EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Lovudkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y og ændring af støtteordninger til biogas)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 146
Offentligt

Udkast

til

Forslag

til

lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y og ændring af

støtteordninger til biogas)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, som

ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 900 af 4.

juli 2013, § 1 i lov nr. 744 af 1. juni 2015 og lov nr. 1877 af 29. december 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 5, stk. 1,

indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Biogas: Gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold.«

Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7.

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel« til: »lov om kapitalmarkeder«.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 37, stk. 2, nr. 4,«: »eller af de kystnære

havvindmølleparker, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5 og 6,«.

§ 35 a, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »2,3 øre pr. kWh« til: »1,8 øre pr. kWh«, og som

2. pkt.

indsættes:

»Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning.«

§ 36, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »2,3 øre pr. kWh« til: »1,8 øre pr. kWh«, og som

2. pkt.

indsættes:

»Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning.«

§ 37, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nye numre:

»5) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken X, udbudt den 20. februar 2015 ydes et

pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1 fastsatte markedspris

tilsammen udgør x øre pr. kWh.

6) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Y, udbudt den 20. februar 2015 ydes et

pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1 fastsatte markedspris

tilsammen udgør x øre pr. kWh.«

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Lovudkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y og ændring af støtteordninger til biogas)

§ 37, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 2, nr. 3 og 4«: »og x TWh for havvindmølleparken X,

og x TWh for havvindmølleparken Y, der er nævnt i stk. 2, nr. 5 og 6.«

§ 38, stk. 4,

ændres »2,3 øre pr. kWh« til: »1,8 øre pr. KWh«, og som

2. pkt.

indsættes:

»Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning.«

I §

43, stk. 3, nr. 1,

ændres: »2,3 øre pr. kWh« til: »1,8 øre pr. kWh«.

10.

§§

43 b-d

affattes således:

”§

43 b.

Denne bestemmelse omhandler salg af biogas til brug for transport.

Stk. 2.

Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt gigajoule biogas til brug for transport.

Stk. 3.

Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. solgt gigajoule og et tilskud på 10 kr. pr.

solgt gigajoule biogas til brug for transport. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 4.

Der ydes ikke tilskud efter stk. 2 og 3 til den mængde biogas, der indgår i opfyldelsen af

virksomheders iblandingspligt efter biobrændstoflovens § 3.

Stk. 5.

Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til den, der sælger biogassen til transport til en slutbruger.

Stk. 6.

Tilskud efter stk. 2-3 er betinget af Energinet.dk’s tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale

om køb af biogas til brug for salg til transport eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas

til brug for salg til transport.

Stk. 7.

Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til

og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50

§ 43 c.

Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder.

Stk. 2.

Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt gigajoule biogas til procesformål i

virksomheder.

Stk. 3.

Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. anvendt gigajoule og et tilskud på 10 kr.

pr. anvendt gigajoule biogas til procesformål i virksomheder. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 4.

Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til ejeren af den virksomhed, der anvender biogassen til

procesformål.

Stk. 5.

Tilskud efter stk. 2-3 er betinget af Energinet.dk’s tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale

om køb af biogas eller iværksættes egenproduktion af biogas til procesformål i virksomheden.

Stk. 6.

Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til

og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50

§ 43 d.

Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder

rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand og til anden varmeproduktion, som ikke er omfattet

af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Stk. 2.

Den, der anvender biogas til varmeproduktion omfattet af stk. 1, er berettiget til et tilskud på

26 kr. pr. gigajoule biogas og et tilskud på 10 kr. pr. gigajoule biogas. Tilskuddene reguleres efter §

43 e.

Stk. 3.

Tilskud efter stk. 2-3 er betinget af Energinet.dk’s tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale

om køb af biogas eller iværksættes egenproduktion af biogas til varmeproduktion, som ikke er

omfattet af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Stk. 4.

Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til

og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50

a.”

11.

§ 50

indsættes efter stk. 6 som et nyt stykke:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal

opgøre omkostninger ved brug og produktion af den biogas, som modtager tilskud efter §§ 43 b-d,

og om hvordan disse skal opgøres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver, der

modtager tilskud efter §§ 43 b-43 d, og producenter af biogas, skal meddele Energinet.dk

oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne efter 1. pkt.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§2

I lov nr. 900 af 4. juli 2013 om fremme af vedvarende energi foretages følgende ændring:

§§ 43 b-d,

som affattet ved § 1, nr. 1, ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3,

6 og 7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

Udkast

................................................................................................................................................. 1

Forslag

................................................................................................................................................. 1

1. Indledning ........................................................................................................................................ 6

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold ..................................................................................... 6

1.2. Baggrund 1.2.1. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære

havvindmølleparker X og Y ............................................................................................................. 7

1.2.2 Indsættelse af definition på biogas ...................................................................................... 8

1.2.3 Ændring af støtteordninger til biogas .................................................................................. 9

2. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................................................................... 10

2.1. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y ........ 10

2.1.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 10

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................................ 11

2.2. Indsættelse af definition på biogas .......................................................................................... 12

2.2.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 12

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................................ 13

2.3 Ikrafttræden af støtteordninger til biogas til transport, procesformål i virksomheder og

varmeproduktion. ........................................................................................................................... 13

2.3.1 Gældende ret ...................................................................................................................... 13

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................................ 13

2.4 Ændring af støtteordninger til biogas - overvågning af overkompensation ............................. 13

2.4.1 Gældende ret ...................................................................................................................... 13

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................................ 15

2.5. Ændring af støtteordninger til biogas - afskæring af støtte til opfyldelse af iblandingskrav for

brændstof til transport .................................................................................................................... 15

2.5.1 Gældende ret ...................................................................................................................... 16

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................................ 16

2.6. Ændring af støtteordninger til biogas - ny ansøgningsprocedure med krav om tilsagn før

indkøb eller produktion af biogas ................................................................................................... 17

2.6.1 Gældende ret ...................................................................................................................... 17

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................................ 17

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ................................................... 18

3.1. Pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y.......................... 18

3.2 Støtteordninger til biogas ......................................................................................................... 18

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ............................................ 19

4.1. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y ........ 19

4.2. Indsættelse af definition på biogas .......................................................................................... 20

4.3. Ændring af støtteordninger til biogas ...................................................................................... 20

4.4. Øvrige økonomiske konsekvenser........................................................................................... 20

4.5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet ....................................................................... 20

5. Administrative konsekvenser for borgerne .................................................................................... 20

6. Miljømæssige konsekvenser .......................................................................................................... 20

7. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................... 21

7.1. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y ........ 21

7.2 Indsættelse af definition på biogas ........................................................................................... 21

7.3. Ændring af støtteordninger til biogas ...................................................................................... 21

8. Hørte myndigheder og organisationer............................................................................................ 22

9. Sammenfattende skema.................................................................................................................. 23

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi (i det

følgende benævnt VE-loven).

Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for

perioden 2012-2020. Aftalen skaber rammerne for Danmarks energipolitiske retning de kommende

år, ligesom aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer i bland

anden vedvarende energi. Som en del af aftalen, blev det besluttet at der i 2020 skal være opstillet

450 MW kystnære havvindmøller i Danmark. Antallet af MW blev ved Vækstaftalen i 2014

reduceret til 350 MW. Der er udpeget seks kystnære havvindmølleområder, Vesterhav Syd,

Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Som udmøntning af

Energiaftalen og Vækstaftalen blev de seks kystnære havvindmølleparker sendt i udbud den 20.

februar 2015. Udbuddet vil blive afgjort i foråret 2016. Der er tale om et multisite-udbud på i alt

350 MW, hvor de seks udpegede kystnære havvindmølleområder er i konkurrence med hinanden.

Der kan bydes på en udbygning inden for de seks områder, som hvert kan udbygges maksimalt 200

MW, bortset fra området ved Bornholm, som maksimalt kan udbygges med 50 MW. Det gives én

koncession med tilhørende tilladelser og bevilling per område. Der forventes, at kunne gives

koncessioner til to havvindmølleparker, som resultat af udbuddet. Formålet med dette lovforslag er

at fastsætte regler om de pristillæg og afregningsvilkår, som skal gælde for de(n) kystnære

havvindmøllepark(er), der vil blive opstillet som resultat af det kystnære havvindmølleudbud.

Reglerne om pristillæg og afregningsvilkår fremgår af udbudsbetingelserne, og med lovforslaget

forslås reglerne lovfæstet i VE-loven.

Regeringen ønsker herudover med lovforslaget at gennemføre dele af Energiaftale 2012, hvorefter

der skal etableres støtteordninger til biogas til transport, procesformål i virksomheder og anden

energianvendelse (varmeproduktion) med ikrafttræden den 1. juli 2016. Støtteordningernes faktiske

gennemførelse har siden 2012 afventet Europa-Kommissionens godkendelse, da støtteordningerne

indeholder statsstøtte. Europa-Kommissionen godkendte støtteordningerne den 16. december 2016.

De foreslående ændringer af støtteordningerne skal sikre, at ordningerne nu træder i kraft under

overholdelse af vilkårene i Europa-Kommissionens afgørelse.

Regeringen ønsker endvidere, at virksomheder direkte i loven kan læse, om deres gasproduktion vil

være berettiget til støtte under biogasstøtteordningerne. Dette sikres ved indsætte en definition af

biogas i loven.

Lovforslaget indeholder endvidere lovtekniske konsekvensrettelser i reglerne om godtgørelse til

visse vindmøller som en følge af nedsættelse og bortfald af godtgørelse og konsekvensrettelser som

følge af, at der i februar 2016 fremsættes et lovforslag til lov om kapitalmarkeder, som ophæver og

erstatter lov om værdipapirhandel m.v.

1.2. Baggrund

1.2.1. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y

I Energiaftalen fra marts 2012 besluttede alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance, at der

i 2020 skal være opstillet 450 MW kystnære havvindmøller i Danmark.

Energiaftalen er en afgørende forudsætning for at kunne dække en stadig større del af

energiforbruget i Danmark med vedvarende energi. Parterne bag aftalen er enige om, at

omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på

troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Aftalen sigter bl.a. mod, at

energi skal gøre Danmark mindre sårbar over for de svingende og stigende priser på fossile

brændsler, som den globale befolkningstilvækst og klodens svindende ressourcer skaber.

Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn

økonomi i vækst. Aftalens initiativer peger bl.a. frem mod et langsigtet mål om at

energiforsyningen i 2050 skal være baseret på vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj

forsyningssikkerhed sikres.

I november 2012 udpegede regeringen og energiforligskredsen på baggrund af Havmølleudvalgets

screening seks områder for kystnære havvindmølleparker, hvor der skulle gennemføres

undersøgelser og udbud for opstilling af havmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg med

tilhørende udbygning af elnettet på land. De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby,

Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Antallet af MW blev ved Vækstaftalen fra juli 2014

reduceret til 350 MW.

Beslutningen om at lade et kystnært udbud indgå som del af det energipolitiske forlig af marts 2012

afspejler et politisk ønske om at holde omkostningerne til udbygningen og dermed borgeres og

virksomheders elregning nede. Det er generelt billigere at bygge kystnært end længere ude på havet,

da havdybderne generelt er lavere og fundaments-omkostningerne dermed mindre. En øget

havdybde fra 10-15 m til 25-30 m kan isoleret set betyde mere end en fordobling af omkostninger

til fundering. Desuden mindskes omkostningerne til drift og vedligehold, når sejltiden ud til

møllerne er kortere. Nettilslutningsomkostningerne vil typisk være lavere.

Udbuddet afholdes som et udbud med forhandling efter reglerne vedrørende koncessioner på

offentlige bygge- og anlægsarbejder i afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter.

De kystnære havvindmølleparker blev sendt i udbud den 20. februar 2015 og offentliggjort ved

udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 039-065965 den 25. februar 2015 som supplement til den

Europæiske Unions Tidende. Endeligt udbudsmateriale forventes, at blive offentliggjort i februar

2016. Der er frist for modtagelse af endeligt bud den 4. april 2016.

Udbuddet er et såkaldt multisite-udbud på 350 MW i alt, hvor tilbudsgivere kan byde på de seks

udpegede kystnære havvindmølleområder. Udbuddet kan vindes af én eller flere tilbudsgivere.

Energistyrelsen vil tildele koncession(er) til de(n) tilbudsgivere som afgiver tilbud, der muliggør

etablering af den største mulige kapacitet inden for rammen af 350 MW til den samlede laveste pris.

