EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 162: Udkast til revision af bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 162
Offentligt

NB! Ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse er markeret med rødt, undtagen

konsekvensrettelser af paragrafhenvisninger o. lign.

Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale

transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning

I medfør af § 69, stk. 2, § 70, stk. 2 og

11,

§ 78, stk. 3 og § 88 i lov om elforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret ved lov nr. 577 af 4. maj

2015,

fastsættes efter bemyndigelse i henhold til

§ 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af

11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på bevillingspligtige netvirksomheder,

herunder netvirksomheder som drives som led i den kommunale forvaltning, samt

regionale transmissionsvirksomheder.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

Andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige

aktivitet:

Indtægter, jf. nr. 11, som opnås ved netvirksomhedens eller den regionale

transmissionsvirksomheds salg til andre virksomheder m.v., herunder koncernforbundne

virksomheder, af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er

omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne

omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf.

nr. 5.

Bindende midlertidig prisnedsættelse:

En af en netvirksomhed fastsat

prisnedsættelse, som en elhandelsvirksomhed er forpligtet til efter § 72 b, stk. 1, 3.

pkt., i lov om elforsyning, at viderefakturere uændret til de relevante aftagenumre.

Differencer:

Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en

virksomheds driftsmæssige indtægter, jf. nr. 4, og dens indtægtsramme. For høje

indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i forbrugernes favør. For lave

indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i virksomhedens favør.

Driftsmæssige indtægter:

Indtægter, jf. nr. 11, fra henholdsvis bevillingspligtige

aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den

bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 1. De driftsmæssige indtægter anses i

reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Indtægter knyttet til

virksomhedens energispareindsats omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1394 af 2.

december 2015 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder indgår ikke i

opgørelsen af de driftsmæssige indtægter.

Driftsomkostninger:

Virksomhedens omkostninger til indkøb af energi, lønninger,

tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, demontering af eksisterende anlæg,

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 162: Udkast til revision af bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

som ikke indgår i beregningen af nødvendige nyinvesteringer, jf. § 15, stk. 5,

driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder eller Energinet.dk, nettab samt

afvikling af de i § 69, stk. 1, i lov om elforsyning nævnte gældsforpligtelser og udgifter

til sikkerhedsstillelse. Omkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt

fordelt over året. Omkostninger knyttet til virksomhedens energispareindsats omfattet

af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1394 af 2. december 2015 om energispareydelser i net-

og distributionsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostningerne.

Forrentning:

Virksomhedens resultat før finansielle poster og skat, dvs. årets

driftsmæssige indtægter minus årets driftsomkostninger, afskrivninger og opkrævet

underdækning, jf. nr. 25, og korrigeret for differencer, jf. nr. 3, i henhold til reglerne i §

26, stk. 2.

Forrentningsprocent:

Forrentningen sat i forhold til den nødvendige kapital, jf. nr. 19,

opgjort ultimo reguleringsåret.

Fundamentale fejl:

Urigtigheder i en virksomheds årsrapport fra tidligere

regnskabsår, der er så omfattende, at den pågældende årsrapport ikke giver et

retvisende billede, jf. årsregnskabslovens § 52, stk. 2.

Gennemsnitlig indtægt:

Driftsmæssige indtægter pr. kWh leveret elektricitet i

reguleringsåret.

10)

Idriftsættelse:

Et anlæg anses for idriftsat fra det tidspunkt, hvor anlægget er

spændingssat. Såfremt der herefter har været et dokumenteret behov for supplerende

tests eller tilpasninger af anlægget, kan tidspunktet i reguleringsmæssig henseende

udskydes i op til 2 uger.

11)

Indtægt:

Indtægter som efter årsregnskabslovens regler vil kunne indregnes i

virksomhedens årsrapport.

12)

Indtægtsramme:

Økonomisk ramme for hver enkelt virksomhed i et reguleringsår.

13)

Lang byggeobligationsrente:

Den af Realkreditrådet udmeldte lange

obligationsrente (DKK), tidligere byggerente.

14)

Leveret elektricitet:

Antal kWh leveret til slutbruger eller anden aftager.

15)

Merforrentning:

Forrentning af den nødvendige kapital, som overstiger den lange

byggeobligationsrente, jf. nr. 13, plus 1 procentpoint.

16)

Netaktiver:

Anlægsaktiver i form af kollektive elforsyningsnet samt grunde og

bygninger til brug for strømførende anlæg.

17)

Netaktivitet:

Den bevillingspligtige aktivitet, som en netvirksomhed eller regional

transmissionsvirksomhed udfører i henhold til lov om elforsyning eller regler udstedt i

medfør heraf.

18)

Netvirksomhed:

Virksomhed med bevilling, der driver eldistributionsnet.

19)

Nødvendig kapital:

Den samlede værdi af virksomhedens netaktiver, som opgjort og

afskrevet efter § 25, og dens omsætningskapital, der er fastsat til 2 pct. af værdien af

de nedskrevne netaktiver.

20)

Nødvendige nyinvesteringer:

Anlæg som er idriftsat, jf. nr. 10, efter den 1. januar

2005, og som omfatter:

a) Nye anlæg, som tilfører det samlede anlæg nødvendig øget kapacitet og ydeevne,

dvs. investeringer i helt nye forsyningsområder, eksempelvis i forbindelse med større

byudviklingsprojekter, eller tilslutning af konkrete meget store nye forbrugere eller

produktionsenheder.

b) Væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at

sikre forsyningssikkerheden, jf. de planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet, som Energinet.dk udarbejder i medfør af § 28, stk. 2, nr. 9, i

lov om elforsyning.

c) Kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til

forsyningssikkerheden.

d) Kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til § 21, stk. 1, i lov om

elforsyning.

e) Udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, i det omfang udskiftningen eller

ændringen er nødvendig for anvendelsen af det nye kabelnet.

