Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 148
Offentligt
1591191_0001.png
Energipolitikken som vækstmotor – Indspil om vindenergi i
Danmark frem mod 2030
Med dette oplæg leverer Vindmølleindustrien et første indspil til den forestående debat
om næste fase i dansk energipolitik.
En kommende energiaftale skal sikre svar på, hvordan energipolitikken frem mod 2030
kan sikre, at Danmark forbliver laboratorium, udstillingsvindue og eksportnation inden
for vindenergi.
Vindmølleindustrien forventer, at der blandt hovedtemaerne for næste energiaftale vil
være fire emner af særlig stor interesse for vindindustrien, nemlig
1.
2.
3.
4.
Energipolitikken som vækstmotor
Elektrificering & Energiafgifter
El-marked & Forsyningssikkerhed
Fremtidig VE-udbygning
Dato: 03-12-2015
Fælles for disse fire temaer er, at de i stigende grad bør anskues i et regionalt og
europæisk perspektiv. En erkendelse af, at dansk energipolitik skal ses i et
internationalt perspektiv, bør være udgangspunktet for de analyser om
energipolitikken frem mod 2030, som bl.a. skal foretages i regi af Energikommissionen.
DEN INTERNATIONALE KONTEKST: Europas grønne kraftværk
EU’s Energiunion har til formål at skabe et indre marked for energi, som i høj grad er
inspireret af de nordiske erfaringer. En dansk energiaftale, der bygger på takterne i
EU’s energiunion, vil styrke muligheden for afsætning af den stadigt grønnere danske
strøm og energiteknologi til resten af Europa. Danmark har en unik chance for at blive
dobbelt-eksportnation ved på én gang at blive Europas grønne kraftværk sammen med
resten af Nordeuropa og samtidig fastholde og styrke positionen som ”hjem” for den
globale vindindustri.
Samfundet, industrien og energisektoren kan høste mange gevinster på EU’s
Energiunion kombineret med en dansk energipolitik, der harmonerer med den
europæiske udvikling. En dansk energipolitik, der passer i den internationale kontekst
– i form af EU’s Energiunion og det stadigt mere vindenergidominerede
nordeuropæiske el-marked – kalder på 4 overordnede erkendelser med tilhørende
indsatser.
1
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0002.png
Erkendelse
1
Energipolitikken skal være
vækstmotor
Indsats
Danmark skal være både laboratorium og
udstillingsvindue for vindenergi i verdensklasse
Øget netudbygning i såvel som imellem
landene gør det muligt at ’dele forsynings-
sikkerhed’ og minimere behovet for dyr
national overkapacitet
Energiafgifterne må indrettes, så de stimulerer
nyttiggørelse af den grønne el, ved at varme-
og transportsektorerne opkobles til – frem for
afkobles fra – Nordeuropas grønne kraftværk
Planlægningsmæssige rammer, der sikrer en
udnyttelse af den i internationalt perspektiv
billige danske vindressource til lands såvel som
til vands.
2
Energi uden grænser sikrer
forsyningssikkerhed til
laveste pris
3
Elektrificering er den
omkostningseffektive
omstillingsvej
4
De energi-, erhvervs- og
beskæftigelsesmæssige
potentialer i den billige
danske vindressource skal
udnyttes.
Et analysearbejde om havvind i Danmark
2020-2030, som understøtter dansk
ressourceudnyttelse og internationalt
samarbejde.
Ny landstøttemodel, der sikrer, at
landvindpotentialet udnyttes bedst muligt fra
2018 og frem.
1. ENERGIPOLITIKKEN SOM VÆKSTMOTOR
De hundredvis af virksomheder i den danske vindindustri bidrog i 2014 med
eksportindtægter på 53,5 mia. kr. og en beskæftigelse på godt 30.000. Ligesom
Danmark ikke har nogen bilindustri, er det langt fra en naturlov, at Danmark også i
fremtiden kan vedblive at være ”hjem” for verdens mest konkurrencedygtige
vindmølleindustri. Verden over udbygges der massivt med vindenergi. I EU var 43%
af den nyopførte elproduktionskapacitet i 2014 vindenergi, og en række lande satser
hårdt på at erobre førerpositionen på området og de tilhørende vækst- og
beskæftigelsesmæssige gevinster, som en national vindindustri bidrager med.
Energipolitikkens bidrag til at skabe fortsat vækst og innovation i den danske
vindindustri baserer sig på tre hovedsøjler:
1) Forskning, udvikling og innovation. Virksomhederne i vindindustrien er i
Danmark, fordi det har været muligt at skabe nogle unikke innovationsmiljøer.
Kun ved at fastholde innovationen kan vi fastholde arbejdspladserne.
Forskning og udvikling er en afgørende forudsætning for at fastholde den
2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0003.png
danske vindmølleindustris konkurrenceevne og fastholde og tiltrække
investeringer fra udenlandske virksomheder. En markant og styrket satsning
på F&U er helt grundlæggende for innovation og vækst i vindindustrien.
2) Test og demonstration. Faciliteter til test og demonstration af den nyeste
teknologi er en uundværlig hjørnesten for den danske vindindustri. Testcentre
som Høvsøre og det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild og LORC’s
Lindoe Nacelle Testing er enestående i verden og fungerer som fyrtårne, der
understøtter teknologiudviklingen og medvirker til at skabe vækst, tiltrække
udenlandske virksomheders udviklingsaktivitet og fastholde produktions-
arbejdspladser i Danmark. Udviklingen i vindindustrien går hurtigere end
nogensinde, og det er derfor nødvendigt, at tilgængeligheden og
tilstrækkeligheden af de danske testfaciliteter løbende vurderes og udvikles i
takt med industriens behov.
