N O T AT
30. november 2015
J.nr. 2015-5199
Center for Erhverv og Energieffektivitet
Høringsnotat vedrørende ændring af bekendtgørelse om tilskud til fremme af vedvaren-
de energi i virksomheders produktionsprocesser
Et udkast til ændring af bekendtgørelse om tilskud til fremme af vedvarende energi i virk-
somheders produktionsprocesser har været i høring i perioden den 27. oktober - 18. november
2015.
Energistyrelsen har modtaget 14 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Aalborg Universitet, Advokatrådet-Advokatsamfundet, Arbejdsgiverne, CO-Industri, DI,
Forbrugerombudsmanden og FSR Danske Revisorer har ikke haft bemærkninger, og Dansk
Arbejdsgiverforening har oplyst, at sagen falder uden for DA's virkefelt, hvorfor der ikke øn-
sker at afgive bemærkninger. Forbrugerrådet Tænk har meddelt, at de af ressourcemæssige år-
sager ikke har mulighed for at forholde sig til høringen, og at de således ikke kan tages til ind-
tægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, Datatilsynet, Energitilsynet, HMN Naturgas og Statoil
har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Høringsparterne er også kommet med
bemærkninger, der ikke vedrører ændringerne af bekendtgørelsen. Disse bemærkninger be-
handles ikke i dette høringsnotat, men drøftes med hver høringspart.
Nedenfor redegøres for de bidrag, som er relateret til høringen. Der henvises i øvrigt til de
fremsendte høringssvar.
Energistyrelsens bemærkninger hertil er angivet med kursiv efter hvert høringssvar.
HMN Naturgas
finder det ikke hensigtsmæssigt at fremme kraftvarme på biomasse gennem
dobbelttilskud, da der kun opnås kortsigtede selskabsøkonomiske gevinster, og ikke langsig-
tede samfundsøkonomiske hensigtsmæssige investeringer, der sikrer en optimal samfunds-
mæssig grøn omstilling.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at ændringerne af bekendtgørelsen er en opfølgning på lov nr. 744
af 1. juni 2015, hvor et flertal af Folketingets partier vedtog, at det skal være muligt for kraft-
varme-værker at modtage både investeringstilskud efter VE til proces-ordningen og driftsstøt-
te efter §§ 43a eller 45 i VE-loven til elektricitet baseret på biomasse.
Side 1