Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 126
Offentligt
1583666_0001.png
BEATE
Benchmarking af affaldssektoren 2015
(data fra 2014)
Deponering
Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til ind-
samling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
Etablering af Biocover på Klintholm I/S (Foto: Peter Kjeldsen, DTU)
Indhold
1
2
3
4
5
Introduktion
Affaldsmængder
Økonomi
Miljø
Om BEATE
2
5
8
16
19
1 / 19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0002.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
1
Introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for 2014.
Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og 2009, men
som fra 2010 blev obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 40 deponeringsanlæg, der er
godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg,
dog ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 40 anlæg, som indgår i
benchmarkingen, er 36 offentligt ejet.
Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE
Note: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet.
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor reduktion
i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede eller kunne
fortsætte driften efter de nye regler. Derfor er der i dag kun 40 anlæg i drift.
Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes ibrugtaget
frem til udgangen af henholdsvis 2018 og 2024.
2/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0003.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons
KMC Nordhavn
Køge Jorddepot v. Køge Kommune
Odense Nord Miljøcenter
Affalds- og Genbrugscenter Rørdal
Aalborg Portland - Deponi Støvsøen
Reno Djurs I/S
REFA Miljøcenter Gerringe
Tønder Deponi A/S
Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg
Audebo Miljøcenter
AffaldPlus - Faxe Miljø
I/S Reno-Nord Deponi
Horsens Deponeringsanlæg
REFA Miljøcenter Hasselø Nor
Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S
Frederikshavn Affald A/S
Kåstrup Losseplads
Arwos Deponi A/S
Fredericia Kommunes Deponi
BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askedepot
Klintholm I/S
SKIBSTRUP AFFALDSCENTER
Affaldscenter Skaarup
Skovsted Losseplads
BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot
Randers Affaldsterminal
AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg
AV Miljø
Feltengård Losseplads
Måde Deponi, Deponi Syd I/S
Toelt Losseplads
Nordic Sugar Nakskov
Affaldscenter Harpesdal
Cheminova A/S, Specialdepot
Skodsbøl Deponi
Miljøanlæg Trynbakke
Miljøanlæg Stadevej
Bofas kontrollerede losseplads
Miljøanlæg Rønnovsdal
Renovest I/S
0
5
10
15
Anlæggets kapacitet, som er eller forventes ibrugtaget før 31.12.18? Kapacitet i mio. tons
Anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.19 og 31.12.24? Kapacitet i mio. tons
Note: Nogle anlæg modtager primært jord, blandt andet de to anlæg med størst kapacitet: KMC Nordhavn
og Køge Jorddepot v. Køge Kommune.
3/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0004.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet i Dan-
mark. Fra en kapacitet på 6.000 tons til 12,5 mio. tons. Der kan være kapacitet, som ikke
forventes godkendt eller ibrugtaget inden for den undersøgte periode, eller kapacitet,
der forventes godkendt, men som endnu ikke er kapacitetsberegnet. Derfor er der reelt
større kapacitet, end figuren viser.
Figur 3 viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i Danmark.
Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 2014 (hvert anlæg har samme vægt,
uanset størrelse)
Privatejet
10%
Offentligt ejet A/S
13%
Fælles-kommunalt ejet
(I/S)
50%
Kommunalt ejet
28%
4/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0005.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
2
Affaldsmængder
Deponeringsanlæg kan modtage fire affaldsklasser: Blandet, inert, mineralsk og farligt
affald. Hvilke klasser, der modtages, fremgår af det enkelte anlægs miljøgodkendelse.
Af figur 4 kan man se, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har ligget meget
stabilt siden 2008. Den deponerede mængde affald (ekskl. jord) udgør ca. 5 % af den
samlede affaldsmængde (ekskl. jord)
1
. Til gengæld har mængderne af jord været stærkt
stigende over de sidste år, men en smule nedadgående i 2014. De stigende mængder
skyldes bl.a. udbygningen af Københavns Metro Cityring, som for tiden bidrager til store
jordmængder. De bruges til havneudvidelsen af Køge Havn og udviklingen af Køben-
havns Nordhavn, herunder udvikling af den nye bydel.
