Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 151
Offentligt
1592231_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
26. januar 2016
J nr. 2015-3410
Orientering vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
fremme af besparelser i energiforbruget (nedlæggelse af Energisparerådet)
Til udvalgets orientering fremsendes hermed vedlagt udkast til lovforslag om
nedlæggelse af Energisparerådet.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal til september 2016 fortage en
genudpegning af Energisparerådets medlemmer, da den indeværende periode
udløber. I denne forbindelse har Energisparerådets fremtid været oppe til
genovervejelse. Disse overvejelser har ført til nærværende lovforslag, hvormed
Energisparerådet nedlægges og erstattes af en paneltilgang, hvor der oprettes ét
eller flere stående paneler med fast, men ikke lovbunden, konstruktion, der skal
beskæftige sig med koordinering og udvikling af energispareindsatsen inden for
bl.a. husholdning og erhverv.
Forslaget om omdannelse af Energisparerådet baserer sig på en saglig vurdering
af, hvordan man kan styrke den koordinerende dialog om understøttelse og
udvikling af energispareindsatsen, fremme inddragelsen af interessenterne og
samtidig sikre en langt mere målrettet og effektiv anvendelse af aktørernes og
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets ressourcer.
Energisparerådet blev nedsat for bl.a. at bidrage til koordinering og målretning af
energispareindsatsen. Det omfatter rådgivning af energi-, forsynings- og
klimaministeren og Energistyrelsen i forbindelse med tilrettelæggelse og
gennemførelse af den samlede besparelsesindsats, herunder at medvirke til en
optimal koordinering af indsatsen særligt mellem Go' Energi (Center for
Energibesparelser), forsyningsvirksomhederne og Energistyrelsen. Go’ Energi blev
imidlertid nedlagt i 2012, hvormed denne opgave frafaldt.
Herudover har det har været vanskeligt for Energisparerådet at foreslå en fælles
retning for indsatsen og komme med konkrete anbefalinger til ministeren.
Anbefalingerne har ofte været meget brede og oftest uden fuld opbakning i
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Udkast til lovforslag om nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1592231_0002.png
Energisparerådet. Det betyder, at vigtige iagttagelser og synspunkter fra
medlemmerne kan gå tabt i de endelige anbefalinger.
Paneltilgangen vil modsat Energisparerådet ikke være forankret ved lov, hvilket vil
give mere fleksibilitet til at sammenkalde panelet/panelerne på tidspunkter, der er
hensigtsmæssige ift. konkrete implementeringsinitiativer og øvrige processer - dog
under fortsat hensyntagen til en vis regelmæssighed i dialogen.
Hensigten er at sikre en fortsat struktureret, men mere effektiv dialog med
interessenterne, som opleves som relevant af både interessenterne og det politiske
niveau. Ambitionen er, at panelet/panelerne ligesom Energisparerådet skal have en
bred sammensætning, så det bl.a. sikres, at organisationer uden økonomiske
interesser sidder med.
Lovforslaget forventes at træde i kraft d. 1. juli 2016, og med lovforslaget vil
Energisparerådet således blive nedlagt pr. 1. oktober 2016.
Energistyrelsen sender lovforslaget i høring d.d. med frist for afgivelse af
høringssvar d. 23. februar 2016 kl. 12.00.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget d. 30. marts 2016.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2