Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 114
Offentligt
1580479_0001.png
Energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Energikontoret
Dato
11. december 2015
J nr.
2015-3487
Godkendelse af ansøgning fra Energinet.dk om tilladelse til udskiftning af 132
kV-kabler i Øresund
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har med mail af 10. marts 2015 modtaget
ansøgning fra Energinet.dk om tilladelse til at udskifte 132 kV-forbindelserne i
Øresund efter §4 i Lov om Energinet.dk. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
har bedt Energistyrelsen om at varetage sagsbehandlingen.
Kort projektbeskrivelse, tidsplan og økonomi
Der er ansøgt om tilladelse til udskiftning af de eksisterende fire 132 kV tre-fase
kabler (to systemer) mellem transformerstation Teglstrupgård i Helsingør og en
kommende kabelovergangsstation Laröd nord for Helsingborg med to nye
kraftigere 132 kV tre-fase kabler. Projektet omfatter desuden fjernelse af luftledning
mellem Teglstrupgård og Guldgravergård, fjernelse af eksisterende 132 kV søkabel
i svensk og dansk farvand samt nedlæggelse af station Guldgravergård og station
ved Sofiero.
Anlægsbudget er på 226 mio. kr. (angivet i 2014-priser). Den samlede påvirkning af
nettariffen forventes at være -0,75 øre/kWh. Projektet forventes (forudsat at der
ikke er VVM-pligt) idriftsat i 2018. Herefter fjernes de fire eksisterende søkabler og
stationsanlæg.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets afgørelse
I henhold til § 4 i Lov om Energinet.dk kan etablering af nye transmissionsnet ske,
hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, eller hvis det ansøgte projekt er
nødvendigt til opfyldelsen af et pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren.
På baggrund af vedlagte notat af 28. oktober 2015 med indstilling fra
Energistyrelsen, godkender Klima-, Energi- og Bygningsministeriet hermed
ansøgningen på de vilkår, som er anført i Energistyrelsens indstilling.
Godkendelsen gives i henhold til § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 3, i Lov om Energinet.dk, jf.
Lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011 om Energinet.dk med
efterfølgende ændringer.
Det skal bemærkes, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets godkendelse ikke
fritager for eventuelle tilladelser i henhold til anden lovgivning.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Orientering om godkendelse af udskiftning af kabler over Øresund
1580479_0002.png
Denne afgørelse kan i henhold til § 22, stk. 1, i Lov om Energinet.dk indbringes for
Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. Klagen skal være
indgivet skriftligt inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt.
Med venlig hilsen
Kasper Wrang
Kontorchef
Side 2/2