3) Danmark som udstillingsvindue. Danmarks funktion som udstillingsvindue har
to vigtige funktioner. For det første har vindindustrien brug for et stabilt
kommercielt hjemmemarked til opstilling af nye vindmølleparker til lands og til
vands tæt på udviklings- og produktionsfaciliteterne. For det andet er det ikke
nok alene at vise de nyeste vindmøller i drift. Det er afgørende for udbredelsen
af vindenergi globalt og de dertilhørende eksportindtægter for Danmark, at vi
kan vise den sammenhæng, som vindmøllerne indgår i. Derfor har
vindindustrien – som andre grønne energiteknologier – brug for at det danske
energisystem til stadighed er et udviklingsskridt foran, når det drejer sig om
at vise, hvordan man designer og driver et effektivt og grønt energisystem,
hvor vindenergi udgør en stadig større del af energiforsyningen.
Næste energiaftale skal derfor sikre svar på, hvordan energipolitikken frem mod 2030
kan sikre, at Danmark forbliver laboratorium, udstillingsvindue og eksportnation inden
for vindenergi.
2. EL-MARKED & FORSYNINGSSIKKERHED:
Energi uden grænser sikrer forsyningssikkerhed til laveste pris
Ideen bag EU's Energiunion er bl.a. at sikre, at el-markedet er liberaliseret,
internationalt, integreret og sikkert. Mere internationalt sammenhængende el-
markeder er den rationelle vej at gå, som vi i Nordeuropa allerede er godt på vej med
at demonstrere. Via en øget sammenkobling af el-markederne kan vi sikre
forsyningssikkerheden ved at udnytte, at vinden altid blæser et eller andet sted i
Europa. Vi deler så at sige forsyningssikkerhed med vore nabolande til gensidig fordel.
Jo mere vi forbereder os til en fremtid hvor vindenergi spiller en central rolle i
energisystemet ved at styrke el-handlen over grænserne og fremme fleksibelt forbrug,
jo færre kraftværker har vi brug for som back-up, og jo billigere og mere
konkurrencedygtig bliver fremtidens grønne energisystem. Det er sund fornuft at sikre
forsyningssikkerheden på den billigste måde i samarbejde med vore nabolande, frem
for at hvert land investerer i sin egen back-up kapacitet i form af termiske kraftværker,
som gør os unødigt afhængige af import af olie, kul, gas og biomasse fra udlandet til
ustabile og svingende priser. Vindenergi er ”home grown”, og ressourcen er gratis.
3
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0004.png
3. ELEKTRIFICERING & ENERGIAFGIFTER:
Den omkostningseffektive omstillingsvej
Afgifts- og tilskudsanalysen og måske også Energikommissionens arbejde skal danne
basis for efterfølgende politiske beslutninger om, hvorvidt varme- og
transportsektorerne skal opkobles til eller afkobles fra Nordeuropas grønne kraftværk.
Danmark er ikke en ø, men også på energiområdet en lille åben økonomi, der ligger
midt i et vand- og vinddomineret nordeuropæisk energisystem. Danmark er omgivet
af lande, som har adgang til store vindressourcer, som naturligvis skal udnyttes. I
Sverige er der nu mere vindenergi end i Danmark, og alene i Nordtyskland vil
vindenergiproduktionen i 2020 være 4 gange større end i Danmark.
Denne udvikling har naturligvis betydning for Danmark, og det vil derfor være en
fornuftig ’no regret’-mulighed at indrette vort energisystem, så vi nyttiggør de store
mængder vindenergi, som strømmer gennem Danmark. Det kræver elektrificering –
dvs. nyt elforbrug til erstatning af de fossilt- og biobaserede brændsler, som i dag
dominerer varme- og transportsektorerne. Nyt elforbrug til varme og transport
medvirker først og fremmest til en omkostningseffektiv omstilling af varme- og
transportsektorerne selv til vedvarende energi. Hertil kommer, at nyt – og typisk mere
fleksibelt – elforbrug også medvirker til at integrere den vedvarende elproduktion fra
vind og sol bedre, samtidig med at værdien af den producerede el øges. Elektrificering
er altså det rationelle valg for dansk energipolitik.
Selvom elektrificeringsvejen er det oplagte og omkostningseffektive valg, så kræver
det, at man politisk beslutter at rydde en række sten af vejen. Ikke mindst det
nuværende og forældede energiafgiftssystem, som modarbejder brugen af el,
herunder f.eks. i store varmepumper, idet el-forbruget er pålagt høje afgifter, mens
biomasse som træpiller og flis er afgiftsfritaget. Det resulterer i, at der i varmesektoren
i disse år fejlinvesteres massivt i fliskedler og træpillefyr til kollektiv og individuel
opvarmning. Det til trods for at det rationelle valg er at elektrificere varmesektoren,
så danskerne kan varme sig ved at udnytte den billige og grønne nordeuropæiske vind-
og vandkraft.
Desværre ser vi i denne tid, hvordan varmesektoren landet over går med stormskridt
ad ’bioenergi-afvejen’, mens el-sektoren går ad vindvejen. Fliskedler producerer kun
varme, der samtidig er afkoblet fra el-systemet, og er dermed en teknologisk primitiv
og forkert vej at gå, idet opvarmningsformen hverken udnytter de begrænsede
biomasseressourcer effektivt eller sikrer den ønskede elektrificering af varmesektoren
– men tværtimod afkobler fjernvarmesektoren fra elsektoren.
