Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 126
Offentligt
1583667_0001.png
BEATE
Benchmarking af affaldssektoren 2015
(data fra 2014) Forbrænding
Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
Indhold
1
2
3
4
5
6
7
Resumé
Anlæg, der forbrænder affald
Økonomi
Rammevilkår
Energi og klima
Emissioner
Om BEATE
2
3
9
13
17
20
24
1 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1
Resumé
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændt
og energiudnyttet affald i 2014. Benchmarkingen blev gennemført på frivillig basis for
årene 2007-2009, og fra 2010 er benchmarking blevet obligatorisk for alle landets 28
forbrændingsanlæg.
Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald:
1. Dedikerede forbrændingsanlæg, der primært forbrænder husholdnings- og
erhvervsaffald til energiproduktion (22 anlæg).
2. Multifyrede forbrændingsanlæg, der både forbrænder husholdningsaffald og
erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (4 anlæg).
3. Øvrige specielle anlæg, der med-forbrænder affald, eller primært forbrænder
farligt affald (2 anlæg).
Det er typisk data for dedikerede forbrændingsanlæg, der indgår i tabeller og figurer – i
enkelte tilfælde også multifyrede anlæg, mens data for de 2 specialanlæg alene er
medtaget i forhold til kapacitet og affaldsmængder.
Samlet giver denne rapport et overordnet billede af affaldsforbrændingsområdet i
Danmark.
I 2014 forbrændte de 28 anlæg 3,8 mio. tons fra husholdninger og erhverv, svarende til
en stigning på godt 4% i forhold til 2013. Affaldsmængderne har ligget relativt stabilt fra
2007-2014 med lidt udsving fra år til år.
De 22 dedikerede anlæg modtog en samlet betaling for affaldsbehandling fra
husholdninger og virksomheder på ca. 1,4 mia. kr. Denne betaling har været forholdsvis
konstant siden 2007, hvor benchmarkingen blev foretaget første gang.
Takster og omkostninger for de dedikerede forbrændingsanlæg har også være relativt
stabile siden 2007. Den lille stigning i omkostninger fra 2013 til 2014 skyldes blandt
andet ekstra omkostninger til anlæggenes administration af CO2-kvoter, faldende
elproduktion på grund af lave elpriser, og at nogle anlæg har installeret
røggaskondensering, som øger både indtægter (øget salg af energi) og omkostninger.
Den gennemsnitlige takst er siden 2010 faldet med cirka 9% — svarende til 2,3% per år.
Udledning af partikler, CO, svovl og NO
x
pr. ton forbrændt affald er faldet markant fra
2010 til 2014, mens de samlede omkostninger for dedikerede anlæg i samme periode er
steget fra 2.459 mio. kr. (2010-priser) til 2.808 i 2014. I samme periode har anlæggene
desuden forbrændt mere affald.
2 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0003.png
2
Anlæg, der forbrænder affald
I 2014 var der 28 anlæg i Danmark
1
, der forbrændte affald.
Anlæggene er lokaliseret i hele landet. De største anlæg ligger ved de største byer. På
kortet er anlæggene skaleret i forhold til forbrændingskapacitet. De dedikerede anlæg
er sorte, multifyrede anlæg er brune, og øvrige specialanlæg lyserøde.
Figur 1: Anlæg, der forbrænder affald i Danmark
1
Mod 29 sidste år. Haderslev forbrænding blev nedlagt midt i 2013.
3 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0004.png
Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder og
energiudnytter affald.
