Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 120
Offentligt
1582004_0001.png
Energi-, Forsynings og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Kontor/afdeling
Dato
17. december 2015
J nr. 2015 - 3910
Orientering om Energistyrelsens godkendelse af plan for
udbygning af Dan feltet i Nordsøen
Energistyrelsen har den 15. december 2015 godkendt en plan for udbygning af Dan
feltet. Ansøgningen er fremsendt af Mærsk Olie og Gas A/S.
Den godkendte udbygning omfatter etablering af yderligere en produktionsbrønd.
Brønden erstatter en tidligere brønd, som blev lukket ned i 2011 på grund af
problemer med produktionen herfra.
Etableringen af udbygningen forventes at starte op i starten af 2016 og beløbe sig
til 229 mio. DKK. Produktionen fra brønden er estimeret til at være ca 0.43 Million
m3. Udbygningen foretages i et modent felt, hvor der anvendes vandinjektion.
Således er der en lille sandsynlighed for, at udbygningen ikke vil medføre
yderligere produktion.
Den miljømæssige påvirkning fra den eksisterende udbygning af Dan feltet er
omfattet af ”Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie- og gasaktiviteter i
Nordsøen, juli 2011” (VVM redegørelse), som beskriver mulige projekter i perioden
2011-2015. Denne VVM redegørelse for Mærsk har været i offentlig høring i
perioden 1. september til 27. oktober 2010. Den ansøgte boring erstatter en brønd,
som er uplanlagt lukket i 2011, hvorved der ingen væsentlige ændringer er i
miljøpåvirkningen som følge af produktionen fra Dan feltet.
Den miljømæssige påvirkning fra udførelse af nye boringer er vurderet i den
gældende VVM-redegørelse ”Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie-
og gasaktiviteter i Nordsøen, juli 2011", samt i den nye VVM redegørelse ”Maersk
Oil ESIA-16, Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger – Dan”.
Sidstnævnte redegørelse er i høringsproces for nærværende og Energistyrelsen
har derfor pr 16. december 2015 forlænget gældende VVM for eventuelle projekter,
som kan indeholdes heri, mens sagsbehandlingen færdiggøres.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk