Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 14
Offentligt
1554838_0001.png
E
VALUERING AF
G
REEN
L
ABS
DK –
PROGRAMMET
Udarbejdet af Sekretariatet for Green Labs DK
Oktober 2015
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
INDHOLD
INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 3
SAMMENFATNING OG KONKLUSION .................................................................................................................... 3
Overordnet konklusion ................................................................................................................................... 4
Centrale resultater fra evalueringen.............................................................................................................. 4
BESKRIVELSE AF GREEN LABS DK – PROGRAMMET ...................................................................................... 7
OM EVALUERINGEN OG INTERVIEWUNDERSØGELSEN ................................................................................. 9
RESULTATER FRA INTERVIEWUNDERSØGELSEN ........................................................................................... 9
Baggrund ........................................................................................................................................................ 10
Brugere ........................................................................................................................................................... 13
Omsætning ..................................................................................................................................................... 16
Markedsføring ............................................................................................................................................... 19
Indflydelse på teknologiområdet .................................................................................................................. 20
Green Labs konceptet ................................................................................................................................... 23
2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0003.png
I
NDLEDNING
Nærværende evaluering er udarbejdet med henblik på at give Green Labs DK-programmets bestyrelse
en status for implementeringen af de Green Labs, programmet har støttet. Evalueringen er foretaget
intern af Green Labs DK’s sekretariat og baseret på interviews med repræsentanter fra de Green Labs,
der er længst i etableringen. Da ingen Green Labs har været i drift i en længere periode, har
evalueringen fokus på opnåede erfaringer og resultater i forhold til etableringen indtil videre og ikke
effekter i forhold til brugerne, da det er vurderet for tidligt at evaluere på dette. Af samme årsag er det
også vurderet for tidligt at evaluere på Green Labs DK’s bidrag til opfyldelse af de mere langsigtede
energipolitiske målsætninger.
Evalueringen er bygget op med sammenfatning og konklusion først, hvor væsentlige pointer fra
evalueringen uddrages. Herefter følger et afsnit, der kort beskriver baggrunden for Green Labs DK-
programmet samt et afsnit, der fortæller om metoden for udarbejdelse af evalueringen. Sidst kommer
selve evalueringen, hvor resultaterne af interviewrunden opsummeres samlet for alle de medvirkende
Green Labs.
S
AMMENFATNING OG KONKLUSION
Green Labs DK-programmet blev lanceret i 2009 på baggrund af visionen om, at Danmark skal være et
”Grønt teknologilaboratorium”, hvor virksomheder har de rette betingelser i hele innovationskæden
fra forskning, udvikling og demonstration og videre til markedet. I alt afsatte regeringen 210 mio. kr.
til at støtte etablering af test og demonstrationsfaciliteter til nye grønne teknologier. Siden da har
programmet bevilliget støtte til 11 Green Labs. Syv af disse er godt i gang med eller tæt på at være
færdige med etableringen. For de øvrige fire er status, at ét Green Lab endnu ikke har påbegyndt
etableringen, to er i en meget tidlig opstartsfase, da de fik støtte i 2014 samt at ét Green Lab har givet
afkald på sin bevilling. Green Labs DK puljens midler er alle udmøntet, og det forventes ikke, at der
kommer nye midler til programmet.
Green Lab
PowerLab
GLEEB
(Green Lab for Energy Efficient
Buildings)
LNT (Lindoe Nacelle Testing)
Green Gas Test Center
DOLL (Danish Outdoor Lighting Lab)
Ejer af GL
DTU Elektro, -Risø og
-Diplom og Østkraft.
Teknologisk Institut
Støttebeløb
15 mio. kr.
25 mio. kr.
Støtteår
2011
2011
Etablering
afsluttet
2015
2018
Opstart af
drift
2012
2012
LORC
Dansk Gasteknisk
Center - DGC
DTU-Fotonik og
Albertslund
Kommune
Teknologisk Institut
DanWEC Fonden
DTU-Fotonik og
Albertslund
Kommune
LORC
DELTA
DTU
76 mio. kr.
2 mio. kr.
15 mio. kr.
2011
2011
2012
2015
2015
2016
2014
2012
2014
DEIL (District Energy Innovation Lab)
DanWEC (Danish Wave Energy Center)
SUS (Green Lab for Smart Urban
Services)
LORC Nacelle Testing, Upgrade and
extension
Green PET Lab
Østerild
Figur 1 Oversigt over støttede Green Labs
15 mio. kr.
6,4 mio. kr.
5,77 mio. kr.
2012
2012
2014
2018
2016
2017
2015
2015
2017
34 mio. kr.
17 mio. kr.
30 mio. kr.
2014
2012
2012
2016
2016
Etablering forsinket
Afkald på tilsagn
3
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
Evalueringen bygger på interviews med de syv Green Labs, der er længst i etableringen, dvs. de syv
øverst på listen ovenfor. Som det fremgår, er der stor forskel på støttebeløbet til disse syv, og
teknologiområderne er også meget forskellig. Evalueringen viser derfor naturligvis også stor forskel i
opnået erfaringer og resultater.
Overordnet konklusion
Overordnet set kan man af evalueringen konkludere, at flere af de syv Green Labs er godt på vej til at
leve op til programmets formål. Der er således etableret Green Labs inden for grønne
teknologiområder, hvor Danmark har en styrkeposition, og flere af dem er i international særklasse og
tiltrækker udenlandske brugere. Lykkedes det, at bevare denne position og udvikle faciliteterne til at
have en stabil drift, vil Danmark have opnået sit mål om at være et grønt teknologilaboratorium
indenfor de teknologiområder, hvor de etablerede Green Labs har succes. Det understreges dog, at der
er tale om et øjebliksbillede, og det anbefales derfor, at der udføres en ny evaluering om 4 år, så det
kan konkluderes, om de gode resultater fortsætter.
Evalueringen viser, at nogle Green Labs har haft større succes end andre med etableringen og den
efterfølgende drift. Noget af det afgørende i forhold til succes har bl.a. været, om branchen har bakket
op om og måske ydet medfinansiering til Green Lab’et, som det fx har været tilfælde for LNT og
PowerLab. Disse har ydermere en styrke i, at deres teknologiområder (henholdsvis vindkraft og Smart
Grid) er områder, hvor Danmark er langt fremme i forhold til konkurrerende lande. Ydermere kan det
konkluderes af evalueringen, at det har været en fordel, hvis Green Lab’et bygger på eksisterende
faciliteter, som fx er tilfældet hos GLEEB, hvor man i forvejen havde en række faciliteter til test af
byggekomponenter og hermed hurtigt kunne komme i gang med driften.
For de Green Labs, som ikke er nået så langt med etableringen, eller som har haft mindre succes end
forventet, viser evalueringen, at der først og fremmest er tale om, at efterspørgslen efter testfaciliteter
har været mindre end oprindeligt antaget. Det er f.eks. tilfældet for Green Gas Test Center og hos DEIL.
Noget lignende gør sig gældende hos DanWEC, hvor den primære barriere dog har været, at
bølgeudviklerne har været senere klar til test end forventet.
Af ovenstående uddrages det, at de primære forudsætninger for at skabe et succesfuld Green Lab er, at
det beskæftiger sig med et teknologiområde, hvor Danmark har en styrkeposition, samt har branchens
opbakning. Med de Green Labs, der har fået støtte, vurderes behovet dækket for nu.
En væsentlig konklusion af evalueringen er desuden, at de EU statsstøtteregler, som ordningen har
været underlagt, har kompliceret etableringen af flere Green Labs samt gjort den efterfølgende
driftsfase administrativ tung.
Centrale resultater fra evalueringen
Nedenfor er de mest centrale resultater fra interviewene opsummeret. Der er lagt vægt på de dele, der
afdækker, om de etablerede Green Labs lever op til programmets formål, samt hvilke udfordringer der
har været i forbindelse med etableringen.
Der er etableret Green Labs, hvor virksomheder kan teste og demonstrere nye grønne
teknologier under realistiske forhold
Interviewene viser, at de syv Green Labs er langt i etableringen og seks er etableret i en sådan grad, at
der kan modtages brugere. DEIL er det eneste Green Lab, som ved interviewet, endnu ikke havde haft
kunder. De forventer opstart i efteråret 2015.
Alle syv Green Labs tilbyder test og demonstration af grøn teknologi. De tre Green Labs DOLL,
PowerLab og GLEEB tilbyder desuden rådgivning til brugerne og benytter i forskelligt omfang
faciliteterne til undervisning, information og/eller kursus. Faciliteterne benyttes primært i forbindelse
4
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
med udvikling af nye produkter og deltagelse i FUD aktiviteter, hvilket også har været den oprindelige
hensigt med Green Labs DK-programmet.
Stort set alle de adspurgte vurderer, at deres Green Labs løbende drift kan finansieres af brugere på
sigt. Undtagelsen er Green Gas Test Center, hvor der ikke har været det behov for testfaciliteten, som
man oprindeligt antog.
De støttede Green Labs beskæftiger sig med teknologiområder, hvor Danmark har en
styrkeposition, og hvor der er et stort vækstpotentiale
De syv Green Labs beskæftiger sig alle med teknologiområder, der skal medvirke til at nå de
energipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed, hensyn til det globale klima og et renere miljø.
Tre Green Labs beskæftiger sig med VE teknologi, hvor LNT tester vindmøllenaceller, Green Gas Test
Center analyserer grønne gasser og DanWEC understøtter bølgekraftudvikleres tests af
bølgekraftanlæg. To Green Labs beskæftiger sig med energisystemet, hvor PowerLab tester Smart Grid
teknologi og DEIL fjernvarmeteknologi. To Green Labs beskæftiger sig med energieffektivitet, hvor
GLEEB tester installationer og komponenter til byggeriet og DOLL LED belysning.
Alle de støttede Green Labs vurderes at beskæftige sig med teknologiområder, hvor Danmark har en
styrkeposition og et vækstpotentiale. På VE-området er vindmøllesektoren mest markant i Danmark,
hvilket er en af baggrundene for, at LNT har modtaget ca. halvdelen af Green Labs DK-programmets
pulje. Også grønne gasser og bølgekraft er vigtige områder, hvor sidstnævnte dog stadig er en ung
teknologi med et stykke vej til kommercialisering. På energisystem-området har Danmark i mange år
stået stærkt på fjernvarmeområdet og i kraft af den store andel vedvarende energi i energisystemet, er
Danmark også langt i forhold til hele Smart Grid dagsordenen. På energieffektivitetsområdet er
Danmark blandt de førende inden for reduktion af energiforbruget i bygninger blandt andet som
resultat af løbende stramninger i bygningsreglementet. Også på LED området vurderes Danmark at stå
stærkt ikke mindst på baggrund af stor FUD aktivitet.