Når vindenergien i de kommende år vil strømme stadigt kraftigere gennem Danmark
(det danske elnet), kan vi enten beslutte at udnytte den ved at investere i vindmøller,
varmepumper, elbiler og generel elektrificering af samfundet, eller vi kan lade stå til
og se til, mens der foretages fejlinvesteringer som afkobler varmesektoren og
elsektoren.
4
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0005.png
I Vindmølleindustrien mener vi, at bioenergien spiller en vital rolle i et fremtidigt
vinddomineret energisystem, men kun gennem en begavet og energieffektiv brug,
hvor synergien på tværs af energiteknologierne og -sektorerne udnyttes.
At få lagt rammerne for en gennemgribende elektrificering af samfundet vil være en
bunden opgave for næste energiaftale. Der er imidlertid ingen grund til at vente på, at
flere analyser og kommissioner leverer de forventede anbefalinger om elektrificering i
varmesektoren. Der er akut behov for en mere lige beskatning af el og brændsel til
opvarmning. Folketinget må tage ansvaret på sig og finde de nødvendige
afgiftspolitiske kompromisser, som hurtigst muligt kan stoppe de mange
fejlinvesteringer blandt fjernvarmeværker og husholdninger landet over.
4. FREMTIDIG UDBYGNING MED VEDVARENDE ENERGI:
Retning, stabilitet og internationalt udsyn
I dag er vindenergi den billigste el-produktionsteknologi, når der skal etableres ny el-
produktionsanlæg. Udbygning med vindenergi er altså den billigste vej, givet at
vindenergien kan integreres i energisystemet forholdsvis billigt – og det kan den i
Danmark
1
.
Figur 1: El-produktionsomkostninger for nye anlæg etableret i 2016
Kilde: Energistyrelsen ”Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier”, Juli 2014.
1
Se f.eks. Ea Energianalyse ”Elproduktionsomkostninger
– Samfundsøkonomiske langsigtede
marginalomkostninger for udvalgte teknologier”,
april 2014.
5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0006.png
SPORENE SKAL LÆGGES NU: EU kræver national energiplan mod 2030 fastlagt
senest i 2018
De europæiske rammer for klima- og energipolitikken frem mod 2030 og 2050 under
overskriften ”Energy Union” stiller krav til dansk energipolitik. EU-Kommissionen
lægger således op til at Danmark i perioden 2016-2018 skal udvikle og fastlægge en
national energi- og klimaplan for perioden mod 2030, indeholdende et perspektiv som
sikrer konsistens frem mod opfyldelse af de langsigtede europæiske og nationale mål
i 2050. Den nationale energi- og klimaplan skal ifølge EU-Kommissionen indeholde
udbygningsforløb for den vedvarende energis andel af bruttoenergiforbruget frem mod
2030, inklusiv udbygningsforløb for relevante teknologier
2
. Hensigten er bl.a. at de
nationale planer skal levere langsigtet sigtbarhed og sikkerhed for investeringer, for
dermed at muliggøre innovation og billiggørelse af VE-teknologier og dermed hele den
grønne omstilling. Ligeledes foreskriver energiaftalen at der foretages et grundigt
analysearbejde forud for at forligskredsen senest i 2018 skal drøfte initiativer efter
2020
3
.
Vindandel af energiforbruget i 2012, 2020 og vision for 2030
Vindenergiproduktion som procent af bruttoenergiforbruget ved starten og
slutningen af nuværende energiaftale samt Vindmølleindustriens vision om en
vindandel i 2030 på mindst 20 pct.
2012
5%
2020
9%
2030
20%
95%
91%
80%
Kilde: Energinet.dk’s Analyseforudsætninger 2015, Energistyrelsens Energistatistik og
Basisfremskrivning.
Note: En af resultaterne af energiaftalen er en ofte omtalt vindandel på 50 pct af el-forbruget,
mens der her ses på vindens andel af det samlede danske energiforbrug
(bruttoenergiforbruget), hvilket er lagt mere meningsfyldt i en tid hvor fokus skal være på
integration af el-, varme-, gas- og transportsektorerne.
2
Kilde: State of the Energy Union - Annex 2: Guidance to Member States on National Energy and
Climate Plans as Part of the Energy Union Governance. November 2015.
3
Forligskredsen har besluttet at der skal gennemføres ”En
analyse af den samlede energiindsats
og mulige nye initiativer for at afdække de afgørende forudsætninger og strategiske valg der skal
sikre omstillingen af den samlede energiforsyning til ren vedvarende energi i 2050 samt afdække,
hvorledes energisystemets delelementer (el, varme og transport) kan spille sammen. Analysen
udarbejdes forud for at parterne mødes i 2018 for at drøfte initiativer efter 2020”.
Kilde
Energiaftalen side 11.
6
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0007.png
HVOR SKAL VI HEN? Elektrificerings- og vindvejen er det rationelle valg for
dansk energipolitik
Energikommissionen og næste energiaftale skal levere et kompas for energipolitikken,
med de af EU krævede sigtelinjer mod 2030 og 2050. Kompasset skal vise vej mod
den mest samfundsøkonomisk omkostningseffektive grønne omstilling, og pilen peger
på elektrificering og på vindvejen frem for alternative brændselsdominerede scenarier,
hvad enten disse er fossilt- eller biomassebaserede. Uden kompasset har
energipolitikken og -branchen ikke noget at styre og investere efter.
Figur 2: Vindenergiens rolle i Energistyrelsens 4 scenarier for VE-omstilling
Kilde: Energistyrelsens scenarier for 2020-2050 og Vindmølleindustriens egne beregninger af
historisk udvikling og energiaftalen.