Figur 4: Mængde deponeret affald inkl. jord, mio. ton
Mio. ton
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
Deponeret affald (inkl. jord)
Deponeret affald (ekskl. jord)
1,0
0,5
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Samme udvikling ses på figur 5. Den samlede mængde affald til deponering, i særdels-
hed jord, er steget, mens de traditionelle affaldsmængder til deponering er stabile fra år
til år.
1
Jf. Affaldsstatistik 2013, Miljøstyrelsen.
5/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0006.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Figur 5: Affaldskategorier inkl. jord
Mio.
ton
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2010
Mineralsk inkl. inert
2011
Farligt
Blandet
2012
Forurenet jord
2013
Ren jord
2014
Jord (2010)
Note: Indtil 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem de to.
Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder i
2014 på de 5 affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene. Det har ikke været muligt at
fordele jorden på de enkelte affaldskategorier, men den bliver typisk klassificeret som
blandet eller mineralsk affald. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og
kun få anlæg har celler til at deponere alle affaldskategorier.
Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 2014 (ekskl. havbundsmateriale)
Affaldsklasser
Mineralsk inkl. inert
Farligt
Blandet
Forurenet jord
Ren jord
Total
Antal tons
149.000
158.000
230.000
1.930.000
459.000
2.926.000
Andel
5%
5%
8%
66%
16%
100%
Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som
mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de anlægsspecifikke
grænseværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet affald,
selvom det er farligt affald.
6/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0007.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
8% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk stammer fra de
kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald, herunder forurenet jord, stam-
mer typisk fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsaktivite-
ter
2
.
Forurenet jord udgør 66% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord udgør
16% af den deponerede (modtagne) mængde. En del heraf bliver brugt som driftsmiddel
til daglig afdækning samt slutafdækning og reetableringsformål på deponeringsanlæg-
gene. Inert affald udgør kun ca. 0,1% af den samlede deponerede (modtagne) mængde
og vil i det følgende blive behandlet under mineralsk affald, som udgør 5% af de samlede
mængder deponeret affald i 2014.
Endelig blev der i 2014 deponeret 5% farligt affald, primært i form af shredderaffald,
som er restfraktionen fra skrotning af f.eks. biler, når de genanvendelige metaller er sor-
teret fra. Fra 2015 slår den fulde afgift på farligt affald igennem og stiger dermed fra 160
kroner til 475 kroner.
Der er meget stor variation i, hvor store mængder affald anlæggene modtager i de for-
skellige klasser. 32 af de 40 anlæg har deponeret mindre end 10.000 tons blandet affald
i 2014. Kun 2 af de 6 deponeringsanlæg, der modtager farligt affald, har modtaget mere
end 20.000 tons farligt affald i 2014. Kun 1 anlæg har modtaget mere end 10.000 tons
mineralsk affald. For forurenet jord er der 2 specialdepoter, som bidrager med 98% af
den deponerede mængde i 2014.
2
Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i denne opgørelse. I
stedet bliver havbundsmateriale deponeret på særskilte anlæg (spuleanlæg).
7/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0008.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
3
Økonomi
Figur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift på inert affald og ikke-
farligt affald på 475 kr. og 160 kr. for farligt affald) for deponeret affald på kommunalt-
ejede anlæg for 2010-2014 som jf. figur 3 udgør 78% af samtlige deponeringsanlæg. I
2010 var affaldskategorien ren jord ikke taget med i benchmarkingen, og derfor fremgår
takstindtægter ved ren jord for 2010 ikke af figuren.
Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald på kommunale anlæg, ekskl. afgifter, 2010-2014
350
300
Mio. kr.
250
200
150
100
50
0
2010
2011
Jord (2010)
Forurenet jord
Ren jord
2012
Blandet
2013
Farligt
2014
Mineralsk inkl. inert
Der er problemer med at levere valide data fra de privatejede deponeringsanlæg, da de
alene modtager eget affald. Derfor er økonomien ikke delt op, som man ser det på de
offentligt ejede anlæg.