De støttede Green Labs er i international særklasse og tiltrækker udenlandsk
udviklingsaktiviteter
Alle vurderer, at deres faciliteter er unikke i Danmark og for de flestes vedkommende også i verden. Fx
eksisterer der kun tre tilsvarende testcentre som LNT på verdensplan, og det vurderes hos LNT, at de
er førende, bl.a. da de er længst med etableringen og ikke er gået på kompromis med løsningen fx i
forhold til pris.
Også PowerLab har en række faciliteter, der er enestående globalt, hvilket tiltrækker udenlandsk
udviklingsaktivitet. Således vurderes det hos PowerLab, at 70 pct. af de udførte aktiviteter kan
betegnes som værende et internationalt projekt. PowerLab er i øvrigt aktive i internationale
forskningsnetværk og forskellige internationale Smart Grid events og brander herigennem dansk
Smart Grid teknologi internationalt.
Generelt gøres der en stor indsats for at promovere de enkelte Green Labs globalt. Bl.a. har flere
afholdt internationale åbningsseancer og haft besøg af internationale delegationer. Det har bevirket, at
DOLL, som har Nordeuropas og måske Europas største 1:1 demonstrationsområde inden for
udendørsbelysning, har været omtalt i flere udenlandske medier bl.a. NY Times.
Af de seks Green Labs, der har haft brugere, er det kun LNT, der endnu ikke har haft udenlandske
kunder, hvilket skyldes, at Vestas har kontrakt på brug af faciliteten i de første tre år. Hos LNT
forventer man dog, at der vil komme udenlandske brugere, og har allerede haft forespørgsler fra
internationale vindmølleproducenter.
5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0006.png
De støttede Green Labs understøtter teknologiudviklingen og medvirker til at skabe vækst
De interviewede vurderer, at de enkelte Green Labs understøtter teknologiudviklingen. Det sker for
eksempel gennem rådgivning, der forbedrer de produkter, der testes. Samtidig vurderer næsten alle,
at deres aktiviteter har eller vil medvirke til en vækst inden for teknologiområdet bl.a. ved at skabe
konkurrencedygtige virksomheder og ved at være på forkant med nye krav og hermed give
producenter mulighed for hurtig tilpasning af produkter.
Eksempler på ovenstående er GLEEB og DOLL, som rådgiver deres kunder, hvis et produkt dumper en
test. Hermed forbedres produktet og Green Lab’et har understøttet, at der sker en udvikling på
området samtidig med, at kunden er blevet mere konkurrencedygtig.
Også PowerLab har erfaret, at de allerede kan sige at have bidraget til at understøtte udviklingen. Det
ses i kraft af, at resultater skabt gennem PowerLab projekter allerede nu er implementeret på
kommercielle vilkår.
Konkret vurderes det hos LNT, at de er et af de initiativer, der medvirker til at bevare Danmarks
styrkeposition på vindområdet og medvirker til at sikre vækst inden for området ved at bibeholde
vindmølleproducenter som danske produktionsvirksomheder. Ydermere bidrager LNT til, at Danmark
har en samlet infrastruktur sammen med de andre test faciliteter på vindområdet og de mange
kompetencer på området på universiteterne.
Generelt vurderer de interviewede, at de enkelte Green Labs har dækket det behov for test- og
demonstrationsfaciliteter, som man forudså forud for bevillingen og hermed medvirket til at lukke
hullet i innovationskæden for de virksomheder, som førhen ikke selv har haft mulighed for at
gennemføre kommercielle tests af deres nye produkter og løsninger. Der er dog også afdækket nye
behov grundet den hurtige udvikling inden for bl.a. Smart Energy og vindenergi og to interviewede fra
henholdsvis Green Gas Test Center og DEIL har erfaret, at der er et mindre behov for deres Green Labs
end man oprindeligt havde forudset.
De støttede Green Labs har en høj grad af åbenhed i forhold til SMV’ere
Interviewene afdækker, at de støttede Green Labs både tiltrækker SMV’er og store virksomheder. Der
gøres dog særlige tiltag for at tiltrække SMV’er fx ved at tilbyde fordelagtige pakkeløsninger og ved at
promovere faciliteterne aktivt mod dette segment. De fleste vurderer dog, at rabatordningen
1
i sig selv
gør brug af faciliteterne særligt attraktive for SMV’ere. Desuden vurderes det som en stor fordel for
SMV’ere, at de enkelte Green Labs tilbyder rådgivning samt er til stede nationalt, hvilket sikrer hurtig
service og hermed hurtigere vej til markedet.
LNT er lidt særlig i denne sammenhæng, da deres kunder, vindmølleproducenter, alle er store
virksomheder.
De støttede Green Labs er udviklet og drives i samarbejde med erhvervslivet og er baseret på
konkrete behov og potentialer
Alle Green Labs udvikles efter erhvervslivets behov ved at inddrage dem på forskellig vis. Fx
prioriteres investeringerne hos GLEEB og DEIL ud fra nye krav til energieffektivitet og etableringen er
faseopdelt, så etaper igangsættes med markedets udvikling. Det samme gør sig gældende hos DOLL,
hvor en række toneangivende virksomheder på belysningsområdet bidrager med viden i forbindelse
med etableringen.
”Rabatordningen” er en af de støttemodeller, der blev givet tilsagn under i de to første Green Labs DK
indkaldelser. Ordningen består i, at den støtte, Green Labs DK-programmet har givet til opbygning af Green
Lab’et, skal kanaliseres videre til brugerne i form af rabatter. Ordningen er nærmere beskrevet på s. 6.
1
6
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0007.png
LNT og PowerLab er etableret med direkte økonomisk støtte fra erhvervslivet. Virksomhederne, der
har bidraget økonomisk, er med i de enkelte Green Labs bestyrelse/styrekomité og har herigennem
indflydelse på faciliteternes udvikling.
Efterspørgslen efter de støttede Green Labs ydelser er overvejende som forventet
Da de syv Green Labs er i en meget tidlig driftsfase, er erfaringen vedrørende efterspørgslen
begrænset. Flere af de støttede Green Labs vurderer dog, at efterspørgslen efter ydelserne er som
oprindeligt forventet. Det gælder bl.a. PowerLab, GLEEB og DOLL, som også er de Green Labs, som
indtil videre har haft flest brugere. Hos GLEEB har man endda oplevet, at nogle af faciliteterne er
booket et år frem i tiden, og hos DOLL er der kommet små virksomheder, man ikke kendte til. Også
LNT, som har kontrakt med Vestas for de første tre år, er positive i forhold til efterspørgslen og
vurderer, at der muligvis kapacitetsmæssigt er et større behov, da de jævnligt modtager henvendelser
fra producenter, der efterspørger, hvornår det er muligt at teste. De øvrige tre Green Labs har nogle
forbehold i forhold til efterspørgslen. For DanWECs vedkommende er efterspørgslen kommet noget
senere end oprindeligt forventet, og Green Gas Test Center og DEIL vurderer ligefrem, at
efterspørgslen er mindre end oprindeligt forudset.
Generelt tegner der sig et billede af, at der er brugere til Green Labs faciliteterne, men at der er et
behov for at yde en ekstra indsats for at tiltrække dem. For de 6 Green Labs, der har fået støtte under
”rabatordningen”, vurderes det, at der er en naturlig motivation for denne indsats, da ikkekanaliseret
støtte skal tilbagebetales til Green Labs DK-programmet med renter.
Rabatordningen er udfordrende
Seks ud af de syv Green Labs har fået støtte under ”rabatordningen”, dvs. at de skal kanalisere støtten
fra Green Labs DK-programmet videre til brugerne i form af rabatter. Generelt vurderes denne
ordningen administrativ tung. Dette gælder ikke mindst i forhold til store virksomheder, der modtager
støtten i henhold til EU’s de minimis forordning, hvilket betyder, at de maksimalt må modtage 200.000
EUR samlet i de minimis støtte over en treårig periode. Erfaringen indtil videre er, at store
virksomheder helt fravælger at modtage rabatten, da det er for tidskrævende for dem at finde ud af,
om virksomheden tidligere har modtaget de minimis støtte. LNT er desuden i den særlige situation, at
de kun servicerer store virksomheder og kun én kunde ad gangen i op til tre år. Det vil derfor ikke
være muligt for dem at ”komme af” med hele støttebeløbet som rabatter indenfor den fastsatte
tidshorisont på 10 år.
Flere nævner desuden, at rabatordningen er udfordrende i forbindelse med FUD aktiviteter, da FUD
projekter ofte støttes af andre offentlige støtteordninger (fx EUDP), og der hermed kan være
begrænsning på, hvor meget rabat, der må modtages, for ikke at komme i konflikt med EU's regler for
maximal støtteintensitet
2
.
På baggrund af udfordringerne med rabatordningen nævner flere, at det ville være en fordel, hvis
programmet havde ydet reel etableringsstøtte i stedet. Dette var dog ikke muligt ved programmets
etablering pga. EU’s statsstøtteregler.
B
ESKRIVELSE AF
G
REEN
L
ABS
DK –
PROGRAMMET
Green Labs DK-programmet blev lanceret i forbindelse med regeringens erhvervsklimastrategi fra
2009, hvor regeringen afsatte midler til bedre rammer for, at danske virksomheder kan udnytte de nye
vækstmuligheder, som opstår i kølvandet på klimaudfordringerne. I alt blev der afsat 210 mio. kr. til at
EU-statsstøtteregler fastsætter grænser for den maksimale støtteintensitet for projektdeltager i FUD-projekter.
Grænsen afhænger bl.a. af virksomhedens størrelse, projektets øvrige deltagere og de aktiviteter, som
virksomheden skal udføre i projektet. Reglerne er beskrevet i EU-Kommissionens rammebestemmelser for
forskning, udvikling og innovation (2006/C 323/01), afsnit 5.1.3.
2
7
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0008.png
støtte etableringen af et mindre antal Green Labs i international klasse, hvor virksomheder kan
demonstrere og teste nye grønne teknologier under realistiske omstændigheder.
