Energi-, Forsyning- og
Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afslutning på supplerende høring af
bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter lov om CO
2
-kvoter
Energi-, forsynings- og klimaudvalget er tidligere blevet orienteret
om, at gebyrbekendtgørelsen for CO
2
-kvoteområdet blev sendt i
supplerende ekstern høring i perioden 16.– 23. november 2015.
Bekendtgørelsen revideres, da administrationsomkostningerne ikke
længere balancerer med gebyrindtægterne pga. øgede krav til
administrationen. Bekendtgørelsen har tidligere været i høring i
perioden 20. maj – 10. juni 2015.
Årsagen til, at bekendtgørelsen sendes i supplerende høring, er, at
grundlaget for bekendtgørelsen er blevet genberegnet, hvorefter
gebyrsatserne reduceres i forhold til det tidligere udkast af
bekendtgørelsen.
Høringsbemærkninger
Der er indkommet i alt 15 høringssvar i forbindelse med de to
høringer, som viser, at der er generel tilslutning til den valgte
gebyrmodel, men der er som forventet nogen utilfredshed med
gebyrstigningerne. De reducerede gebyrer imødekommer derfor i
nogen grad denne kritik.
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Industri bemærker alle, at
gebyrstigningerne øges markant. Det bemærkes endvidere i
flere af høringssvarene, at differentieringen bør afspejle reelle
variationer i Energistyrelsens administrative omkostninger. Flere af
høringssvarene finder endeligt, at der burde laves en sammenligning
af gebyrets størrelse med gebyrer i andre lande.
Energistyrelsen bemærker i høringsnotatet, at der for de fleste
virksomheder (78 %) er tale om en gebyrstigning, der nogenlunde
svarer til en generel løn- og prisregulering af det eksisterende gebyr,
som ikke har været justeret siden 2004. Blandt disse virksomheder er
bl.a. (fjern)varmeværker, teglværker, industrivirksomheder af
forskellig størrelse, små luftfartsoperatører og gartnerier. Nogle af de
typisk større energitunge virksomheder eller kraftvarmeværker med
store CO
2
-udledninger vil opleve en større stigning.
Ministeren
30. november 2015
J nr. 2015-3557