Til medlemmerne af Energi-,
forsynings-og klimaudvalget
Energipolitik som vækstmotor – indspil om
energipolitikken post-2020
EU kræver national energi- og klimaplan mod 2030
I 2016 og 2017 skal Danmark i lighed med de øvrige EU-lande udvikle en national
energi og klimaplan for tiden frem mod 2030. Ligeledes foreskriver energiaftalen, at
der foretages et grundigt analysearbejde forud for at forligskredsen senest i 2018 skal
drøfte initiativer for tiden efter 2020. Det er forventningen, at Energikommissionen
skal forestå dele af dette analysearbejde, mens andre må foretages parallelt i andet
regi. Dette er imødeset med spænding af vindindustrien, da 2020, hvad angår
investeringer i energisektoren, er lige om lidt. Derfor er behovet for sigtbarhed og
sikkerhed om markedsrammerne efter 2020 stadigt mere presserende, da dette er en
central forudsætning for innovation og billiggørelse af VE-teknologier og dermed hele
den grønne omstilling.
Energikommission bør levere kompas for energipolitikken
Energikommissionen og næste energiaftale skal levere et kompas for energipolitikken,
med de af EU krævede sigtelinjer mod 2030 og 2050. Kompasset skal vise vej mod
den mest samfundsøkonomisk omkostningseffektive grønne omstilling, og pilen peger
på elektrificering og på ’vindvejen’ frem for alternative brændselsdominerede
scenarier, hvad enten disse er fossilt- eller biomassebaserede. Uden kompasset har
energipolitikken og -branchen ikke noget at styre og investere efter.
Det er på denne baggrund, at Vindmølleindustrien henvender sig med et indspil til den
forestående debat om næste fase i dansk energipolitik.
Energipolitikken som vækstmotor
For vindindustrien er det vigtigt, at en kommende energiaftale leverer svar på, hvordan
energipolitikken frem mod 2030 kan sikre, at Danmark forbliver laboratorium,
udstillingsvindue og eksportnation inden for vindenergi.
De hundredvis af virksomheder i den danske vindindustri bidrog i 2014 med
eksportindtægter på 53,5 mia. kr. og en beskæftigelse på godt 30.000. Verden over
udbygges der massivt med vindenergi, og en række lande satser hårdt på at fravriste
Danmark rollen som ”hjem” for den globale vindindustri med de tilhørende eksport- og
beskæftigelsesmæssige gevinster, som en national vindindustri bidrager med.
I Vindmølleindustrien opfordrer vi til, at energipolitikken betragtes som vækstmotor.
Det kræver en styrket satsning på forskning, udvikling og innovation, samt
Dato: 18-01-2016
1