Lovgrundlaget for ordningen er EUDP og Green Labs DK-loven
3
, hvis overordnede formål er at
understøtte de energipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed, hensyn til det globale klima, et
renere miljø samt omkostningseffektivitet og samtidig fremme udnyttelse og udvikling af
erhvervspotentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse. Baggrunden for programmet er
beskrevet i lovforslaget ved følgende:
”EUDP giver i dag støtte til projekter for udvikling og demonstration af ny energiteknologi, men hverken
EUDP eller andre ordninger kan i større omfang yde støtte til at opbygge faciliteter til at demonstrere og
teste grønne teknologier i stor skala. Dette kan være en markedsbarriere for særligt små og mellemstore
virksomheder, der har behov for at gennemføre kommercielle tests af deres nye produkter og løsninger,
men som ikke har mulighed for selv at etablere test- og demonstrationsfaciliteter. Green Labs DK-
programmet lukker dette hul i den danske innovationskæde ved at give tilskud til etableringen af Green
Labs til test og demonstration af ny klimateknologi under realistiske omstændigheder”
4
.
Oprindeligt var det tanken, at programmet skulle yde etableringsstøtte på en simpelt måde, som når
der f.eks. ydes tilskud til et EUDP-projekt. Dette var dog ikke muligt pga. EU's daværende
statsstøtteregler, som stillede mere restriktive krav til støtte af markedsnærer/kommercielle
aktiviteter. I stedet fik programmet en statsstøttegodkendelse
5
, som beskriver to støttemodeller,
henholdsvis støtte til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser (”rabatordningen”) samt
støtte til investeringer i fælles testfaciliteter for innovationsklynger.
I rabatordningen er der i princippet ikke noget loft for etableringsstøtten til det pågældende Green
Lab, men til gengæld skal støtten kanaliseres videre til brugerne i form af rabatter inden for en fastsat
tidshorisont, og evt. ikkekanaliseret støtte skal tilbagebetales med renter
6
. For store virksomheder
videregives rabatten under de minimis-forordningen, dvs. at støtten skal akkumuleres med anden
støtte modtaget under de minimis-forordningen og må ikke overstige 200.000 EUR inden for en 3 årig
periode. Rabatordningen sikre, at støtten reelt går til brugerne og ikke til ejeren af Green Lab’et.
I den anden model støttes nye investeringer i fælles faciliteter til test og demonstration i
innovationsklynger. Her gælder et loft for investeringsstøtten på mellem 15 og 35 pct. afhængig af
virksomheden størrelse. Til gengæld skal støtten ikke kanaliseres videre til brugerne.
De to første indkaldelser i 2010/2011 og 2012 byggede på programmets statsstøttegodkendelse. Her
blev hovedparten af midlerne uddelt ved to udbudsrunder til i alt 9 Green Labs. Alle havde i større
eller mindre grad udfordringer ved etableringen under støttemodellerne og et, Østerild, endte med at
give afkald på sit tilsagn, bl.a. da konsortiet ikke kunne få etableringen til at hænge sammen under
støttemodellerne.
Østerilds afkald betød, at der var et restbeløb på omkring 40 mio. kr. i Green Labs DK-programmet,
som blev udbudt ved en ny indkaldelse i 2014, og hvor to Green Labs fik tilskud. Programmets
statsstøttegodkendelse var på dette tidspunkt løbet ud, og støtten blev derfor tildelt under EU’s
gruppefritagelsesforordning som eksperimentel udvikling og støtte til investeringer i fælles
testfaciliteter for innovationsklynger. Dette kunne lade sig gøre, da gruppefritagelsesforordningen
samme år var revideret og lempet og det betød, at vilkårene for støtten blev mere fordelagtig for
ansøger.
3
4
LOV nr. 555 af 06/06/2007 samt LOV nr. 1606 af 22/12/2010
2010/1 LSF 22 – afsnit 1.2.1
5
Af 21. marts 2011
6
Det tilbagebetalte beløb skal forrentes i overensstemmelse med den af EU-Kommissionen fastsatte kalkulationsrente.
8
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0009.png
O
M EVALUERINGEN OG INTERVIEWUNDERSØGELSEN
De støttede Green Labs er i en tidlig fase af deres udrulning, og ingen har været i drift i en længere
periode. Det er derfor vurderet for tidligt at lave en omfattende effektvurdering af Green Labs DK
programmet, bl.a. da der endnu kun er et begrænset antal brugere, der kan bidrage med relevante
input til måling af effekter. Af samme årsag er det også vurderet for tidligt at evaluere på Green Labs
DK’s bidrag til opfyldelse af de mere langsigtede energipolitiske målsætninger. I stedet er det valgt at
begrænse evalueringen til at have fokus på opnåede erfaringer og resultater indtil nu med henblik på
at give en status for etableringen af de støttede Green Labs. Det er Green Labs DK sekretariatet, der har
udarbejdet evalueringen, hvilket er vurderet mest hensigtsmæssigt på baggrund af evalueringens
begrænsede omfang samt opgavens karakter med fokus på implementeringsfasen.
Det vurderes, at det først vil være muligt at sige noget konkret om Green Labs DK programmets succes
om nogle år, og det anbefales, at man om 4 år laver en ny evaluering, der bl.a. kortlægger om
resultaterne fra nærværende holder på sigt.
Evaluering bygger på en interviewrunde sekretariatet har foretaget med repræsentanter fra syv ud af
de ti Green Labs. De tre Green Labs, der ikke er omfattet, er Green PET Lab, Green Lab for Smart Urban
Services (SUS) samt LORC Nacelle Testing, upgrade and extension. Førstnævnte fik støtte i 2012, men
har endnu ikke påbegyndt etableringen pga. af interne årsager i tilsagnsvirksomheden. De to
sidstnævnte fik tilsagn i 2014 og er så tidligt i etableringsfasen, at det endnu ikke er relevante at
evaluere på deres erfaring og resultater. Disse to har i øvrigt samme konsortium bag sig som to af de
etablerede Green Labs. SUS bygger bl.a. videre på en del af den infrastruktur, der er etableret i
forbindelse med DOLL og LORC Nacelle Testing, upgrade and extension er en opgradering af LNT’s
faciliteter, så endnu større vindmøller kan testes i Green Lab’et.
Interviewene fulgte en spørgeramme med 25 spørgsmål fordelt på de seks kategorier baggrund,
brugere, omsætning, markedsføring, indflydelse på teknologiområdet samt Green Labs DK konceptet.
Ud over at give en status på etableringen søgte spørgsmålene at afdække, om de etablerede Green Labs
lever op til den oprindelige hensigt med Green Labs konceptet, samt hvilke barrierer, der evt. har
været, i forbindelse med etableringen. De steder, hvor der er bedt om at angive værdier som f.eks.
omsætning og antal brugere, er der taget udgangspunkt i data fra perioden indtil april 2015, som
svarer til de data, der benyttes i Green Labs årsrapporter.
Nedenfor opsummeres resultaterne fra de udførte interviews.
R
ESULTATER FRA INTERVIEWUNDERSØGELSEN
Interviewrunden er gennemført i perioden fra ultimo maj til medio juli 2015. Liste over de
interviewede personer vises nedenfor.
Green Lab
PowerLab
GLEEB
(Green Lab for Energy Efficient Buildings)
LNT (Lindoe Nacelle Testing)
Green Gas Test Center
DOLL (Danish Outdoor Lighting Lab)
DEIL (District Energy Innovation Lab)
Interview med
Lea Lohse, Innovation Manager, DTU
Elektro
Lars Olsen, Seniorkonsulent, Teknologisk
Institut
Torben Lorentzen, Direktør, LORC
Leo Van Gruijthuijsen, Laboratoriechef,
DGC
Paul Michael Petersen, Forskningsleder,
DTU Fotonik
Kaj L. Bryder, Centerchef, Teknologisk
Institut
Dato for interview
30. juni 2015
29. maj 2015
24. juni 2015
2. juli 2015
26. juni 2015
22. juli
9
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0010.png
DanWEC (Danish Wave Energy Center)
Andy Emil Jensen, Specialkonsulent,
Region Nordjylland
Jens Peter Koefoed, Lektor, Aalborg
Universitet
21. juli
Figur 2 Oversigt over interviewrunde
Baggrund
Ud af de syv Green Labs har fire fået bevilliget støtte i 2011 efter første Green Labs DK indkaldelse,
mens tre har fået bevilliget støtte i 2012 efter anden Green Labs DK indkaldelse. Tilsagnsbeløbene
ligger i spændet fra 2 mio. kr. til 75 mio. kr. Seks Green Labs har fået støtte under rabatordningen
mens ét, PowerLab, har fået støtte til investeringer i fælles testfaciliteter for innovationsklynger. LNT
har dog modtaget ca. ¾ del af sin bevilling som eksperimentel udvikling under EU’s
Gruppefritagelsesforordningen. De seks Green Labs under rabatordningen har forskellige frist for
kanalisering af støtten til brugerne. Spændet er fra 2017 til 2024.
Green Lab
PowerLab
GLEEB
LNT
Green Gas Test Center
DOLL
DEIL
DanWEC
Figur 3 Baggrundsdata
Støtteår
2011
2011
2011
2011
2012
2012
2012
Støttebeløb
15 mio. kr.
25 mio. kr.
76 mio. kr.
2 mio. kr.
15 mio. kr.
15 mio. kr.
6,4 mio. kr.
Støttemodel
Innovationsklynger
Rabatordning
Rabatordning (20 mio. kr.)
Eksperimentel udvikling (56 mio. kr.)
Rabatordning
Rabatordning
Rabatordning
Rabatordning
Kanalisering
af rabatter
-
2018
2024
2017
2024
2024
2019
Status for etablering
Alle syv Green Labs er i 2015 etableret i et sådan opfang, at de kan modtage brugere. De fleste Green
Labs forventer at have investeret hele Green Labs DK tilskuddet i 2016. Undtagelserne er GLEEB og
DEIL, som forventer at have afsluttet investeringerne i 2018. Den lange investeringsperiode skyldes, at
Teknologisk Institut, som ejer de to Green Labs, ønsker at prioritere investeringerne ud fra branchens
løbende behov, herunder nye krav til energieffektivitet fra bl.a. EU, og derfor har faseopdelt
etableringen.