Figur 2: Forbrændingskapacitet (alle anlæg)
Vestforbrænding
ARC
KARA/NOVEREN Roskilde Kraftvarmeværk
Odense Kraftvarmeværk
Aalborg Portland
AffaldVarme Aarhus
Ekokem
Måbjergværket
L90
I/S Reno Nord
TAS I/S - Energnist kolding fra 1.1.2015
Norfors
REFA
Næstved Forbrændings Anlæg
AVV - Energianlæg
Slagelse Forbrændings Anlæg
HKV Horsens A/S
RENOSYD
Sønderborg Kraftvarmeværk
I/S Aars Varmeværk
IS Kraftvarmeværk Thisted
Svendborg Kraftvarme
Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk
Hammel Fjernvarme
Energianlæg Hobro
Grenaa Forbrænding
BOFA
Skagen Forbrænding
0
100
200
300
400
500
600
700
Årlig kapacitet i 1.000 tons
Specielle
Multifyrede
Dedikerede
Note: Norfors hed frem til 30/5 2015 Nordforbrænding, Energianlæg Hobro har skiftet navn fra Fælles
Forbrænding mens Ekokem tidligere hed NORD.
Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunale
anlæg jf. figur 3. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg,
Ekokem (tidligere NORD) og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder.
4 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0005.png
Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændte mængder affald, 2014 (alle
forbrændingsanlæg)
Andet
16%
Elværksejet (A/S)
11%
Fælles-kommunalt
ejet (I/S)
59%
Kommunalt
ejet
14%
Note: Kategorien ”Andet” dækker over privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier.
Horsens Kraftvarmeværk er pr. 1. januar 2014 overtaget af de lokale fjernvarmeværker og er derfor ikke
længere elværksejet.
De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for mere end 20 år
siden. I en række tilfælde, er de dog senere moderniseret med nye ovnlinjer.
Som det fremgår af figur 4, var den samlede kapacitet på alle 28 danske anlæg i 2014 på
4,26 mio. tons.
De 26 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg har en samlet godkendt
miljøkapacitet på behandling af 3,8 mio. tons og forbrændte i 2014 i alt 3,5 mio. tons
affald og ca. 0,06 mio. tons biomasse.
5 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0006.png
Figur 4a: Affaldsmængder og kapacitet 2007-2014, alle anlæg.
Mio. tons
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Brændt affald
Kapacitet
Figur 4b: Affaldsmængder og kapacitet 2007-2014 for kun de dedikerede og multifyrede anlæg
Mio. tons
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Brændt affald
Kapacitet
Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Anlæggenes reelle kapacitet afhænger
af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er derfor angivet som en fed streg i figuren. For
anlæg, der ikke var med i 2007-2009, er værdierne for 2010 indsat for disse år.
6 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0007.png
Tabel 1 viser udviklingen i brændselsmængder fordelt på direkte tilført affald, affald fra
mellemdeponi og biomasse. Affald deponeres midlertidigt, når der ikke er kapacitet til at
energiudnytte affaldet – f.eks. pga. nedbrud eller renoveringer. Desuden har flere anlæg
indgået aftaler i tilfælde af nedbrud.
Mængden af affald til forbrænding er steget fra 2013 til 2014. Mængden af biomasse til
forbrænding er faldet i forhold til sidste år
2
.
Tabel 1a: Mængder for dedikerede og multifyrede anlæg, 2013 og 2014
2013
2014
Brændt affald og biomasse (ton)
3.429.000
3.555.000
Affald (ton)
3.328.000
3.493.000
- Heraf fra mellemdeponering (ton)
83.000
97.000
- Heraf fra import (ton)
159.000
251.000
Biomasse (ikke affald) (ton)
101.000
62.000
Kilde til importtal: Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Bemærk at den importerede affaldsmængde for 2013
er ændret fra 101.000 til 159.000.
Tabel 1b: Mængder for dedikerede anlæg, 2013 og 2014
2013
3.100.000
3.014.000
86.000
2014
3.201.000
3.201.000
42.000
Brændt affald og biomasse (ton)
Affald (ton)
Biomasse (ikke affald) (ton)
2.1 Tema: Driftstimer
I perioden, hvor benchmarkingen af forbrændingsanlæggene er blevet gennemført, er
flere forbrændingsanlæg blevet udfaset og andre fornyet med teknologi og nye ovne.
