende renovering sker måske kun for
hver 30 eller 50 år. Man kan altså ikke vente med at se på bygningerne, men er – af helt lavpraktiske
grunde – nødt til grundlæggende at medtænke dem allerede nu.
Historisk er bygninger primært blevet betragtet som en aftager af energi. Både af tekniske og
energipolitiske årsager er dette blevet en utidssvarende betragtning. Fremadrettet bør bygninger betragtes
som en integreret del af energisystemet. Bygninger er en forudsætning for, at omstillingen frem mod 2050
kan realiseres.
Dette er tilfældet af tre hovedårsager:
1. Der er konsensus om, at markante reduktioner i energiforbruget i bygninger er en forudsætning for
2050-målsætningerne
2. Omstillingen af energiforsyningen forudsætter, at bygninger skal kunne aftage energien mere
fleksibelt ift. såvel fluktuerende energiproduktion som skift i energiformer fx mere el
3. Bygninger vil i stigende grad være energineutrale eller energiproducerende, hvilket der skal tages
forbehold for i det centrale energisystem
Når bygninger bør medtages i såvel energikommissionen som i genforhandlingen af energiaftalen fra 2012
er det ikke kun af tekniske årsager, men også fordi det skal afklares, hvad der er den mest
omkostningseffektive vej mod 2050, herunder hvordan støtten via bl.a. PSO bliver prioriteret og brugt.
Markante reduktioner i energiforbruget i bygninger er en forudsætning for 2050-målene
Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler frem mod 2050 er ikke mulig uden en omstilling af
bygningsmassen. Alle kendte scenarier fra fx IEA, Ingeniørforeningen, Energistyrelsen og Klimarådet for
omstillingen frem mod 2050 forudsætter markante reduktioner i bygningernes energiforbrug som et
uomgængeligt grundlag for at indfri 2050-målsætningerne. I Danmark er der ikke sat mål på reduktionerne,
men i de nævnte scenarier ligger de på 35-42 % defineret omkostningseffektivt. I EU findes et vejledende
mål for energieffektivisering på 27 %.
Der skal renoveres i alle tilfælde, derfor skal energirenovering indtænkes allerede nu
Fremskrivninger af levetider på de materialer og komponenter, som bygninger består af, viser, at vi står
midt i og over for et decideret renoveringsboom. Derfor er det helt afgørende at energirenovere samtidig.
Både fordi de marginale omkostninger dermed bliver lang lavere, så der sikres omkostningseffektivitet.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 164: Henvendelse af 2/2-16 fra Bygherreforeningen om bygningers rolle i den grønne omstilling ifm. foretræde for udvalget den 4/2-16
1594967_0002.png
Men også fordi muligheden for at indhente de reduktioner ellers forpasses i 30-50 år, inden der skal
renoveres igen. Skal der energioptimeres i de eksisterende bygninger, så de kan bidrage til 2050-målene,
skal det gøres, næste gang bygningerne skal renoveres.
Energibesparelser i bygninger kan hentes med nuværende teknologi og nu
Udviklingen i byggeriet går hurtigt, hvilket bl.a. skyldes de stadig skærpede energikrav i
bygningsreglementerne, og byggesektoren arbejder i dag i stor udstrækning inden for den nye frivillige
bygningsklasse 2020. Modsat udbygning af energiforsyningen, som tager lang tid, og hvor
teknologiudviklingen fortsat er i fuld gang, er det muligt med den nuværende teknologi og inden for en kort
tidshorisont at hente reduktioner i de eksisterende bygninger. Dermed er der lavere usikkerhed om, hvad
der teknisk kan lade sig gøre, hvad der kan hentes af reduktioner, og hvad det vil koste.
Energibesparelser i bygninger er absolutte
Bl.a. fra Det Miljøøkonomiske Råd er der blevet fremført en kritik af udbygningen af vedvarende energi,
fordi den er reguleret af kvoter, hvorved reduktioner i Danmark kan medføre mere udledning andre steder.
Sådan er det ikke med den ikke-kvotebestemte reduktion i bygninger. Den er absolut og giver ikke
merudledning i andre lande, hvorved CO2-aftrykket reelt bliver reduceret.
Bygninger skal kunne aftage den ’nye’ energi
Fordi den stigende energiproduktion fra bl.a. vindmøller er fluktuerende, opstår et behov for at gøre
energiforbruget i bygninger fleksibelt, så forbruget kan optage en del af produktionsudsvingene. Samtidig
medfører omstillingen af energiforsyningen, at bygningerne skal være forberedt til nye energiformer. Det
kan fx være indbygget styring i komponenter, øget brug af el, lavtemperatur fjernvarme eller
varmepumper. Rent teknisk er der – som en forudsætning for omstillingen af energiforsyningen – brug for,
at bygninger er klargjort til den ’nye’ energi.
Bygninger bliver i stigende omfang energineutrale eller energiproducerende
Der kan ikke bare spares på energien i bygninger, eller forbruges energi smartere og mere fleksibelt, der
kan også produceres vedvarende energi med jordvarme, solceller, solvarme, etc. Denne udvikling må
formodes at fortsætte og accelerere i takt med teknologi- og prisudviklingen, så det bliver billigere og
nemmere at producere energi lokalt, fx fordi der indbygges VE-løsninger direkte i bygningskomponenterne.
Dermed bliver bygninger energiproducerende, hvilket der skal tages hensyn til i energisystemet.
Udgifterne til den grønne omstilling går primært til energiforsyningen
Præmissen for
Strategi for energirenovering,
som den tidligere regering lavede som en del af energiaftalen,
var, at den ikke måtte koste penge at implementere. I energiaftalen prioriteres energieffektivitet med 130
mio. kr. ekskl. energiselskabernes energispareforpligtelser. I modsætning dertil prioriteres udbygningen af
den vedvarende energi og energinettet med 2,5 mia. kr. delvist ekskl. indtægter fra PSO. Velvidende at
dette regnestykke er forsimplet, er der under alle omstændigheder en slående forskel i den økonomiske
prioritering og støtte til hhv. vedvarende energi og energieffektivitet. I energikommissionen og med en ny
energiaftale bør dette forhold belyses, så prioriteringen sker omkostningseffektivt.
Renovering på dagsordenen
Renovering på dagsordenen er et branchepartnerskab, hvor følgende partnere samarbejder om at fremme
bedre renovering: GI, Bygherreforeningen, Ingeniørforeningen IDA, Arkitektforeningen, COWI,
Konstruktørforeningen, Danske Ark, MT Højgaard, NCC, Foreningen af rådgivende ingeniører FRI, Dansk
Byggeri og Realdania.