Af Energistyrelsen scenarier for omstilling til et VE-basseret energisystem i 2050 anses
vindscenariet som det centrale eller om man vil mest sandsynlige scenarie for
Danmark. Det er der gode grunde til. Med udgangspunkt i de internationale
7
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0008.png
sammenhænge, så er situationen for det danske energisystem den, at uanset hvilket
scenarium for VE-udbygning vi i Danmark måtte vælge, så vil vindudbygningen i
landene omkring os betyde, at elmarkedet i Nordeuropa i stigende grad vil blive
domineret af vindenergien i kombination med vandenergi. Det betyder, at det er
samfundsøkonomisk og klimamæssigt rationelt at udnytte disse store mængder
vindenergi via elektrificering – det gælder uanset om vindenergien er produceret i
Danmark eller i nabolandene.
Derfor er elektrificering en bunden opgave for Energikommissionen og næste
energiaftale. Dette gælder selv i det tilfælde at man måtte beslutte ikke at opstille én
eneste ny vindmølle i Danmark frem mod 2030.
I en fremtid, hvor elektrificeringen af varme- og transportsektorerne er godt på vej,
hvor og hvordan skal elektriciteten så produceres? På importerede fossile eller
biobaserede brændsler eller på nordeuropæisk vindenergi fra ikke mindst danske
vindmøller?
4
Da vindenergien ikke er tynget af svingende og uforudsigelige
brændselspriser, og da Danmark er hjem for vindindustrien, bør det ikke være et svært
valg.
HVORDAN KOMMER VI DERHEN? Stabil og jævn udbygningssti til gavn for den
danske vindindustri
At vindenergien er det rationelle valg, gælder ikke kun set ud fra en
energisystembetragtning, hvad angår forsyningssikkerhed, omkostningseffektivitet,
energieffektivitet og grøn omstilling. Det gælder i høj grad også, når det handler om
arbejdspladser. Som Energinet.dk ved flere lejligheder har konstateret: ”Fremtiden i
Nordeuropa er vinddomineret. Danske politikere skal alene beslutte, om vindmøllerne
også fremover skal stå i Danmark”. Her er det sund fornuft, at vi får
beskæftigelsesgevinsten ved både at bygge og eksportere samt placere vindmøller på
dansk grund.
Danmark har Europas billigste vindenergi både til lands og til vands. Derfor har vi
potentialet til at blive Europas grønne kraftværk, hvilket naturligvis bør udnyttes. Det
er både den mest omkostningseffektive vej at gå, og samtidig underbygger vi vores
styrkeposition med de mere end 30.000 tilhørende arbejdspladser i den danske
vindindustri. En fortsat satsning på dansk vindenergi vil fastholde et hjemmemarked
til vores industri, som vil sikre arbejdspladser og indtægter fra opstilling og drift af
vindmølleparker samt fra el-handel over grænserne.
4
Klimarådet har konstateret, at fremtidens energiforsyning skal baseres på tre kilder, nemlig
vind, sol og bioenergi. Samtidig konkluderer klimarådet, at biomasse er en begrænset ressource,
der på langt sigt bliver mere knap og formentlig væsentligt dyrere end i dag (Klimarådet 2015,
”Omstilling
med omtanke – Status og udfordringer for dansk klimapolitik”).
Et centralt hensyn for
energipolitikken vil være at undgå at bringe Danmark i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold
til andre lande. Energistyrelsens 4 VE-scenarier har her vidt forskellige selvforsyningsgrader: Vind
og Brint scenarierne har selvforsyningsgrader på henholdsvis 104% og 116%, mens Biomasse og
Bio+ scenarierne har selvforsyningsgrader på henholdsvis 79% og 58% (Kilde: Energistyrelsen
2014, ”Energiscenarier
frem mod 2020, 2035 og 2050”
Se tabel 1.1. side 6).
8
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0009.png
Vindindustrien har brug for, at udbygningen med vedvarende energi sker i et stabilt
og jævnt tempo med klar sigtbarhed for alle involverede:
1) Det skyldes for det første, at forskning, udvikling og demonstration ikke kan
stå alene, når det drejer sig om at nedbringe omkostningerne ved vindenergi.
Billiggørelse foregår ikke alene i et laboratorium, men i høj grad også gennem
udrulning i fuldskala i et jævnt tempo, hvor industrien bl.a. løbende optimerer
og industrialiserer processer i produktionen, i logistikopgaver udført af
lastbiler, kraner og installations- og serviceskibe mv.
2) For det andet har vindindustrien brug for at kende fremtidsudsigterne en
årrække frem. Det har politikerne også! Hvis man f.eks. vil have succesfulde
udbud, er det en forudsætning for god konkurrence og lave
støtteomkostninger, at man politisk leverer sigtbarhed i rammevilkårene og
den planlægte udbygningsvolumen, så sektoren kan planlægge og investere
herefter. Ved at undgå ’stop-and-go’-politik tiltrækkes et bredt felt af
investorer og risikopræmier reduceres, hvorved mulighederne for
prisreduktioner forbedres. Hvis man vil udbrede brugen af udbud til landvind,
kræver det, at en række forhold er på plads, herunder: kendskab til potentialet
og barriererne for udnyttelse heraf, opstilling af udbygningsmål, årlige
udbudsrunder som meldes ud i god tid, så erhvervet kender disse en årrække
frem.
Skal energipolitikken fungere som vækstmotor er en stabil og forudsigelig VE-
udbygning af afgørende betydning. En jævn og gradvist tiltagende udbygningstakt fra
2020 frem mod 2050 bør forløbe nogenlunde som illustreret i figur 3 og den tilhørende
Tabel 1 på de følgende sider.