Som årets tema er det undersøgt, hvordan antallet af driftstimer varierer på ovnene på
de danske forbrændingsanlæg.
Data består af indberetningerne fra alle dedikerede forbrændingsanlæg for 2014. De har
i alt 45 ovne.
Data er afbilledet på figur 5 nedenfor. Figuren viser, at der er en sammenhæng
3
mellem
ovnens alder og antallet af årlige driftstimer. Sammenhængen viser, at ældre ovne har
færre driftstimer end nyere ovne. Den statistiske sammenhæng er vist med den stiplede
trendlinje på figuren.
2
Bemærk at enkelte multifyrede anlæg ikke har angivet deres mængde af biomasse, hvilket de ikke er for-
pligtet til ifølge Affaldsbekendtgørelsen.
3
Sammenhængen er statistisk signifikant på et 95% signifikansniveau.
7 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0008.png
Der kan være flere årsager til, at en ovn bliver brugt mindre, desto ældre den er. Fx kan
ældre ovne have flere driftsstop som følge af vedligehold og reparationer. På de anlæg,
der har flere ovne til rådighed, kan det være mest oplagt at have høje driftstimer på de
nyeste ovne, som oftest er mest energieffektive, mens driftstimerne på de ældre ovne
kan justeres i forhold til affaldsmængderne. Således er de ældste ovne på mere end 40
år og med mere end 7.000 driftstimer placeret på anlæg, som ikke har yngre ovne til rå-
dighed.
Generelt viser data, at ovne yngre end 17 år, alle har mindst 7.100 driftstimer pr. år.
Med andre ord, er der en høj udnyttelsesgrad på de yngste ovne. For ældre ovne er der
større variation i antallet af årlige driftstimer. Enkelte ovne er helt eller stort set ude af
drift.
Figur 5.
Årlige driftstimer pr. ovn og ovnens alder, 2014
10.000
9.000
8.000
Driftstimer pr. år
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
0
10
20
30
40
50
Alder på ovn, år
Note: 45 ovne indgår i data for 2014.
8 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0009.png
3
Økonomi
Figur 6 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af
forbrændingsegnet affald på de dedikerede forbrændingsanlæg.
Figur 6: Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton 2007-2014 (dedikerede
forbrændingsanlæg, løbende priser)
Mio. kr. i alt og kr. pr. ton
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Afgifter i alt (mio. kr.)
Takster ekskl. gns. afgifter i alt (mio. kr.)
Gns. takst pr. ton forbrændt affald
Note: Afgiftsdelen af taksten er markeret med mørkegråt.
Tabel 2 nedenfor viser de gennemsnitlige takster for årene 2007-2014 og for typer af
forbrændingsanlæg.
Tabel 2: Vægtet gennemsnitlige takster for dedikerede og dedikerede + multifyrede anlæg pr. ton,
2007-2014
2007
Gns. takst for dedikerede
anlæg
Gns. takst for dedikerede og
multifyrede anlæg
459
463
2008
452
456
2009
436
442
2010
481
474
2011
473
463
2012
455
432
2013
446
433
2014
437
428
Figur 7 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg.
Der er stor spredning i den gennemsnitlige behandlingstakst på de dedikerede og
multifyrede forbrændingsanlæg, fra 253 kr. pr. ton til 903 kr. pr. ton.
9 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0010.png
Figur 7: Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2014 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikerede
og multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
Kr. pr. ton inkl. afgifter
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Anlæg
Både varme- og elproducerende
Kun varmeproducerende
Note: Det anlæg, der ligger højest, har haft et særligt år, hvor både affaldsmængde og varmesalg har været
lavere end i de tidligere år.
Figur 8 viser de samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl.
betaling af afgifter). De gennemsnitlige omkostninger for dedikerede
forbrændingsanlæg var på 877 kr. pr. ton i 2014.