Det forventes, at der vil blive etableret to havvindmølleparker.

Udbuddet vil blive afgjort efter fremsættelse af dette lovforslag. Antallet af havvindmølleparker,

deres placering og størrelse (MW) samt de(n) endelige budspris(er) vil derfor ikke være kendt på

tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget. Der er imidlertid behov for så tidligt som muligt i

udbudsprocessen at skabe sikkerhed for potentielle tilbudsgivere om, at Energistyrelsen på vegne af

staten kan indgå en koncessionsaftale koncession med tilhørende tilladelser og bevilling med den

eller de, der vinder udbuddet af kystnære havvindmølleparker. Reglerne om pristillæg og

afregningsvilkår fremgår af udbudsbetingelserne.

Koncessionen er betinget af, at Folketinget vedtager de nødvendige ændringer af VE-loven inden

den 1. juli 2016. I udkastet til udbudsbetingelserne fremgår det, at tildelingen af den senere

koncession mellem Energistyrelsen og vinderen af udbuddet er betinget af, at Folketinget vedtager

de nødvendige ændringer af VE-loven inden den 1. juli 2016.

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker skal notificeres i henhold til EU’s statsstøtteregler.

Udbuddet blev anmeldt den 1. december 2015. Tilsvarende er der derfor også i udbudsbetingelserne

indsat et forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde, hvis udbudsbetingelserne og den

statsstøtte, som der måtte være knyttet til det pristillæg, som vil blive udbetalt til den vindende

tilbudsgiver efter koncessionsaftalen, ikke er godkendt af Europa-Kommissionen senest den 1. juli

2016.

Endeligt er selve udbetalingen af pristillægget, som tidligst vil kunne ske i 2019, hvor de kystnære

havvindmøller tidligst er nettilsluttet, også afhængig af, at der findes en langsigtet

finansieringsløsning af pristillægget, som er i overensstemmelse med Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF-traktaten artikel 30 og 110) og i udbudsbetingelserne er der derfor

ligeledes indsat forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde den 1. juli 2016, hvis der ikke er

opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af

pristillægget for de kystnære havvindmølleparker, som kan accepteres af Europa-Kommissionen.

Hvis ovennævnte forbehold ikke kan fjernes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der

inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

1.2.2 Indsættelse af definition på biogas

Lov om vedvarende energi (VE-loven) indeholder en række definitioner i lovens § 5. Med

lovforslaget indsættes der i § 5 en definition af biogas.

Biogas er gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold.

Biogas i Danmark produceres hovedsagligt af husdyrgødning og andre organiske rest-

og affaldsprodukter.

Indsættelsen af en definition har først og fremmest til hensigt at skabe fornøden klarhed om, hvilke

typer gasproduktion, der kan modtage støtte efter lovens regler om støtte til biogas.

Ændringen vil ikke medføre, at der i praksis sker en ændring i gruppen af støttemodtagere, som er

omfattet af biogasstøtteordningerne. Det skyldes, at den foreslåede definition er i fuld

overensstemmelse med den definition på biogas, som ligger til grund for administrationen af

støtteordningerne til biogas, og som var forudsat i Energiaftalen fra 2012. Det har imidlertid siden

støtteordningernes vedtagelse i 2012 vist sig, at der er et behov for, at denne definition fremgår af

loven, således at de virksomheder, der producerer forskellige former for gas, kan få klarhed over,

hvorvidt de har ret til støtte efter lovens støtteordninger til biogas.

1.2.3 Ændring af støtteordninger til biogas

Folketinget vedtog støtteordningerne til biogas til transport, biogas til procesformål og biogas til

anden energianvendelse (varmeproduktion) ved lov nr. 576 af 18. juni 2012. Støtteordningerne til

biogas er en udmøntning af Energiaftalen fra 2012, som bl.a. har som mål at skabe bedre

rammebetingelser for biogasudbygningen. Dette skal bl.a. ske ved gennem støtteordninger at

forbedre de økonomiske rammevilkår for biogasproduktionen.

Støtteordningerne til biogas indebærer elementer af statsstøtte. Støtteordningerne blev derfor

anmeldt til Europa-Kommissionen i 2012 og har afventet Europa-Kommissionens godkendelse, for

at kunne sættes i kraft.

Siden anmeldelsen af støtteordningerne til Europa-Kommissionen i 2012, har Europa-

Kommissionen vedtaget retningslinjerne for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020,

som trådte i kraft den 1. juli 2014 og erstattede de tidligere gældende EF-retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse. Danmark har i forbindelse med Europa-Kommissionens behandling

af statsstøttesagen forpligtet sig til at gennemføre en række konkrete ændringer i støtteordningerne

til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til anden energianvendelse

(varmeproduktion), eftersom Europa-Kommissionen skulle foretage sin vurdering af

støtteordningernes forenelig med det indre marked efter art. 107, stk. 3, litra c), i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde på grundlag af de gældende retningslinjer for statsstøtte for

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Europa-Kommissionen traf afgørelse om godkendelse af støtteordningerne den 16. december 2016,

jf. statsstøttesag SA.36659 (2013/N) - støtte til alle former for biogasanvendelse B.

Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 indeholder en række vilkår, som de danske

regler om støtteordningerne skal være i overensstemmelse med. Danske regler skal herunder være i

overensstemmelse med de vilkår, som følger af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte

til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Formålet med de foreslåede ændringer af

støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i virksomheder og anden energianvendelse

(varmeproduktion) er at overholde vilkårene i Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december

2015.

Det fremgår af afgørelsen, at Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne til biogas til

transport, procesformål i virksomheder og anden energianvendelse (varmeproduktion) for en 10-

årig periode fra den 1. juli 2016 til den 1. juli 2026. Det foreslås derfor med dette lovforslag, at

støtteordningerne sættes i kraft den 1. juli 2016. Udbetaling af støtte til biogas til transport,

procesformål i virksomheder og anden energianvendelse (varmeproduktion) efter den 1. juli 2026

kræver således, at støtteordningerne forinden er blevet genanmeldt og godkendt af Europa-

Kommissionen efter de statsstøtteregler, der finder anvendelse på dette tidspunkt.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at støtteordningen til biogas til anden energianvendelse kun

kan omfatte støtte til biogas til forskellige former for varmeproduktion. Der er tale om en

præcisering af støtteordningens anvendelsesområde til det, der også ved vedtagelsen af § 43 d var

enighed om, var det primære anvendelsesområde for støtteordningen.

Af afgørelsen fremgår det, at Danmark er forpligtet til at overvåge udviklingen i omkostningerne

for brug og produktion af biogas med henblik på at sikre, at der ikke bliver tale om

overkompensation.

Danmark er endvidere forpligtet til at sikre, at der ikke ydes tilskud til biogas til transport for den

mængde biogas, der anvendes til at opfylde det lovfæstede krav om, at brændstof skal indeholde

minimum 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer.

Danmark er endelig forpligtet til at sikre, at støtteordningerne har den fornødne

tilskyndelsesvirkning, hvilket vil sige, at støtten medvirker til en adfærdsændring hos

støttemodtagerne, som ikke ville være sket uden støttemodtagerne havde modtaget støtten. Det

foreslås derfor, at ændre ansøgningsproceduren for opnåelse af tilskud efter biogas

støtteordningerne således, at Energinet.dk skal give tilsagn om tilskud før tilskudsmodtageren

indgår ubetinget aftale om køb af biogas, eller iværksætter egenproduktion af biogas til det

støtteberettigede formål, og at Energinet.dk i den forbindelse kontrollerer og bekræfter, at der er den

fornødne tilskyndelsesvirkning.

Lovforslaget fremsættes derfor med henblik på, at Danmark kan opfylde sine statsstøtteretlige

forpligtelser i medfør af Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 om godkendelse af

støtteordningerne til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til

varmeproduktion.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y

2.1.1. Gældende ret

VE-lovens § 37 fastsætter pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er

udbudt efter bestemmelserne i § 23.

Efter § 37, stk. 2. ydes pristillæg efter stk. 1 således:

1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et

pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et

pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.

3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et

pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh. 175.

4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013

ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.

Den gældende § 37, stk. 4, i VE-loven fastsætter pristillæg og andre afregningsvilkår for

havvindmølleparken Horns Rev 2, havvindmølleparken Rødsand 2, Anholt Havvindmøllepark og

havvindmølleparken Horns Rev 3.

Efter § 37, stk. 4, ydes pristillæg efter stk. 2 og 3 for en elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der

er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4.

Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Der er således ikke efter de nugældende regler om, hvordan pristillæg ydes til elproduktion, der

produceres i en eller flere af de havvindmølleparker, der er udbudt efter VE-lovens § 23 og den 25.

februar 2015 er offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 039-065965, som supplement

til den Europæiske Unions Tidende.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De kystnære havvindmølleparker blev sendt i udbud den 20. februar 2015. De foreløbige

udbudsbetingelser med udkast til koncessionsaftale blev offentliggjort den 4. maj 2015. En revideret

version af de foreløbige udbudsbetingelser blev offentliggjort den 7. oktober 2015. Efter

forhandling med de prækvalificerede tilbudsgivere forventes det endelige udbudsmateriale

offentliggjort i februar 2016 med frist for endeligt tilbud den 4. april 2016. Det er således først på

dette tidspunkt, at antallet af havvindmølleparker, deres placering og størrelse, samt de(n) endelige

budpris(er) vil være kendt. De(n) endelige budpris(er) skal herefter godkendes af forligskredsen,

inden ministeren kan acceptere tilbuddet(ene), og Energistyrelsen kan indgå koncessionsaftale(er)

med vinderen(erne) og meddele tilladelse efter VE-lovens § 23. Herudover skal Europa-

Kommissionen have statsstøttegodkendt udbuddet og der skal være sikret en finansiering af de

kommende pristillæg inden disse forbehold i aftalen kan bortfalde.

Der er imidlertid behov for så tidligt som muligt i udbudsprocessen at skabe sikkerhed for

potentielle tilbudsgivere om, at energi-, forsynings-, og klimaministeren på vegne af staten kan

indgå en koncessionsaftale med den eller de, der vinder udbuddet af kystnære havvindmølleparker.

Det vurderes, at en eventuel risikopræmie indregnet i det endelige bud vil blive mindre som følge af

tidpunktet for lovforslagets fremsættelse, hvilket kan få en indflydelse på den endelige budspris.

Med lovforslaget foreslås indsat nye bestemmelser i §§ 35 og 37 om pristillæg og andre

afregningsvilkår, der tager højde for udbudsvilkårene for de udbudte kystnære havvindmølleparker.

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker vil ikke være afsluttet før fremsættelsen af

lovforslaget. I lovforslaget er havvindmølleparkernes navn derfor indtil videre angivet som

”havvindmølleparken X” og ”havvindmølleparken Y”, da det forventes, at der vil blive udbygget to

havvindmølleparker. Størrelsen af pristillægget er angivet med X. Antallet af støtteberettigede TWh

er også angivet med X, i det antallet af TWh afhænger af parkernes størrelse.

Under folketingsbehandlingen vil der blive fremsat et ændringsforslag, hvorefter de kystnære

havvindmølleparkers navn angives samt pristillæggets størrelse og antallet TWh der er

støtteberettiget indsættes i lovforslaget.

Koncessionsaftalen er betinget af, at Folketinget senest den 1. juli 2016 vedtager de nødvendige

ændringer af VE-loven med henblik på at sikre koncessionshaveren det pristillæg, der udregnes på

baggrund af som er indeholdt i det endeligt vindende tilbud. Hvis Folketinget ikke vedtager de

nødvendige ændringer senest den 1. juli 2016, bortfalder koncessionen, med mindre der indgås

anden aftale mellem Energistyrelsen og koncessionshaveren.

Udover lovforbeholdet, indeholder udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker to

EU-forbehold, som indebærer, at koncessionsaftalen under visse nærmere omstændigheder kan

bortfalde. Ifølge det ene EU-forbehold er koncessionsaftalen således betinget af, at Europa-

Kommissionen senest den 1. juli 2016 har godkendt udbuddet af de kystnære havvindmølleparker i

medfør af EU´s statsstøtteregler. Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker blev anmeldt til

Europa-Kommissionen den 1. december 2015. Ifølge det andet EU-forbehold er udbetalingen af

pristillægget, som tidligst vil kunne ske fra 2019, også afhængig af at der senest den 1. juli 2016 er

fundet en langsigtet traktatmedholdelig finansieringsløsning af pristillægget af et flertal af

Folketingets partier, og at denne løsning kan accepteres af Europa-Kommissionen.

Hvis ovennævnte forbehold ikke kan fjernes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der

inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

2.2. Indsættelse af definition på biogas

2.2.1. Gældende ret

VE-lovens § 5 fastsætter regler, som angiver en række definitioner på begreber, der anvendes i

loven. Bestemmelsen indeholder ikke en definition af begrebet biogas. Begrebet ”biogas” optræder i

loven i de bestemmelser, der omhandler støtte til forskellig anvendelse af biogas: § 43 a om

elektricitet fra biogas, § 43 b om biogas til transport, § 43 c om biogas til procesformål i

virksomheder og § 43 d om biogas til varmeproduktion, samt de fælles bestemmelser om

administration m.v. for pristillæg og andre ydelser i lovens §§ 50 og 50 a.

I 2012 blev der med Energiaftalen aftalt at udvide støttemulighederne til biogas betragteligt. Der

blev derfor i 2012 vedtaget 4 nye støtteordninger til biogas: støtte til opgradering og rensning af

biogas, støtte til biogas til transport, procesformål i virksomheder og anden energianvendelse

(varmeproduktion). Bestemmelserne og administrationen af dem bygger på en fast antagelse om, at

biogas er gas, der opstår ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Biogas i

Danmark produceres hovedsagligt af husdyrgødning og andre organiske rest- og affaldsprodukter.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lovens § 5, nr. 1 indsættes en definition af begrebet biogas. Ændringen har til

hensigt at skabe fornøden klarhed om, hvilke typer gasproduktion der kan modtage støtte efter

lovens regler om støtte til biogas.

Den foreslåede definition af biogas forudsættes ikke at medføre ændringer i den administrative

praksis for udbetaling af støtte, herunder for den kreds af støtteberettigede modtagere af støtte til

biogas. Det skyldes, at den foreslåede definition er i fuld overensstemmelse med den definition på

biogas, som hidtil har ligget til grund for fortolkningen af lovens bestemmelser om støtteordninger

til biogas.

2.3 Ikrafttræden af støtteordninger til biogas til transport, procesformål i virksomheder og

varmeproduktion.

2.3.1 Gældende ret

Folketinget vedtog støtteordningerne til biogas til transport, biogas til procesformål og biogas til

anden energianvendelse (varmeproduktion) ved lov nr. 576 af 18. juni 2012. Ikrafttræden blev

betinget af Europa-Kommissionens godkendelse, da ordningerne indeholder statsstøtte.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i

virksomheder og varmeproduktion den 16. december 2015. Europa-Kommissionen har godkendt

støtteordningerne for en 10-årig periode fra 1. juli 2016 til 1. juli 2026. Se også ovenfor under afsnit

1.2.3.

Det foreslås med lovforslagets § 3, at støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i

virksomheder og varmeproduktion sættes i kraft den 1. juli 2016.

2.4 Ændring af støtteordninger til biogas - overvågning af overkompensation

2.4.1 Gældende ret

Folketinget vedtog ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af af lov om fremme af vedvarende

energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om energinet.dk, støtteordningerne til

biogas til transport, biogas til procesformål og biogas til anden energianvendelse

(varmeproduktion).

Efter § 5 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk kan energi-, forsynings- og

klimaministeren fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at

dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

De vedtagne regler i lovens §§ 43 b-d om støtteordningerne til biogas indebærer elementer af

statsstøtte, og ikrafttræden af støtteordningerne har derfor afventet Europa-Kommissionens

godkendelse. Europa-Kommissionen traf afgørelse om godkendelse af støtteordningerne den 16.

december 2015 under sagsnummer SA.36659 (2013/N) støtte til al biogasanvendelse B.

Som en følge af, at de vedtagne regler afventede Europa-Kommissionens godkendelse af

støtteordningerne har ministeren ikke udnyttet sin bemyndigelse til at sætte de vedtagne regler i

kraft.

Efter den nugældende § 50, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse

for et af Folketinget nedsat udvalg (Energi-, Forsynings og Klimaudvalget) fastsætte nærmere regler

om, at tilskud til bl.a. biogas skal nedsættes eller bortfalde. Det fremgår af forarbejderne til denne

bestemmelse, der blev indsat ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, at nedsættelse kan ske ved at reducere

tilskuddenes størrelse eller varighed, og at tilskuddene kan nedsættes for at undgå

overkompensation.

De vedtagne, men ikke ikrafttrådte regler om støtteordningerne til biogas til transport, biogas til

procesformål i virksomheder og biogas til varmeproduktion i lov om fremme af vedvarende energi

indeholder ikke regler om overvågning af omkostningerne til produktion og brug af biogas.

Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed, der ejer og driver det overordnede el- og

naturgasnet samt to gaslagre, og hører under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Energinet.dk skal varetage administrationen af reglerne om tilskud til biogas til transport, biogas til

procesformål i virksomheder og biogas til varmeproduktion, herunder beregning og udbetaling af

tilskud. Det sker efter VE-loven.

Enhver, der efter lovens ikrafttræden ønsker at modtage tilskud efter § 43 b-d, skal lade sig

registrere hos Energinet.dk og meddele nødvendige oplysninger af betydning for tildeling af tilskud

til Energinet.dk. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om adgangen til og

den nødvendige dokumentation for at opnå tilskud efter § 43 b-d, og om at producenter af biogas

skal indberette måledata til Energinet.dk, som er nødvendige for beregning af tilskud efter § 43 b-d.

Disse bemyndigelser forventes udmøntet ved bekendtgørelse efter lovforslagets ikrafttræden.

Der er efter gældende ret ikke hjemmel i VE-loven for Energinet.dk til at opgøre omkostningerne

ved produktion og brug af biogas, herunder hvordan de skal opgøres, med henblik på at ministeren

kan vurdere, om de gældende tilskud til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder

og biogas til varmeproduktion kan føre til overkompensation. Der er derfor heller ikke hjemmel til,

at Energinet.dk kan anmode modtagere af støtte til biogas til transport, biogas til procesformål i

virksomheder og biogas til varmeproduktion og biogasproducenter om, at de skal give Energinet.dk

de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne til produktion og brug af biogas til

transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015, at Danmark er forpligtet til

at overvåge, hvordan omkostningerne til produktion og brug af biogas udvikler sig for at sikre, at

der ikke bliver tale om overkompensation.

For støtteordningerne til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system, og renset

biogas, som leveres til et bygasnet i naturgasforsyningslovens § 35 c gælder der også en forpligtelse

til at overvåge, hvordan omkostningerne til produktion og brug af biogas, udvikler sig for at sikre,

at der ikke bliver tale om overkompensation, jf. Europa-Kommissionens afgørelse af 14. november

2013 i statsstøttesag SA.36659 (2013/N) støtte til al biogasanvendelse A. Der er med lovforslag L

52 fremsat i Folketinget i november 2015 fremsat lovforslag, som gennemfører disse krav i lov om

naturgasforsyning.

Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne til biogas til transport, biogas til

procesformål i virksomheder og varmeproduktion for en 10-årig periode fra den 1. juli 2016.

Ændringer i markedet kan betyde, at støtteniveauet inden for denne tidsperiode bliver højere end

forudsat i Europa-Kommissionens afgørelse om godkendelse af støtten. Der vil være tale om

overkompensation, hvor støtteniveauet er for højt, hvis støttemodtagernes samlede nettoudgifter ved

anvendelse af biogas, inklusive støtte, er lavere end de alternative udgifter, eksempelvis brug af

naturgas. Hvis dette bliver tilfældet, vil det være nødvendigt at nedsætte støtten. Det vil energi-,

forsynings- og klimaministeren kunne gøre enten ved regler fastsat af ministeren efter forelæggelse

for et af Folketinget nedsat udvalg (Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget), jf. § 50, stk. 5 i lov om

fremme af vedvarende energi eller ved at fremsætte lovforslag for Folketinget herom.

Med lovforslaget foreslås derfor indsat en bemyndigelse i VE-loven for energi-, forsynings- og

klimaministeren til at fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre omkostningerne til

produktion og brug af biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion, og om

hvordan disse omkostninger skal opgøres.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at enhver, der

modtager støtte efter VE-lovens § 43 b-d og producenter af biogas, skal give Energinet.dk

oplysninger, som er nødvendige for at opgøre produktionsomkostningerne for biogas. Herved vil

der kunne sikres det fornødne grundlag for at kunne foretage en vurdering af, om støtteordningerne

kan føre til overkompensation.

2.5. Ændring af støtteordninger til biogas - afskæring af støtte til opfyldelse af iblandingskrav for

brændstof til transport

2.5.1 Gældende ret

Folketinget vedtog støtteordningerne til biogas til transport, biogas til procesformål og biogas til

anden energianvendelse (varmeproduktion) ved § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012.

Støtteordningerne til biogas indebærer elementer af statsstøtte, og ikrafttræden af støtteordningerne

har derfor afventet Europa-Kommissionens godkendelse. Europa-Kommissionen traf afgørelse om

godkendelse af støtteordningerne den 16. december 2016 under sagsnummer SA.36659 (2013/N)

støtte til al biogasanvendelse B.

Der kan efter den vedtagne, men ikke ikrafttrådte bestemmelse i § 43 b, stk. 2, ydes et grundtilskud

på 39 kr. pr. solgt gigajoule biogas til brug for transport. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på

26 kr. pr. solgt gigajoule og et tilskud på 10 kr. pr. solgt gigajoule biogas til brug for transport, jf. §

43 b, stk. 3. Tilskuddene reguleres efter lovens § 43 e. Tilskuddene ydes til den, der sælger

biogassen til transport til en slutbruger.

Iblandingskravet i § 3, stk. 1 i biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 21/06/2011,

gennemfører direktiv nr. 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer

og andre fornyelige brændstoffer til transport. Enhver virksomhed, som importerer eller producerer

mineralsk benzin eller dieselolie, er forpligtet til at sikre, at mindst 5,75 pct. af virksomhedens

samlede årlige salg af brændstof til landtransport målt efter energiindhold, udgøres af bæredygtige

biobrændstoffer.

Den vedtagne, men ikke ikrafttrådte bestemmelse i VE-lovens § 43 b om støtte til biogas i transport

indeholder ikke begrænsninger i forhold til, hvilken biogas til transport, der kan modtage støtte. Der

er således ikke hjemmel til, at undtage den biogas, der anvendes til opfyldelse af iblandingskravet

fra at modtage tilskud efter lovens § 43 b.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget medfører, at der ikke vil kunne opnås støtte til den mængde biogas, som anvendes til

opfyldelse af kravet om at transportbrændstof skal indeholde 5,75 pct. biobrændstof, jf.

lovforslagets § 1, nr. 10, som vedrører VE-lovens § 43 b, stk. 4.

Ændringsforslaget følger af Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 i statsstøttesag

SA.36659 (2013/N) støtte til al biogasanvendelse B, jf. afsnit 1.2.3 ovenfor.

Det følger af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi

2014-2020 pkt. 114, at støtte, som ydes til biobrændstoffer, der er underlagt et EU-bestemt

iblandingskrav, ikke anses for at højne miljøbeskyttelsesniveauet og derfor ikke kan betragtes som

forenelig med det indre marked. Danmark har derfor i forbindelse med Europa-Kommissionens

godkendelse af støtteordningen til biogas til transport, derfor forpligtet sig til at sikre, at der ikke vil

kunne modtages støtte til den mængde biogas, som anvendes til at opfylde det lovfæstede

iblandingskrav for transportbrændstoffer.

2.6. Ændring af støtteordninger til biogas - ny ansøgningsprocedure med krav om tilsagn før

indkøb eller produktion af biogas

2.6.1 Gældende ret

Der kan efter VE-lovens §§ 43 b-d ydes tilskud til salg af biogas til transport, brug af biogas til

procesformål i virksomheder og brug af biogas til varmeproduktion.

De vedtagne, men ikke ikrafttrådte, bestemmelser i VE-lovens §§ 43 b-d om støtte til biogas til

transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion indeholder ikke krav om forudgående

ansøgning, før der kan udbetales støtte. Der er heller ikke krav om, at den potentielle støttemodtager

ikke må sælge biogas til transport, eller anvende biogas til procesformål i virksomheder eller til

varmeproduktion for at blive berettiget til at modtage støtte.