21)

Regional transmissionsvirksomhed:

Virksomhed, der med bevilling driver

eltransmissionsnet.

22)

Reguleringsprisen:

Den gennemsnitlige indtægt pr. kWh leveret elektricitet, der

udmeldes af Energitilsynet til virksomheden.

23)

Reguleringsår:

Kalenderår.

24)

Rådighedsbeløb:

Årsbaseret beløb, der udmeldes af Energitilsynet til en regional

transmissionsvirksomhed, som virksomheden kan oppebære for at stille sit net til

rådighed for Energinet.dk.

25)

Underdækning:

Den i virksomhedens årsrapport for 2003 opgjorte, akkumulerede

underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003, jf. § 57 i

bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer

for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og

derunder.

26)

Årlig reguleringspris:

Simpelt gennemsnit af en virksomheds daglige

reguleringspriser i et reguleringsår. Den årlige reguleringspris afspejler såvel årets

pristalsregulering, jf. § 7, som evt. ændringer i årets løb i medfør af §§ 12 og 13.

27)

Årligt rådighedsbeløb:

Simpelt gennemsnit af en virksomheds daglige

rådighedsbeløb i et reguleringsår. Det årlige rådighedsbeløb afspejler såvel årets

pristalsregulering, jf. § 7, som evt. ændringer i årets løb i medfør af §§ 12 og 13.

Kapitel 3

Beregning af indtægtsrammer, reguleringspriser og rådighedsbeløb

§ 3.

Til netvirksomheder udmelder Energitilsynet hvert år ultimo december en

indtægtsramme for hver enkelt virksomhed for det følgende reguleringsår.

Indtægtsrammen beregnes på baggrund af virksomhedens reguleringspris pr. den 1.

januar i reguleringsåret og virksomhedens forventede mængde leveret elektricitet (kWh)

for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som

virksomheden i reguleringsåret kan oppebære i form af driftsmæssige indtægter ved

uændret aktivitetsniveau i forhold til det forventede, jf. stk. 4, og ved uændret

reguleringspris i forhold til reguleringsprisen pr. den 1. januar i reguleringsåret. Afvikling

af eventuelle differencer, jf. § 31, stk. 3, påvirker ikke indtægtsrammen.

Stk. 2.

Grundlaget for beregningen af reguleringsprisen er virksomhedens driftsmæssige

indtægter i 2004, jf. bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004, divideret med den

leverede mængde elektricitet i 2004.

og § 29.

Stk. 3.

Reguleringsprisen ændres efterfølgende i medfør af §§ 7, 12 og 13, § 26, stk. 5,

Stk. 4.

Virksomheden anmelder sin forventede leverede mængde elektricitet for et

reguleringsår til Energitilsynet senest den 10. december året før.

§ 4.

Til regionale transmissionsvirksomheder udmelder Energitilsynet hvert år ultimo

december to separate indtægtsrammer for hver enkelt virksomhed for det følgende

reguleringsår. Der udmeldes en mængdebaseret indtægtsramme for indtægter fra

elektricitet leveret til virksomhedens aftagere og en rådighedsafhængig indtægtsramme

for indtægter, som virksomheden modtager fra Energinet.dk for at stille

transmissionsnettet til rådighed.

Stk. 2.

Til regionale transmissionsvirksomheder, der ikke stiller net til rådighed for

Energinet.dk, udmelder Energitilsynet alene en mængdebaseret indtægtsramme.

§ 5.

Den mængdebaserede indtægtsramme til en regional transmissionsvirksomhed

beregnes og administreres i medfør af § 3.

§ 6.

Den rådighedsafhængige indtægtsramme til en regional transmissionsvirksomhed

svarer til virksomhedens rådighedsbeløb pr. den 1. januar i reguleringsåret.

Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i et reguleringsår kan

oppebære i form af driftsmæssige indtægter ved uændret rådighedsbeløb, i forhold til

rådighedsbeløbet pr. den 1. januar i reguleringsåret.

Stk. 2.

Grundlaget for beregningen af rådighedsbeløbet er virksomhedens indtægter fra

den systemansvarlige virksomhed for at stille net til rådighed i 2004.

Stk. 3.

Rådighedsbeløbet ændres efterfølgende i medfør af §§ 7, 12 og 13, § 26, stk. 5,

og § 29.

§ 7.

Reguleringspriser og rådighedsbeløb reguleres ved anvendelse af et sammenvejet

indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks

lønindeks for ansatte i industrien (ILON2). Materialeindekset er Danmarks Statistiks

prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10). Energitilsynet udmelder kvartårligt det

sammenvejede indeks. Ved beregningen af en virksomheds årlige reguleringspris, jf. § 2,

nr. 26, henholdsvis en virksomheds årlige rådighedsbeløb, jr. § 2, nr. 27, anses ændringer

i det sammenvejede indeks at have virkning fra den første dag i det næstfølgende kvartal.

Stk. 2.

Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de

anvendte indeks, vil Energitilsynet udmelde, hvorledes reguleringspriser og rådighedsbeløb

herefter pristalsreguleres med henblik på at sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt

omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.

§ 8.