De viste udbygningsforløb tager udgangspunkt i Energistyrelsens vind-scenarie og
dennes forventning til behovet for vind i 2050. Dette scenarie vil med dets delmål for
2035 resultere i et uhensigtsmæssig og urealistisk udbygningsbehov, startende med
en lav årlig udbygning frem mod 2035 efterfulgt af et endog meget stort
udbygningsbehov fra 2035-2050 svarende til at der hvert år skal opstilles knap 1000
MW havvindmøller. Som Klimarådet har påpeget er det ikke hensigtsmæssigt at slække
på udbygningstempoet for så senere at stå overfor endog meget store årlige
investeringsbehov som industrien risikerer ikke at være gearet til at kunne levere
omkostningseffektivt på, hvis ikke der har været en stabil og støt stigende
markedsvolumen over en årrække. Et vindindustri-optimeret udbygningsforløb for
vindscenariet kræver derfor en jævn og støt stigende udbygningstakt, som illustreret
med den grå kurve under titlen ’industrioptimeret’ forløb i figur 3 på næste side.
I vindscenariet antages det, at landvindkapaciteten forbliver på 3500 MW frem til 2050,
hvorved den resterende kapacitet etableres som havvind. Der er bred enighed om, at
landvindpotentialet er betydeligt større end 3500 MW i Danmark. En
samfundsøkonomisk omkostningseffektiv omstillingsvej indeholder en større
udnyttelse af landvindpotentialet, som det også er beskrevet i Energinet.dk’s
Energikoncept 2030. Hvis man vælger at udnytte en større del af landvindpotentialet,
skal man ift. bruttoudbygningstallene i tabel 1 være opmærksom på, at en MW
landvind ikke kan erstatte en MW havvind, da havvind producerer ca. 40-50 % mere
9
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0010.png
per MW. Derfor vil en øget satsning på landvind alt andet lige betyde et øget årligt
udbygningsbehov.
Figur 3: Vindscenariet med forskellige udbygningsforløb
Akkumuleret kapacitet (venstre akse)
Årlig bruttoudbygning (højre akse)
Kilde: Energistyrelsen, Klimarådet, Energinet.dk og Vindmølleindustriens egne beregninger.
Antagelser: Levetidsantagelser baseret på Energinet.dk’s Analyseforudsætninger 2015 appliceret som 5 årige
glidende gennemsnit. 2012-2020 er inklusiv Anholt på 400 MW og eksklusiv 400 MW af Kriegers Flak projektet.
Landvindudbygning 2012-2020 følger Energinet.dk’s Analyseforudsætninger 2015.
10
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0011.png
Tabel 1: Vindindustri-optimeret udbygningsforløb for vindscenariet – Årlig udbygning
2012- 2020-
2020 2025
Udskiftning land
Udskiftning hav
Ny kapacitet (nettoudbygning)
Bruttoudbygning
95
0
297
392
248
71
155
474
2025- 2030- 2035-
2030
2035 2040
MW opsat per år i perioden
84
108
212
54
44
149
419
486
358
556
638
720
2040- 2045-
2045 2050
227
185
390
802
204
234
446
884
Kilde: Energistyrelsen, Klimarådet og Vindmølleindustriens egne beregninger.
Antagelse: Baseret på levetidsantagelser fra Energinet.dk’s analyseforudsætninger 2015 appliceret som 5
årige glidende gennemsnit.
FOKUS – Kan efterspørgslen følge med?
Udbygning med vedvarende energi skal ses i lyset af, hvordan det går med at sikre
et større marked for afsætning. Med andre ord kræver fortsat VE-udbygning, at
efterspørgslen kan følge med. Bl.a. derfor er det en bunden opgave for dansk
energipolitik at udbrede brugen af el til nye områder (elektrificering) samt at
etablere et integreret og intelligent indre energimarked, hvor strømmen kan flyde
frit mellem landene via stærkere udlandsforbindelser (internationalisering). Det er
afgørende at understrege at der ikke er tale om et ’enten eller’ men derimod et ’både
og’ hvad angår elektrificering og internationalisering!
Om efterspørgslen kan følge med, kan vurderes ved at se på el-prisen, som jo er en
afspejling af netop efterspørgslen. I disse år er el-prisen lav. Det vil dog være en
fejltagelse på den baggrund at konkludere, at udbygningstempoet for vedvarende
energi skal sættes ned.
Det er ikke klogt at planlægge energipolitikken, herunder VE-udbygning,
frem mod 2030 efter elprisens niveau frem mod 2020
De aktuelle elpriser, som forventes at forblive lave frem mod 2020, skyldes primært:
1) At prisen på kul- og CO2 er meget lav
2) At elektriciteten er ”lukket inde” i Skandinavien pga. tysk ”vejarbejde” i det
nordtyske el-net, som skaber ”trafikpropper” med ekstra lave elpriser til
følge.
3) At der aktuelt er overkapacitet i Nordeuropa, da den markante VE-
udbygning endnu kun i begrænset omfang er blevet ledsaget af en
nødvendig nedlukning af den fossilfyrede kraftværkskapacitet.