Der er således ikke hjemmel i loven til, at der kan stilles krav om forudgående ansøgning, hvor det

bl.a. tilkendegives, at støtteansøgeren ikke allerede sælger biogas til transport, anvender biogas til

procesformål i virksomheden eller til varmeproduktion. Alle støttemodtagere, som i øvrigt

overholder betingelserne i bestemmelserne, vil således kunne modtage støtte, uanset hvornår det

støtteberettigede salg eller anvendelse af biogas er påbegyndt.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget medfører, at støtte til biogas til transport, procesformål i virksomheder og

varmeproduktion af biogas i alle tilfælde gøres betinget af, at Energinet.dk har givet tilsagn om

tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om at købebiogas, eller inden der iværksættes

egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, som vedrører

VE-lovens §§ 43 b, stk. 6, 43 c, stk. 6 og 43 d, stk. 6. Energinet.dk vil i den forbindelse skulle

kontrollere og bekræfte, at der er den fornødne tilskyndelsesvirkning.

Afgrænsningen foreslås defineret for hver af de tre ordninger i lovforslagets § 1, nr. 10. For biogas

til transport vil støttemodtageren således skulle ansøge om Energinet.dk’s tilsagn, inden der indgås

ubetinget aftale om køb af biogas til brug for salg til transport, eller iværksættes egenproduktion af

biogas til brug for salg til transport. For biogas til procesformål i virksomheder og varmeproduktion

vil støttemodtageren skulle indhente Energinet.dk’s tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om

køb af biogas, eller iværksættes egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål.

Ændringsforslagene er en følge af Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015

(statsstøttesag SA.36659 (2013/N) støtte til al biogasanvendelse B.) om godkendelse af

støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion, som

indeholder vilkår om, at støtten ydes på basis af et ansøgningsskema. Vilkåret skyldes, at Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 generelt

forudsætter, at der skal foreligge en ansøgning om støtte forud for, at projektet er påbegyndt, jf. bl.a.

pkt. 50 i retningslinjerne. Den ændrede ansøgningsprocedure foreslås indsat i loven, dog således at

der indsættes et krav om tilsagn om tilskud, inden den støtteberettigede aktivitet påbegyndes, og

ikke blot et krav om, at ansøgning er indgivet. Ved denne udvidelse af kravet fra ansøgning til

tilsagn sikres bl.a., at støtteberettigede aktiviteter ikke påbegyndes i tillid til en støtte, som alligevel

ikke kan opnås. Forslaget skal således medvirke til at sikre og dokumentere, at det alene er

støtteberettigede aktiviteter, som ikke ville blive gennemført uden støtte, som rent faktisk kan

oppebære støtte.

Der er med lov nr. 744 af 6. januar 2015 indsat en lignende bestemmelse for så vidt angår støtte til

elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, jf. VE-lovens § 43 a,

stk. 8.

Hvis der er indgået en ubetinget aftale eller iværksat egenproduktion af biogas, uden at der er

opnået tilsagn fra Energinet.dk, anses støttemodtageren for at have tilkendegivet, at projektet kan

gennemføres uden støtte. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y

De foreslåede ændringer kan medføre en forøgelse af Energinet.dk’s opgaver i forbindelse med den

administration af pristillæg, som Energinet.dk allerede varetager efter gældende ret. Det er

forventningen, at Energinet.dk vil afholde omkostningerne hertil på samme måde, som Energinet.dk

i dag afholder omkostninger i forbindelse med administration af PSO-finansierede pristillæg efter

VE-loven. Det betyder, at omkostninger til administration vedrørende udbetaling af pristillæg til

vindende tilbudsgivere forventes afholdt inden for Energinet.dk’s eksisterende nettariffer.

3.2 Støtteordninger til biogas

Folketinget vedtog støtteordningerne til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder

og biogas til varmeproduktion, ved lov nr. 576 af 18. juni 2012. De økonomiske konsekvenser for

det offentlige blev anslået i bemærkninger til lovforslaget L 182, jf. Folketingstidende 2011-12 (2.

samling), A, L 182, side 25.

Ikrafttræden blev betinget af Europa-Kommissionens godkendelse, da ordningerne indeholder

statsstøtte. Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne til biogas til transport, biogas til

procesformål i virksomheder og biogas til varmeproduktion den 16. december 2015.

Da støtteordningerne til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til

varmeproduktion, som nævnt ikke er trådt i kraft, er der ikke som ventet i 2012 udbetalt støtte under

disse ordninger. Staten har derfor opnået en besparelse i forhold til de konsekvenser, der var

forudsat i 2012.

Ikrafttræden af støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i virksomheder og

varmeproduktion med dette lovforslag medfører dels direkte udgifter for statskassen til tilskud og

administration af støtteordningerne og dels et provenutab i det omfang, der fortrænges

afgiftsbelagte fossile brændsler. Tilskud, administrationsomkostninger og provenutab indeholdes

indenfor bevillingsrammen på finansloven, se skema nedenfor.

Lovforslaget har administrative konsekvenser for det offentlige. Det skyldes, at lovforslaget giver

mulighed for, at Energinet.dk i henhold til regler udstedt af energi-, forsynings- og klimaministeren

foretager nærmere angivne opgørelser af omkostningerne ved produktion og tilførsel af biogas.

Dette kan medføre en forøgelse af Energinet.dk’s opgaver i forbindelse med administrationen af

tilskud.

Det skyldes endvidere, at lovforslaget vil indebære, at Energistyrelsen skal udstede administrative

regler om støtteordningerne til biogas, og at Energistyrelsen skal vurdere støtteordningerne til

biogas med henblik på at foretage en vurdering af, om der foreligger overkompensation.

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for Energinet.dk og Energistyrelsen, som forventes

afholdt inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller

kommuner.

2016

Udgifter til

67,2

tilskud til biogas

til transport,

procesformål i

virksomheder og

varmeproduktion.

Mio. kr. (2015-

priser)

2017

70,5

2018

70,7

2019

68,4

2020

64,4

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, der vinder retten til at

opføre havvindmølleparkerne. Den vindende koncessionshaver vil opnå støtte på op mod 70 øre pr.

kWh i de første 50.000 fuldlasttimer. Hvis samtlige 350 MW bliver opført, betyder dette en samlet

støtte på 6-7 mia. kr. (løbende priser) i perioden 2019-2030. Der er dog mulighed for, at støtten

bliver lavere end de 70 øre pr. kWh som følge af konkurrence om udbuddet. Denne støtte vil blive

finansieret over PSO-betalingen.

Forslaget forventes også at have en generel positiv virkning for den danske havvindmøllebranche

samt relaterede erhverv i form af flere ordrer.

For det øvrige erhvervsliv vil forslaget medføre højere PSO-udgifter. Denne meromkostning

afbødes dog af den erhvervsrettede PSO-lempelse, som blev vedtaget i forbindelse med

Vækstaftalen i juli 2014 samt tilskudsordningen til lempelse af PSO-udgifter til elintensive

virksomheder, som åbnede for ansøgninger den 10. september 2015. Meromkostningen for den

enkelte virksomhed vil i høj grad være afhængig af virksomhedens elforbrug.

4.2. Indsættelse af definition på biogas

Indsættelse af en definition på biogas forventes ikke at medføre hverken økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.3. Ændring af støtteordninger til biogas

Ikrafttræden af reglerne om støtteordninger til biogas til transport, procesformål i virksomheder og

varmeproduktion vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilskudsordningerne vil give

mulighed for, at virksomheder kan modtage et økonomisk tilskud, der forbedrer virksomhedens

økonomiske situation. Tilskudsordningerne er frivillige, og forudsætter at der indgives ansøgning

om støtte.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget

indeholder bemyndigelser til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan udstede regler, som

forventes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.4. Øvrige økonomiske konsekvenser

4.5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes alene at have administrative konsekvenser, for de virksomheder, der vinder

retten til at opføre havvindmølleparker i kraft af større aktiviteter i virksomhederne. Dette må dog

anses som en positiv følgeeffekt af, at de pågældende virksomheder har vundet udbuddet og derfor

må påregne øgede administrative aktiviteter.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

For de kystnære havvindmølleparker vil lovændringen isoleret set ikke have nogen miljømæssige

konsekvenser. Lovforslaget vil dog muliggøre opførelsen af en eller flere af de seks kystnære

havvindmølleparker, som kan påvirke miljøet væsentligt. Der er imidlertid udarbejdet VVM-

redegørelser for samtlige seks kystnære havvindmølleparker.

Havvindmølleparkernes etablering vil først og fremmest have betydning for det danske CO2-

udslip, idet elektricitet produceret fra parkerne, bl.a. vil fortrænge elektricitet produceret ved fossile

brændsler. I forbindelse med Energiaftalen 2012 blev det vurderet, at udbygningen med 350 MW

kystnær vindkapacitet i 2020, når fuldt indfaset, vil reducere CO2-udledningen med ca. 0,75 mio.

tons årligt.

Lovforslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser, i det støtteordningerne til

biogas bidrager til øget anvendelse af biogas, som derved fortrænger fossile energiformer.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker X og Y

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker blev anmeldt til Europa-Kommissionen den 1.

december 2015 efter EU’s statsstøtteregler. Bestemmelserne i forslaget om de kystnære

havvindmølleparker vil først kunne blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af

Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Europa-Kommissionen har rettet sin opmærksomhed mod, at den danske PSO-betaling pålægges al

elektricitet, der forbruges, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i udlandet, men at

den udenlandsk producerede elektricitet ikke har adgang til de støtteordninger, som betalingen

finansierer. Der er fundet en midlertidig løsning på sagen ved, at Danmark i forbindelse med

Europa-Kommissionens behandling af sagerne har givet tilsagn om at gennemføre pilotudbud af 20

MW solcelleanlæg i 2015-2016, hvor minimum 2,4 MW skal åbnes op for producenter beliggende i

andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Det er dog endnu

ikke er afklaret, hvordan spørgsmålet om den potentielle diskrimination af udenlandsk elektricitet

løses efter 2016.

Koncessionen er derfor endvidere betinget af, at der er opnået enighed blandt et flertal af

Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for de kystnære

havvindmølleparker, og at Europa-Kommissionen har accepteret denne løsning. Hvis der ikke er

fundet en traktatmedholdelig finansieringsløsning for indgåelsen af koncessionsaftale, vil

koncessionsaftalen være betinget af, at der er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier

om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for de kystnære havvindmølleparker, og at

Europa-Kommissionen har accepteret denne løsning senest den 1. juli 2016. Hvis dette forbehold

ikke kan fjernes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der inden for de gældende

udbudsregler kan indgås anden aftale.

7.2 Indsættelse af definition på biogas

Indsættelse af en definition på biogas har ingen EU-retlige konsekvenser

7.3. Ændring af støtteordninger til biogas

Forslaget skal sikre, at Danmark kan overholde sine statsstøtteretlige forpligtelser, jf. nærmere

afsnit 1.2.3 ovenfor.

Folketinget vedtog støtteordningerne til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder

og biogas til anden energianvendelse (varmeproduktion), ved lov nr. 576 af 18. juni 2012.

Ikrafttræden blev betinget af Europa-Kommissionens godkendelse, da ordningerne indeholder

statsstøtte. Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne til biogas til transport, biogas til

procesformål i virksomheder og biogas til varmeproduktion den 16. december 2015.

Støtteordningerne blev anmeldt til Europa-Kommissionen efter de tidligere gældende EF-

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse, som er erstattet af Europa-Kommissionens

retningslinjer for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, der trådte i kraft den 1. juli

2014.

Støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i virksomheder og anden anvendelse er

godkendt af Europa-Kommissionen i medfør af de gældende retningslinjer. Lovforslaget er med til

at sikre overholdelse af vilkår i Europa-Kommissionens afgørelse om godkendelse af

støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion, jf.

statsstøttesag SA.36659 (2013/N) støtte til al biogasanvendelse B, som beskrevet nærmere i afsnit

1.2.3 ovenfor.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget om ændring af lov om fremme af vedvarende har været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk

Arkitektforening, Arla Foods, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på

Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Biogasteknik A/S,

Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bureau

Veritas, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden,

Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde (BIPS), Byggeriets Evaluerings

Center, Bygherreforeningen i Danmark, Bånlev Biogas A/S, CEPOS, CEVEA, CO2frit. dk, CO-

industri, Concito, DAKA DENMARK A/S, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og

Metrologifond), Danfoss, Danmarks Jæ- gerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks

Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,

Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA),

Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk

Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Metal, Dansk

Iværksætterforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater,

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Biobrændsel- og Kulimportørers

Association (DBKA), Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVAK, Datatilsynet, De Frie

Energiselskaber, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DGE Miljø- og

Ingeniørfirma, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DONG E&P,

DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU – Afdelingen for vindenergi,

Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum

Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, ENVO

Group A/S, E. ON Danmark A/S, European Solar Farms, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske solcelleejere, Forende Danske El-bilister, Foreningen

Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for

Slutbrugere af Energi, Forskning og Pension, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR

Danske Revisorer, Gaia Solar A/S, Green Force Company, Greenpeace, Green Ways, GrønGas A/S,

GTS (Godkendt teknologisk Service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR A/S, HOFOR Vind

A/S, HSWind ApS, Håndværksrådet, Indukraft sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen

i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og

Teglværksforeningen, KL, KL-Økonomisk sekretariat, KommuneKredit, Den Kooperative

arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen), K2 Management, KTO –

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Københavns

Kommune Teknik- og Miljøforvaltning, Københavnskommune - Økonomiforvaltning, Landbrug &

Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA

Center, Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Mærsk Olie og Gas

A/S, Mærsk Drilling, National Center for Fødevarer og Jordbrug, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S,

NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Det Norske Veritas, Olie Gas

Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Realkreditrådet, Realkreditforeningen,

Reel Energi Oplysning (REO), RenewEnergy A/S, Ribe Biogas A/S, Sammenslutningen af danske

elforbrugere (SDE), SE, Skatteborgerforeningen, Skattefaglig Forening, Solar Elements A/S,

Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Solia, Solrød Biogas, Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil

A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, THYmøllen Aps, Frie og

Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Varmepumpefabrikantforeningen,

Vattenfall A/S, Vattenfall Vindkraft A/S, VE-BYG, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og

ElTekniske Leverandørers Brancheforening, Vendia Solar System ApS, Verdens Skove, Vestas

Wind Systems A/S, Viasol, Videncenter for energibesparelse i bygninger, Videncentret for

Landbrug, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, wpd offshore Denmark A/S, WWF

Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Øgede udgifter for

Energinet.dk i forbindelse

med administration af

tilskudsordningerne til

biogas til transport,

procesformål i

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Tilskudsordningerne til

biogas til transport,

procesformål i virksomheder

og varmeproduktion vil

forbedre de

støttemodtagende

virksomheders økonomiske

vilkår.

Forslaget vil have

erhvervsøkonomiske

konsekvenser for de

virksomheder, der vinder

retten til at opføre

havvindmølleparkerne.

For det øvrige erhvervsliv vil

forslaget medføre højere

PSO-udgifter på

gennemsnitligt 240 mio. kr.

årligt (2015-priser) i 2019-

2031.

Ingen.

virksomheder og

varmeproduktion samt for

administration af pristillæg.

Forøgelse af opgaver for

Energistyrelsen og

Energinet.dk i forbindelse

med administration af

tilskudsordningerne til

biogas til transport,

procesformål i

virksomheder og

varmeproduktion samt for

administration af pristillæg.

Ingen.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke

at have administrative

konsekvenser for

erhvervslivet. Ved

anvendelse af de foreslåede

bemyndigelser til at

fastsætte nærmere regler

om indhentelse af

oplysninger om

prouktionsomkostninger for

biogas, kan disse potentielt

medføre administrative

byrder for støttemodtagere

og deres

biogasleverandører.

Forslaget forventes at

have administrative

konsekvenser for de

virksomheder, der vinder

retten til at opføre

havvindmølleparker i kraft

af større aktiviteter i

virksomhederne. Dette må

dog anses som en positiv

følgeeffekt af, at de

pågældende virksomheder

har vundet udbuddet og

derfor må påregne øgede

administrative aktiviteter.

Miljømæssige

konsekvenser

Lovforslaget vurderes at

have positive miljømæssige

konsekvenser, idet

støtteordningerne til biogas

bidrager til øget anvendelse

af biogas, som derved

fortrænger fossile

energiformer og nedbringer

drivhusgasudledningen ved

gødningshåndtering i

landbruget.

Havvindmølleparkernes

etablering vil først og

fremmest have betydning for

det danske CO2-udslip, idet

elektricitet produceret fra

parkerne, bl.a. vil fortrænge

elektricitet produceret ved

fossiler brændsler.

Ingen.

Administrative

Ingen.

konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er med til at sikre overholdelse af vilkår i

Europa-Kommissionens afgørelse om godkendelse af

støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i

virksomheder og varmeproduktion af 16. december 2015, jf.

statsstøttesag SA.36659 (2013/N) støtte til al

biogasanvendelse B.

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker blev anmeldt

til Europa-Kommissionen den 1. december 2015 efter EU’s

statsstøtteregler. Bestemmelserne i forslaget om de

kystnære havvindmølleparker vil først kunne blive sat i

kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af

Europa-Kommissionens godkendelse efter

statsstøttereglerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

VE-lovens § 5 indeholder en række definitioner, bl.a. indeholder bestemmelsen en definition af

biomasse. VE-loven indeholder ikke en definition af biogas.

Begrebet ”biogas” anvendes i loven i de bestemmelser, der omhandler støtte til forskellig

anvendelse af biogas: §§ 43 a om elektricitet fra biogas, 43 b om biogas til transport, 43 c om

biogas til procesformål i virksomheder og 43 d om biogas til varmeproduktion, samt de fælles

bestemmelser om administration m.v. for tilskud i lovens §§ 50 og 50 a.

I den administrative praksis for udbetaling af støtte efter disse bestemmelser lægges følgende

definitionen af biogas til grund: Biogas er gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af organisk

stof under iltfrie forhold.

Konkret fremstilles biogas ved iltfri nedbrydning af for eksempel gylle, slam fra renseanlæg,

energiafgrøder eller organisk affald. Metan (CH

) og kuldioxid (CO

) udgør de væsentligste

komponenter i biogas. Biogas i Danmark produceres hovedsageligt af husdyrgødning og andre

organiske rest- og affaldsprodukter.

Det foreslås, at der i lovens

§ 5, nr. 1,

indsættes en definition af biogas, hvorefter biogas er ”Gas

dannet ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold.”

Definitionen foreslås indsat i loven med henblik på at skabe fornøden klarhed om, hvilke typer

gasproduktion der kan søges om støtte til efter lovens regler om støtte til biogas. Forslaget skal

dermed forbedre de støtteberettigede virksomheders retstilling ved, at de allerede inden tidspunktet

for en konkret støtteansøgning ved, om det vil være muligt at modtage støtte.

Den foreslåede definition af biogas forudsættes ikke at medføre ændringer i den administrative

praksis for udbetaling af støtte, herunder for den kreds af støtteberettigede modtagere af støtte til

biogas. Det skyldes, at den foreslåede definition er i fuld overensstemmelse med den definition på

biogas, som hidtil har ligget til grund for fortolkningen af lovens bestemmelser om støtteordninger

til biogas.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. forslås

ophævet og erstattet af lov om kapitalmarkeder. Forslag til lov om kapitalmarkeder forventes

fremsat i februar 2016 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2017.

VE-lovens § 14, stk. 2, 2. pkt., indeholder en henvisning til lov om værdipapirhandel, og det

foreslås derfor, at bestemmelsens henvisning til lov om værdipapirhandel erstattes med lov om

kapitalmarkeder.

Til nr. 3

Den gældende § 35, stk. 3, i VE-loven, omhandler tilfælde, hvor der ikke ydes betaling for

produktionstab som følge af nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion, som er

påbudt af Energinet.dk efter VE-lovens § 34, stk. 3.

Ifølge det gældende i § 35, stk. 3, 2. pkt., som vedrører Anholt Havvindmøllepark og

havvindmølleparken Horns Rev 3, ydes der ikke betaling ved nedregulering af

havvindmølleparkerne i timer, hvor den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

ikke er positiv, og der ikke ydes pristillæg, jf. VE-lovens § 37, stk. 6.

§ 35, stk. 3,

i VE-loven, foreslås ændret således, at bestemmelsen også omfatter de kystnære

havvindmølleparker i X og Y opstillet efter afholdelse af det kystnære udbud. Den foreslåede

ændring afspejler de økonomiske vilkår for afregning i udbudsbetingelserne for de kystnære

havvindmølleparker, hvor det fremgår, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor

markedsprisen ikke er positiv.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således ses i sammenhæng med forslag om

ændring af § 37, stk. 7, hvorefter der for de kystnære havvindmølleparker »X« og »Y«, ikke ydes

pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Til nr. 4 og 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har i medfør af VE-lovens § 43, stk. 3, nr. 1, bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om nedsættelse og bortfald af godtgørelsen på 2,3 øre pr. kWh, som

angivet i § 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3 og § 38, stk. 4. Energistyrelsen har efter bemyndigelse i medfør

af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

ved bekendtgørelse nr. 1401 af 3. december 2015 om justering af godtgørelse til visse vindmøller

nedsat godtgørelsen som angivet i lovens § 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3 og § 38, stk. 4 fra 2,3 øre pr.

kWh til 1,8 kWh. Endvidere er godtgørelsen blevet tidsbegrænset således, at den kan modtages i 20

år fra tidspunktet for nettilslutning.

Idet godtgørelsens størrelse er lovfæstet foreslås det af ordensmæssige årsager, at lovens § 35 a,

stk. 4, og § 36, stk. 3, ændres som en konsekvens af ændring af godtgørelsens størrelse, som fastsat

ved bekendtgørelse nr. 1404 af 3. december 2015.

Til nr. 6

Den gældende § 37 i VE-loven omhandler pristillæg til elektricitet produceret af havvindmøller,

som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23.

Med forslaget til tilføjelse af et nyt

nr. 5

nr. 6

§ 37, stk. 2,

i VE-loven, foreslås at der udbetales

pristillæg til elektricitet fra de kystnære havvindmølleparker »X« og »Y«, som er godkendt af

forligskredsen bag Energiaftalen 2012.

Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

(dvs. spotprisen på det nordiske elmarked benævnt Nordpool) tilsammen udgør »x« øre for

havvindmølleparken X og »x« øre for havvindmølleparken Y. Da størrelsen på pristillægget endnu

ikke er kendt på høringstidspunktet, foreslås pristillægget indtil videre indsat i loven med et »x«.

Beløbet vil blive indsat, når dette kendes, dog senest forud for tredjebehandlingen af det fremsatte

lovforslag.

Til nr. 7

Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes for havvindmølleparken Horns Rev 2 og havvindmølleparken

Rødsand 2 et pristillæg for en elproduktion på 10 TWh og for Anholt Havvindmøllepark og

havvindmølleparken Horns Rev 3 ydes et pristillæg for en elproduktion på 20 TWh.

Den gældende § 37 regulerer således de pristillæg for elproduktion fra havvindmølleparker, der

hidtil er realiseret efter afholdelse af EU-udbud, og som udmønter de vilkår, der er meddelt ved

koncession.

§ 37, stk. 4,

foreslås ændret således, at bestemmelsen tillige omfatter regler om betaling af

pristillæg for den el, der eventuelt måtte blive produceret i de kystnære områder, hvori der er

etableret en eller flere af de havvindmølleparker, der er omfattet af udbuddet.

Havvindmølleparkerne vil kunne blive etableret i seks områder ved Vesterhav Syd, Vesterhav

Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm.

Da navnet, beliggenheden eller størrelsen på de enkelte parker endnu ikke er kendt på

høringstidspunktet, foreslås navnet og antallet på TWh indtil videre indsat således, at der ydes »x«

TWh for havvindmølleparken »X« og »x« TWh for havvindmølleparken »Y«.

Navnet på havvindmølleparkerne og antallet af TWh vil blive indsat, når det kendes, dog senest

forud for Folketingets tredjebehandling af det fremsatte lovforslag. Det støtteberettigede antal TWh

vil blive fastlagt på baggrund af det eller de vindende tilbud ved tildelingen af koncessionen.

Antallet af TWh beregnes på følgende måde: antallet af MW*50.000 FLT (fuldlasttimer)/

1.000.000.

Ifølge udbudsbetingelserne skal koncessionshaveren inden den 1. januar 2021 tilslutte den eller de

kystnære havvindmølleparker, der er omfattet af det vindende tilbud, til det kollektive elnet. I

ændringsforslaget henvises derfor til det foreslåede § 37, stk. 2, nr. 5 og nr. 6.