De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3, på nær figur 15.
Figur 7 viser udviklingen i takst pr. ton for forskellige typer affald for perioden 2008-
2014. Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret i tabel 2 ne-
denfor.
Taksten for blandet affald har været relativt stabil i hele perioden. Taksten for farligt
affald er generelt faldet siden 2010, mens taksten for mineralsk inkl. inert har været sti-
gende i perioden. Den stigende takst for mineralsk inkl. inert kan skyldes, at der har væ-
ret en forventning om øgede mængder forurenet bygge- og anlægsaffald med blandt
andet PCB. Desuden er store mængder af fx mineraluld gået til genanvendelse, og derfor
modtages der mindre mængder sammenlignet med tidligere. Det giver øgede omkost-
ninger pr. ton affald til etablering, monitering og administration, da affaldets skal be-
handles i en selvstændig afgrænset celle og ikke som en blandet fraktion.
8/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0009.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Figur 7: Gennemsnitlig årlig takst pr. ton for forskellige affaldstyper, ekskl. afgifter (uden sikker-
hedsstillelse), 2008-2014
Takst pr. ton
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2008
2009
2010
2011
2012
Farligt
2013
2014
Blandet
Mineralsk inkl. inert
Tabel 2: Takst pr. ton, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2008-2014
2008
Mineralsk inkl. inert
Farligt
Blandet
Ren jord
Forurenet jord
Jord
55
273
335
-
-
68
2009
116
277
378
-
-
72
2010
239
288
358
-
-
56
2011
334
227
366
21
64
-
2012
339
212
366
22
64
-
2013
351
192
364
30
69
-
2014
422
196
382
44
73
-
Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i 2014.
De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten og BIOFOS,
Renseanlæg Avedøre indgår ikke i figur 8 - figur 13.
9/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0010.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter, 2014
Kr. pr. ton
450
400
350
300
382
422
250
200
196
150
100
50
0
Blandet
Mineralsk inkl. inert
Farligt
Forurenet jord
Ren jord
73
44
Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter). Hvis jord
deponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift.
2) For rent jordfyld, ren jord og noget lettere forurenet jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selv-
stændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, skal der ikke betales en afgift.
Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord, blandet
affald, farligt affald samt mineralsk- og inert affald. Antallet af søjler illustrerer antallet
af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er ikke muligt at se, hvilke
mængder der knytter sig til taksten. Når det er forholdsvist billigt at deponere farligt af-
fald i forhold til blandet affald, skyldes det, at der er tale om få anlæg, som modtager
store mængder farligt affald og dermed kan udnytte stordriftsfordele.
10/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0011.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Figur 9: Takster for ren jord, ekskl. afgifter, deponeringsanlæg 2014
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
Takst kr. pr. ton
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Ren jord
Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten 0.
______________________________________________________________________________
Figur 10: Takster for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2014
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
700
Takst kr. pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Forurenet jord
11/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0012.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Taksten for modtagelse af forurenet jord svinger meget. Det skyldes, at der er en række
meget store deponeringsanlæg, som kun modtager denne type affald i specialdeponier.
De øvrige deponier modtager det som blandet eller mineralsk affald, og de må tage en
højere takst, svarende til taksten på det affald, der i øvrigt bliver deponeret i cellen.
Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2014
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
2.500
2.000
1.500
Takst kr. pr. ton
1.000
500
0
Blandet
Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 245 tons blandet affald i 2014.
Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun depone-
rer ca. 200 tons blandet affald, hvilket gør enhedsprisen meget høj. På baggrund af de få
mængder og den langsomme opfyldningshastighed overvejes det i øjeblikket, om der er
bedre økonomi i at lukke anlægget og køre affaldet til deponering andetsteds.
Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2014
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
900
800
700
600
Takst kr. pr. ton
500
400
300
200
100
0
Farligt
12/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0013.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2014
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Takst kr. pr. ton
Inert + Mineralsk
Sikkerhedsstillelse
Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal under anlæggets driftsperiode opkræ-
ve et beløb via taksten til en sikkerhedsstillelse, som:
i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og retablering af arealet
i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitering af perkolat, overfladevand
og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse omkostninger.
Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af brand,
eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.
Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg vil
være betinget af det deponerede affald og det konkrete anlæg. Således vil størrelsen af
omkostningerne afhænge af blandt andet:
affaldsmængderne
affaldsklasse og affaldets vægtfylde
deponeringsenhedernes fyldhøjde
mængden af perkolat
omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens va-
righed m.m.
13/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0014.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte de-
poneringsanlæg.
Det er derfor omkostninger, som kan variere meget fra anlæg til anlæg.
Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 58 kr.)
180
160
Kr./ton
140
120
100
80
60
40
20
0
Sikkerhedsstillelse
Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse.
Sikkerhedsstillelsen i 2014 varierer fra 3 kr. pr. ton til 164 kr. pr. ton med et gennemsnit
på 58 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet jord, har den laveste
sikkerhedsstillelse.
Efterbehandlingsbehovet antages som hovedregel at være 30 år, men der er imidlertid
meget der tyder på, at efterbehandlingsperioden for de fleste deponeringsanlæg kan
række væsentligt ud over den periode. Denne usikkerhed er ensbetydende med stor
økonomisk usikkerhed for deponiejerne, da det kan betyde, at der i deponiets aktive
fase ikke hensættes tilstrækkelige midler til efterbehandling. Dog bør det bemærkes, at
efterbehandlingsbehovet kan ændres, såfremt godkendelsesmyndigheden vurderer, at
varigheden kan ændres.
Usikkerheden er tæt knyttet til det faktum, at der ikke foreligger anerkendte metoder til
at vurdere, om og hvornår et deponi er ophørt med at påvirke det omkringliggende miljø
i uacceptabel grad. Det er ifølge lovgivningen myndighedernes ansvar at træffe afgørelse
om, at efterbehandling kan ophøre. Der er dog aldrig blevet fastlagt nærmere retnings-
linjer og et velkvalificeret grundlag for at kunne træffe en sådan afgørelse.
Udgangspunktet for at kunne adressere og imødegå disse tekniske udfordringer og øko-
nomiske usikkerheder på et systematisk og ensartet grundlag kan være, at der etableres
én operationel metode til at gennemføre en stedspecifik risikovurdering ved deponering
af affald i forhold til jord, grundvand og overfladevand
.
14/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0015.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Disse forhold vil Miljøstyrelsen, DepoNet og Dansk Affaldsforening nu adressere. Derfor
har de tre parter igangsat et projekt, som har til formål at udvikle en ny metode til at
gennemføre en stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord,
grundvand, overfladevand og natur. Målet er at skabe ét operationelt værktøj, som alle i
branchen er enige om er ”best practice” for at estimere efterbehandlingsperiode læng-
de.
Fyldhøjder
Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har som nævnt stor betydning for
økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde. Fyldhøjden
angiver højden af affaldet, når anlægget er fyldt op (for alle typer affald). Figur 15 viser
fyldhøjden på anlæggene uanset affaldstype. Den gennemsnitlige fyldhøjde på de på-
gældende anlæg varierer fra 2 meter og op til 30 meter.
Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 14
m)
35
Meter
30
25
20
15
10
5
0
Fyldhøjde
Note: 39 af 40 anlæg indgår i figuren.
15/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0016.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
4
Miljø
Perkolat
Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores drikke-/
grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles al nedbør,
som har givet anledning til perkolatdannelse og det bliver sendt til behandling på et
rensningsanlæg. Endvidere udføres et passende antal boringer, hvorfra der udtages
grundvandsprøver til kemisk analyse. Overvågningen fortsætter efter ophør af depone-
ring i efterbehandlingsperioden, som i udgangspunktet er 30 år, medmindre affalds-
sammensætningen og forureningsudvaskningen begrunder noget andet. Herefter vil
deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de miljøbeskyttende
foranstaltninger ikke længere drives aktivt.