De fleste Green Labs har haft mindre forsinkelser i etableringen, men følger i store træk de oprindelige
tidsplaner eller godkendte ændringer. Hos DEIL og DanWEC har der været udfordringer i forbindelse
med at holde tidsplanen, da udviklingen på de teknologiområder, de beskæftiger sig med, ikke har
været som oprindeligt forventet. For DEILs vedkommende skyldes det, at man var nødsaget til at
ændre strategi, da store varmepumper i fjernvarmen ikke har været i fokus, som man oprindeligt
havde forventet. For DanWECs vedkommende skyldtes det, at udviklingstempoet på
bølgekraftsområdet ikke har været så højt, som man antog, da man fik tilsagnet, og at udviklerne
derfor er senere klar til test end oprindeligt forudsat. Derudover har DanWEC haft nogle praktiske
udfordringer i forhold til placering af testområdet.
Green Lab
PowerLab
GLEEB
LNT
Opstart af drift
2012
2012
2014
Etablering afsluttet
2015
2018
2015
10
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0011.png
Green Gas Test Center
DOLL
DEIL
DanWEC
Figur 4 Tidsplaner
2012
2014
2015
2015
2015
2016
2018
2016
Green Labs ejere
Der er både private virksomheder, GTS institutter, offentlige virksomheder samt universiteter
repræsenteret i de syv Green Labs ejerkreds. PowerLab og DOLL ledes af et universitet (DTU), GLEEB
og DEIL af en GTS (Teknologisk Institut) og LNT, Green Gas Test Center samt DanWECs ejere kan
karakteriseres som private virksomheder, hvor sidstnævnte dog er en fond etableret af en række
offentlige institutioner.
Egenfinansieringen til etableringen angivet i nedenstående tabel er den oplyst på
ansøgningstidspunktet. Den er for de fleste Green Labs omkring 50 pct. For PowerLab er den noget
højere, da de har fået tilskud under ordningen for innovationsklynger, hvor der var et loft for
etableringsstøtten. Hovedparten af de interviewede regner med, at størrelsen af egenfinansieringen
bliver som oprindeligt forventet. DOLL har dog oplyst, at den reelt har været højere, så det ca. svarer
til 50 %. For DanWEC’s vedkommende har den på nuværende tidspunkt været lavere, da de ikke har
opnået den støtte, de oprindeligt havde antaget at få fra Vækstforum Nordjylland.
Green Lab
PowerLab
Ejer af GL
PowerLab, som ejes af et
konsortium bestående af DTU
Elektro, DTU Risø, DTU Diplom og
Østkraft.
Teknologisk Institut
LORC, som er en non-profit og
uafhængig erhvervsdrivende fond
Egenfinansiering til
etablering
Bidragsydere
DONG, Vattenfall (nu HOFOR), Dansk
Energi, NKT Cables, Siemens Danmark,
ABB, IBM, Energinet.dk og Balslev.
85 %
GLEEB
LNT
50 %
56 %
Vestas Wind Systems, DONG Energy,
Siemens Wind Power (vil dog
hovedsageligt bidrag i forbindelse med
LNT’s anden bevilling fra GLDK),
Syddansk Universitet og A.P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal.
Green Gas Test Center
DOLL
DEIL
DanWEC
Dansk Gasteknisk Center - DGC
DTU-Fotonik og Albertslund
Kommune
Teknologisk Institut
DanWEC Fonden
55 %
17 %
50 %
50 %
Figur 5 Green Labs ejere og bidragsydere. Egenfinansieringen er den oplyst ved ansøgningen.
Virksomheder, der har medvirket økonomisk til etableringen uden Green Labs DK støtte
To Green Labs, PowerLab og LNT, er etableret med økonomisk støtte fra en række private
virksomheder (se figur 4). Bidragsyderne har ingen fortrinsret i forhold til brug af faciliteterne, men er
med i henholdsvis Power Labs styrekomite og LORC’s bestyrelse og har herigennem indflydelse på
faciliteternes udvikling. I forhold til PowerLab har virksomhederne desuden valgt at investere, da de
ser det som meget vigtigt, at der uddannes ingeniører med nyeste viden om grøn omstilling for at
bevare Danmarks styrkeposition på området.
11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
De øvrige Green Labs får ikke støtte økonomisk af private virksomheder, men har dialog med deres
respektive brancher om faciliteternes udvikling. Fx nævner de hos DOLL, at en række tone angivende
virksomheder på belysningsområdet (bl.a. Phillips og Louis Poulsen) har medvirket med viden i
forbindelse med etableringen. Hertil kommer investeringer fra private virksomheder i Living Labs
demonstrationsfaciliteter, der har muliggjort etablering af en længere forsøgsstrækning end
budgetteret.
Type af ydelser
Neden for er en kort beskrivelse af de faciliteter de syv Green Labs etablerer:
PowerLab
er en eksperimental platform for el og energi til test af Smart Grid teknologi. Green Lab’et
består af forskellige faciliteter placeret på DTU i Lyngby (Intelligent Control Lab med Real Time Digital
Simulator (RTDS), Electric Lab og High Voltage Lab/Højspændingslaboratorium), DTU Risø (SYSLAB
og PowerFlexHouse) og DTU Diplom i Ballerup (High Power Lab). Flere af faciliteterne er forbundne
via et overvågnings-, styrings og dataopsamlingssystem (SCADA). Desuden er Østkrafts net på
Bornholm også en del af PowerLab og fungerer som fuldskala laboratorium.
GLEEB
tester og dokumenterer teknologier af betydning for energieffektivt byggeri herunder
klimaskærm, varme- og ventilationsanlæg, udnyttelse af solenergi, energistyring og -måling, intelligent
byggeri samt el-forbrugende udstyr og hvidevarer. Ydelser leveres på tre niveauer; Komponentniveau
(test i laboratorier), systemniveau (test i Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse og EnergyFlexOffice)
og bygningsniveau (on-site med mobilt laboratorium).
LNT
består af to testbænke for naceller (møllehuse), primært til store havvindmøller på op til 10 MW.
Den ene testbænk, funktionstesteren, tester nacellens funktionalitet og ydeevne i forhold til de
elektriske systemer. Den anden testbænk, HALT-testeren, kan udholdenhedsteste nacellerne og
simulere 25 års livscyklus på op til 6 måneder. Det er først og fremmest funktionstesteren, som er
etableret for den første Green Labs DK bevilling fra 2011, mens HALT-testeren primært etableres for
den anden Green Labs DK bevilling fra 2014.
Green Gas Test Center
udfører måle- og analyseopgaver, der støtter overgangen til det grønne
energisystem. Det er bl.a. måling af gasomsætning på biogas samt sporstoffer i biogas. Green Gas Test
Center udfører også kalibreringsydelser.
DOLL
består af tre labs, der tester og demonstrerer LED belysning. Quality Lab tester og
karakteriserer alle aspekter af kunstigt lys fra lyskilder og belysningsarmaturer. I Virtual Lab kan der
opbygges virtuelle modeller af belysningsløsninger, så der kan træffes de rette valg i forhold til
belysningsløsning tidligt i udviklingsprocessen. Og i Living Lab har producenter mulighed for
demonstration af udendørsbelysning i 1:1 skala på ca. 10 kilometer veje og stier i Albertslund.
DEIL
tester fjernvarmekomponenter og fjernvarmesystemløsninger. Faciliteterne vil, når de er
færdigetableret, bestå af både fast laboratorieudstyr hos Teknologisk Institut i Aarhus samt mobilt
måleudstyr til onsite test. Indtil videre er facilitet til test af mekaniske samlinger af plastrør samt test
af større ventiler tæt på at være klar til brug.
DanWECs
ydelser består først og fremmest i levering af data for et særligt udpeget område i
Hanstholm Havn, hvor bølgekraftudviklerne kan teste og demonstrere bølgekraftanlæg i op til fuld
skala. Det er f.eks. data vedrørende bølgehøjde, bølgeretning, strømforhold, temperatur, vind m.v.
Desuden leveres oplysninger om bundforhold på havbunden i området. Udover testområdet i
Hanstholm driver DanWEC et testsite i Nissum Bredning, som de har overtaget fra Nordisk
Folkecenter for VE. Her kan bølgekraftudviklere teste udstyr i skala 1:10, hvilket normalt vil være
skridtet inden fuldskalatest i Hanstholm havn.
12
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0013.png
For alle Green Labs gælder, at den primære ydelse er test og demonstration af teknologi (hardware)
enten i laboratorier eller on site. Der er dog få undtagelser fx DanWEC, hvis primære ydelse er levering
af data om bølgeforholdene i testområdet i Hanstholm havn, samt Green Gas Test Center, som laver
analyser af grønne gasser.
Stort set alle Green Labs yder rådgivning i forbindelse med brug af testfaciliteterne. PowerLab og
DOLL benytter også faciliteterne til undervisning og kurser.
Brugere
Hvor mange brugere har Green Lab’et?
Som det ses af figur 5 neden for har alle Green Labs på nær DEIL haft brugere i perioden indtil april
2015. Antallet afhænger naturligvis af typen af ydelse, der tilbydes, samt hvor langt henne i
etableringen Green Lab’et er. PowerLab og GLEEB har begge haft relativt mange brugere. De har begge
mange forskellige testfaciliteter og har været i drift siden 2012. LNT har kun haft én bruger, da der er
tale om test i én testbænk, der udlejes til en virksomhed i op til tre år ad gangen. DanWEC har haft to
brugere på deres testsite i Nissum Bredning, hvilket skal ses i lyset af, at de har været i drift i en kort
periode og at deres kundekreds er begrænset.
Green Lab
PowerLab
GLEEB
LNT
Green Gas Test Center
DOLL
DEIL
DanWEC
Brugere i alt indtil april 2015
<120
169
1
Ca. 25
55-70
0
2
Ca. 15
40-50
0
2
Antal SMV’er
Ca. 12
106
Antal udenlandske brugere
Ca. 70 pct. af aktiviteterne har
udenlandsk deltagelse
26
Nej
1
Ja, men ikke opgjort
0
1
Figur 6 Antal brugere heraf SMV’er og udenlandske
Har Green Lab’et haft udenlandske brugere?
Som det fremgår af figur 5 har flere Green Labs haft udenlandske brugere. Hos PowerLab skønnes det,
at 70 pct. af de udførte aktiviteter kan betegnes som værende et internationalt projekt forstået som
havende udenlandsk deltagelse eller international finansiering.
