Ministeren
Orientering af Folketinget om den danske regerings høringssvar
vedrørende EU-Kommissionens høring om energieffektivitetsdirek-
tivet
Dato
27. januar 2016
J nr.
2015-3320
Til Folketingets orientering vedlægges regeringens høringssvar til Kommissionens
høring vedrørende en kommende revision af energieffektivitetsdirektivet (EED).
Baggrund
Kommissionens høring om EED er et led i en kommende revision af direktivet, hvor
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til et revideret EED i 2. halvår af
2016.
Et revideret direktiv skal bidrage til opnåelse af EU’s vejledende 2030-mål for ener-
gieffektivisering på 27 pct., der blev vedtaget som en del af 2030 rammen på Det
Europæiske Råd i oktober 2014.
Der forventes ikke en fuld revision af direktivet men en revision af ni udvalgte artik-
ler, som Kommissionen har sendt i offentlig høring. Fra dansk side er følgende
artikler centrale:
artikel 3
(medlemsstaternes energieffektivitetsmål),
artikel 7
(energiselskabernes energispareindsats),
artikel 10-11
(målere og fakturering),
artikel 20
(energisparefond og finansiering) og
artikel 24
(rapporteringsforpligtelser og tilsyn med implementering).
Høringssvaret adresserer foruden de ovennævnte artikler også artikel 5 om energi-
besparelser i statslige bygninger og artikel 8 om energisyn i virksomheder.
Regeringen støtter overordnet op om revisionen med henblik på at tilpasse direkti-
vet til 2030-målet og lægger i den forbindelse stor vægt på, at et revideret direktiv
fortsat har fokus på omkostningseffektivitet og muligheder for fleksibilitet i forhold til
implementering af energibesparelser. Sikres fleksibiliteten, er medlemslandene i
stand til at agere inden for et spillerum, hvor der kan tages hensyn til landenes vidt
forskellige energisystemer.
Generelt fremhæves det i høringssvaret, at regeringen finder det centralt, at Kom-
missionen vil fremlægge en konsekvensvurdering i forbindelse med forslaget, som
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/3
www.efkm.dk