Efter udgangen af et reguleringsår udmelder Energitilsynet bagudrettet for det

forgangne reguleringsår en årlig reguleringspris, jf. § 2, nr. 26, til hver virksomhed og til

regionale transmissionsvirksomheder tillige et årligt rådighedsbeløb, jf. § 2, nr. 27. Disse

priser og beløb kan senere ændres, jf. §§ 12 og 13.

§ 9.

Hvis en juridisk person har bevilling til både netvirksomhed og

transmissionsvirksomhed, beregnes der indtægtsrammer for hver af de to virksomheder.

§ 10.

Hvis to eller flere virksomheder fusionerer, og bevillingsområderne

sammenlægges til ét bevillingsområde, fremsender den fortsættende eller nye virksomhed

et budget til Energitilsynet til brug for Energitilsynets beregning af en ny indtægtsramme

og en ny reguleringspris og et nyt rådighedsbeløb. Den nye indtægtsramme kan ikke

overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer ved uændret aktivitet.

§ 11.

Hvis en virksomhed spaltes i flere selvstændige virksomheder, fremsender de

pågældende virksomheder hver især et budget til Energitilsynet til brug for Energitilsynets

beregning af nye indtægtsrammer og nye reguleringspriser og rådighedsbeløb. Summen

af de nye indtægtsrammer kan ikke overstige den hidtidige indtægtsramme ved uændret

aktivitet.

Kapitel 4

Forhøjelse eller sænkning af reguleringspriser og rådighedsbeløb

§ 12.

Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en

virksomhed som følge af:

1) Afskrivning og forrentning af nødvendige nyinvesteringer, jf. § 15.

2) Væsentligt øgede omkostninger som følge af krav pålagt af myndigheder eller

Energinet.dk, jf. § 16, stk. 1-3.

3) Væsentligt øgede omkostninger til nettab som følge af stigende elpriser, jf. § 17.

4) Manglende økonomisk evne til at afholde nødvendige omkostninger, jf. § 19.

5) Overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt

indtægtsrammereguleringen, jf. § 20, stk. 1.

6) Tab, som er en følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der

er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning, jf. § 21, stk.

7) Korrektion af fejl, jf. § 23.

Stk. 2.

Forhøjelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet sker efter ansøgning.

Stk. 3.

Energitilsynet kan i medfør af § 76, stk. 4, i lov om elforsyning, fastsætte

nærmere regler om ansøgning og dokumentation med henblik på at sikre en

hensigtsmæssig og effektiv administration af afgørelser efter stk. 1.

Stk. 4.

Ved væsentlig i stk. 1, nr. 2 og 3, forstås en forøgelse af omkostninger, for hvert

omkostningselement for sig, på det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. eller 250.000 kr.,

regnet i forhold til omkostningen i 2004 tillagt en pristalsregulering.

§ 13.

Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed

som følge af:

1) Bortfald eller reduktion af krav fra myndigheder eller Energinet.dk, som medfører en

væsentlig reduktion af virksomhedens omkostninger, jf. § 16, stk. 5.

2) Væsentligt reducerede omkostninger til nettab som følge af faldende elpriser, jf. §

17.

3) Bortfald af andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet,

jf. § 2, nr. 1, og § 18.

4) Salg af anlæg til Energinet.dk, jf. § 20, stk. 2.

5) Modtagelse af et beløb fra en elhandelsvirksomhed eller en elhandelsvirksomheds

konkursbo, der helt eller delvis dækker et tab som følge af elhandelsvirksomheds

manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt. i

lov om elforsyning, jf. § 21, stk. 2.

6) En netvirksomheds bindende midlertidig prisnedsættelse, jf. § 22.

7) Korrektion af fejl, jf. § 23.

8) Pålæg med henblik på nedbringelse af merforrentning, jf. § 26.

9) Effektiviseringspålæg, jf. § 29.

Stk. 2.

Ved væsentlig i stk. 1, nr. 1 og 2, forstås en reduktion af omkostninger, for hvert

omkostningselement for sig, på det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. eller 250.000 kr.,

regnet i forhold til omkostningen i 2004 tillagt en pristalsregulering.

Stk. 3.

Virksomheden anmelder de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte forhold til Energitilsynet

senest ved regnskabsaflæggelsen, jf. § 30.

Stk. 4.

Sænkningen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet har virkning fra det

tidspunkt, hvor de i stk. 1, nr. 1-9, nævnte forhold indtræffer, eller datoen fremgår af et

pålæg.

§ 14.

Såfremt et transmissionsnet anvendes til levering af elektricitet til virksomhedens

aftagere og samtidig stilles til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, fordeles

ændringer i medfør af §§ 12 og 13 på virksomhedens reguleringspris og rådighedsbeløb i

forhold til størrelsen af virksomhedens mængdebaserede og rådighedsafhængige

indtægtsramme.

§ 15.

Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller

rådighedsbeløbet for en virksomhed for at sikre mulighed for forrentning og afskrivning af

den kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, jf. § 2, nr. 20, under hensyn til

forventede fremtidige omkostninger til drift af anlægget og forventede fremtidige

indtægter som følge af anlægget. Forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet

sker fra idriftsættelsestidspunktet for nyinvesteringen.

Stk. 2.

Kapitalen opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven, dog indregnes ikke evt.

fremtidige omkostninger til nedtagning af anlægget og evt. fremtidig retablering samt

eventuel kassationsværdi. I kapitalen indgår dokumenterede sædvanlige byggerenter.

Virksomheden kan ved opgørelsen af kapitalen vælge, om eventuelle tilslutningsbidrag

skal modregnes i værdien.