For samtlige havvindmølleparker omfattet af § 37, inklusiv som foreslået de udbudte kystnære

havvindmølleparker X og Y, gælder endvidere, at pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet for

havvindmølleparkens nettilslutning.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker

herudover indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion kan nedsættes, hvis parken

ikke er nettilsluttet før den 1. januar 2021. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er

nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,1 TWh. For

hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af parkens kapacitet, vil

den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,1 TWh. Ved

vurderingen af hvor stor en del af parkens kapacitet, der er nettilsluttet, vil en mølles kapacitet blive

medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det kollektive

elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen

ud af drift.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for

nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne

omstændigheder. Det kan f.eks. være nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som

forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end

det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Det kan endvidere også være forhold, der opstår

uden koncessionshaverens skyld, og over hvilke koncessionshaveren ikke er herre, f. eks. krig,

usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal

dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan

kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne

alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte

TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den

mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

Til nr. 8 og 9.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har bemyndigelse i VE-lovens § 43, stk. 3, nr. 1, til at

fastsætte nærmere regler om nedsættelse og bortfald af godtgørelsen på 2,3 øre pr. kWh som

angivet i § 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3 og § 38, stk. 4. Energistyrelsen har efter bemyndigelse i medfør

af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

ved bekendtgørelse nr. 1401 af 3. december 2015 om justering af godtgørelse til visse vindmøller

nedsat godtgørelsen som angivet i lovens § 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3 og § 38, stk. 4 fra 2,3 øre pr.

kWh til 1,8 kWh. Endvidere er godtgørelsen blevet tidsbegrænset således, at den kan modtages i 20

år fra tidspunktet for nettilslutning.

Idet godtgørelsens størrelse er lovfæstet foreslås det af ordensmæssige årsager, at lovens

§ 38, stk.

§ 43, stk. 3, nr. 1

ændres som en konsekvens af ændring af godtgørelsens størrelse ved

bekendtgørelse nr. 1404 af 3. december 2015.

Til nr. 10

§§ 43 b-d blev oprindeligt indsat i VE-loven ved § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og

lov om Energinet.dk (Støtte til vindmølle på land, biogas og eksisterende industrielle

kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som opfølgning på

Energiaftalen af 22. marts 2012.

Støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion

indebærer elementer af statsstøtte, og reglernes ikrafttræden har derfor afventet Europa-

Kommissionens godkendelse. Europa-Kommissionen har den 16. december 2015 truffet afgørelse

om godkendelse af støtteordningerne. Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne for en

10-årig periode fra den 1. juli 2016 til den 1. juli 2026.

Udbetaling af støtte til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion efter

den 1. juli 2026, kræver således, at støtteordningerne forinden er blevet genanmeldt og godkendt af

Europa-Kommissionen efter de statsstøtteregler, der finder anvendelse på dette tidspunkt.

Da §§ 43 b-43 d ikke er sat i kraft, nyaffattes bestemmelserne af lovtekniske grunde.

§ 43 b

Forslaget til § 43 b fastsætter regler om tilskud til salg af biogas til brug for transport.

Den nærmere regulering af tilskudsordningen forventes udmøntet ved bekendtgørelse, jf.

bemyndigelserne i lovens §§ 50 og 50 a. Der forventes bl.a. at blive fastsat administrative regler om

ansøgningsprocedure og om bæredygtighedskrav for den biomasse, der anvendes til produktionen af

den støtteberettigede biogas.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilskud gives alene til salg af biogas direkte til en

slutbruger til transport. Biogas, som er opgraderet og indgår i naturgassystemet sammen med

naturgas, kategoriseres efter opgraderingen som naturgas og er ikke berettiget til støtte efter

bestemmelsen.

Administrationen af tilskuddene foreslås som for de øvrige tilskud varetaget af Energinet.dk, jf.

lovens § 50 a.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt gigajoule biogas til brug for

transport.

Det foreslås i

stk. 3,

at der udover grundtilskud efter stk. 2 ydes to tilskud på henholdsvis 26 kr. pr.

gigajoule solgt biogas og 10 kr. pr. gigajoule solgt biogas. Disse to tilskud reguleres efter § 43 e,

som dels indeholder en særlig regulering af tilskuddet på 26 kr. pr. solgt gigajoule, dels indeholder

en aftrapning af tilskuddet på 10 kr. pr. solgt gigajoule Der henvises til bemærkningerne til § 43 e

nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

indebærer, at det ikke vil være muligt at modtage støtte under

støtteordningen til biogas til transport for den mængde biogas, der anvendes til at opfylde det

lovfæstede iblandingskrav for transportbrændstoffer, jf. § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 674 af

21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer med senere ændringer.

Iblandingskravet i § 3, stk. 1, i biobrændstofloven gennemfører direktiv 2009/28/EF om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. Enhver virksomhed, som importerer eller

producerer mineralsk benzin eller dieselolie, er forpligtet til at sikre, at mindst 5,75 pct. af

virksomhedens samlede årlige salg af brændstof til landtransport målt efter energiindhold, udgøres

af bæredygtige biobrændstoffer.

Virksomheden kan alene medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers

bæredygtighed fastsat i medfør af biobrændstoflovens § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved

udgangen af hvert kalenderår. Bæredygtigt biobrændstof kan eksempelvis være biogas, der er

produceret i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 301 af 25. marts 2015 om

bæredygtig produktion af biogas.

Det følger imidlertid af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte for miljøbeskyttelse og

energi 2014-2020, pkt. 114, at Europa-Kommissionen ikke anser statsstøtte for forenelig med det

indre marked, hvis støtten ydes til opfyldelse af et EU-bestemt iblandingskrav for biobrændstoffer.

Danmark er derfor, i medfør af Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 om

godkendelse af støtteordningen til biogas til transport, forpligtet til at sikre, at der ikke vil kunne

ydes støtte til den mængde biogas, som anvendes til at opfylde det lovfæstede iblandingskrav på

5,75 pct.

Den foreslåede ændring af § 43 b, stk. 4, vil sikre overholdelse af Europa-Kommissionens

afgørelse af 16. december 2015.

Det foreslås med

stk. 5,

at tilskuddene ydes til den, som sælger biogassen til transport til en

slutbruger. Den, der køber biogassen med henblik på videresalg til en leverandør af biogas, der

videresælger biogassen til transport, er således ikke berettiget til at modtage tilskuddet. Engrossalg

af biogas opnår således ikke tilskud. Ved at lade støtten gælde sidste salgsled inden forbruget,

mindskes risikoen for at yde støtte til den samme biogas flere gange, hvilket i øvrigt vil være i strid

med bestemmelsen i § 50 a, stk. 5.

Med indsættelsen af

stk. 6,

foreslås, at støtte til biogas til transport efter § 43 b, stk. 2 og 3 gøres

betinget af Energinet.dk’s tilsagn, forinden forhandleren indgår ubetinget aftale om at købe biogas

til videresalg til transport eller iværksætter egenproduktion af biogas bestemt for salg til transport.

Undlader en forhandler at indhente tilsagn fra Energinet.dk, forinden forhandleren indgår en

ubetinget aftale om at købe biogas til videresalg til transport eller iværksætter egenproduktion af

biogas bestemt for salg til transport, fortabes muligheden for at modtage støtte til videresalget af

biogassen til transportformål.

Ved ubetinget aftale forstås, at der er indgået en ubetinget privatretlig aftale mellem en sælger af

biogas og en forhandler af transportbrændstoffer. Bestemmelsen udelukker dermed ikke, at der kan

være indgået en privatretlig aftale om at købebiogas, som er betinget af, at der opnås tilskud.

Ved egenproduktion forstås, at virksomheden selv producerer den biogas, som virksomheden

videresælger til transport. Bestemmelsen betyder således, at virksomheden ikke må have iværksat

produktion af biogas med det formål at sælge den til transport, før Energinet.dk’s tilsagn er

indhentet, hvis virksomheden ønsker at modtage tilskud efter § 43 b, stk. 2 og 3.

Forslaget er en følge af de vilkår, som Danmark er forpligtet til at overholde, jf. Europa-

Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 om godkendelse af støtteordningen til biogas til

transport, jf. SA.36659 (2013/N) støtte til al biogasanvendelse B.

Det er efter Europa-Kommissionens godkendelse et krav, at udbetaling af støtte har den fornødne

tilskyndelsesvirkning, hvilket vil sige, at støtten medvirker til en adfærdsændring hos

støttemodtagerne, som ikke ville være sket, uden støttemodtagerne havde modtaget støtten.

Det foreslås derfor at ændre ansøgningsproceduren for opnåelse af tilskud efter biogas

støtteordningerne således, at Energinet.dk skal give tilsagn om tilskud, før tilskudsmodtageren

indgår ubetinget aftale om køb af biogas eller iværksætter egenproduktion af biogas til det

støtteberettigede formål, og at Energinet.dk i den forbindelse kontrollerer og bekræfter, at der er den

fornødne tilskyndelsesvirkning.

Der foreslås tilsvarende regler i forhold til støtte til biogas til procesformål i virksomheder og

varmeproduktion omfattet af §§ 43 c stk. 5 og 43 d, stk. 3, se nærmere nedenfor. Energi-, forsynings

og klimaministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler herom, jf. § 50, stk. 5, i VE-loven.

Det foreslås i

stk. 7,

at det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav

om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter

lovens §§ 50, stk. 5, og 50 a. Efter disse bestemmelser kan der bl.a. fastsættes regler om kriterier for

bæredygtighed og om måling og indberetning af data, der er nødvendige for beregning af

tilskuddene.

§ 43 c

Det foreslås i

§ 43 c,

at der kan ydes tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i

virksomheder. Administrationen af tilskuddene foreslås varetaget af Energinet.dk, jf. lovens § 50 a.

Ved procesformål forstås en bred vifte af processer, hvor fossilt brændstof og navnlig naturgas

erstattes med biogas. Ved procesformål forstås virksomhedens forbrug af afgiftspligtig energi, der

er tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om

afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om

afgift af elektricitet. SKAT udsender jævnligt en juridisk vejledning, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke

procesformål der er tilbagebetalingsberettigede.

Anvendelsesområdet for støtteordningen vil hovedsagligt være biogas der anvendes til

procesformål i en produktion, hvor et produkt undergår forarbejdning, og hvor det forarbejdede

produkt er beregnet til salg. Der kan eksempelvis nævnes processer med opvarmning, kogning,

ristning, destillering, sterilisering, pasteurisering, dampning, tørring, afdampning, fordampning og

kondensering. Tilskuddet til proces gives også til anvendelse til procesformål i det producerende

biogasanlæg.

Tilskuddene svarer til dem, som ydes til salg af biogas til brug for transport, jf. § 43 b, dog ydes

tilskuddet til den virksomhed, som anvender biogassen til procesformål.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt gigajoule biogas til

procesformål.

Ud over grundtilskud, der ydes efter stk. 2, foreslås i

stk. 3,

at der kan ydes tilskud på henholdsvis

26 kr. pr. gigajoule anvendt biogas og 10 kr. pr. gigajoule anvendt biogas. Tilskud efter stk. 3

reguleres efter § 43 e, som dels indeholder en særlig regulering af tilskuddet på 26 kr. pr. anvendt

gigajoule, dels indeholder en aftrapning af tilskuddet på 10 kr. pr. anvendt gigajoule.

Det foreslås i

stk. 4,

at tilskuddene ydes til ejeren af den virksomhed, som anvender biogassen til

procesformål. Efter § 50 og § 50 a vil der kunne fastsættes nærmere retningslinjer og regler for

betingelserne for at opnå støtten.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 5

er ny og en følge af de vilkår, som følger af Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og som

Danmark er forpligtet til efter Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 om

godkendelse af støtteordningen til biogas til transport, og som Danmark har forpligtet sig til i

forbindelse med Europa-Kommissionens behandling af støtteordningen til biogas til transport, jf.

SA.36659 (2013/N) støtte til al biogasanvendelse B,

Det foreslås i bestemmelsen, at støtte til biogas til procesformål i virksomheder efter § 43 c, stk. 2

og 3 gøres betinget af Energinet.dk’s tilsagn, forinden virksomheden indgår en ubetinget aftale om

at købe biogas til procesformål i virksomheden, eller forinden virksomheden iværksætter

egenproduktion af biogas til procesformål i virksomheden. Undlader en virksomhed at indhente

tilsagn fra Energinet.dk forinden virksomheden indgår en ubetinget aftale om at købe biogas, eller

forinden virksomheden iværksætter egenproduktion af biogas til procesformål i virksomheden,

fortabes muligheden for at modtage støtte til den biogas, der anvendes til procesformål i

virksomheden.

