Til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
9. december 2015
J-nr.: 220908 / 2251509
Videreførelse af Videncenter for energibesparelser i bygninger
Danmarks mål for grøn omstilling nås hurtigst og mest effektivt ved at kombinere omstilling til
vedvarende energi med energieffektivisering af samfundet. Opgaven kan ikke løses alene
med vedvarende energi, da det vil kræve for store investeringer. Energieffektivisering kan
derimod ske ganske omkostningseffektivt.
Især Danmarks bygninger skal bidrage massivt til et lavere energiforbrug. 40 procent af
energien forbruges som bekendt i bygninger, og der er et meget stort identificeret potentiale
for forbedringer.
Derfor opfordrer Det Rådgivende Udvalg for Videncenter for energibesparelser i bygninger
politikerne til at videreføre Videncentret som led i forhandlingerne om de 60 mio. kr. årligt i
energisparepakken under energiforliget. Videncentrets bevilling har siden 2012 været på 5
mio. kr. om året.
Videncentrets Rådgivende Udvalg omfatter de mest centrale branche- og erhvervsorganisa-
tioner. Udvalget oplever, at Videncentret spiller en væsentlig rolle i at beskrive mulige energi-
løsninger i bygninger, og hvordan de kan gennemføres i praksis. Centret har også en stor
rolle i at medvirke til den nødvendige kompetenceudvikling af de forskellige aktører i bygge-
branchen og at formidle denne viden til de forskellige aktører. Desuden udgør Videncentrets
løsninger og materialer det byggefaglige grundlag for en række af Energistyrelsens energi-
spareaktiviteter rettet mod bygninger.
Der er således bred enighed i erhvervslivet om, at Videncentret tilfører meget stor værdi til
samfundet for en relativt lille bevilling.
Da forhandlingerne snart går i gang, fremsender jeg på vegne af Det Rådgivende Udvalg
vores henvendelse til ministeren dateret 2. oktober 2015, som tidligere er fremsendt. Desu-
den vedlægges Energistyrelsens evalueringsnotat af Videncentrets indsats.
Med venlig hilsen
Michael H. Nielsen
Formand for Det Rådgivende Udvalg - Videncenter for energibesparelser i bygninger
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Telefon: 72 16 00 00
CVR-nr.:26 91 11 25
1
www.danskbyggeri.dk
Jyske Bank:
5032 - 0001028719