Stk. 3.

Kapitalen forrentes med den på idriftsættelsestidspunktet gældende lange

byggeobligationsrente, jf. § 2, nr. 13, plus 1 pct. point.

Stk. 4.

Virksomheden vælger for hver nyinvestering, om forhøjelsen af indtægtsrammen

skal ske som en annuitet, hvor forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet vil

være varig, eller efter principperne om serielån, hvorved forhøjelsen vil løbe over

anlæggets levetid, jf. stk. 6.

Stk. 5.

Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil

værdien af nyinvesteringen blive forhøjet med omkostninger til nedtagning af det

eksisterende anlæg, herunder myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed. Der

skal ske modregning af kassationsværdien af det erstattede anlæg. Ved beregningen af

forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet vil der endvidere ske modregning

af sparede omkostninger til fortsat drift, vedligeholdelse og fornyelse af eksisterende

anlæg ud fra standardiserede værdier.

luftledningsanlæg, kabelanlæg, transformerstationer mv. samt anlægskategorier f.eks. i

henhold til spændingsniveauer.

Stk. 7.

For de fastsatte anlægskategorier fastsætter Energitilsynet til brug for

beregningerne endvidere gennemsnitlige omkostninger til drift, vedligeholdelse og

fornyelse af luftledningsanlæg og andre anlæg, der udskiftes som led i kabellægning af

luftledninger. For kabelanlæg og andre nødvendige nyinvesteringer fastsætter

Energitilsynet alene forventede gennemsnitlige omkostninger til drift og vedligeholdelse.

Stk. 8.

Energitilsynet gennemgår hvert tredje år standardlevetider, gennemsnitlige

omkostninger og anlægskategorier, jf. stk. 6 og 7, med henblik på eventuel justering på

basis af indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling.

Stk. 9.

Såfremt en virksomhed kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de

aktuelt fastsatte anlægskategorier, kan virksomhedens egne dokumenterede omkostninger

anvendes i beregninger efter denne paragraf efter godkendelse af Energitilsynet.

§ 16.

Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller

rådighedsbeløbet midlertidigt for en virksomhed for at kompensere for dokumenterede

meromkostninger, som er en følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk om en

væsentlig tidsmæssig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller

tekniske tilpasninger af de anlæg, som virksomheden er pligtig til at drive i henhold til sin

bevilling, jf. § 20, stk. 1, i lov om elforsyning, inden for indtægtsrammen. Forhøjelsen af

reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet sker i det eller de år, hvor meromkostningen

forekommer.

Stk. 2.

Energitilsynet kan endvidere efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller

rådighedsbeløbet for en virksomhed for at kompensere for dokumenterede

meromkostninger, som er en følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, som

ligger ud over forpligtelsen i henhold til § 20, stk. 1, i lov om elforsyning, og som ikke er

omfattet af definitionen af nødvendige nyinvesteringer, jf. § 2, nr. 20. Såfremt

myndighedskravet medfører øgede driftsomkostninger, sker forhøjelsen i det eller de år,

hvor meromkostningen forekommer. Såfremt myndighedskravet omfatter

investeringsomkostninger, sker forhøjelsen efter reglerne for nødvendige nyinvesteringer,

jf. § 15.

Stk. 3.

Energitilsynet kan midlertidigt forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet

for en virksomhed med et beløb svarende til nye myndighedspålagte meromkostninger til

energibesparende aktiviteter omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse bekendtgørelse nr.

1394 af 2. december 2015 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Forhøjelsen vil gælde for den periode, der fremgår af pålægget.

Stk. 4.

Indtægter til energibesparende aktiviteter omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse

nr. 1394 af 2. december 2015 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

fastsættes i henhold til § 19 denne bekendtgørelse med henblik på at dække

omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt

opkrævede beløb reguleres via midlertidige tarifændringer i det følgende regnskabsår.

Omkostninger og indtægter knyttet til energibesparende aktiviteter holdes

regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige driftsomkostninger og driftsmæssige

indtægter.

Stk. 6.

Til brug for beregningerne fastsætter Energitilsynet standardlevetider for

virksomhed, såfremt der sker bortfald af krav fra myndigheder eller Energinet.dk, som

medfører en væsentlig reduktion af virksomhedens omkostninger.

Stk. 6.

Energitilsynet kan forud for sin afgørelse i henhold til stk. 1 og 3 indhente

udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt et givet myndighedspålæg omfatter

forpligtelser, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1, i lov om

elforsyning, herunder om dele af myndighedspålægget ligger uden for denne forpligtelse.

§ 17.

Virksomheden opgør årligt sit fysiske nettab og omkostningerne forbundet med

nettabet.

Stk. 2.

Såfremt omkostningerne til et nettab, der fysisk svarer til nettabet i 2004, i et

regnskabsår adskiller sig med et beløb, der overstiger det mindste beløb af henholdsvis 3

pct. og 250.000 kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i 2004 tillagt en

pristalsregulering, jf. § 7, justeres virksomhedens indtægtsramme med dette beløb via en

justering af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet.

Stk. 3.

Justeringen af indtægtsrammen har virkning for det år, som opgørelsen

vedrører.

Stk. 4.

Mængdemæssige ændringer i nettabet, regnet i forhold til 2004, medfører ikke

ændringer af indtægtsrammen.

Stk. 5.

Opgørelsen af det fysiske nettab skal ske efter samme metoder i opgørelsesåret

og i sammenligningsåret, der er 2004. Opgørelsesmetoden kan ændres over tid, forudsat

der sker samme ændring i sammenligningsåret.