10 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0011.png
Figur 8: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser),
2007-2014
Mio. kr. i alt og kr. pr. ton
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Omkostninger i alt, mio. kr.
Omkostninger, kr. pr. ton
Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter – ekstraordinære
omkostninger. I totale omkostninger indgår også udgifter til at forbrænde en andel biomasse, mens
biomassen ikke er medregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og
derfor er tallene fra 2007-2009 justeret for at være sammenlignelige med tallene i perioden 2010-2014.
Priserne er ekskl. afgifter.
Som det fremgår af tabel 3, var affaldsmængden i 2014 den samme som i 2007, mens de
samlede omkostninger i løbende priser er steget med knap 11% i perioden.
Omkostningerne pr. ton er steget ca. 12%.
Tabel 3: Omkostningsændringer, løbende priser, for dedikerede anlæg, 2007-2014
2007
Omkostninger i alt, mio. kr.
Omkostninger pr. ton
2.542
783
2014
2.808
877
Absolut
ændring
267
95
Ændring i %
10,5%
12,1%
0
0,04%
Affaldsmængde mio. ton
3,2
3,2
Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. Priserne er ekskl.
afgifter.
Figur 9 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i
omkostningerne fra 487 kr. pr. ton til 2.001 kr. pr. ton. Forskellen skyldes blandt andet
forskellige driftsstrategier, faldende driftstimer på ældre ovnlinjer, effektivitet,
omkostninger til køb af biomasse, neddeling, mellemdeponering, omlastning og
distribution af affaldsenergien.
11 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0012.png
Figur 9: Omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter. Den
røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
Kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Både varme- og elproducerende
Kun varmeproducerende
Anlæg
Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. Det anlæg, der ligger
højest, har haft et særligt år, hvor affaldsmængder har været lavere end i de tidligere år.
12 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0013.png
4
Rammevilkår
Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af varme og for de fleste anlægs
vedkommende også el. De omkostninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves
som affaldstakst blandt affaldsproducenterne. Figur 10 viser, at gennemsnitligt 36% af
anlæggenes indtægter stammer fra affald, mens indtægterne fra varme udgør 52%. De
resterende 13% er indtægter fra salg af el. 51% af indtægten for affald består af afgifter
til staten (tillægsafgifter og CO
2
-afgiften). Tilsvarende udgør 32% af varmeindtægten
afgifter til staten (affaldsvarmeafgiften). Siden 2014 har hovedparten af alle danske
forbrændingsanlæg
4
været omfattet af det europæiske CO
2
-kvotesystem (ETS), som har
medført nye omkostninger og indtægter (fx køb og salg af kvoter på markedsvilkår) for
både affaldsproducenter og affaldsvarmekunder.
Figur 10: Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede affaldsforbrændingsanlæg),
2010-2014. Det stribede areal er afgifter til staten.
Indtægtsandel (%)
100%
El ,
15%
El ,
15%
El ,
13%
El ,
13%
El,
13%
80%
Affa l d,
40%
Affa l d,
40%
Affa l d,
37%
Affa l d,
36%
Affa l d,
36%
60%
40%
Va rme,
46%
Va rme,
45%
Va rme,
50%
Va rme,
51%
Va rme,
52%
20%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
Varme
Affald
El
4
Energistyrelsen har oplyst, at 20 danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af det fælles, europæiske
kvotehandelssystem (ETS), og de kan i øvrigt genfindes her:
http://www.ens.dk/klima-co2/co2-kvoter/fakta-
vejledning-co2-kvoter/kvoteomfattede-virksomheder.
Sidste år var også Haderslev inkluderet, men dette
anlæg er nu lukket.
13 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0014.png
Tabel 4: Afgifter i alt 2014, mio. kr., kun dedikerede anlæg
Tillægsafgift
CO
2
No
x
551
158
68
Mio. kr.
Note: Ud over tillægs-, CO
2-
, NOx- og affaldsvarmeafgiften udgør svovlafgiften 0,1 mio. kr.