GLEEB har også relativt mange udenlandske kunder, med hvad der skønnes at svare til en tredjedel af
omsætningen. Det er primært udenlandske producenter, der benytter GLEEB, først og fremmest for at
få udført test i forbindelse med import af produkter til det danske marked. Flere udenlandske
producenter kommer dog igen i forbindelse med test af produkter til andre markeder end det danske,
da de erfarer, at Teknologiske Instituts kompetencer i forhold til tolkning af standarder er høj.
DOLL har ikke opgjort, hvor mange udenlandske kunder de har, men der er nogle. Fx. har to
udenlandske lysentreprenører været kunder i Quality Lab. Phillips benytter også Quality Lab, selv om
de har eget målelaboratorium i Tyskland, da det er hurtigere for dem. Samtidigt har det en god ”brand
værdi”, at det er et universitet, der har foretaget målingerne. I DOLLs Living Lab udstiller flere
udenlandske producenter fx Cisco, Fagerhult og General Electric. DOLL er desuden ved at etablere et
mobilt laboratorium, som kan servicere virksomheder i udlandet, først og fremmest i nabolandene.
13
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0014.png
Green Gas Test Center har haft én udenlandsk bruger. Det samme gælder DanWEC, hvor den tyske
virksomhed NEMOS GmbH har testet et bølgekraftanlæg ved Nissum Bredning. Det forventes, at
NEMOS vil indgå kontrakt om udlægning af anlæg ved Hanstholm i 2016.
LNT og DEIL har endnu ingen udenlandske kunder, men forventer, det kommer på sigt.
Understøtter Green Lab’et en høj grad af åbenhed i forhold til SMV’er?
De fleste af de interviewede vurderer, at rabatten i sig selv gør brug af Green Labs attraktive for
SMV’ere, der ofte har en stram økonomi.
DOLL tilgodeser yderligere SMV’er ved at tilbyde bl.a. pakkeløsninger, der er særligt målrettet deres
behov og er økonomisk fordelagtige. Belysningsmarkedet er meget konkurrencefuldt, og før DOLL var
det vanskeligt for mindre virksomheder at finde økonomi til test af nye produkter. Det vurderes, at ca.
40 virksomheder, som nu får udført tests, ikke gjorde det før DOLL blev etableret.
Flere Green Labs gør en ekstra indsats for at promovere faciliteterne overfor SMV’er. PowerLab har
deltaget i aktiviteter med innovationspiloter og samarbejder med vækstforum for Bornholm, Sjælland
og Hovedstaden, så de informerer om PowerLabs muligheder, når de rådgiver virksomheder. Alle
DanWECs potentielle kunder er SMV’er og de skaber kontakt og åbenhed gennem deres rolle og
arbejde i Partnerskab for Bølgekraft og deltagelse i relevante internationale konferencer. Hos DEIL er
der endnu ikke gjort særlige tiltag for at tiltrække SMV’er, men de deltager i FIF marketings
7
arrangementer og får herigennem kontakt til SMV’er.
Vindmøllenaceller produceres af store virksomheder, så LNTs faciliteter er rettet mod deres behov.
LORC ser dog gerne, at SMV’ere får gavn af LNT, fx ved at de store virksomheder inddrager
underleverandører i tests, så de kan bearbejde deres del af produktet. Noget lignende gør sig gældende
hos PowerLab, hvor der allerede har været succes med at store virksomheder, som kender PowerLab,
opfordrer deres underleverandører til prætest hos PowerLab. PowerLabs styrekomite diskuterer, om
de kan benytte denne metode til at få involveret flere SMV’er i PowerLabs aktiviteter.
Hvilken merværdi har Green Lab’et bidraget med for brugerne?
De interviewede vurderer, at deres faciliteter har medført merværdi for brugerne på flere områder.
Alle vurderer, at de har skabt
unikke faciliteter
i Danmark og for de flestes vedkommende også
globalt. Fx. eksisterer der ikke faciliteter som PowerLabs SYSLAB andre steder og deres
højspændingslaboratorium er stærkt moderniseret og et af de sidste i Danmark, hvor der er åben
adgang til forsøgsudstyret. Desuden er deres RTDS’er den anden kraftigste i verden ejet af et
universitet.
Også LNT er unikt, da ingen af vindmølleproducenterne selv har inhouse nacelle testing, samt da der
kun er tre tilsvarende testcentre i verden. LORC vurderer, at LNT er længst fremme i etableringen, da
de har gennemført commissioning og har en kunde, hvor de andre har tekniske udfordringer med at
komme i drift.
DEIL vil, når det er færdigetableret, give producenter mulighed for uvildig prøvning, som ikke
umiddelbart fortages af andre i Danmark. De teststande, som DEIL besidder, er specieludviklede, og
dermed ikke noget producenterne nemt selv kan investere i.
FIF marketing er Dansk Fjernvarmes center for kommunikation og markedsføring for fjernvarmebranchen. FIF
har over 200 medlemmer, hvor mange er SMV’er.
7
14
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
Med Green Labs DK tilskuddet til GLEEB er der hurtigere udviklet og etableret unikke testfaciliteter og
skabt øget kapacitet og dermed mindre ventetid på prøvninger. Teknologisk Institut er med i
standardiseringsarbejdet på EU plan på bl.a. ventilationsområdet og kan hurtigt tilpasse ydelserne i
GLEEB inden krav bliver indført, hvilket er en fordel for brugerne.
Flere af de interviewede vurderer det som en merværdi, at de bidrager med
national tilstedeværelse.
Fx kan DGC nu selv udføre analyser af prøver, der førhen blev sendt til Tyskland. Dette giver større
fleksibilitet og er en fordel i forhold til transport af prøver, som karakteriseres som farligt gods.
I forhold til DOLLs Quality Lab er det en stor fordel for brugerne, at laboratoriet er til stede i
lokalområdet og kan yde hurtig service, hvilket sikre brugerne hurtig adgang til markedet. Og det er
ikke kun mindre virksomheder, der har fordel af dette. En stor virksomhed som Philips bruger fx.
Quality Lab, selv om de har egne laboratorier i Tyskland, fordi det er hurtigere.
De fleste Green Labs yder
rådgivning
i forbindelse med brug af faciliteterne og anser det som en
merværdi forbrugerne. I forhold til DOLL fremhæves det særligt, at det giver merværdi for brugerne,
at der ydes konsulenthjælp i forbindelse med brug af Quality Lab. Hvis en måling fx. ikke er som
forventet, kan en forsker fra DTU-Fotonik rådgive, og hermed kan en måling gå hen og blive til et lille
udviklingsprojekt, og andre gange kan det sætte gang i egentlige forskningsprojekter.
At det er muligt at tilbyde ydelser til en
fordelagtig pris,
anses også som en merværdi. De fleste Green
Labs kan holde en lav pris pga. rabatordningen, men også PowerLab, som ikke er under
rabatordningen, er billigere at benytte end de akkrediterede laboratoriefaciliteter, der fx. findes i
Holland og Tyskland. Det skyldes bl.a., at PowerLab ikke er akkrediterede, men udfører prætests, som
er målrettet udviklingsopgaver. Det gør det desuden billigere, at PowerLab ligger i nærområdet, og
hardware ikke skal transporteres langt for test. Dette giver også brugerne hurtigere adgang til
markedet.
Hos DanWEC vurderer man, at deres pris er relativ lav i forhold til konkurrenterne, som alle er
udenlandske. Dertil kommer at myndighedsbehandling af udlægningstilladelser for bølgekraftanlæg er
relativ hurtig i Danmark.
To Green Labs kan dog ikke helt matche de udenlandske priser. For Green Gas Test Centers
vedkommende er det billigere at få udført analyser i laboratorier i Tyskland, da de tyske laboratorier
er generelle miljølaboratorier, der udføre mange forskellige prøver, og hermed kan opnå
stordriftsfordele. For Quality Labs vedkommende kan nogle tests udføres billigere i fx. Kina, men det
giver merværdi for brugerne, at det er et universitet, der tester i DOLL regi, hvilket anses som et
kvalitetsstempel.
Der nævnes også andre gevinster for brugerne. I forbindelse med test af nye møllenaceller hos LNT har
man fx erfaret, at testbrugerne får værdifuld viden, som de også kan drage nytte af på eksisterende
møller, og hermed opnå forbedret drift.
Har efterspørgslen været som forventet?
For PowerLab, GLEEB, LNT og DOLL har efterspørgslen været nogenlunde som forventet, hvorimod at
det for Green Gas Test Center, DEIL og DanWEC ikke har været helt som forventet.
Hos PowerLab har efterspørgslen været som forventet på forskningsdelen og i forhold til de
studerenes brug af faciliteterne. Umiddelbart ser det ud som om, den kommercielle efterspørgsel er
noget mindre end den mere forskningsbaserede, men det skyldes, at brug af faciliteterne måles i
brugsdage og at de kommercielle tests normalt er over kortere perioder, hvor de forskningsfaglige er
længerevarende. Desuden har de forskningsfaglige projekter ofte industriel deltagelse.
15
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0016.png
Hos GLEEB arbejdes der aktivt mod, at efterspørgslen bliver som forventet, idet det sikres, at det er de
rette faciliteter, der skabes, ved at faseopdele etableringen, så etaper igangsættes i overensstemmelse
med markedets udvikling, og testfaciliteterne etableres inden for områder, hvor producenterne har et
stort behov. GLEEB benytter bl.a. myndighedskrav som pejlemærke, da behov ofte er begrundet i krav
fra lovgivning og krav om øget energieffektivitet. På enkelte områder har efterspørgslen dog været
mindre end forventet fx. markedet for solceller, hvor der har været mindre aktivitet pga. ændrede
støttemuligheder.
Hos LNT har efterspørgslen også umiddelbart været som forventet med Vestas som første kunde samt
henvendelse fra andre fabrikanter, som har bedt om at blive orienteret om testfaciliteterne og
hvornår, der er ledig plads. Det samme er oplevelsen hos DOLL, hvor aktiviteterne volumenmæssigt er
som forventet, og kunderne er kommet hurtigt til. Det er dog lidt andre firmaer end man havde
forventet bl.a. små virksomheder, man ikke kendte.
Hos DanWEC har efterspørgslen som udgangspunkt været som forventet, men indgåelse af kontrakter
om udlægning af bølgekraftanlæg til test er foregået væsentligt langsommere end forventet. Dette
skyldes dels, at udlægning af bølgebøjer med måleudstyr har taget længere tid end forventet, dels at
udviklingstempoet hos bølgekraftudviklingerne er noget langsommere end oprindeligt vurderet.
