FAKTAARK
1
Investeringer i grøn omstilling giver afkast
Energi FUD-programmerne under Energi-, Forsynings og Klimaministeriet har opnået gode resultater. Det viser
en ny evaluering foretaget af konsulenthuset COWI i samarbejde med DAMVAD Analytics og EA Energy Analy-
ses. Ud over at have skubbet virksomhederne og det danske energisystem i en mere grøn retning har program-
merne også ydet et bidrag til at skabe omsætning, eksport og beskæftigelse i danske virksomheder.
Konsulenthuset COWI har i samarbejde med DAMVAD Analytics og EA Energy Analyses gennemført en evalue-
ring af de tre energiforskningsprogrammer i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets regi: EUDP, ForskEL og
ELFORSK. Evalueringen viser, at programmerne ved at støtte udvikling af ny energiteknologi har banet vejen for
en øget energieffektivisering samt en øget udbredelse af anvendelsen af vedvarende energi. Hermed har pro-
grammerne medvirket til at styrke den grønne omstilling og skabe en reduktion i det samlede CO₂-udslip. Ende-
lig har programmerne overordnet set ydet et bidrag til at skabe omsætning, eksport og beskæftigelse i danske
virksomheder.
Resultater: omsætning, eksport, beskæftigelse og grøn omstilling
Ifølge evalueringen har de offentlige investeringer i programmerne haft betydning for en række forhold. Resulta-
terne af investeringerne kædes blandt andet sammen med:
›
›
›
Den betydelige fremgang, der er sket i dansk eksport af grøn energiteknologi.
Ændringer i sammensætningen af det danske energiforbrug, hvor vedvarende energi fylder stadig mere.
En parallel udvikling hos dansk industri, hvor en stigning i den samlede produktion er indtruffet samtidig
med en nedgang i energiforbruget.
Programmernes betydning for de ovennævnte forhold viser sig tydeligt i de resultater, der er skabt i de støttede
projekter. I figuren nedenfor præsenteres et overblik over evalueringens konklusioner. Konklusionerne foldes ud
i flere detaljer på de følgende sider.
En stor del af projekterne i programmerne har nået deres målsætninger, baseret på projektdeltagernes egne
vurderinger. Både vidensinstitutioner, GTSer og private virksomheder opnået ny viden og et større fagligt net-
værk, og forskningen i projekterne har været i verdensklasse. Desuden har næsten en tredjedel af de projekter,
hvor der har medvirket virksomheder, allerede nu realiseret effekter på vækst og beskæftigelse.
For de 3 programmers effekter
1
viser
evalueringen, at der for 91 forskellige
virksomheder, som har deltaget i 80 for-
skellige projekter, er realiseret en mer-
omsætning siden projektafslutning på
727,4 mio. kr. – hvoraf 498,6 mio. kr. er
eksport. Der er skabt i alt 382 nyansæt-
telser og fastholdelser af medarbejdere i
virksomhederne. Dertil kommer, at virk-
somhederne forventer yderligere fremti-
dig vækst. De 80 projekter har modtaget
et samlet tilskud på 292,4 mio. kr.
1
Ikke alle tre programmer har konkrete målsætninger specifikt for vækst i virksomhederne. For de enkelte programmers bidrag til effekterne
henvises der til den samlede evalueringsrapport.