§ 18.

Virksomheden opgør årligt andre indtægter, som virksomheden har opnået ved

driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. § 2, nr. 1.

Stk. 2.

Såfremt andre indtægter bortfalder, og de dermed forbundne omkostninger ikke

længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, reduceres

virksomhedens indtægtsramme tilsvarende via en justering af reguleringsprisen eller

rådighedsbeløbet. Indtægtsrammen berøres ikke, såfremt den bevillingspligtige aktivitet

fortsat bærer omkostningerne som nødvendige omkostninger.

Stk. 3.

Reduktionen af indtægtsrammen har virkning fra det tidspunkt, hvor de andre

indtægter og de dermed forbundne nødvendige omkostninger er bortfaldet, dog tidligst fra

den 8. oktober 2008.

§ 19.

Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller

rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt virksomheden kan dokumentere, at den ikke

på kort sigt (2-3 år) kan dække nødvendige omkostninger til drift og afskrivning af de

tekniske anlæg, fordi den har en lav indtægtsramme som følge af særligt lave indtægter i

2004. Forhøjelsen vil være varig med virkning pr. den 1. januar i det år, hvor ansøgningen

fremsendes.

Stk. 2.

Ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til virksomhedens effektivitet, jf.

benchmarkingen i medfør af § 28, idet forhøjelsen ikke kan kompensere for ineffektiv drift.

Stk. 3.

Energitilsynet kan endvidere efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller

rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt virksomheden kan dokumentere, at den som

følge af pludseligt opståede eksternt betingede forhold ikke kan gennemføre aktuelle

aktiviteter, der er nødvendige for, at virksomheden kan løse bevillingspligtige opgaver.

Stk. 5.

Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en

Forhøjelsen vil være midlertidig med virkning fra det tidspunkt, hvor finansieringsbehovet

opstod.

Stk. 4.

Ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til mulighederne for og behovet for

lånefinansiering.

§ 20.

Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en

virksomhed, der erhverver et for virksomheden nødvendigt anlæg fra en virksomhed, der

ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen. Forhøjelsen sker efter reglerne for

nødvendige nyinvesteringer, jf. § 15, med virkning fra tidspunktet for erhvervelsen. Det er

en forudsætning for forhøjelsen, at erhvervelsen er sket efter den 1. januar 2005.

Stk. 2.

Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en

virksomhed, der afhænder et anlæg til Energinet.dk. Virksomheden indsender nødvendig

dokumentation til brug for Energitilsynets afgørelse.

§ 21.

Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen midlertidigt for en

netvirksomhed, der har lidt tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling

af beløb, som netvirksomheden har faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., i

lov om elforsyning. Forhøjelsen svarer til det tabte beløb. Forhøjelsen sker i det år, hvor

tabet er regnskabsført. Ansøgningen skal fremsendes til Energitilsynet senest den 31. maj

i året efter det reguleringsår, hvor tabet er regnskabsført.

Stk. 2.

Energitilsynet sænker reguleringsprisen midlertidigt for en netvirksomhed, der

efter at Energitilsynet har forhøjet reguleringsprisen i medfør af stk. 1, modtager et beløb

fra en elhandelsvirksomhed eller en elhandelsvirksomheds konkursbo, der helt eller delvis

dækker det beløb, som elhandelsvirksomheden skylder for betaling af beløb faktureret i

henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning. Sænkningen sker i det år,

hvor beløbet regnskabsføres.

§ 22.

Energitilsynet sænker reguleringsprisen midlertidigt for en netvirksomhed, der har

ydet en midlertidig bindende prisnedsættelse, jf. § 2, nr. 2, med et beløb svarende til det

beløb, som netvirksomheden har indberettet jf. stk. 2. Sænkningen sker i det år, hvor

prisnedsættelsen er ydet.

Stk. 2. Netvirksomheden skal indberette det beløb, som den midlertidigt bindende

prisnedsættelse forventes at reducere indtægterne med, til Energitilsynet. Indberetningen

skal ske samtidig med indberetningen af prisnedsættelsen til datahub. Indberetningen kan

efterfølgende ikke revideres.

§ 23.

Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan fremsende

korrektioner til oplysningerne i virksomhedernes årsrapporter, såfremt disse har betydning

for opgørelsen af reguleringsprisen, rådighedsbeløbet eller forrentningsprocenten,

herunder som følge af pålæg fra Energitilsynet, jf. stk. 5.

Stk. 2.

Virksomhederne kan indsende korrektioner til oplysningerne i årsrapporten frem

til den 31. august i indsendelsesåret.

Stk. 3.

Virksomhederne kan efter den 31. august i indsendelsesåret alene

fremsende væsentlige korrektioner i forhold til de afgivne oplysninger i en årsrapport.

Sådanne væsentlige korrektioner vil indgå i beregningen af reguleringspris,

rådighedsbeløb eller forrentningsprocent i det følgende reguleringsår.

Stk. 4.

En korrektion, jf. stk. 3, er væsentlig, hvis denne vil medføre:

1) en ændring af den udmeldte reguleringspris eller det udmeldte rådighedsbeløb på 10

pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører,

2) en ændring af den opgjorte forrentningsprocent på mindst 1 procentpoint i det

reguleringsår, korrektionen vedrører.

Stk. 5.

Energitilsynet pålægger virksomhederne at korrigere konstaterede fejlagtige

oplysninger eller at berigtige ulovlige forhold.

Stk. 6.