11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0012.png
Kilde: Energistyrelsen ”Elforsyningssikkerhed
i Danmark”,
juli 2015
At den samlede nordeuropæiske elproduktionskapacitet giver særligt lave priser i
Skandinavien skyldes primært manglende netudbygning, herunder ikke mindst
internt i Tyskland. Foruden det pågående arbejde med løsning af det internt tyske
problem vil udlandsforbindelser fra Danmark til Holland og UK samt fra Norge og
Sverige ud af Skandinavien, i perioden 2019-2023, afhjælpe problemet med de
aktuelt lave elpriser. Forventningen er således, at elprisen efter alt at dømme vil
øges i perioden 2019-2023 i takt med de planlagte netudbygninger, nedlukning af
fossil og atomar overkapacitet samt forhåbentlig, om end mindre sandsynligt, højere
CO2-pris.
I forhold til den prisforøgende effekt af disse tiltag påvirker 1000 MW mere eller
mindre dansk vindenergi kun elprisen ganske marginalt.
Ser vi specifikt på havvind, er udbygningen hermed fastlagt via de i energiforliget
planlagte udbud, sluttende med færdiggørelsen af Kriegers Flak pr. 1. januar 2022.
Udbygning med havvind herefter skal således ses i lyset af forventeligt højere
elpriser i kombination med stadigt billigere havvindteknologi.
12
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0013.png
Ser vi på landvind – som får et lavt tilskud i en kort periode, som ikke afhænger af
elprisen – er der ikke noget tungtvejende PSO-omkostnings-argument for at bremse
udbygning med henvisning til aktuelt lave elpriser. Der bør derfor satses markant
på at muliggøre et øget udbygningstempo for landvind i de kommende år.
Vindmøller opstillet i perioden 2020-2030 står frem til 2045-2055. Vindsektoren har
brug for en stabil udbygning uden for store udsving fra år til år. Stop-Go politik er
uhyre skadelig for vindsektoren og de nødvendige omkostningsreduktioner. Det vil
derfor være en forfejlet beslutning at reducere tempoet i VE-udbygning pga. aktuelt
lave elpriser, som må forventes at blive afhjulpet i betydeligt opfang over en
overskuelig årrække.
International udnyttelse af den danske vindressource
Ligesom forsyningssikkerhed ikke længere meningsfuldt kan ses i et isoleret nationalt
perspektiv, kan VE-produktion ikke alene anskues med nationale briller. Grøn
elektricitet fra vand, vind, sol og bioenergi flyder frem og tilbage over grænser til
gensidig fordel.
At energisystemerne er og vil blive stadigt mere forbundne over grænser medfører et
stigende behov for regional koordination. Derfor giver det god mening at EU nu stiller
krav til at medlemslandene som led i udarbejdelsen af nationale energi- og klimaplaner
i årene 2016-2017 skal afsøge mulige områder for fælles regional planlægning, med
henblik på at de nationale planer komplementerer hinanden og sikre at nationale
styrkepositioner udnyttes til fordel for en omkostningseffektiv omstilling mod 2030
5
.
I et europæisk perspektiv vil det være samfundsøkonomisk omkostningseffektivt at
etablere de forskellige VE-teknologier der hvor det er billigst at indvinde energien.
Danmark har Europas billigste vindressourcer
6
, og det har vi klare økonomiske og
politiske interesser i at udnytte. Dels til omstilling af vores eget energisystem, hvor
vindenergi i dag dækker beskedne ca. 6 pct. af energiforbruget, fordi varme- og
transportsektorerne endnu ikke er blevet elektrificeret. Dels til omkostningseffektiv
opfyldelse af andre landes nationale eller fælleseuropæiske VE-udbygningsbehov.
Foruden en jævn udbygningssti for vindenergi frem mod et fossilfrit eller -uafhængigt
energisystem i 2050 bør Danmark derfor vurdere, om det danske vindenergipotentiale
kan udnyttes yderligere til opfyldelse af nabolandenes behov.
Der ligger et stort uudnyttet vindenergi-potentiale i den danske del af Nordsøen – også
langt større end hvad vi selv har brug for. Hertil kommer potentialet i Østersøen.
Danmark vurderes at have behov for maksimalt 18.000 MW havvind i 2050, afhængigt
af bl.a. hvor meget af landvind- og solcellepotentialet vi vælger at udnytte. Når man
5
Kilde: State of the Energy Union - Annex 2: Guidance to Member States on National Energy and
Climate Plans as Part of the Energy Union Governance. November 2015.
6
Kilde: Ecofys-rapport for EU-Kommissionen 2014, “Subsidies and costs of EU energy – Annex
4-5”
13
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0014.png
ser på hele Europas behov for grøn omstilling af energisystemet, peger EU-scenarier
på, at knap 104.000 MW af havvindpotentialet i Nordsøen med fordel kan udnyttes.
Her er det værd at bemærke, at næsten en tredjedel heraf, nemlig ikke mindre end
godt 31.000 MW er placeret i den danske del af Nordsøen. Dette skyldes, at det danske
havvindpotentiale er meget stort og økonomisk fordelagtigt ift. andre landes
tilgængelige havvindlokaliteter
7
.
Der ligger meget store erhvervs- og beskæftigelsesmæssige potentialer for Danmark,
hvis vi etablerer rammevilkår, som muliggør udnyttelsen af de i internationalt
perspektiv meget billige danske vindressourcer til lands og til vands.
HVAD SKAL DER TIL? Omkostningseffektive og fremsynede støtte-
mekanismer
De danske tilskudsordninger til vindenergi er sammenlignet med ordningerne i de
øvrige europæiske lande meget omkostningseffektive og markedseksponerede med:
Korte tilskudsperioder og lave støtteniveauer
8
Høj grad af fleksibilitet i produktionen til fordel for elmarkedet
9
Bevægelsen i retning af øget markedseksponering bør fortsætte i de kommende år
som led i en gradvis europæisk tilnærmelse af landenes støttesystemer. Indførelse af
øget konkurrence på VE-tilskudssatser via udbud er som grundregel den rette vej at
gå, men skal balanceres ift. behovet for at have flere teknologier i spil og samtidig
sikre lokal opbakning og optimal udnyttelse af de tilrådighedværende lokaliteter.
