Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 130
Offentligt
1584946_0001.png
KOM (2015) 595 OG 596
FREMSAT 8. DECEMBER 2015
Pakken om
den cirkulære økonomi
HVAD ER PROBLEMET?
Ifølge Kommissionen er den
gængse lineære model for øko-
nomisk vækst ikke egnet til nuti-
dens behov. ”Tag, fremstil og
smid væk”-modellen må ændres.
pga. begrænsede ressourcer.
AFFALDSPRODUKTION
Der produceres store mængder
affald, som ikke bliver genbrugt
eller genanvendt. Mens nogle
medlemsstater i EU deponerer
mindre end 3 pct. af deres kom-
munale affald, deponerer andre
mere end 90 pct. EU er langsomt
på vej mod sit 2020-mål om et
fald i affald pr. indbygger, men
der er fortsat udfordringer.
HVILKE MÅL OPSTILLES?
Hovedmålene i det ændrede af-
faldsdirektiv er: Fælles 2030-mål
for genanvendelse på 65 pct. af
kommunalt affald; fælles 2030-
mål for genanvendelse på 75 pct.
af emballageaffald; bindende
2030-mål for deponering på højst
10 pct. af kommunalt affald;
deponeringsforbud mod særskilt
indsamlet affald; forenklede me-
toder til beregning af genanven-
delsesprocenter i EU.
IKKE-BINDENDE MÅL
Kommissionen har præsenteret en
række ikke-bindende mål: En
halvering af madspild senest i
2030; en arbejdsplan for miljø-
venligt design 2015-2017; en
ændret gødningsforordning; en
strategi for plast; en indsats for
vand/genbrug af spildevand.
NÆRHEDSPRINCIPPET
Folketinget skal senest 2. februar
2015 afslutte sit nærhedstjek af
affaldsdirektivet og emballagedi-
rektivet, som Europaudvalget har
valgt fra den samlede pakke, og
eventuelt sende en begrundet
udtalelse til Kommissionen. Fol-
ketinget har også mulighed for
over for Kommissionen at kom-
me med politiske bemærkninger
til hele pakkens indhold.
Hvad foreslår Kommissionen med pakken?
Kommissionen præsenterede den 2.
december 2015 pakken om den cir-
kulære økonomi. Her blev det slået
fast, at udviklingen mod en mere
cirkulær økonomi er nødvendig, hvis
en række miljømæssige og økonomi-
ske udfordringer skal løses.
Kommissionen havde forpligtet sig
til at præsentere en ny og mere ambi-
tiøs strategi for den cirkulære øko-
nomi inden udgangen af 2015. Bag-
grunden var, at Kommissionen i
december 2014 havde trukket den
såkaldte affaldspakke tilbage. Med
den nye pakke adresseres det samle-
de kredsløb i den cirkulære økonomi
– ikke kun affaldsreduktion.
Pakken består af et revideret affalds-
direktiv og en handlingsplan. Desu-
den foreslås ændring af en række
direktiver, der bl.a. skal håndtere
udrangerede biler, batterier og elek-
tronisk udstyr, og deponering af
affald og emballageaffald.
Til handlingsplanen hører en konkret
tidsplan og en overvågningsramme
for tiltagene. Handlingsplanen berø-
rer en række områder, f.eks. plast,
madspild, råstoffer, bygge- og ned-
rivningsmateriale.
Kommissionen vil støtte omstillin-
gen med midler fra Den Europæiske
Fond for Strategiske Investeringer
(EFSI), Horisont 2020 (650 mio.
euro), strukturfondene (5,5 mia.
euro) og nationale investeringer.
Hvad er forskellen mellem den nye
og tidligere pakke?
Den tidligere pakke, som Kommissi-
onen trak tilbage, havde et fælles
2030-mål på 70 pct. for genanven-
delse af det kommunale affald og 80
pct. for genanvendelse af emballage-
affald. Samtidig indeholdt pakken et
bindende forbud mod affaldsdepone-
ring af al genanvendeligt skrald
allerede i 2025.
En anden forskel mellem den nye og
gamle pakke er, at der ingen deadline
er for, hvornår bioaffald senest skal
sorteres. Det skal alene gøres, hvis
det teknisk, økonomisk og miljø-
mæssigt er muligt.
Den tidligere pakke opstillede et
ikke-bindende reduktionsmål på
mindst 30 pct. for nedsættelsen af
madspild senest i 2025. I den nye
pakke er der en bredere ikke-
bindende målsætning om at leve op
til FN’s 2030-mål om at halvere
madspildet.
Et nyt aspekt er ønsket om at fremme
miljøvenligt design. Dette skal gøres
gennem en såkaldt miljødesignplan
for 2015-2017, hvor der stilles krav
til muligheden for genbrug mv.
Samtidig præsenteredes en strategi
for håndtering af plastik og kemika-
lier samt forenklede definitioner og
metoder til beregning af genanven-
delsesprocenter i hele EU.
HVAD ER EN CIRKULÆR ØKONOMI?
Med en cirkulær økonomi gives der mulighed for, at ressourcer, som ellers
ville være endt som affald, kan indgå i produktionen igen. Det kan ske ved
genanvendelse, reparation eller opgradering. Den cirkulære økonomi er et
system der er designet med henblik på at reducere og i sidste ende helt fjer-
ne spild ved hjælp af bedre design af materialer og produkter.
Tanken bag den cirkulære økonomi er at fastholde produkters merværdi så
længe som muligt og eliminere affald. Den cirkulære økonomi er inspireret
af
”cradle to cradle”-tankegangen,
som på dansk kaldes
“fra-vugge-til-
vugge”-
princippet. Cirkulær økonomi er en måde, hvor vækst afkobles fra
ressourceknaphed. På denne måde er der både et miljømæssigt og et øko-
nomisk rationale bag idéen.