Affaldsvarme
704
De dedikerede forbrændingsanlægs samlede betaling af afgifter (ekskl. svovlafgifter) til
staten er i 2014 opgjort til 1,48 mia. kroner, hvilket er 146 mio. kroner højere end i 2013
(11%).
Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen, som er afhængig af, om det
enkelte anlæg er berettiget til det såkaldte grundbeløb (garanteret mindstepris)
5
. Den
gennemsnitlige el-indtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med el-produktion
udgør 164 kr. pr. ton affald.
Affaldstaksten og dermed andelen af indtægter fra affald er faldet fra 2010 til 2014. Det
skyldes blandt andet, at afregningsprisen for varme er steget. Ser man på de enkelte
anlæg, svinger indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter fra 28% til 56% af de
totale indtægter inkl. afgifter.
Indtægter fra salg af varme varierer mellem 48 og 101 kr. pr. GJ med et vægtet
gennemsnit på ca. 82 kr. pr. solgt GJ varme. I 2010 var tallet ca. 73 kr. pr. GJ (2010-
priser). Variationerne mellem anlæggene ses i figur 11.
5
Anlæg, omfattet af grundbeløbet (pristillæg), er garanteret en mindstepris for afregning med el, der i nogle
tilfælde kan være højere end markedsprisen. Se også Energistyrelsens hjemmeside:
www.ens.dk/sites/ens.dk/files/supply/renewable-energy/wind-power/facts-about-wind-power/key-figures-
statistics/oversigt_over_stoette_til_elproduktion_juni_2015.pdf
14 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0015.png
Figur 11: Variation i varmepris inkl. afgifter i 2014 (dedikerede affaldsforbrændingsanlæg). Den
røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
Kr. pr. GJ
120
100
80
60
40
20
0
Anlæg
Note: Den del af varmeproduktionen, som er baseret på affaldsforbrænding, er underlagt et prisloft på 101
kr. pr. GJ (jf. Energitilsynet, ”Prislofter for 2014 – Afgiftsændringer til indregning i det nye prisloft”, 2013).
Figur 11 viser, at der er stor variation i den faktiske afregningspris for varmen inkl.
afgifter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, at
prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger
6
, dog sådan at
prisen heller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et
loft for maksimalprisen for affaldsvarmen, som Energitilsynet har udmeldt
7
. En ny
prisloftsbekendtgørelse trådte i kraft 1. januar 2013, og for anlæg der enten har
genforhandlet, eller indgået leveringsaftaler efter denne dato gælder ’Det nye prisloft’
hvor prisen i 2014 var 101 kr. pr, GJ
8
.
6
Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald og varme.
7
I forbindelse af etablering af røggaskondensering, kan der være indgået nye aftaler mellem af-
fald og varmesiden om fordelingen af omkostningerne herved.
8
Øvrige affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af prisloft i henhold til overgangsbestemmelserne. Fra 1.
januar 2016 er alle anlæg omfattet af det nye prisloft.
15 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0016.png
Figur 12: Variation i elafregningspris i 2014 (elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg).
Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
Kr. pr. MWh
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Anlæg vest
Anlæg øst
Den gennemsnitlige indtægt fra el-salg udgør 372 kr. pr. MWh, hvilket er et fald på 8%
fra 2013 til 2014. Indtægter fra el-salg varierer ikke så meget som varmeindtægten
mellem de enkelte anlæg. Der er dog variationer, der bl.a. kan skyldes forskellige elpriser
i Øst- og Vestdanmark, samt anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som
balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i elmarkedet. Desuden oppebærer nye
forbrændingsanlæg, godkendt efter år 2004, ikke længere det såkaldte grundbeløb
(garanti for mindste elpriser).
16 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0017.png
5
Energi og klima
Som det fremgår af figur 13 har forbrændingsanlægene produceret 20 -24% af
fjernvarmeforbruget i Danmark og leveret ca. 5% af den danskproducerede el i Danmark
i perioden 2010-2014.