Ved ubetinget aftale forstås, at der er indgået en ubetinget privatretlig aftale mellem en sælger af

biogas og en virksomhed, som ønsker at anvende biogassen til procesformål. Bestemmelsen

udelukker dermed ikke, at der kan være indgået en privatretlig aftale om at købe biogas, som er

betinget af, at der opnås tilskud.

Kravet om indgåelse af en ubetinget aftale er som nævnt en udmøntning af Europa-Kommissionens

afgørelse af 16. december 2015, hvorefter støtteordningen skal have den fornødne

tilskyndelsesvirkning, hvilket vil sige, at støtten medvirker til en adfærdsændring hos

støttemodtagerne, som ikke ville være sket uden støttemodtagerne havde modtaget støtten. Det

foreslås derfor at ændre ansøgningsproceduren for opnåelse af tilskud efter biogas støtteordningerne

således, at Energinet.dk skal give tilsagn om tilskud, før tilskudsmodtageren indgår ubetinget aftale

om køb af biogas, eller iværksætter egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål, og at

Energinet.dk i den forbindelse kontrollerer og bekræfter, at der er den fornødne

tilskyndelsesvirkning. Se ligeledes afsnit 1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Ved egenproduktion forstås, at virksomheden selv producerer den biogas, som virksomheden

anvender til procesformål. Bestemmelsen betyder således, at virksomheden ikke må have iværksat

produktion af biogas med det formål at anvende den til procesformål, før Energinet.dk’s tilsagn er

indhentet, hvis virksomheden ønsker at modtage tilskud efter § 43 c, stk. 2 og 3.

Efter forslaget til

stk. 6

er det en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav

om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a. Efter disse bestemmelser kan der desuden bl.a. fastsættes regler om kriterier for

bæredygtighed og om måling og indberetning af data, der er nødvendige for beregning af

tilskuddene.

§ 43 d

Det foreslås i

§ 43 d,

at der kan ydes tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion, som ikke

modtager støtte efter §§ 43 b-c eller § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Støtteordningen blev vedtaget med § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om

Energinet.dk (Støtte til vindmølle på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker

samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som opfølgning på Energiaftalen af 22.

marts 2012.

Støtteordningen har hidtil været betegnet som ”støtte til biogas til anden energianvendelse”.

Det skal dog som følge af Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 om godkendelse

af bl.a. denne støtteordning præciseres, at støtteordningen kun omfatter støtte til biogas til

forskellige former for varmeproduktion. Der er tale om en præcisering af støtteordningens

anvendelsesområde til det, der også ved den tidligere vedtagelse i 2012 var enighed om, var det

primære anvendelsesområde for støtteordningen.

Støtteordningens anvendelsesområde er anvendelse af biogas til forskellige former for

varmeproduktion, som ikke får støtte efter forslaget til §§ 43 a-43 c, og den støtte der gives til

opgradering af biogas efter forslaget til § 35 c i lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen sikrer et

tilskud til biogas til opvarmning, herunder rumopvarmning, rumafkøling og varmt brugsvand og til

fremstillingsprocesser, som ikke modtager støtte efter § 43 c.

Afbrænding af biogas uden energiudnyttelse såkaldt »flaring« er ikke varmeproduktion og derfor

ikke berettiget til tilskud efter bestemmelsen. Konvertering af biogas til andre biobrændstoffer eller

produkter er ikke berettiget til tilskud efter bestemmelsen.

Til denne form for anvendelse af biogas ydes alene støtte i form af de to nye tilskud på henholdsvis

26 kr. pr. GJ anvendt biogas og 10 kr. pr GJ anvendt biogas, jf.

§ 43 d, stk. 2.

Disse to tilskud

reguleres efter § 43 e, som dels indeholder en særlig regulering af tilskuddet på 26 kr. pr. anvendt

GJ, dels indeholder en aftrapning af tilskuddet på 10 kr. pr. anvendt GJ.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

er ny og en følge af de vilkår, som følger af Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og som

Danmark er forpligtet til efter Europa-Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 om

godkendelse af støtteordningen til biogas til transport, jf. SA.36659 (2013/N) støtte til al

biogasanvendelse B, Det foreslås i

stk. 3,

at støtte til biogas til varmeproduktion efter § 43 d, stk. 2,

gøres betinget af Energinet.dk’s tilsagn, forinden den, der ønsker at modtage støtte, indgår en

ubetinget aftale om at købe biogas til varmeproduktion, eller forinden virksomheden iværksætter

egenproduktion af biogas til varmeproduktion. Undlader den, der ønsker at modtage støtte, at

indhente tilsagn fra Energinet.dk, forinden at der indgås en ubetinget aftale om at købe biogas, eller

forinden der iværksættes egenproduktion af biogas til varmeproduktion, fortabes muligheden for at

modtage støtte til den biogas der benyttes til varmeproduktion.

Ved ubetinget aftale forstås, at der er indgået en ubetinget privatretlig aftale mellem en sælger af

biogas og en borger eller virksomhed, som ønsker at anvende biogassen til varmeproduktion.

Bestemmelsen udelukker dermed ikke, at der kan være indgået en privatretlig aftale om at købe

biogas, som er betinget af, at der opnås tilsagn om støtte. Som ovenfor nævnt fastsættes kravet om,

at der skal være indgået en ubetinget aftale med henblik på at sikre, at støtteordningen har den

fornødne tilskyndelsesvirkning.

Ved egenproduktion forstås, at virksomheden selv producerer den biogas, som virksomheden

anvender til varmeproduktion. Bestemmelsen betyder således, at virksomheden ikke må have

iværksat produktion af biogas med det formål at anvende den til varmeproduktion, før

Energinet.dk’s tilsagn er indhentet, hvis virksomheden ønsker at modtage støtte efter § 43 d, stk. 2.

Det fremgår af

stk. 4,

at det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav

om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a. Efter disse bestemmelser kan der bl.a. fastsættes regler om kriterier for

bæredygtighed og om måling og indberetning af data, der er nødvendige for beregning af

tilskuddene.

Til nr. 11

Efter VE-lovens § 50, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for et

af Folketinget nedsat udvalg (Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget) fastsætte nærmere regler om,

at støtte til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion skal nedsættes

eller bortfalde. Det fremgår af bemærkningerne til § 50, stk. 5, som indsat ved lov nr. 576 af 18.

juni 2012, jf. Folketingstidende 2011-12 (2. samling), A, L 182, side 25, at nedsættelse kan ske ved

at reducere tilskuddenes størrelse eller varighed. Det fremgår videre af disse bemærkninger, at

pristillægget kan nedsættes eller bortfalde for at undgå overkompensation.

VE-loven indeholder imidlertid ikke en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at

Energinet.dk skal opgøre omkostningerne til produktion og brug af biogas til transport,

procesformål i virksomheder og varmeproduktion, som er nødvendig for at vurdere, om de

gældende støttesatser til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion kan

føre til overkompensation. Der mangler endvidere en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte

regler om at støttemodtagere og biogasproducenter, der leverer biogas til støttemodtagere, skal

meddele Energinet.dk de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne til

produktion og brug af biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion.

Det foreslås derfor, at der ved en ændring af den eksisterende bemyndigelse i VE-lovens

§ 50, stk.

7, 1. pkt.,

gives bemyndigelse, til at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om,

at Energinet.dk skal opgøre omkostningerne til produktion og brug af biogas til transport,

procesformål i virksomheder og varmeproduktion, og om hvordan disse skal opgøres.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil både kunne fastsætte regler om, hvor ofte der skal

foretages en opgørelse af omkostningerne til produktion og brug af biogas til transport,

procesformål i virksomheder og varmeproduktion, og hvordan disse skal opgøres. I forhold til

fastsættelse af regler om, hvordan omkostningerne opgøres vil der blandt andet kunne indgå

oplysninger om omkostninger til produktion eller køb af biogas, samt investeringsomkostninger til

anlæg og nettilslutning, kapitalforrentning, tariffer samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger,

for de relevante biogasanlæg.

Opgørelse af omkostningerne til produktion og brug af biogas til transport, procesformål i

virksomheder og varmeproduktion er nødvendig for at vurdere, om de gældende støttesatser kan

føre til overkompensation.

Det er Energinet.dk, som i Danmark forestår administrationen af tilskud til biogas, jf. § 50 a, stk. 2.

Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at det er Energinet.dk, som opgør omkostningerne til

produktion og brug af biogas med henblik på, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan

foretage en regelmæssig vurdering af, om der foreligger overkompensation.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelse i

§ 50, stk. 7, 2. pkt.,

til at energi-,

forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at enhver, der modtager tilskud efter VE-

lovens § 43 b-d og producenter af biogas, skal meddele Energinet.dk oplysninger, der er

nødvendige for, at Energinet.dk kan opgøre omkostningerne til produktion og brug efter det

foreslåede stk. 7, 1. pkt.

Ministeren vil således kunne fastsætte regler om, at støttemodtageren og producenter af biogas, der

leverer biogas til modtagere af støtte efter VE-lovens § 43 b-d, skal meddele Energinet.dk nærmere

angivne oplysninger. Oplysningsforpligtelsen efter stk. 7, 2. pkt. vil også kunne omfatte krav om

nærmere dokumentation for oplysningerne.

Udover støttemodtagere vil oplysningsforpligtelsen også kunne omfatte biogasproducenter. Det

skyldes, at nogle støttemodtagere køber biogas fra en biogasproducent, hvorimod andre

støttemodtagere selv producerer biogas med henblik på at anvende den til videresalg til transport,

procesformål i deres virksomheder eller til varmeproduktion. For at sikre, at Energinet.dk modtager

alle de nødvendige oplysninger for at opgøre omkostningerne til produktion og brug af biogas,

uanset om støttemodtageren selv producerer eller køber biogas, anses det som nødvendigt, at den

foreslåede bemyndigelse til ministeren til at fastsætte en oplysningsforpligtelse også omfatter

biogasproducenter. Det er hensigten, at der ved udmøntningen af bemyndigelsen kun vil blive

fastsat krav overfor de biogasproducenter, der leverer biogas til støttemodtagere og støttemodtagere.

Hvis opgørelse af omkostningerne til produktion og brug af biogas til transport, procesformål i

virksomheder og varmeproduktion viser, at støtteniveauet er for højt, vil det være nødvendigt at

nedsætte støtten af hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne. Det vil energi-, forsynings- og

klimaministeren kunne gøre ved enten at udnytte den gældende bemyndigelse i VE-lovens § 50, stk.

2 eller ved at fremsætte lovforslag for Folketinget herom.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som følger af Europa-Kommissionens retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og som Danmark er forpligtet til efter Europa-

Kommissionens afgørelse af 16. december 2015 om godkendelse af støtteordningen til biogas til

transport, jf. SA.36659 (2013/N) støtte til al biogasanvendelse B, jf. nærmere herom i afsnit 1.2.3 i

de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelserne i §§ 43 b-d om tilskud til biogas til transport, procesformål og varmeproduktion

blev senest ændret og ny affattet med lov nr. 900 af 4. juli 2013. Med lovforslagets § 1, nr. 12,

ændres og nyaffattes VE-lovens §§ 43 b-d om tilskud til biogas til transport, procesformål i

virksomheder og varmeproduktion. Bestemmelserne foreslås sat i kraft den 1. juli 2016, jf.

lovforslagets § 3. Det foreslås derfor at ophæve § 1, nr. 1, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 for så vidt

angår §§ 43 b-d.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås i

stk. 1,

at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. juli 2016 med henblik på

at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der

som udgangspunkt træder i kraft den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i

stk. 2,

at energi-, forsyning- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af lovforslagets § 1, nr. 3, 6 og 7. Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker blev anmeldt til

Europa-Kommissionen den 1. december 2015 efter EU’s statsstøtteregler. Bestemmelserne i

forslaget om de kystnære havvindmølleparker vil først kunne blive sat i kraft i det omfang og fra det

tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Fører

udbuddet ikke til, at der indgås en eller flere koncessionsaftaler, vil det ikke være relevant, at sætte

bestemmelserne i kraft.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 5.