Korrektioner i henhold til Energitilsynets eller Energiklagenævnets afgørelser jf.

stk. 3 og 5, har virkning for beregning af reguleringsprisen, rådighedsbeløbet eller

forrentningsprocenten fra og med det reguleringsår, korrektionen vedrører. Eventuelle

justeringer af virksomhedernes priser som følge af sådanne afgørelser sker fra

afgørelsestidspunktet.

Kapitel 5

Anlægsinvesteringer i regning for tredjemand

§ 24.

Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed træffer aftale

med tredjemand om ændringer af netaktiver, jf. § 2, nr. 16, som gennemføres af hensyn

til denne tredjemand, og som betales af denne tredjemand, skal aftalen være skriftlig.

Stk. 2.

Anlægsinvesteringer, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt

adskilt fra virksomhedens øvrige aktiviteter.

Stk. 3.

Indtægter som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed

oppebærer fra tredjemand til dækning af omkostninger fra anlægsinvesteringer, og som

alene dækker medgåede omkostninger, indgår ikke i beregningen af differencer, jf. § 31,

stk. 3, ligesom de ikke indgår i beregningen af virksomhedens forrentning, jf. § 2, nr. 6.

Stk. 4.

Anlæg betalt af tredjemand anses som straksafskrevet. Såfremt et sådant anlæg

erstatter et eksisterende anlæg, som samtidig skrottes, kan virksomheden vælge, at det

nye anlæg indgår i beregningen af virksomhedens forrentningsprocent. I dette tilfælde

indgår det nye anlæg i beregningsmæssig henseende i virksomhedens

afskrivningsgrundlag med en værdi, svarende til det skrottede anlægs restværdi, og med

en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede anlægs

resterende afskrivningsperiode. Virksomheden meddeler sin beslutning til Energitilsynet og

redegør endvidere herfor i sin årsrapport, jf. § 31, stk. 1, nr. 8.

Stk. 5.

Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette

fremgå af aftalen, jf. stk. 1. Der skal endvidere være regnskabsmæssig adskillelse mellem

de dele af anlægget, der betales af tredjemand, og resten af anlægget.

Kapitel 6

Værdiopgørelse og afskrivning

§ 25.

Afskrivning på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005, opgøres på

grundlag af aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter §§ 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899

af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og

transmissionsvirksomheder. Afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over den

restlevetid, som aktivet havde ultimo 2004.

reglerne i årsregnskabsloven. Aktiver med en anskaffelsespris under den skattemæssige

bundgrænse kan udgiftsføres i anskaffelsesåret.

Stk. 3.

Afskrivninger på aktiver nævnt i stk. 2 beregnes på grundlag af de bogførte

anskaffelsespriser inkl. byggerenter. Såfremt et aktiv er overtaget fra en anden

netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed, kan værdien dog maksimalt

fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende virksomheds regnskab.

Stk. 4.

Afskrivninger i medfør af stk. 3 beregnes som lige store årlige beløb over den

standardlevetid, der er angivet i bilag 1.

Stk. 5.

Netaktiver, der skrottes, udgår af afskrivningsgrundlaget.

Stk. 6.

Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på

anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid,

klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs

anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives med lige store årlige beløb over

aktivets restlevetid efter forbedringen.

Kapitel 7

Stk. 2.

Anskaffelser efter den 31. december 2004 aktiveres eller udgiftsføres efter

Forrentning og afvikling af underdækning

§ 26.

En virksomhed opnår forrentning gennem overskud af netvirksomhed eller

regional transmissionsvirksomhed, herunder som følge af opnåede andre indtægter, jf. §

2, nr. 1.

Stk. 2.

Ved beregningen af virksomhedens forrentning, jf. § 2, nr. 6, korrigeres de

driftsmæssige indtægter for differencer i forbrugernes favør.

Stk. 3.

Ved beregningen af virksomhedens forrentning kan virksomheden vælge at

korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller for dele af

sådanne differencer. Såfremt differencen ønskes opkrævet efter reglerne i § 31, stk. 3 og

6, skal beløbet indgå i beregning af virksomhedens forrentning i optjeningsåret. Såfremt

virksomheden vælger ikke at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i

virksomhedens favør eller dele heraf, anses beløbet for en midlertidig prisreduktion, der

behandles efter reglerne i § 31, stk. 7. Beløb, der ikke ønskes opkrævet, indgår ikke i

beregningen af virksomhedens forrentning.

Stk. 4.

Såfremt en virksomhed i et reguleringsår opnår en merforrentning, jf. § 2, nr. 15,

opgøres denne merforrentning som et beløb.

Stk. 5.

Energitilsynet nedsætter virksomhedens indtægtsramme varigt med det i stk. 4

nævnte beløb. Nedsættelsen sker med 33 pct. af beløbet i reguleringsåret efter, at

merforrentningen er konstateret i virksomhedens årsrapport, og de resterende 67 pct. af

beløbet i det derpå følgende reguleringsår.

Stk. 6.

Energitilsynet påser, at nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke

fuldt ud gennemførte nedsættelser af indtægtsrammen som følge af nedbringelse af

merforrentning fra tidligere år.

Stk. 7.

Nedsættelsen af indtægtsrammen berøres ikke af eventuelle nedsættelser som

følge af pålagte effektiviseringskrav, jf. § 29.

§ 27.

Forudsat at reguleringsprisen henholdsvis rådighedsbeløbet ikke overskrides, kan

virksomheden afvikle sin underdækning, jf. § 2, nr. 26. Afviklingen skal være afsluttet

senest ved udgangen af 2010.