Figur 13: Forbrændingsanlæggenes produtkion af varme og el, 2010-2014
(%-tallet i parentes angiver, hvor stor en andel forbrændinganlæggenes samlede produktion
udgør af Danmarks fjernvarme og el-produktion)
30
(24%)
(20%) (22%)
(22%) (24%)
1.800
1.600
(5%)
(4%)
(4%)
(4%)
(4%)
Varmeproduktion, solgt (mio. GJ)
25
20
15
10
Elproduktion, solgt (GWh)
1.400
1.200
1.000
800
600
5
0
2010
2011
2012
2013
2014
400
200
0
2010 2011 2012 2013 2014
Figur 14 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. Enkelte mindre
dedikerede forbrændingsanlæg, 5 af de 22, producerer alene varme, mens de øvrige 17
anlæg – og dermed hovedparten – producerer både el og varme. Nogle anlæg, der både
har kraftvarmeovne og rene varmeproducerende ovnlinjer, har en relativt lav samlet el-
produktion, når det måles i forhold til anlæg, der udelukkede har kraftvarmeovne.
Forskellen på energieffektiviteten kan desuden findes i anlæggets alder, konstruktionen
af anlægget samt i brændværdien i det tilførte brændbare affald.
17 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0018.png
Figur 14: El- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg)
Den røde firkant angiver gennemsnittet.
MWh el pr. ton affald og biomasse
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0
2
4
6
8
10
12
GJ varme pr. ton affald og biomasse
Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgår
også energi fra forbrænding af en andel biomasse.
Den gennemsnitlige mængde af produceret energi pr. ton affald i perioden 2012-2014 er
vist i tabel 5. Alle danske forbrændingsanlæg har en energieffektivitet, der ligger over
EU's effektivitetskrav.
Tabel 5: Gennemsnitlig produceret energi pr. ton affald, 2012 - 2014
2012
GJ varme pr. ton affald og
biomasse
MWh el pr. ton affald og
biomasse
7,56
0,43
2013
7,54
0,52
2014
7,63
0,40
Tilsvarende viser Figur 15 den producerede energi pr. ton affald for hvert af de
dedikerede forbrændingsanlæg. 9 af de 22 anlæg har en produktion over gennemsnittet
og op til 10,1 GJ pr. ton affald svarende til en variation på ca. 32%. Denne variation
18 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0019.png
skyldes bl.a. en variation i ovnenes alder, hvor nye ovne typisk vil være mere
energieffektive end ældre ovne.
Figur 15: El- og varmeproduktion (GJ) pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg)
Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit for 2014.
GJ pr. ton affald og biomasse
12
10
8
6
4
2
0
Anlæg
Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i fjernvarmesystemet.
Siden 2007 er andelen af bortkølet varme reduceret fra 5,5% til 1,7%.
19 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0020.png
6
Emissioner
Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU.
Når affald forbrændes, opstår der en aske- og slaggedel, som ikke kan forbrændes og
dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk 17% af den
samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og mineraler
samt metaller.
En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den største
andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre
bygningskonstruktioner.
Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra
røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 3% af affaldet og sendes i dag til Norge og
Tyskland.
Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, der typisk
måles kontinuerligt. Således måles SO
2
, HCl, TOC, CO, NO
X
og totalstøv (partikler)
kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver.
Figur 16 viser de samlede emissioner pr. ton affald for nogle af de parametre, der skal
måles kontinuerligt for ved forbrænding – vist fra mindste til største emission for hvert
stof.
De prikkede linjer viser udledningen (g pr. ton affald), hvis koncentrationen af stoffet i
røggassen var lig EU-grænseværdien (mg/Nm
3
)
9
.
De stiplede linjer viser den faktiske
udledning (g pr. ton affald).