Figur 16: Håndtering af perkolat ift. Mængder deponeret affald, alle anlæg
Recirkulation
12%
Anden måde
8%
Rensning på
anlægget
29%
Rensning uden for
anlægget
52%
Af de samlede driftsomkostninger i 2014 udgør omkostningerne til håndtering af perko-
lat i gennemsnit 14%. Da anlæggene har forskellig opbygning og alder, varierer dette tal
dog fra anlæg til anlæg (se figur 17). En del af variationen kan også skyldes forskelle i
spildevandsafgifter og særbidrag, da stort set alle afleder perkolat til det kommunale
rensningsanlæg.
16/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0017.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
Figur 17: Procentvise udgifter til perkolat- og gashåndtering af driftsomkostninger på depone-
ringsanlæggene, 2014
Andel af anlæg
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-5%
5-10%
10%-15%
>15%
%-vise udgifter
Note: Tallene refererer kun til de anlæg, der har været i stand til at opdele deres omkostninger på perkolat-
og gashåndtering samt øvrige driftsomkostninger.
Gas
Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold og ved tilstede-
værelsen af vand dannes der metan, der er en kraftig drivhusgas.
Danmark indførte den
1. januar 1997 i praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald. Derfor
bliver der i dag deponeret yderst
begrænsede mængder organisk affald på deponerings-
anlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der fortsat metan, som i
nogle tilfælde opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller varme eller affakles
(brændes af).
Der indvindes pt. gas på 27 anlæg. I flere tilfælde er det kun på dele af anlæggene og
gennemgående med faldende produktion. DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte
anlæg og vurderer, at de kun udnytter 50-60%
3
eller mindre af den potentielt udnytteli-
ge gas, så der er et stort potentiale for forbedringer, primært med sigte på at reducere
emissioner.
Det er besluttet at finansiere etablering af såkaldte biocovers på danske depone-
ringsanlæg hvorfra der udledes metan. Der er afsat 178 mio. kr. i tilskudsmidler, der
3
Reduktion af metan emissionen fra Klintholm losseplads ved etablering af Biocover”- DTU miljø, 2012
17/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
forventes at række til etablering af biocover på ca. 100 lukkede og stadigt aktive de-
poneringsanlæg i perioden frem mod 2020.
I andre lande, der ikke har lovgivet imod deponering af organisk affald - og hvor deponi-
erne rummer langt større mængder organisk stof - vil det fortsat være nødvendigt at
reducere udledningen af metan fra det deponerede affald. Her kan biocover-teknologien
være en del af løsningen, og Danmark vil med sin nyerhvervede storskala-erfaring på
området have værdifulde kompetencer, der kan eksporteres til udlandet.
18/19
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Årlig benchmarking for forbrænding og deponering i form af 2 rapporter
1583666_0019.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering
5
Om BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i be-
kendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette gælder dog
ikke anlæg for havbundssedimenter.
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for år
2014. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig i år 2008 og 2009, men
som fra 2010 er blevet obligatorisk. Benchmarkingen omfatter i år 40 deponeringsan-
læg.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i perioden 2007-
2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen)
4
. Incentive har udarbejdet red-
skabet i samarbejde med foreningerne, samt indsamlet, kvalitetssikret og behandlet da-
ta. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive
foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem en
årrække indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen bliver
stadig mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere sam-
menlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking.
4
I regeringsgrundlaget, Sammen for fremtiden, blev det besluttet at samle alle forsyningsområder i Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet, herunder affaldsforsyningen. Det betyder, at affaldsreguleringen er blevet
delt i mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Forsyningsdelen af
affaldsområdet blev flyttet ved kongelig resolution af 28. juni 2015. Benchmarking af forbrændingsanlæg og
deponeringsanlæg er dermed flyttet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og administreres af
Energistyrelsen. Der ligger yderligere materiale om ressortomlægningen på både Miljøstyrelsens og
Energistyrelsens hjemmeside.
19/19