Kapitel 8

Benchmarking og effektiviseringskrav

§ 28.

Energitilsynet benchmarker én gang årligt virksomhederne på deres økonomiske

effektivitet og kvalitet i leveringen.

Stk. 2.

Benchmarkingen baseres på oplysninger fra virksomhederne, der indsendes til

Energitilsynet, efter regler fastsat af Energitilsynet.

Stk. 3.

Såfremt en virksomhed indsender mangelfulde eller fejlbehæftede oplysninger,

eller indsender oplysningerne efter den fastsatte tidsfrist, kan Energitilsynet fastsætte

foreløbige værdier. Energitilsynet kan, for virksomhedens regning, anvende ekstern

bistand til værdifastsættelsen. De foreløbige værdier erstattes af virksomhedens egne tal,

når disse er fremsendt til Energitilsynet med behørig dokumentation.

Stk. 4.

Grundlaget for benchmarkingen tages fra og med regnskabsåret 2007 op til

revision mindst hvert fjerde år med henblik på eventuelle justeringer og inddragelse af nye

vurderingskriterier.

Stk. 5.

Resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode for benchmarkingen

offentliggøres af Energitilsynet.

Stk. 6.

Omkostninger til energibesparende aktiviteter, jf. § 16, stk. 3, indgår ikke i

benchmarkingen.

§ 29.

Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet årligt individuelle

effektiviseringskrav baseret på benchmarking af virksomhederne, jf. § 28, stk. 1.

Stk. 2.

Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarkingen af den økonomiske

effektivitet, gennemføres som en procentvis varig reduktion af den enkelte virksomheds

reguleringspris eller rådighedsbeløb. Effektiviseringskrav, der fremkommer ved

benchmarkingen af kvalitet i leveringen, gennemføres som en procentvis 1-årig reduktion

af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb.

Stk. 3.

Såfremt en virksomheds for sent indsendte oplysninger, jf. § 27, stk. 3, ville have

givet anledning til en ændring af udmeldte effektiviseringskrav, vil justeringen finde sted i

forbindelse med Energitilsynets fastsættelse af virksomhedens indtægtsramme for det

næstfølgende reguleringsår. For sent indsendte oplysninger giver ikke anledning til

genberegning af benchmarkingen.

Kapitel 9

Regnskabsaflæggelse

§ 30.

Virksomheden skal aflægge årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter til

Energitilsynet. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i

årsregnskabsloven. Herudover skal årsrapporten indeholde dokumentation som nævnt i §

31 efter Energitilsynets nærmere anvisninger. Det i årsrapporten indeholdte regnskab

samt den nævnte dokumentation revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor,

der herunder skal påse, at virksomheden har oplyst alle forhold, der efter kapitel 4 kan

påvirke reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet.

Stk. 2.

Årsrapporten fremsendes til Energitilsynet senest den 31. maj i året efter

reguleringsåret.

Stk. 3.

Årsrapporten gøres offentligt tilgængelig af Energitilsynet.

§ 31.

Ved regnskabsaflæggelsen redegør den enkelte virksomhed for:

1) Eventuel afvikling af underdækning, jf. § 2, nr. 25, og § 26.

2) Differencer samt afviklingen heraf, jf. stk. 3 og 6.

3) Opnået forrentning og forrentningsprocent, jf. § 26.

4) Ændrede forhold, som bevirker at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle

have været hævet, jf. § 12.

5) Ændrede forhold, som bevirker at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle

have været sænket, jf. § 13.

6) Ændringer af regnskabsmæssige skøn eller regnskabsprincipper i forhold til senest

udmeldte regnskabsmæssig praksis eller regnskabsprincipper, såfremt disse påvirker

opgørelsen af virksomhedens driftsmæssige indtægter, jf. § 2, nr. 4,

driftsomkostninger, jf. § 2, nr. 5, eller afskrivninger, jf. § 25, herunder korrektioner for

fundamentale fejl, jf. § 2, nr. 8.

7) Omkostninger og indtægter knyttet til energibesparende aktiviteter i regnskabsåret,

jf. § 16, stk. 3 og 4, herunder afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede

beløb til sådanne aktiviteter fra tidligere regnskabsår.

8) Arbejder udført i regning for tredje mand, jf. § 24.

Stk. 2.

Såfremt der den 8. oktober 2008 eller derefter foretages ændringer i

regnskabsmæssige skøn eller regnskabsprincipper, skal der ske tilsvarende ændringer i

sammenligningsåret, der er 2004.

Stk. 3.

Såfremt der er en difference, jf. § 2, nr. 3, eller der er ændrede forhold, som

bevirker, at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været ændret, jf. stk. 1,

nr. 4 og 5, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således

at den opståede difference er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der

følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Ved opgørelsen af differencer i et

reguleringsår indgår ikke beløb, der hidrører fra afviklingen af differencer fra tidligere

reguleringsår.

Stk. 4.

Differencer i forbrugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor

differencen er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til § 5, stk. 1, i renteloven.

Såfremt en efterfølgende myndighedsafgørelse medfører en ny difference i forbrugernes

favør forrentes denne fra afgørelsestidspunktet.

Stk. 5.

Den del af en difference i forbrugernes favør, der er opstået som følge af en

sænkning af reguleringsprisen i medfør af § 21, stk. 2, er indtil den 1. juli i året efter det

reguleringsår, hvor sænkningen er sket, jf. § 21, stk. 2, 2. pkt., undtaget fra forrentningen

efter stk. 4.

Stk. 6.