9
Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm ). Da røggasmængden pr. ton affald varie-
rer fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen beregnes på bag-
grund af EU-grænseværdierne. For NO
X
er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænse-
værdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I
figuren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne
grænseværdi.
3
20 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0021.png
Figur 16: Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner, der måles kontinuerligt (g pr. ton
affald) (dedikerede affaldsforbrændingsanlæg)
g pr. ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala)
10000
1000
100
10
1
0,1
0,01
Anlæg
Partikler
CO
SO2
NOX_lav
NOX_høj
Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver
emission sorteret i størrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét
forbrændingsanlæg, men snarere se niveau og variation i udledningerne.
Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er
optimeret til at overholde disse grænseværdier. Der ses dog variationer anlæggene
imellem.
Figur 17 viser den indekserede udvikling i den gennemsnitlige udledning af partikler, CO,
SO2 og NOx. Udledningen i dag, er ca. 40-60% mindre end i 2010.
21 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0022.png
Figur 17: Indekseret udvikling i gennemsnitlig udledning, 2010-2014, 2010=100
140
120
100
100
80
60
40
20
0
2010
2011
Partikler
2012
CO
SO2
2013
Nox
2014
Figur 18 viser antal overskridelser af døgnmiddelværdier af luftemissionerne. De grå
søjler markerer antallet af overskridelser opdelt på overskridelse af CO og overskridelser
af øvrige luftemissioner. Den sorte linjer viser gennemsnittet i 2014.
Figur 18: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg)
Antal overskridelser
50
40
30
20
10
0
Anl æg
CO overskridelser
2010-gennemsnit
Andre overskridelser
2014-gennemsnit
22 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0023.png
Niveauet for overskridelser i 2014 er det samme som i 2013.
Flere af de 22 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for
døgnmiddelværdier i deres miljøgodkendelse. Der er en generel tendens til, at stadig
flere forbrændingsanlæg ingen overskridelser har eller kun ganske få (1-2). Der er fortsat
enkelte – især anlæg med gamle ovnlinjer fra før 2000 – som har mange overskridelser.
Flere af disse ovnlinjer er under udfasning, hvorfor der er forventning om, at antal
overskridelser fortsat vil falde.
Figur 19 viser, hvilke vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier anlæggene i øvrigt har
haft i 2014.
Figur 19: Vilkårsoverskridelser, 2014 (dedikerede forbrændingsanlæg)
s
Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til…
Ja
Nej
Ikke relevant
emissioner?
uheld ydre miljø?
QA af målende systemer?
indhold af TOC/glødetab i slagge?
støj?
støv?
spildevandsudledninger til recipient?
spildevandsudledninger til kloak?
0
2
4
6
8
10 12 14 16 18 20 22
Antal anlæg
Der er især vilkårsoverskridelser for luftemissioner.
23 / 24
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583667_0024.png
7
Om BEATE
Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at
anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle emissioner/den
danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at
indrapportere:
Dedikerede forbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede energi
stammer fra affald.
Øvrige anlæg, der forbrænder mere end 20.000 tons affald om året.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i perioden 2007-
2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen)
10
. Incentive har udarbejdet
redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indsamlet, kvalitetssikret og behandlet
data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive
foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem en
årrække indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen bliver
stadig mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere
sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking.
10
I regeringsgrundlaget, Sammen for fremtiden, blev det besluttet at samle alle forsyningsområder i Energi-
, Forsynings- og Klimaministeriet, herunder affaldsforsyningen. Det betyder, at affaldsreguleringen er blevet
delt i mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Forsyningsdelen af
affaldsområdet blev flyttet ved kongelig resolution af 28. juni 2015. Benchmarking af forbrændingsanlæg og
deponeringsanlæg er dermed flyttet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og administreres af
Energistyrelsen. Der ligger yderligere materiale om ressortomlægningen på både Miljøstyrelsens og
Energistyrelsens hjemmeside.
24 / 24