Udbud kræver udbygningsmål og sigtbarhed
Øget brug af udbudsmekanismer inkluderer nødvendigvis mængdestyring, hvilket igen
kræver VE-udbygningsmål at styre efter. Hvis man vil have succesfulde udbud, er en
forudsætning for god konkurrence og lave støtteomkostninger, at man politisk leverer
sigtbarhed i rammevilkårene og det planlagte udbudsvolumen, så sektoren kan
planlægge og investere herefter. Hvis man vil udbrede brugen af udbud til landvind,
kræver det at en række forhold er på plads, herunder: kendskab til potentialet og
7
Kilde: ”e-Highway2050
– Modular Development Plan of the Pan-European Transmission System
2050”.
EU-Kommissionsfinansieret Europæisk energisystem scenarie projekt finansieret af EU-
Kommissionen. www.e-highway2050.eu
8
De fleste lande udbetaler tilskud i 15 eller 20 år, mens dansk landvind får tilskud i 6-8 år og
havvind 10-12 år. Tilsvarende er tilskudsniveauerne højere i de fleste andre lande, med Sverige
og Norges certifikatsystem som undtagelse. Her udbetales tilskuddet dog i 15 år dvs. dobbelt så
længe som det danske.
9
Danske møller har i en årrække selv haft ansvar for afsætning og balancering af el-produktionen,
hvilket først nu er på vej til at blive udbredt i en række europæiske lande. Danske møller agerer
fleksibelt ift. prissignalerne på el-markedet. Således reducerer eller stopper en stor del af de
moderne danske møller produktionen, hvis der er for meget strøm, hvilket ikke er tilfældet i
mange andre lande, herunder de mange tyske møller syd for grænsen. Fleksibiliteten kan dog for
landvindmøllernes vedkommende blive endnu bedre, ved at man i forbindelse med næste reform
af tilskudsordningen ophører med at udbetale tilskud i timer med negative priser, hvilket vil
optimere fleksibilitetsincitamentet.
14
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0015.png
barriererne for udnyttelse heraf, opstilling af udbygningsmål, årlige udbudsrunder i en
jævn takt, som meldes ud i god tid, så sektoren kender disse en årrække frem.
Landvindpotentialet bør nyttiggøres – Behov for løsning for perioden efter 2018
Vil man sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, så skal nyttiggørelsen af
landvindpotentialet maksimeres bedst muligt under hensyntagen til behovet for fortsat
lokal opbakning og medejerskab. Der er brug for en grundig analyse af, hvor stort
potentialet er, og hvordan man kan designe et planlægnings- og tilskudssystem, som
sikrer, at potentialet udnyttes.
Vi befinder os i dag i en situation med stor usikkerhed om de fremtidige rammevilkår
for vindmølleudbygningen i Danmark. Det gælder for det første fortolkningen af de nye
europæiske statsstøtteregler, og det udfaldsrum, som disse efterlader til en eventuel
kommende dansk reform af tilskuddet til landvind. For det andet gælder det
usikkerheden om, hvorvidt undersøgelsen af helbredseffekter af naboskab til
vindmøller vil give anledning til ændret støjregulering, afstandskrav mv. For det tredje
gælder det usikkerheden om støttebehovet, som afhænger af de fremtidige el-priser,
herunder om yderligere udlandsforbindelser og en afgiftsomlægning til fordel for øget
nationalt elforbrug i varme- og transportsektorerne bliver gennemført.
Da EU-godkendelsen af den gældende danske tilskudsordning udløber i februar 2018,
er det nødvendigt, at drøftelser af en ny model påbegyndes snarest muligt og afsluttes
i 2016, evt. via en eller flere overgangsordninger, som med fordel kan bruges til at
give erfaringer med forskellige modeller, som kan danne grundlag for beslutning om
landudbygning og tilskudsform frem mod 2030.
Det er afgørende for en stabil og jævn udbygning, sådan som vi har set det de senere
år, at der skabes klarhed allerede i 2016 om de nye eller midlertidige støttesystemer.
Det sikrer, at vi får mest muligt af den billigste el-produktion på lokaliteter, som har
opnået lokal opbakning i kraft af den kommunale planlægnings- og
godkendelsesproces.
Behov for analyse af fremtidens havvindudbygning
Der bør i relation til havvind igangsættes et arbejde, hvor myndigheder i samarbejde
med eksperter og interessenter analyserer følgende temaer:
1) Identifikation af egnede placeringer for havvind i dansk farvand 2020-2030.
Herunder også analyse og tilvejebringelse af vidensgrundlag ift.
sortandpopulation og heraf følgende mulige begrænsninger for fremtidige
parker i Kattegat og de indre danske farvande.
2) Evaluering af udbudsmodellen. Bør vi fremover benytte multi- eller one site
udbud? Hvad bør scope være ift. nettilslutning, VVM mv.?
3) Vil man have kystnære parker eller skal de længere ud på havet, og hvilken
rolle skal Åben dør proceduren have fremadrettet?
4) Udskiftningsbehov og genetablerings-metode ift. eksisterende havmølle-
parker, som runder 20 år i perioden 2020-2030.
