Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 135
Offentligt
1587057_0001.png
København, den 11. januar 2016
Til Folketingets
Finansudvalg, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, samt Skatteudvalg
Justeret PSO-ordning giver størst stabilitet
Der har i den senere tid været en offentlig debat i medierne om finansiering af PSO-omkostningerne.
Det Økologiske Råd, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening finder, at PSO-
systemet grundlæggende fungerer godt, om end der kan være en skævhed i, at PSO-tariffen alene er på
el, mens puljen i dag i mindre grad også bruges til andre formål end omstilling af elforsyningen.
Vores anbefaling er derfor, at man viderefører PSO-systemet og gennemfører de nødvendige justerin-
ger for at tage højde for EU’s kritik.
Kun et hjørne af PSO-systemet er underkendt
I den senere tids skriverier kan det se ud som om, EU-Kommissionen har underkendt hele det danske
PSO-system. Det er imidlertid ikke tilfældet. Kommissionen har kun underkendt et hjørne af systemet.
Kommissionen finder det diskriminerende, at der lægges et PSO-gebyr på den el, som udenlandske el-
producenter sælger til Danmark, uden at udenlandske leverandører har mulighed for at få del i den
støtte, som finansieres via PSO-tariffen. Dette skal justeres. Danmark og Tyskland (som har en lig-
nende sag med EU) skal begge åbne en lille del af deres tilskudssystem op for el-producenter på tværs
af grænsen gennem et udbudssystem. Hvis et anlæg på den anden side af grænsen leverer VE-baseret
el til Danmark til en lav og konkurrencedygtig pris, skal ejeren have mulighed for at få samme tilskud
som ejere af anlæg i Danmark. Der vil blive høstet konkrete erfaringer med modellen i 2016 med et
lille udbud, men hvor store mængder, der skal udbydes internationalt efter 2016, er endnu uafklaret.
Hvis det lykkes for energi-, forsynings- og klimaministeren at få landet en aftale om den fremtidige løs-
ning i Danmark parallelt med tyskernes aftale, vil det ikke gøre den grønne omstilling dyrere, at nogle
af de VE-baserede anlæg, der leverer el til det danske marked, er placeret syd for grænsen. I forvejen
gælder det, at ejerskabet af anlæggene er uden betydning for muligheden for tilskud i Danmark. Der-
udover skal man være opmærksom på, at danske anlæg på tilsvarende vis kan lægge billet ind på den
tyske ordning. Det tyske udbud vil pga. landets størrelse formentlig være større end det danske. Alt i
alt kan denne åbningsvej, hvis den gennemføres i både Danmark og Tyskland, derfor vise sig at være til
gunst for Danmark. Hvis den VE-kapacitet i Danmark, der modtager støtte fra Tyskland, er af samme
størrelse eller større end den VE-kapacitet i Tyskland, der modtager støtte fra Danmark, vil løsningen
også være uproblematisk i forhold til muligheden for at leve op til CO
2
-reduktionskravene.
Øget risiko for hovsaløsninger ved finansiering over finanslov
Dansk Energi har sammen med Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer foreslået, at omkostningerne
i fremtiden finansieres over Finansloven. Den løsning finder Det Økologiske Råd og WWF Verdensna-
turfonden ikke er hensigtsmæssig. Den vil give større usikkerhed om de økonomiske rammer for den
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Henvendelse af 11/1-16 fra Det Økologiske Råd, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening om videreførelse af en justeret PSO-ordning
1587057_0002.png
grønne omstilling og vil med stor sandsynlighed betyde, at private husholdninger kommer til at finan-
siere hele den grønne omstilling, mens erhvervslivet går fri. Det er hverken afbalanceret eller godt i
forhold til fremme af energieffektivitet.
PSO-omkostningerne er steget mere end forudsat i de senere år. Det skyldes de lave elpriser, som er et
resultat af lave kul- og CO
2
-priser, meget opdæmmet vand i Norge og Sverige, prispres fra vindmøller
samt den finansielle krise. De nuværende PSO-omkostninger vil imidlertid være de samme med en fi-
nansiering over Finansloven, da det må forventes, at Folketinget ikke vil ændre på afregningsreglerne
for allerede opførte anlæg. Dertil kommer, at risikoen for hurtige og utilstrækkeligt belyste ændringer
i rammerne for den videre udbygning øges, når regering og partier i en sen nattetime i finanslovsfor-
handlingerne skal finde nogle milliarder til sundhedssystemet eller de ældre. Den grønne omstilling er
for investeringstung til sådanne hovsaløsninger, ligesom større usikkerhed vil resultere i øgede om-
kostninger, fordi aktørerne vil afsætte flere midler til risikoafdækning.
Varmepumper skal gøres mere rentable
Det Økologiske Råd, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening bakker imidler-
tid op bag ønsket om at fremme udbredelsen af varmepumper, som spiller en central rolle i den
grønne omstilling og i virkeliggørelsen af visionen om det intelligente energisystem. Behovet for at få
sænket omkostningerne til el i varmepumper har været fremhævet i debatten om PSO. Men det er ikke
nødvendigt at droppe hele PSO-systemet for at nå et sådant resultat. Det kan klares enklere ved at ned-
sætte afgiften på el til varmepumper med f.eks. 20-25 øre, hvilket svarer til den effekt på elpriserne,
som opnås ved overførsel af PSO-omkostningerne til Finansloven. Afgiftsnedsættelsen kan ske som et
isoleret tiltag eller sammen med andre tiltrængte fornyelser i afgiftssystemet. Et sådan forslag vil inde-
bære et provenutab på den korte bane. Men det vil være lille sammenholdt med det provenutab, der er
konsekvensen af, at ubeskattet biomasse får lov til at vinde massivt og uhensigtsmæssigt frem på be-
kostning af bl.a. varmepumper.
Der er taget hånd om de konkurrenceudsatte erhverv
Der har været et stort - og til tider overdrevent - fokus på erhvervslivets konkurrencemæssige udfor-
dringer som følge af det danske PSO-system. I 2014 tog den tidligere regering initiativ til en målrettet
PSO-lempelse på 185 mio. kr. årligt fra 2015-2020 til el-intensive virksomheder, som EU-Kommissio-
nen anerkender som berettiget til tilskud som følge af deres konkurrencemæssige situation. Det forud-
sætter, at de pågældende virksomheder indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen.
Denne løsning trådte i kraft i september 2015. I den netop offentliggjorte plan for Vækst og Udvikling
annoncerer regeringen, at den vil søge om tilladelse i EU til at udvide kredsen af virksomheder, der får
gavn af de nye regler. Det foreslås eksplicit, at gartnerier med et elforbrug over 10 GWh også inddra-
ges i ordningen. Derudover vil regeringen også forhøje tilskuddet. Således er der alt i alt taget godt
hånd om de el-intensive virksomheder i Danmark, der har konkurrencemæssige udfordringer af be-
tydning som følge af PSO-afgiften.
Venlig hilsen
Christian Ege Jørgensen
Det Økologiske Råd
Hanne Jersild
WWF Verdensnaturfonde
Sine Beuse Fauerby
Danmarks Naturfredningsforening
-
2
-