Derudover er godkendelse af testområdet først givet i efteråret 2014. Alt i alt har det betydet, at
DanWEC er to år forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan.
De interviewede fra Green Gas Test Center og DEIL har begge svaret, at efterspørgslen ikke har været
som forventet. For Green Gas Test Center er den primære årsag, at det har taget væsentlig længere tid,
førend der er kommet gang i udviklingen på biogasområdet. Derudover bliver der ikke foretaget så
mange prøver som forventet. Det var også hensigten, at der skulle arbejdes med kalibrering, men dette
har vist sig ikke at være et ønske fra branchen.
Hos DEIL var det oprindeligt forventningen, at den store efterspørgsel ville være på onsite test af store
varmepumper, men efterspørgslen på området har ikke vist sig. Samtidig var det oprindeligt
meningen, at der skulle være synergi med FUD projekter, men dette har vist sig vanskeligt pga.
udfordringer med statsstøtte både via et udviklingsprojekt og via Green Labs støtte.
Omsætning
Hvor stor er Green Lab’ets omsætning?
Nedenstående figur 6 viser, hvor stor omsætningen har været hos de seks Green Labs, der har haft
brugere. DEIL har endnu ingen omsætning, da de ingen bruger har haft pr. 1. april 2015. Tallet for
DOLL er udelukkende for deres Quality Lab, da de to øvrige laboratorier endnu ingen omsætning har
haft.
Green Lab
PowerLab
GLEEB
LNT
Green Gas Test Center
DOLL
DEIL
DanWEC
Periode
2013-2015
2012-2015
2014-2015
2013-2015
2013-2015
-
2015
Omsætning indtil april 2015
10,4 mio. kr.
31,3 mio. kr.
23,0 mio. kr.
1,0 mio. kr.
3,7 mio. kr.
-
0,1 mio. kr.
Figur 7 Omsætning indtil april 2015
16
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0017.png
Hvor stor er omsætningen i pct. for typer af ydelse tilbudt i Green Lab’et?
De interviewede blev bedt om at estimere, hvor stor omsætningen har været inden for ydelserne test-
og demonstration, rådgivning samt undervisning/information/kursus. Resultatet ses af figur 7
nedenfor. Det bemærkes, at der er tale om skøn, da de enkelte brugere ofte trækker på flere ydelser ad
gangen. DEIL og DanWEC, som har haft henholdsvis ingen og meget lille omsætning, er ikke med i
opgørelsen. Som forventet skønnes det, at størstedelen af omsætningen er i forbindelse med test- og
demonstration. Hos GLEEB vurderes det dog, at rådgivning også vedrører en stor del af omsætningen.
Hos DOLL og PowerLab udgør ydelsen undervisning/information/kursus en væsentlig del. Hos
PowerLab skyldes det, at laboratorierne benyttes til undervisning og studenterprojekter på DTU. Hos
DOLL er der tale om kursusaktivitet fx kurser, hvor virksomhederne er i laboratorierne og hører om
den nyeste udvikling indenfor LED. På sigt vurderer man hos DOLL, at denne ydelse vil falde til fordel
for mere testaktivitet. Desuden forventes det, at ydelser vedrørende rådgivning vil stige bl.a. i takt
med, at der åbner sig nye muligheder for brug af LED på det sundhedsfaglige område.
DOLL
Green Gas Test Center
LNT
Rådgivning
GLEEB
PowerLab
0% 20% 40% 60% 80%100%
Figur 8 Fordeling af omsætning på ydelser
Test- og
demonstration
Undervisning/informa
tion/kursus
Hvor stor er omsætningen i pct. i forbindelse med følgende formål; Deltagelse i FUD, udvikling af
nyt produkt, test af eksisterende produkt?
De interviewede blev bedt om at estimere, hvor stor omsætningen har været i forbindelse med
formålene deltagelse i FUD, udvikling af nyt produkt samt test af eksisterende produkt. Resultatet ses
af figur 8 nedenfor. DEIL og DanWEC, som har haft henholdsvis ingen og meget lille omsætning, er ikke
med i opgørelsen. Det bemærkes, at der er tale om skøn, da det ikke er oplysninger, der registreres i
forbindelse med brug af faciliteterne.
Andelen af omsætningen, der kommer fra deltagelse i FUD-projekter, er forholdsvis lille for DOLL og
GLEEB, da det har vist sig at være udfordrende, at servicere brugere fra FUD projekter, da det er
vanskeligt for brugerne både at modtage rabat fra Green Lab’et og FUD støtte fra et af de offentligt
finansierede støtteprogrammer (fx EUDP). Det skyldes, at FUD projekter oftest støttes med den
maksimalt tilladte støtteintensitet i forhold til EU’s støtteregler, og der er dermed ikke rum for, at
deltagerne også kan modtage Green Labs rabat til de samme aktiviteter. Hos DOLL er man derfor
forsigtig med at bruge faciliteter i forbindelse med offentlige finansierede FUD-projekter, og hos
GLEEB vil virksomheder typisk få foretaget test med rabat som en afslutning på et FUD-projekt. Hos
PowerLab er situationen derimod en anden. De har fået tilskud under ordningen for
innovationsklynger, og har derfor ikke de samme udfordringer. Som det ses af figuren er deres
hovedfokus FUD-projekter. Dog kommenterer de hos PowerLab, at deltagelse i et FUD-projekt ofte
17
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0018.png
involverer udvikling af nyt koncept, produkt eller metode til anvendelse af eksisterende (men gennem
projektet modificeret) produkt.
Alle Green Labs benyttes i forbindelse med udvikling af nyt produkt, dog særligt DOLL, LNT og GLEEB.
Green Gas Test Center er lidt speciel idet kategorierne ikke er særlig velegnede til beskrivelse af
centrets ydelser, så i opgørelsen er der taget udgangspunkt i, at ”test af eksisterende produkter”
vedrører prøver på noget, man kender i forvejen, og som ikke understøtter udvikling mod nye
produkter.
DOLL
Green Gas Test Center
Deltagelse i FUD
LNT
Udvikling af nyt produkt
Test af eksisterende produkt
GLEEB
PowerLab
0%
20% 40% 60% 80% 100%
Figur 9 Fordeling af omsætning på formål
Hvor meget rabat er videregivet (indtil april 2015)?
Figur 9 neden for viser, hvor meget rabat de enkelte Green Labs under rabatordningen har videregivet.
Den afslører, at der stadig er et stykke vej, førend alt rabat er videregivet, hvilket naturligvis hænger
sammen med, at alle Green Labs er i deres spæde start og endnu ikke færdigetableret.
GLEEB er det Green Lab, der er længst med videreformidling af rabatterne. Knap halvdelen er
videregivet, ca. halvt til SMV’er og halvt til store virksomheder.
DOLL har i 2013 og 2014 i alt videregivet ca. 1,6 mio. kr. hvor ca. 1,3 mio. kr. var til SMV’er og 0,3 mio.
kr. til store virksomheder. Nogle af de store virksomheder, der er kunder hos DOLL, har valgt ikke at
modtage rabatten, da det er for kompliceret for dem at finde ud af, om virksomheden tidligere har
modtaget støtte under de minimis reglerne.
Green Lab
GLEEB
LNT
Green Gas Test Center
DOLL
DEIL
DanWEC
Rabatperiode
2012-2021
2014-2024
2013-2015
2013-2024
2015-2024
2015-2019
Tilsagn i alt der skal
videregives
25 mio. kr.
20 mio. kr.
2 mio. kr.
15 mio. kr.
15 mio. kr.
6,4 mio. kr.
Videregivet rabat indtil
april 2015
11 mio. kr.
0 mio. kr.
0,060 mio. kr.
1,6 mio. kr.*
0 mio. kr.
0,02 mio. kr.
Figur 10 Rabat videregivet indtil april 2015 (*for DOLL opgjort til og med 2014)
18
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
De fire øvrige Green Labs har videregivet meget lidt eller ingen rabat. For Green Gas Test Center,
DanWEC og DEIL skal det ses i sammenhæng med, at de har haft beskeden eller ingen omsætning.
For LNT er situationen en anden. Her har rabatordningen vist sig at være problematisk, da LNT’s
kunder er store virksomheder, der benytter faciliteten i længere perioder. Fx må en stor virksomhed,
der benytter faciliteten i 3 år kun modtage 200.000 EUR i støtte under de minimis-forordningen. Dette
er et minimalt beløb i forhold til, at det koster ca. 2,5 mio. kr. om måneden at benytte faciliteten og
svarer til, at rabatten vil udgøre ca. 1,7 pct. over de tre år. LORC vurderer på denne baggrund, at ingen
af de store virksomheder ønsker at modtage rabatten.
Forventes det, at hele tilskuddet kan videregives som rabat eller forventes det, at en del af
tilskuddet må leveres tilbage?
Hos GLEEB, DEIL og DOLL forventes det, at hele tilskuddet videregives i rabat inden for fristerne. De er
alle pga. rabatsystemet meget opmærksomme på at have kunder på et konstant niveau. Det gøres fx
ved at holde midler tilbage for at være sikre på, at der investeres i de rette faciliteter som efterspørges.
Også DanWEC planlægger at videregive hele tilskuddet, men det er usikkert, hvordan
tilbagebetalingsprofilen vil se ud, da aktiviteter i Green Lab’et afhænger af udviklernes planlægning.
Det skønnes, at tilbagebetalingsfasen kan blive længere end hidtil antaget.
Hos Green Gas Test Center vurderes det på nuværende tidspunkt ikke, at der kommer kunder nok til,
at hele det bevilligede beløb kan videregives som rabat. DGC forventer derfor at levere en del af
midlerne tilbage i 2017.
Som beskrevet tidligere bliver det også en udfordring for LNT at videregive tilskuddet som rabat.
Planen er derfor at hensætte rabatbeløbet til evt. tilbagebetaling til Green Labs DK-programmet. Hvis
aktiviteterne fortsætter som forventet, vil størstedelen af beløbet betales tilbage. Skulle det lykkes, at
få involveret underleverandørerne, kan det dog medvirke til bedre udnyttelse af rabatordningen.
Forventes det, at Green Lab’ets løbende drift på sigt kan finansieres af indtægter fra brugere?
De interviewede hos GLEEB, LNT, DEIL og DanWEC forventer alle, at den løbende drift på sigt kan
finansieres af brugerne.