5) Vurdering af hvordan vindindustriens demonstrationsbehov ift. havmølleparker
kan imødekommes frem mod 2030
15
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0016.png
6) Analyse af muligheder for at indtænke den danske havmølleplanlægning og
tilskudsprocedure ift. mulighederne for øget international sammentænkning,
så som:
a. Delvis åbning af danske udbud for projekter placeret i udlandet i stil
med det delvist åbne solcelleudbud til løsning af PSO-
finansieringsproblematikken i 2015-2016. Eksempelvis i form af et 2.
runde kystnært udbud indeholdende de 4 ubrugte danske placeringer
i kombination med en delvis åbning for at udenlandske placeringer kan
vinde en del af den udbudte MW-volumen.
b. Muliggøre danske projekters udnyttelse af andre landes delvise åbning
af deres støttesystem ift. Danmark
c. Udlån af danske havarealer til et andet land, hvis egne placeringer er
mindre gunstige end de danske.
d. Fælles projekter mellem Danmark og et eller flere nabolande
e. EU-projekter til opfyldelse af evt. manko ift. det fælleseuropæiske VE-
mål om 27% i 2030.
FOKUS – Hvordan reducerer vi tilskudsbehovet?
Status for tilskud til vindenergi
I dag får danske vindmøller tilskud over en kortere årrække: 6-12 år. Det har to
effekter, som det er vigtigt at være opmærksom på.
For det første vil vi i de kommende år opleve, at stadig flere vindmøller vil overgå
til at producere strøm uden tilskud i den resterende del af deres levetid. Således
vil ca. halvdelen af landvindproduktionen i 2020 være uden støtte.
Figur 4: Produktion fra landvindmøller fordelt på tilskudsordning
Kilde: Energinet.dk
16
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0017.png
For det andet betyder den korte tilskudsperiode, at de i offentligheden ofte omtalte
afregningsniveauer for specifikke vindmøllerparker ikke giver et retvisende billede
af tilskuddet, ligesom de heller ikke meningsfuldt kan sammenlignes på tværs af
tilskudsordninger.
Tilskud over projekternes levetid i øre/kWh
Anholt
33
Kilde: Energistyrelsen
Horns Rev 3
16
Ny landvind
7
Tre skridt mod udfasning af tilskud
Målsætningen for vindindustrien er at blive uafhængig af tilskud. Det kræver
overordnet set at vi lykkes med at gøre ’VE markedsmodent’ og ’markedet VE-
modent’. Mere konkret går vejen mod målet via tre vigtige skridt:
1)
Vi skal have lige vilkår:
Lige vilkår kræver, at direkte og indirekte støtte
til fossile brændsler ophører. Med andre ord er der behov for en fuld
implementering af ’forureneren betaler princippet’. Eksempelvis tildeles
Polens kulindustri 40-50 mia. kr. statsstøtte fra EU via gratis CO
2
-kvoter
helt frem til 2030. I dag er CO
2
-kvoteprisen på omkring 50-60 kr./ton CO2
meningsløst lav, og kvoteloftet de facto virkningsløst. Hvis CO
2
-prisen blev
bragt op på 200 kr. som forventet ved kvoteordningens indførelse
behøvede landvind intet tilskud, og selv havvind kunne blive uafhængig af
støtte i første halvdel af 2020’erne.
2)
Prisen skal ned:
Industrien skal levere stadigt bedre og billigere
teknologi, så produktionsomkostningerne per kilowatt-time løbende
nedbringes. Ser vi på landvind, er produktionsomkostningerne reduceret
med 18 pct. i 2008-2012
10
. Tilskudsniveauet på 25 øre/kWh i tillæg til el-
prisen reduceres løbende i takt med inflationen. Hertil kommer at
balanceringsgodtgørelsen reduceres fra 2,3 til 1,8 øre/kWh pr 1. januar
2016. Ser vi på havvind, har vi set en halvering i tilskudsomkostningerne
per kWh på 5 år fra Anholt til Horns Rev 3 jf. tabellen ovenfor.
3)
Værdien skal op:
Siden 2008 er el-prisen faldet med ca. 50 pct.
Årsagerne hertil er beskrevet andetsteds i dette notat. De lave el-priser
reducerer værdien af vindenergien og er en forhindring for nedtrapning af
tilskuddet. El-prisen og dermed værdien af vindenergien kan øges gennem
henholdsvis markedsintegration og sektorintegration.
a. Markedsintegration er det tiltag som vil have størst effekt på el-
prisen, og dermed også VE-støttebehovet, på kort sigt. Tiltaget
handler om at modernisere og integrere de europæiske el-
markeder bedre både hvad angår ’hardware’ i form af
netudbygning inden for såvel som mellem landene, og hvad angår
10
IEA Wind Task 26 ”Wind
Technology, Cost and Performance Trends in Denmark, Germany,
Ireland, Norway, the European Union and the United States: 2007-2012”,
June 2015.
17
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 148: Henvendelse af 18/1-16 fra Vindmølleindustrien om energipolitikken 2020
1591191_0018.png
b.
’software’ i form af markedsdesign, der jf. Energinet.dk’s arbejde
med Markedsmodel 2.0 bl.a. skal skabe forudsætninger for øget
fleksibilitet i produktion og forbrug.
Sektorintegration handler om at integrere el-, varme-, gas- og
transportsektorerne. Det drejer sig især om elektrificering af
varme- og transportsektorerne i kombination med øget fleksibilitet
i både produktion og forbrug. Tiltaget vil først for alvor bidrage til
øget el-pris på lidt længere sigt i takt med at der kommer volumen
i antallet af varmepumper, elbiler mv.
De tre skridt vil tilsammen nedbringe tilskudsbehovet fremadrettet.
Navn
Titel
18