I denne lov forstås ved følgende:

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015,

som ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni

2012, § 1 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 1 i lov

nr. 900 af 4. juli 2013 og § 1 i lov nr. 744 af 1.

juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1

indsættes som nyt nr. 6:

»6) Biogas: Gas, der dannes ved biologisk

nedbrydning af organisk stof under iltfrie

forhold.«

§ 14. ...

Stk. 2. De ansvarlige for udbudsmaterialet

skal erklære, at oplysningerne i

udbudsmaterialet dem bekendt er rigtige, og at

udbudsmaterialet efter deres overbevisning

indeholder de oplysninger, der anses for

fornødne for, at købsberettigede og deres

rådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn

over udstederens aktiver og passiver, finansielle

stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over

en eventuel garant og over de rettigheder, der er

knyttet til de andele, der udbydes. Er udbuddet

omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., kan

erklæringen efter 1. pkt. i stedet afgives efter

prospektreglerne.

stk. ...

§ 35.

...

Stk.

...

Stk. 3.

Der ydes ikke betaling, hvis

nedreguleringen er en følge af force majeure.

Der ydes ikke betaling ved nedregulering af

Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37,

stk. 2, nr. 3, eller havvindmølleparken Horns

§ 14, stk. 2, 2. pkt.

ændres »lov om

værdipapirhandel« til: »lov om

kapitalmarkeder«.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 37,

stk. 2, nr. 4,«: »eller af de kystnære

havvindmølleparker, som nævnt i § 37, stk. 2,

nr. 5 og 6,«

Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer,

hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris ikke er positiv og der ikke ydes

pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Stk. ...

§ 35 a.

...

Stk. ....

Stk. 4.

Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr.

kWh for balanceringsomkostninger til

elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

§ 36.

...

Stk. ...

Stk. 3. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr.

kWh for balanceringsomkostninger til

elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

I § 35 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »2,3 øre pr.

kWh« til: »1,8 øre pr. kWh«. og som 2. pkt.

indsættes:

»Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for

nettilslutning.«

§ 36, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »2,3 øre pr.

kWh« til: »1,8 øre pr. kWh«. og som

2. pkt.

indsættes:

»Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for

nettilslutning.«

§ 37, stk. 2,

indsættes som

nr. 5 og 6:

»5) Til elektricitet produceret på

havvindmølleparken X, udbudt den 20. februar

2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at

dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1 fastsatte

markedspris tilsammen udgør X øre pr. kWh.«

»6) Til elektricitet produceret på

havvindmølleparken Y, udbudt den 20. februar

2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at

dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1 fastsatte

markedspris tilsammen udgør X øre pr. kWh.«

§ 37, stk. 4,

indsættes efter

»der er nævnt i

stk. 2, nr. 3 og 4.«: »og x TWh for

havvindmølleparken X, og x TWh for

havvindmølleparken Y, der er nævnt i stk. 2, nr.

5 og 6.«

§ 37. ...

Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:

1) ...

§ 37. ...

stk. ...

Stk. 4. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en

elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og

som udgør 10 TWh for de i stk. 2, nr. 1 og 2,

nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for den

i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark.

Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet

for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. ...

§ 38. ...

Stk. ...

Stk. 4. Endvidere ydes en godtgørelse på 2,3 øre

pr. kWh for balanceringsomkostninger til

elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1

bortset fra elværksfinansierede vindmøller.

§ 43. ...

Stk. ...

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren

kan efter forelæggelse for et af Folketinget

nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om,

1) at godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh efter § 35

a, stk. 4, § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal

nedsættes eller bortfalde, og

2) ...

§ 43 b...

§ 38, stk. 4,

ændres »2,3 øre pr. kWh« til:

»1,8 øre pr. KWh«, og som 2. pkt. indsættes:

»Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for

nettilslutning.«

§ 43 stk. 3, nr. 1,

ændres: »2,3 øre pr. kWh«

til: »1,8 øre pr. kWh«

10.

§§ 43-b-d

affattes således:

» § 43 b. Denne bestemmelse omhandler salg af

biogas til brug for transport.

Stk. 2.

Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr.

solgt gigajoule biogas til brug for transport.

Stk. 3.

Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud

på 26 kr. pr. solgt gigajoule og et tilskud på 10

kr. pr. solgt gigajoule biogas til brug for

transport. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 4.

Der ydes dog ikke støtte efter stk. 2 og 3

til den mængde biogas, der indgår i opfyldelsen

af virksomheders iblandingspligt efter

biobrændstoflovens § 3.

Stk. 5.

Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til den, der

sælger biogassen til transport til en slutbruger.

Stk. 6.

Støtte efter stk. 2-3 er betinget af

Energinet.dk’s tilsagn, inden der indgås

ubetinget aftale om køb af biogas til brug for

salg til transport eller inden der iværksættes

egenproduktion af biogas til brug for salg til

transport.

Stk. 7.

Det er en betingelse for tildeling af

tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om

adgangen til og dokumentationen for at modtage

tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a.

§ 43 c. Denne bestemmelse omhandler

anvendelse af biogas til procesformål i

virksomheder.

Stk. 2.

Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr.

anvendt gigajoule biogas til procesformål i

virksomheder.

Stk. 3.

Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud

på 26 kr. pr. anvendt gigajoule og et tilskud på

10 kr. pr. anvendt gigajoule biogas til

procesformål i virksomheder. Tilskuddene

reguleres efter § 43 e.

Stk. 4.

Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til ejeren af

den virksomhed, der anvender biogassen til

procesformål.

Stk. 5.

Støtte efter stk. 2-3 er betinget af

Energinet.dk’s tilsagn, inden der indgås

ubetinget aftale om køb af biogas eller

iværksættes egenproduktion af biogas til

procesformål i virksomheden.

Stk. 6.

Det er en betingelse for tildeling af

tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om

adgangen til og dokumentationen for at modtage

tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a.

§ 43 d. Denne bestemmelse omhandler

anvendelse af biogas til varmeproduktion,

herunder rumopvarmning, rumafkøling og

varmt brugsvand og til anden varmeproduktion,

som ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c eller af §

35 c i lov om naturgasforsyning.

Stk. 2.

Den, der anvender biogas til

varmeproduktion omfattet af stk. 1, er berettiget

til et tilskud på 26 kr. pr. gigajoule biogas og et

tilskud på 10 kr. pr. gigajoule biogas.

Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 3.

Tilskud efter stk. 2-3 er betinget af

Energinet.dk’s tilsagn, inden der indgås

ubetinget aftale om køb af biogas eller

iværksættes egenproduktion af biogas til

varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43

a-43 c eller af § 35 c i lov om

naturgasforsyning.

Stk. 4.

Det er en betingelse for tildeling af

tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om

adgangen til og dokumentationen for at modtage

tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a.”

§ 50....

11.

§ 50

indsættes efter stk. 6 som et nyt

stykke:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal

opgøre omkostninger ved brug og produktion af

biogas, som modtager tilskud efter §§ 43b-d, og

om hvordan disse skal opgøres. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at enhver, der

modtager tilskud efter §§ 43b-43 d, og

producenter af biogas, skal meddele

Energinet.dk oplysninger, der er nødvendige for

at opgøre omkostningerne efter 1. pkt.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november

§2

I lov nr. 900 af 4. juli 2013 om fremme af

2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27.

marts 2012, § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, §

1 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, § 18 i lov

nr. 607 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 641 af

12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:

»Pristillæg m.v. til biogas

§ 43 a.

Denne bestemmelse omhandler

elektricitet, som produceres ved biogas og

forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

Stk. 2.

For elektricitet fremstillet på anlæg,

som alene anvender gasser omfattet af stk. 1,

ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at

dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 79,3 øre pr. kWh,

jf. dog stk. 7.

Stk. 3.

For elektricitet, som er fremstillet ved

anvendelse af gasser omfattet af stk. 1 sammen

med andre brændsler, ydes et pristillæg på 43,1

øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er

fremstillet ved gasser omfattet af stk. 1.

Stk. 4.

Ejeren af et elproduktionsanlæg kan

med virkning fra et årsskifte vælge at modtage

pristillæg efter stk. 3 i stedet for stk. 2. Valget er

bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte

igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 2.

Anmodningen om valg af pristillæg skal

indgives inden den 1. oktober for at få virkning

fra årsskiftet. Energinet.dk kan fastsætte

nærmere retningslinjer om tidsfrister m.v. for

valg af pristillæg.

Stk. 5.

Ud over de i stk. 2 og 3 nævnte

pristillæg ydes et pristillæg på 26 øre pr. kWh

og et pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet

fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af

stk. 1. Pristillæggene reguleres efter § 43 e.

Stk. 6.

Summen af pristillæg og markedspris

som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk.

3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013

på grundlag af 60 pct. af stigningerne i

vedvarende energi, foretages følgende

ændringer:

§§ 43-b-d,

som affattet ved § 1, nr. 1,

ophæves.

nettoprisindekset i det foregående kalenderår i

forhold til 2007.

Stk. 7.

Ejere af elproduktionsanlæg med en

installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er

nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere,

og som alene anvender gasser omfattet af stk. 1,

kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2

vælge at modtage pristillæg, som fastsættes

således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre

pr. kWh. For elektricitet fremstillet på anlæg

nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere

fastsættes pristillægget, som kan vælges, på

samme måde, dog således at det fastsatte

pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh

fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1.

januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra

nettilslutningstidspunktet med det på

nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg

efter 1. eller 2. pkt. Anmodning om valg af

pristillæg skal indgives inden nettilslutning af

anlægget.

Stk. 8.

Det er en betingelse for tildeling af

pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav om

adgangen til og dokumentationen for at modtage

tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a.

§ 43 b.

Denne bestemmelse omhandler salg

af biogas til brug for transport.

Stk. 2.

Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr.

solgt gigajoule (GJ) biogas til brug for transport.

Stk. 3.

Ud over grundtilskuddet ydes et

tilskud på 26 kr. pr. solgt GJ og et tilskud på 10

kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport.

Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 4.

Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til den,

der sælger biogassen til transport til en

slutbruger.

Stk. 5.

Det er en betingelse for tildeling af

tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om

adgangen til og dokumentationen for at modtage

tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a.

§ 43 c.

Denne bestemmelse omhandler

anvendelse af biogas til procesformål i

virksomheder.

Stk. 2.

Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr.

anvendt gigajoule (GJ) biogas til procesformål i

virksomheder.

Stk. 3.

Ud over grundtilskuddet ydes et

tilskud på 26 kr. pr. anvendt GJ og et tilskud på

10 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål i

virksomheder. Tilskuddene reguleres efter § 43

Stk. 4.

Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til ejeren

af den virksomhed, der anvender biogassen til

procesformål.

Stk. 5.

Det er en betingelse for tildeling af

tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om

adgangen til og dokumentationen for at modtage

tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a.

§ 43 d.

Denne bestemmelse omhandler

anvendelse af biogas til energiudnyttelse, som

ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i

lov om naturgasforsyning.

Stk. 2.

Den, der anvender biogas til

energiudnyttelse omfattet af stk. 1, er berettiget

til et tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas

og et tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas.

Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tildeling af

tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om

adgangen til og dokumentationen for at modtage

tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50,

stk. 5, og § 50 a.

§ 43 e.

Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og §

43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr.

gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar

hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ,

naturgasprisen i det foregående år er højere end

en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er

naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges

tilskuddet tilsvarende.

Stk. 2.

Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg

på 26 øre pr. kWh reguleres den 1. januar hvert

år fra 2013 med 1 øre pr. kWh for hver krone pr.

GJ, det i stk. 1 nævnte tilskud reguleres.

Stk. 3.

Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og §

43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 10 kr. pr. GJ

biogas nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den

1. januar 2016 og ophører med udgangen af

2019.

Stk. 4.

Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg

på 10 øre pr. kWh nedsættes årligt med 2 øre pr.

kWh fra den 1. januar 2016 og ophører med

udgangen af 2019.

Stk. 5.

Ved beregningen efter stk. 1 anvendes

den gennemsnitlige markedspris på naturgas i

kalenderåret. Ved markedspris forstås den

daglige day ahead-slutpris i kroner pr.

kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool

Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens

nedre brændværdi.

Stk. 6.

Priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk.

1-3, § 43 a, stk. 6, og § 44, stk. 4, beregnes med

én decimal.

Stk. 7.

Staten afholder udgifterne til tilskud til

biogas efter bestemmelserne i §§ 43 b-43 e og

omkostningerne forbundet med administration

af ordningerne inden for en bevillingsramme

fastsat på finansloven.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. juli 2016, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings og klimaministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1,

nr. 3, 6 og 7.