Hos DOLL vurderes det, at driften formentlig på sigt kan finansieres af indtægter fra brugere. Det er
dog ikke sikket, at det er DTU, der skal drive DOLL videre. I stedet kan DOLL´s mange kompetencer
overtages af private virksomheder, således at der skabes flere grønne arbejdspladser i Danmark.
DOLL vurderer i øvrigt, at rabatten er vigtig nu for at tiltrække kunder, men de forventer også, at der
vil være kunder, når rabatten ophører, da der er ved at blive opbygget en tradition for at få foretaget
målinger, hvilket indkøbere af belysningsløsninger, fx kommuner, vil efterspørge fremadrettet fx. i
udbud.
Hos Green Gas Test Center er man mest pessimistisk i forhold til at vurdere, om den løbende drift på
sigt kan finansieres af brugerne. Det mener de umiddelbart ikke, men de forventer, at centret vil
fortsætte, da det er en ydelse DGC’s ejerkreds efterspørger. Driften vil formentlig blive en del af DGC’s
normale aktiviteter, som ejerne finansierer, eller som tjenes ind ved andre aktiviteter.
Markedsføring
Hvornår er Green Lab’et lanceret?
Alle de interviewede Green Labs er lanceret nationalt via hjemmesider og i pressen.
19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0020.png
Power Lab, LNT og Quality Lab har afholdt deciderede arrangementer for at markere lanceringen.
PowerLab afholdt åbningsseance i marts 2012 og vil yderligere markere, at der åbnes nye laboratorier
og features i slutning af 2015, hvor alle interessenter (danske og udenlandske) inviteres til en større
event. LNT er lanceret nationalt og internationalt i september 2014 ved en international konference.
Hos DOLL er Quality Lab blev indviet i januar 2014 og Living Lab i september 2014 med to
konferencer, en national og en international. Virtual Lab indvies 26. august 2015.
Generelt er de syv Green Labs aktive i forhold til at promovere sig internationalt. PowerLab er aktiv i
forskellige internationale forskningsnetværk og hjælper herigennem andre universiteter, der ikke er
nær så langt på Smart Grid området. De har desuden samarbejdet med Udenrigsministeriet omkring
deltagelse i Smart Grid events bl.a. i Brasilien og Tyrkiet. GLEEB markedsføres internationalt ved
møder med international deltagelse fx. i forbindelse med IEA aktiviteter. LORC er aktive i The
European Wind Energy Associations (EWEA) offshore del og har bl.a. deltaget på deres konference
med en stand. DOLL har på baggrund af deres åbningskonference af Living Lab fået meget omtale i den
internationale presse bl.a. NY Times
8
. Desuden har repræsentanter fra DOLL været i Korea og fortælle
om DOLLs faciliteter. DanWEC deltager i konferencer som eksempelvis EWTEC (The European Wave
and Tidal Energy Conference) samt i internationale projekter som eksempelvis det EU finansierede
BEPPO (Blue Energy Production in Ports). Hos DEIL er man endnu ikke begyndt at markedsføre sig
internationalt, men planlægger at benytte DBDH (Danish Board of District Heating) som platform.
Fire Green Labs har desuden fremvist deres faciliteter til internationale delegationer. Det drejer sig om
PowerLab, LNT, DanWEC og DOLLs Living Lab, hvor sidstnævnte har oprettet et decideret
besøgscenter, som er meget populært blandt både nationale og internationale gæster.
Nationalt er markedsføringen rettet meget specifikt mod de enkelte brancher. Fx bruger GLEEB den
årlige ”Varmepumpedag” til at præsentere faciliteterne, og DanWEC er aktive i Partnerskab for
Bølgekraft. Hos PowerLab, som har mange FUD aktiviteter, markedsfører man Green Lab’et gennem
nyuddannede, der bliver ansat i virksomheder.
Indflydelse på teknologiområdet
Hvilket teknologiområde vedrører Green Lab’et?
De syv Green Labs dækker en række af de teknologiområder, hvor Danmark kan siges at have en
styrkeposition. Det drejer sig om følgende:
PowerLab:
GLEEB:
LNT:
Green Gas Test Center:
DOLL:
DEIL:
DanWEC:
Smart Grid
Energieffektivitet i byggeriet (installationer og byggekomponenter)
Vindenergi, primært offshore møller
Grønne gasser
LED-belysninger samt laser og solceller i kombination med LED
Fjernvarmeteknologi
Bølgekraft
Hos flere Green Labs har man efter etableringens start erfaret et behov for at udvide fokus i forhold til
teknologiområdet. Det er særligt på baggrund af hele ”Smart Energy” dagsordnen, som bliver mere og
mere aktuelt i takt med, at der bliver mere VE i energisystemet. Hos PowerLab er der fx nu ikke kun
fokus på intelligent brug af elektricitet, men også intelligent brug og indpasning af fjernvarme, gas og
transport i energisystemet. For DOLLs vedkommende har de med deres Living Lab opbygget et 1:1
demonstrationssite på 10 kilometer veje og stier med 300 lyspunkter, der kan styres fra et centralt
kontrolcenter. Partnerne bag DOLL har set dette som en oplagt mulighed for at bygge videre til også at
8
Artiklen "Copenhagen Lighting the Way to Greener, More Efficient Cities", 08.12.2014.
20
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
1554838_0021.png
demonstrere Smart City teknologi, hvilket de vil gøre med deres nye tilsagn fra Green Labs DK-
programmet (SUS).
Har Green Lab’et fremmet teknologiudviklingen?
Da de syv Green Labs stadig er under etablering og de fleste i en meget tidlig driftsfase, er det svært at
vurdere, om de har fremmet teknologiudviklingen. Alle de interviewede mener dog at kunne sige, at de
har understøttet udviklingen. Fx giver GLEEB og DOLL rådgivning til deres kunder, hvis et produkt
dumper en test. Hermed forbedres produktet og Green Lab’et har understøttet, at der sker en
udvikling på området samtidig med, at kunden er blevet mere konkurrencedygtig. Også PowerLab har
erfaret, at de allerede kan sige at have bidraget til at understøtte udviklingen. For eksempel er
resultater skabt gennem PowerLab projektet ”SOSPO”
9
allerede nu implementeret hos Energinet.dk.
LNT er forsigtige med at udtale sig om, hvorvidt de fremmer teknologiudviklingen, men understreger
dog, at de lige nu tester en prototype af verdens største mølle – en mølle, der endnu ikke er på
markedet – og hermed bidrager til at gøre en udvikling på teknologiområdet mulig.
Hos DGC mener man ikke, at Green Gas Test Center har fremmet udviklingen, men måske bidraget til
at gøre den nemmere. Udviklingen ville have været der alligevel, men krævet, at kunderne fandt andre
steder at få foretaget analyser fx. i udlandet.
Har Green Lab’ets aktiviteter medvirket til, at der samlet set har været en vækst indenfor
teknologiområdet?
Ud over Green Gas Test Center mener alle Green Labs, at deres aktiviteter har eller vil medvirke til en
vækst inden for teknologiområdet.
Inden for grønne løsninger har der de senere år været en vækst i Danmark og hos PowerLab vurderer
man, at de har medvirket til denne vækst bl.a. med deres aktiviteter i tilknytning til projektet ECOGrid
Bornholm. Fremadrettet forventes det, at PowerLab vil skabe vækst i forbindelse med Energy Lab
Nordhavn, der vil benytte PowerLabs faciliteter. Der er også allerede eksempler på vækst i konkrete
virksomheder f.eks. CT Offshore, som i forbindelse med udvikling af deres undervandsrobot til kabling
af vindmøller, har udført en del af fodarbejdet hos PowerLab.
Hos GLEEB vurderer man, at driver for vækst ofte er udefrakommende krav, efterspørgsel i forhold til
komfort mv. Green Labs DK tilskuddet har sikret, at GLEEB hurtigt har opbygget faciliteter, og hermed
er på forkant med udviklingen, så producenter har mulighed for at tilpasse produkter til nye krav og
hermed skabe hurtigere vækst. GLEEB har desuden fået en opgave for EUROVENT
10
med udvikling af
testmetode, hvilket medfører, at vanskelige testkrav for ventilation er modificeret, så testtid og
dermed omkostninger for især de små producenter kan reduceres.
LORC vurderer, at LNT er et af de initiativer, der skal medvirke til at bevare Danmarks styrkeposition
på vindområdet. Hermed er LNT med til at sikre vækst inden for området ved at bevare Siemens og
Vestas samt deres underleverandører som danske produktionsvirksomheder.
Også hos DOLL vurderer man, at deres Green Lab har medvirket til en vækst inden for
teknologiområdet bl.a. ved at skabe flere konkurrencedygtige virksomheder. De virksomheder, der
kommer til DOLL, er ret uerfarne i forhold til den nationale og internationale konkurrence. Ved at
benytte DOLLs faciliteter får virksomhederne hjælp af kompetencerne på DTU-fotonik til at gøre dem
konkurrencedygtige. Hvis et firma fx. skal have foretaget målinger, fordi de ønsker at byde på en
Secure operation of sustainable power systems
10
European Committee of HVAC&R Manufacturers
9
21
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
opgave, ved DTU hvad de skal matche, da de kender markedet. Hvis firmaerne ikke var kommet til
DTU for test, havde de ikke fået justeret deres produkter og sandsynligvis ikke overlevet.
Hos DanWEC og DEIL har man endnu ikke konkrete eksempler på, at deres Green Labs har medvirket
til vækst, men de vurderer, at det vil komme. Hos DanWEC pga. deres medvirken i konkrete
ansøgninger til en række både danske og udenlandske forsknings- og udviklingsprojekter. Hos DEIL
fordi der forventes en generel vækst på fjernvarmeområdet, som DEIL vil kunne understøtte bl.a. i
forbindelse med, at der fremover skal ske et samspil mellem fjernvarme og el fx ved at benytte
varmelagere.
Hos Green Gas Test Center mener man, som beskrevet ovenfor, at udviklingen og dermed væksten ville
have været der alligevel, men krævet, at kunderne fandt andre steder at få foretaget analyser fx. i
udlandet.
Har Green Lab’et forstærket områdets styrkeposition i Danmark?
De fleste af de interviewede vurderer, at de har medvirket til at forstærke områdets styrkeposition i
Danmark, bl.a. da de har nydt positiv omtale i udlandet. Fx medvirker PowerLab til at brande Danmark
på den internationale FUD-scene for Smart Grid og DOLL har sikret sig international omtale, da Living
Lab er Nordeuropas og måske Europas største 1:1 demonstrationsområde indenfor
udendørsbelysning.
Også LNT er unikt i verden, hvor der maximalt er 3 centre på samme niveau. Efter LORC’s bedste
vurdering, er LNT det bedste, bl.a. da de er længst fremme i etableringen, og har lagt vægt på, at få den
bedste løsning, uden at gå på kompromis med fx. pris. Ydermere bidrager LNT til, at Danmark har en
samlet infrastruktur sammen med de andre test faciliteter på vindområdet (fx Østerild) og de mange
kompetencer på området på universiteterne.
Hos GLEEB vurderer man, at de har medvirket til at styrke ventilationsområdet i Danmark, da mindre
virksomheder nemt kan komme til testfaciliteterne og hermed være på markedet med deres
produkter, når krav træder i kraft. Samtidigt ses et stort omfang af prøvninger for udenlandske
virksomheder, hvilket bekræfter, at Danmark har en styrkeposition.
Hos Green Gas Test Center vurderer man, at de naturligt er med til at styrke området for grønne gasser
i Danmark, idet de er en af aktørerne på området. De mener dog, det er andre mekanismer, der afgør,
om områdets styrkeposition forstærkes, fx. støtteordninger. Det er ikke analyseopgaver, som Green
Gas Test Center udfører, der driver udvikling.
Bølgekraft er endnu en teknologi, der har et stykke vej til at blive kommerciel. Derfor er FUD delen
vigtig i forhold til vurdering af områdets styrke position. Her medvirker DanWEC aktivt, idet de indgår
sammen med Partnerskab for Bølgekraft som det samlende og koordinerende led for forskning,
udvikling og demonstration af bølgekraft i Danmark.
Har Green Lab’et dækket det behov for test- og demonstrationsfaciliteter, som man forudså forud
for bevillingen?
Det er meget forskelligt, i hvilken grad de interviewede vurderer, at deres Green Labs har dækket det
behov for test og demonstrationsfaciliteter, som de forudså forud for bevillingen. De fleste vurderer, at
de har dækket det på de fleste områder dog samtidigt med, at der enten har opstået behov for flere
faciliteter eller vist sig, at der var områder, hvor der ikke har været et behov.
For PowerLabs vedkommende så man ikke Smart Energy som et behov før bevillingen, men de har nu
drejet deres fokus i denne retning. Desuden vurderer de, at der fremadrettet vil være fokus på Remote
Access, hvor der indtil nu mest har været fokus på mere fysiske laboratorier.
22
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
Hos GLEEB har det vist sig, at der er et stort behov for de testfaciliteter, der er blevet etableret, idet
nogle er booket et år frem i tiden. Det har også vist sig, at der er behov for flere faciliteter på
komponentniveau fx. vedr. ventilationsfiltre, emhætter og andre typer varmepumper. Til gengæld har
omsætning på systemniveau været mindre, end man forudså.
LORC vurderer, at der muligvis kapacitetsmæssigt er et større behov, da de jævnligt modtager
henvendelser fra producenter, der vil vide, hvornår det er muligt at teste hos LNT. Rent
funktionsmæssigt dækker den etablerede funktionstester behovet, da den er dimensioneret til 10 MW
møller, hvilket er mere end de møller, der produceres i dag. Oprindeligt var HALT testeren en del af
Green Labs DK bevillingen fra 2011 med en dimensionering til 8 MW møller. Udviklingen er dog gået
så stærkt, at det i 2014 blev besluttet at tildele LORC en ny Green Labs DK bevilling til opgradering af
HALT testeren, så den dimensioneres til 10 MW møller.
Hos DanWEC er vurderingen, at faciliteten har dækket det behov for test- og demonstrationsfaciliteter,
som man forudså forud for bevillingen, dog i et væsentligt langsommere tempo bl.a. pga.
bølgebranchens funding udfordringer.
To af de interviewede vurderer, at behovet har været mindre, end man oprindeligt havde forudset.
DGC troede, at der ville komme et større behov for test i forbindelse med grønne gasser. De vurderer,
at udviklingen egentlig er gået nogenlunde som forventet, men det har vist sig, at der ikke er de store
problemer med at få biogas ind på nettet, og dermed ikke det store behov for Green Gas Test Centers
ydelser. Ligeledes troede Teknologisk Institut, at der ville være et behov for onsite tests af store
varmepumper i DEIL regi, men behovet har ikke vist sig.
Green Labs konceptet
Hvilke barrierer har I oplevet i forbindelse med etablering af Green Lab’et?
De største barrierer i forhold til etablering af Green Lab’ene har været i forbindelse med
rabatordningen. GLEEB og DOLL oplever ordningen som administrativ tung. Fx. har Teknologisk
Institut ansat et halvt årsværk til at håndtere økonomien i GLEEB, og DOLL har ugentlig møder for at
følge op på, om målene for videregivelse af rabat nås. Dog kommenterer begge parter, at de også er
glade for ordningen, da rabatten tiltrækker virksomheder og motivationen for at tiltrække nye kunder
er høj, da man naturligvis ikke ønsker at komme i en situation, hvor støttebeløbet skal leveres tilbage
til Green Labs DK-programmet.
De interviewede fra GLEEB og Green Gas Test Center vurderer, at rabatordningen er uhensigtsmæssig
i forhold til store virksomheder, som modtager støtten under EU’s de minimis-forordning, hvor de
sammenlagt ikke må modtage mere end 200.000 EUR i statsstøtte i en periode på tre år.
Virksomhederne har bl.a. udfordringer med at finde information om tidligere modtaget de minimis-
støtte samt indhente underskrifter i virksomheden. De store virksomheder vælger derfor ofte ikke at
modtage rabatten, da det er for besværligt. DGC kommenterer i den forbindelse, at det
administrationsmæssigt er nemmere for SMV’erne at modtage rabatten, men her er der tale om meget
små beløb, så det batter ikke rigtig i forhold til at ”komme af” med den.
Oprindeligt var DTU med i GLEEB, men de valgte at gå ud pga. støtteprincippet, som de vurderede
vanskeligt at håndtere.
Som nævnt tidligere oplever også LORC store udfordringer med rabatordningens begrænsninger i
forhold til store virksomheder. Da LNT benyttes af de samme store virksomheder i op til tre år ad
gangen, forhindrer de minimis-reglerne dem i at videregive hele deres tilskud på 20 mio. kr. under
rabatordningen. Derudover stiller Green Labs DK koncepten krav om åbenhed for alle brugere, men
giver mulighed for at bidragsydere kan få særlige favorable vilkår fx. fortrinsret. Da de virksomheder,
23
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Nye evalueringer af energi FUD-programmerne og Green Labs DK-programmet
der benytter LNT udfører test i længere perioder af gangen, vil der derfor være tale om relativt få
kunder. Desuden nævner LORC, at det kan blive en udfordring, at der maksimalt må prissættes med en
fortjeneste 5 pct., da pris hermed ikke kan være en parameter, når der skal vælges nye kunder, hvilket
betyder, at der må findes andre udvælgelseskriterier.
Som tidligere nævnt oplever flere også udfordringer med rabatordningen i forbindelse med deltagelse
i FUD-projekter. Her er det vanskeligt at håndtere at modtage rabat samtidigt med, at der modtages
støtte fra andre offentlige støtteprogrammer, da man ikke må overskride EU’s grænser for
støtteintensitet.
Hos PowerLab, som er det eneste Green Lab, der ikke har modtaget støtte under rabatordningen, har
man erfaret, at det er vigtigt, at forstå bevillingssystemet, når man opererer inden for de statsstøttede
ordninger, så det sikres, at der ikke er noget, der konflikter med hinanden. Pga. kompleksiteten af
deres Green Labs ansøgning endte de med både at få støtte gennem Green Labs DK-programmet og
gennem en ordinær EUDP-bevilling. For DanWEC voldte statsstøtteregler også problemer i forbindelse
med etableringen. Det var oprindeligt meningen, at DanWEC også skulle støttes med regionale
vækstforum midler. Det viste sig dog, at det ikke var muligt inden for statsstøttereglerne at modtage
denne støtte samtidigt med Green Labs DK støtten. Af den årsag er det nu uklart, hvordan anden fase
af DanWEC finansieres.
Kunne programmet med fordel være udformet anderledes?
Til spørgsmålet, om programmet med fordel kunne være udformet anderledes, kommenterer de
interviewede fra LNT, DEIL og Green Gas Test Center, at det vil være bedre med reel etableringsstøtte i
stedet for rabatordningen. Herunder nævner Green Gas Test Center, at støtten hermed også vil komme
til gavn for aktiviteter, der ikke nødvendigvis er kommercielle.
Den interviewede fra PowerLab kommenterer, at det vil være en fordel, hvis et program kunne støtte
drift af et Green Lab. Det kan fx være i form af et privat-offentlig partnerskab og efter et andelsprincip,
hvor partnerne medfinansierer etableringen og driften af faciliteten og har hver en andel, som evt. kan
sælges igen efter nogle år, når faciliteten er i drift.
Hos DanWEC har man ikke konkrete forslag til, hvordan programmet kan være skruet sammen, men
undrer sig over, hvordan testsites i andre EU-lande kan modtage store summer i støtte uden at komme
i konflikt med statsstøttereglerne og på den baggrund, om der kunne hentes inspiration til en bedre
programopbygning.
Forslag til ændringer eller forbedringer i forbindelse med Green Labs DK-programmets
administration el. lign.?
I forhold til Green Labs DK-programmets administration nævner LORC, at det kan blive et problem at
holde styr på de minimis og hensættelser. Umiddelbart virke det omstændeligt og administrativt tungt,
specielt taget i betragtning af, at det ikke forventes, at tilskuddet kan videregives som rabat. Også hos
Green Gas Test Centers vurderes det, at administrationen med rabatopgørelse er lidt bureaukratisk,
særligt taget i betragtning af Green Gas Test Centers lille omsætning.
Hos PowerLab og DOLL så man gerne mere erfaringsudveksling mellem Green Labs fx i form af et Erfa-
forum. For PowerLab er interessante emner prissætning, etableringssetup, design af setup mm. For
DOLL er det bl.a. videregivelse af rabat.
Hos DanWEC så man gerne, at bevillingshorisonten er mere fleksibel, idet at en etableringsfase i deres
tilfælde på 2 år og senere 2 års forlængelse til ultimo 2016 er kort i forhold til udvikling af et nyt
teknologiområde.
24