EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-15 fra Dansk Fjernvarme om varmepumper i fjernvarmen og statsprovenubetragtninger

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 11
Offentligt

Statskassepåvirkning ved

omstilling til store

varmepumper i fjernvarmen

FJERNVARMENS TÆNKETANK

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-15 fra Dansk Fjernvarme om varmepumper i fjernvarmen og statsprovenubetragtninger

Dato:

15. september 2015

Udarbejdet af:

Nina Detlefsen

Kontrolleret af:

Kasper Nagel og Jesper Koch

Beskrivelse:

Notatet indeholder en opgørelse af statskasse provenuet ved omstilling

fra naturgas til hhv. varmepumper og biomassekedler.

Kontakt:

www.gronenergi.org

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-15 fra Dansk Fjernvarme om varmepumper i fjernvarmen og statsprovenubetragtninger

Introduktion

Der er et politisk bredt ønske om at bruge mere grøn elektricitet. Fjernvarme er

et oplagt sted at integrere billig strøm, oftest vindmøllestrøm, da der er mulighed

for lagring og dermed gøre energisystemet mere ﬂeksibelt, spare fossile brændsler

og reducere CO

udslippet. Fjernvarmeforsyningen har et stort potentiale for at

kunne anvende grøn el omkostningseﬀektivt.

Fjernvarmeselskaberne vil gerne etablere store eldrevne varmepumper i fjernvar-

meforsyningen i byer og landdistrikter til erstatning for den nuværende varmefor-

syning baseret på primært naturgas. Desværre er økonomien i varmepumperne

for dyr. Løsninger med biomasse (ﬂis, halm og træpiller) er typisk billigere for

værkerne. Derfor er der et stort pres fra fjernvarmeværkerne uden for de store

byer for at skifte til afgiftsfritaget biomasse og ikke til store eldrevne varmepum-

per. Biomasse er typisk den selskabsøkonomisk billigste løsning, men ikke den

samfundsøkonomisk billigste løsning. Forklaringen er, at biomasse er fritaget fra

afgifter, mens der er høje afgifter på naturgas og elektricitet.

Derfor er der behov for at ændre de økonomiske rammer, så selskabsøkonomi og

samfundsøkonomi trækker i samme retning.

Denne analyse indeholder en opgørelse af afgiftsbetalingen til statskassen ved

varmeproduktion med teknologierne biomasse, varmepumper og naturgas. Opgø-

relsen viser, at der fra et statskasse synspunkt vil være incitament til at fremme

omstilling til varmepumper i fjernvarmen frem for biomasse uden for de store

byer.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-15 fra Dansk Fjernvarme om varmepumper i fjernvarmen og statsprovenubetragtninger

Baggrund

Det haster med at få sat gang i udbygningen med varmepumper i fjernvarmen.

Det skyldes – ud over det politiske ønske om grøn omstilling - at varmekunderne

tilsluttet decentrale kraftvarmeværker vil få væsentligt forøgede varmepriser, når

deres grundbeløb bortfalder med udgangen af 2018. Grundbeløbet er ﬁnansieret

af PSO-puljen (ﬁnansieret via elforbruget i Danmark) og andrager over 1 mia.

kr. årligt. Når det bortfalder, vil varmeprisen i gennemsnit stige med ca. 4.300

kr./år, for et standardhus uden for de store byer.

Fjernvarmeselskaberne har ikke lov til at installere biomassekedler ifølge den

nuværende projektbekendtgørelse. I 2018 udløber den tidsbegrænsede aftale

omkring grundbeløb. Dansk Fjernvarme forventer at bindingen kommer under

pres i denne forbindelse og at det ikke vil være utænkeligt at bindingen ophæves.

Hvis fjernvarmeværkerne får lov til at installere biomassekedler, ville mange

selskaber konvertere til biomasse, som er det driftsøkonomiske billigste valg og den

mest ukomplicerede teknologi under nuværende rammevilkår. Efter grundbeløbets

ophør vil naturgas således ikke være realistisk som brændsel i fjernvarmen ret

mange steder (for dyrt) hvorfor det bliver svært, politisk, fortsat at tvinge disse

værker til at aftage naturgas.

Varme produceret med varmepumper har typisk en væsentlig højere varmepris

end varme produceret på biomassekedler. Samtidig er planlægningshorisonten for

et varmepumpeprojekt også typisk længere end for et biomasseprojekt. Endelig

er det ikke uproblematisk at ﬁnde en varmekilde til varmepumpen, hvilket alt

sammen er medvirkende til at øge risikoen ved projektet.

Etablering af varmepumper i fjernvarmen har allerede med ﬁnansloven i 2015 fået

en saltvandsindsprøjtning, idet der er afsat 55 mio. kr. over to år til at støtte

projekter. Men dette er slet ikke nok til for alvor at få gang i investeringer i

varmepumper. Det er nødvendig at få gang i denne konvertering væk fra naturgas,

således at forbrugerne ikke kommer til at opleve de voldsomme prisstigninger, de

ellers vil imødese ved grundbeløbets bortfald. Et starttilskud vil over få år være

en økonomisk gevinst for Staten, da tilskuddet tjener sig ind via energiafgifter

samtidig med, at varmeforbrugerne får lavere priser.

Den langsigtede løsning er, at Folketinget vedtager en modernisering af skatter,

afgifter og tariﬀer på energiområdet, herunder fremtiden for PSO-tariﬀen. Det

må dog forventes, at en samlet løsning på disse afgiftsudfordringer kan trække

ud, eftersom arbejdsgruppen for analyse af energiafgifterne ikke har leveret deres

rapport endnu.

Midlerne til støtte kan ﬁndes ved en mindre omlægning af støttemulighederne

for de allerede afsatte midler i VE til proces-puljen, som blev etableret med

energiaftalen i 2012. Støtten kan gives gennem Energistyrelsens særlige ordning

for støtte til demonstration af store varmepumper, som allerede er etableret.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-15 fra Dansk Fjernvarme om varmepumper i fjernvarmen og statsprovenubetragtninger

Analyse

Energistyrelsen har udarbejdet en vurdering af hvor mange store eldrevne varme-

pumper, der bør være idriftssat i fjernvarmen i 2020. Med dette udgangspunkt

gennemføres i dette notat en analyse af provenuforhold for staten. Energistyrelsens

bud på potentialet for store varmepumper svarer til en kapacitet på 100 MW-el.

Disse varmpumper vil

med en COP på 3,5

og med 6000 årlige

driftstimer producere

2,1 mio. MWh-varme.

Dette svarer til det år-

lige varmeforbrug i ca.

120.000 standardhuse.

Forudsætninger

Naturgaskedel virkningsgrad

Energiafgift af gas til naturgaskedel

afgift for naturgaskedel

afgift for biomassekedel (ﬂis)

Varmepumpe driftstimer

Varmepumpe COP

Energiafgift af el til varmepumpe

PSO-afgift/tarif

100%

45,4 kr/GJ-varme

0,042 kr/Nm

13,5kr/GJ-varme

2,4 kr/GJ-varme

6000 timer

3,5

380 kr/MWh-el

214 kr/MWh-el

Vi antager i denne ana-

lyse en lineær indfas-

ning af varmepumper

fra 5MW-el installeret

Tabel 1:

Afgifter og virkningsgrader anvendt i opgørelsen.

i 2015 til 100 MW-el

installeret i 2020, dvs.

at der hvert år instal-

leres 19 MW-el varmepumper.

I det følgende vil statsprovenuet blive beregnet ved produktion af de 2,1 mio.

MWh-varme med forskellige teknologier. Forudsætninger er angivet i tabel 1.

Provenu ved naturgasbaseret produktion

Hvis de 2,1 mio. MWh-varme var produceret på naturgaskedler med en eﬀektivitet

på 100%, vil det indbringe 450 mio. kr. i afgiftsprovenu til staten om året.

Det antages, at disse kedler ikke er kvotebelagte og derved ikke har omkostnin-

ger/indtægter fra CO2 kvoter. Dette provenu vil staten have så længe værkerne

er pålagt at bruge naturgas. Ved grundbeløbets bortfald antages det at værkerne

ikke længere er bundet til naturgas hvorefter de vil investere i ny teknologi.

Provenu ved varmeproduktion på en

biomassekedel (ﬂis)

Hvis de 2,1 mio. MWh-varme var produceret på en biomassekedel fyret med ﬂis,

ville der have været en afgiftsbetaling på 17 mio. kr. om året.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-15 fra Dansk Fjernvarme om varmepumper i fjernvarmen og statsprovenubetragtninger

Provenu ved varmeproduktion på en

varmepumpe med nuværende afgifter

En varmepumpe betaler både elafgift og PSO-afgift/tarif, indtil videre. Ener-

giafgiften og PSO-afgiften vil indbringe staten 356 mio. kr. i afgifter, hvis der

produceres 2,1 mio. MWh-varme med de givne afgifter. Udfordringen er at under

de nuværende afgifter og tariﬀer er det ikke driftsøkonomisk rentabelt at investere

i varmepumper.