Energitilsynet godkender virksomhedernes afvikling af differencer i forbrugernes

favør, inkl. forrentningen heraf, jf. stk. 4.

Stk. 7.

Såfremt der er en difference, jf. stk. 3, i virksomhedens favør, vedlægges

årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser med henblik på afvikling af

differencen eller dele heraf. Ønsker en virksomhed ikke at justere sine priser som følge af

differencen, anses virksomhedens prisfastsættelse som en midlertidig prisreduktion.

Virksomheden redegør for denne midlertidige prisreduktion i sin årsrapport.

Reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet ændres ikke ved midlertidige prisreduktioner.

Midlertidige prisreduktioner kan ikke efterfølgende begrunde en overskridelse af

reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet.

Stk. 7.

Energitilsynet udmelder retningslinjer for virksomhedernes udarbejdelse af

forslag til justerings af virksomhedernes priser, jf. stk. 3.

Stk. 8.

Energitilsynet kan udmelde en revisionsinstruks.

§ 32.

Kommuner, der udfører netvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning,

skal holde disse aktiviteter regnskabsmæssigt adskilt fra den øvrige forvaltning.

Stk. 2.

En kommunes samtlige direkte eller indirekte omkostninger og indtægter i

forbindelse med driften af en netvirksomhed skal opføres i den del af kommunens

regnskab, der vedrører netvirksomheden.

§ 33.

Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, herunder kommuner

der varetager netvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, skal opbevare

regnskabsmaterialet for denne virksomhed for regnskabsåret 2004, herunder

bilagsmateriale der dokumenterer afskrivningerne i 2004.

Stk. 2.

Ved omstrukturering, herunder f.eks. fusioner og salg af virksomheder, skal det

sikres, at regnskabsmaterialet fortsat bevares.

Stk. 3.

Energitilsynet kan udmelde retningslinjer for opbevarelsen af

regnskabsmaterialet for 2004.

Stk. 4.

Energitilsynet kan til brug for sin administration fastsætte skønnede værdier,

såfremt virksomheden ikke fremlægger det nødvendige regnskabsmateriale for 2004.

Kapitel 10

Straf

§ 33.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der undlader

1) rettidigt at anmelde forventet leveret mængde elektricitet for et reguleringsår, jf. §

2) at udarbejde eller lade revidere årsrapport, jf. § 30,

3) at holde aktiviteter regnskabsmæssigt adskilt, jf. § 32, eller

4) at opbevare regnskabsmateriale for regnskabsåret 2004, jf. § 33.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 34.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2016.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer

for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om

elforsyning.

myndighedspålæg, som virksomhederne kan dokumentere, er foretaget inden den 8.

oktober 2008, behandles i reguleringsmæssig henseende efter de på

dispositionstidspunktet gældende regler.

Stk. 4.

Årsrapport for reguleringsårene 2008 – 2010 udarbejdes efter reglerne i

bekendtgørelse nr. 1294 af 24. november 2010. Virkningerne af oplysninger i årsrapporter

for reguleringsårene 2008 – 2010, herunder eksempelvis vedrørende merforrentning og

nettab, bestemmes ligeledes efter reglerne i den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 5.

Sager for Energitilsynet eller Energiklagenævnet om opgørelse af

netvirksomheders og transmissionsvirksomheders aktivværdier og driftsomkostninger for

perioden 2000 – 2003 færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 944 af 29.

oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og

transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder og bekendtgørelse

nr. 1182 af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for

transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV.

Stk. 6.

Virksomhedens regnskabsaflæggelse for 2004 sker efter reglerne i

bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og

transmissionsvirksomheder.

Stk. 7.

Sager vedrørende regnskabsåret 2004 for Energitilsynet eller Energiklagenævnet

efter bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder

og transmissionsvirksomheder behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 899 af 30.

august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder.

Stk. 8.

Sager vedrørende perioden 1. januar 2005 til 7. oktober 2008 for Energitilsynet

eller Energiklagenævnet efter bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 om

indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af

elforsyningsloven behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december

2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder

omfattet af elforsyningsloven.

Stk. 9.

Ved opgørelsen af forrentningen, jf. § 2, nr. 6, for reguleringsårene 2008 og

2009 kan virksomheder justere de driftsmæssige indtægter for eventuelle differencer, jf. §

31, stk. 3. Differencer i forbrugernes favør tilbageføres til forbrugerne ved en midlertidig

prisreduktion inden udgangen af 2010. Ikke tilbagebetalte differencer forrentes fra den 1.

januar 2010. Virksomheden redegør overfor Energitilsynet for afviklingen af differencer for

reguleringsåret 2008 senest i januar 2010, og for afviklingen af differencer for

reguleringsåret 2009 i årsrapporterne for 2009 og 2010.

Stk. 3.

Bindende økonomiske dispositioner vedrørende nødvendige nyinvesteringer eller

Energistyrelsen, den …

Martin Hansen

/ Marie Hindhede

Bilag 1

Standardlevetider

Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, som anvendes til

netaktiviteter eller transmissionsaktiviteter, og som idriftsættes efter 31. december 2004,

jf. § 25, stk. 4:

Domicilbygninger

Tekniske bygninger

Transmissions- og distributionsnet

Transformerstationer

Andre tekniske anlæg end transmissions- og distributionsnet og

transformerstationer

Edb-udstyr

Edb-software

Øvrigt driftsmateriel og inventar

100 år

40 år

30 – 50 år

40 – 50 år

10 år

3 år

0 – 3 år

5 – 10 år