I ﬁgur 1 er provenuet til statskassen vist for hvert år ved en lineær indfasning af

de forventede 100 MW-el varmepumper over de næste 6 år.

Provenu fra VP

nuværende afgifter

300

mio. kr.

200

100

2015 2016 2017 2018 2019 2020

Figur 1:

Provenu hvert år fra 2015 til 2020 ved produktion af varme ved hjælp af el i

varmepumper med de nuværende afgiftsregler.

Samlet provenu over de 6 år fra varmepumperne vil være 1,1 mia. kr.

Provenu ved varmeproduktion på en

varmepumpe med Grøn Energi’s forslag til

afgifter

Grøn Energi foreslår at der ikke betales PSO-afgift af den el som en stor varme-

pumpe forbruger. Desuden skal nettariﬀen reduceres og den store investering skal

lempeliggøres ved at lade første års varmeproduktion tælle som en energibespa-

relse. Driftsøkonomien er beskrevet i Grøn Energi’s analyse "Analyse af tariﬀer

og afgifter for store eldrevne varmepumper"

. Implementeres dette forslag, vil de

http://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi/analyser/analyse-af-tariﬀer-og-afgifter-for-

store-eldrevne-varmepumper

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-15 fra Dansk Fjernvarme om varmepumper i fjernvarmen og statsprovenubetragtninger

2,1 mio. MWh-varme indbringe 228 mio. kr. i afgifter, når de er fuldt indfaset. I

ﬁgur 2 er det årlige provenu vist.

Provenu fra VP

Grøn Energi’s forslag

250

200

mio. kr.

150

100

2015 2016 2017 2018 2019 2020

Figur 2:

Provenu hvert år fra 2015 til 2020 ved produktion af varme ved hjælp af el i

varmepumper med Grøn Energi’s forslag. Gradvis indfasning af varmepumper.

Samlet provenu over de 6 år fra varmepumperne med Grøn Energi’s forslag til

PSO lettelse vil give et provenu på 700 mio. kr., altså 400 mio. kr. mindre end

ved de gældende afgifter.

Konsekvens for statskassen

Fjernvarmeværkerne ønsker at fremtidssikre deres produktionsanlæg således, at

de også efter 2018 kan levere varme til forbrugerne til konkurrencedygtige priser.

Hvis fjernvarmeværkerne ikke ﬁnder det attraktivt at omstille til varmepumper,

ﬁnder værkerne andre løsninger. I denne analyse antager vi at de 2,1 mio MWh

varme der i denne analyse er regnet på, vil blive produceret vha. naturgas til og

med 2018 hvorefter en biomassekedel vil stå klar til at overtage produktionen.

Antagelsen er her, at det ved grundbeløbets udløb i 2018 er muligt for værkerne

at installere en biomassekedel.

Provenuet til statskassen er for de to omstillinger vist i ﬁgur 3.

Hvis man akkumulerer provenuet for årrækken ved produktion af varme vha.

naturgas og derefter biomasse vil det indbringe totalt 1,85 mia. kr i perioden

2015-2020. Ved gradvis omstilling til varmepumper vil provenuet akkumuleret

blive 2 mia. kr i samme periode. Hertil kommer, at staten i tillæg vil have et bidrag

fra salg af kvoter til den øgede elproduktion i de timer, hvor varmepumperne

anvender kvotebelagt elproduktion. Denne eﬀekt er ikke medregnet i regnestykket.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-15 fra Dansk Fjernvarme om varmepumper i fjernvarmen og statsprovenubetragtninger

Provenu ved forskellige omstillinger

500

400

mio. kr.

300

200

100

2015 2016 2017 2018 2019 2020

Naturgas/Biomasse

Naturgas/Varmepumper

Figur 3:

Provenu hvert år fra 2015 til 2020 ved produktion af 2,1 mio MWh varme ved hjælp

af naturgas og hhv. biomasse og varmepumper.

Der er altså økonomisk råderum for staten til at sikre, at det for alvor kan få

investeringer i varmepumper i fjernvarmen i gang.