EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Politiske aftaler, der er indgået på energi-, forsynings- og klimaområdet de seneste år

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 100
Offentligt

Den 9. maj 2003

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti)

og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om udviklingen af det

danske energimarked og en styrkelse af udviklingen af nye energi-

teknologier.

Som led i liberaliseringen af det danske energimarked, er der som op-

følgning på bl.a. elreformen behov for at fastlægge rammer, der både un-

derstøtter udviklingen af effektive elselskaber, sikrer at forbrugernes vær-

dier i elselskaberne anvendes til gavn for forbrugerne, og skaber lige

vilkår for konkurrerende energivirksomheders anvendelse af el- og

gastransmissionsnet.

Partierne er enige om følgende ændringer i el- og varmeforsyningsloven,

som gennemføres ved lovforslag, som regeringen lægger frem i denne

folketingssamling:

1. Ellovens § 37 (Lex Nesa) ophæves, og lovforslag fremsættes, således

at en fast procentsats på 40% af en kommunes provenu ved salg af el-

forsyning eller ved udlodning i form af udbytte

modregnes i kom-

munens bloktilskud.

Kommunen deponerer salgsprovenuet, bortset fra det beløb, som an-

vendes til gældsnedbringelse. Det deponerede beløb (inkl. renter) vil

blive frigivet med en tiendedel hvert år over en ti-årig periode.

Kommuner, der ikke ønsker at deponere salgsprovenuet vil blive

modregnet i bloktilskud med 60%.

Den mulige statslige besparelse i bloktilskud vil gå til at nedbringe

statsgælden, og dermed i lighed med det kommunale bidrag medvirke

til at nedbringe den samlede offentlige gæld og således på sigt kom-

me alle danskere til gode.

Under hensyn til ikke at forringe private småaktionærers mulighed for udbytte kan

kommunale ejere af eksisterende børsnoterede aktieselskaber fortsat modtage udbytte

uden modregning dog maksimalt svarende til det gennemsnitlige udbytte for de sidste

fem år.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Politiske aftaler, der er indgået på energi-, forsynings- og klimaområdet de seneste år

2/4

2. Køb og salg af energivirksomheder, som varetager monopolfunktio-

ner på el- og varmeområdet, må ikke indebære, at forbrugerpriserne

på ydelserne fra disse virksomheder stiger. Derfor vil det i loven blive

præciseret, at forbrugernes betaling ikke må stige som følge af det

vederlag, som en køber erlægger i forbindelse med overtagelsen af

elnet, fjernvarmenet eller fjernvarmeproduktionsanlæg.

Prisreguleringen skal sikre, at fjernvarmeprisen ikke, f.eks. i forbin-

delse med overdragelse af et varmeproduktionsanlæg, forhøjes til pri-

sen på konkurrerende brændsler (eksempelvis oliesubstitutionsprisen)

med mindre der er tale om nødvendige omkostninger i overensstem-

melse med varmeforsyningslovens hovedregel om hvile-i-sig-selv

princippet.

Parterne er endvidere enige om følgende principper for ændringer i ellov-

givningen, som gennemføres samtidig på grundlag af et samlet lovfors-

lag, som fremsættes inden udgangen af 2003:

3. For at fremme effektiv konkurrence på el- og gasmarkedet gennem

ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra produkti-

on og handel er parterne enige om at give mandat til regeringen om at

optage drøftelser med sektoren om etablering af et eller flere uafhæn-

gige energitransmissionsselskaber, som skal varetage systemansvar

og drive transmissionsnet for el og naturgas. Formålet er at sikre, at

vilkårene for adgang til el- og gasnet fastsættes af et selskab, som er

uafhængig af og ikke kan overtages af kommercielle interesser.

Hvis selskaberne gennemfører en ejermæssig adskillelse af systeman-

svar og transmission fra produktion og handel, er der ikke længere

behov for kravet om, at elproduktions- og elhandelsvirksomhed ikke

må eje mere end 15 % af en netvirksomhed (§ 38).

På baggrund af drøftelser med ejerne af systemansvar og transmission

udarbejder regeringen lovforslag, som kan danne grundlag for, at

ejerskabet af systemansvar og transmission på både el- og gassiden

kan etableres som helt uafhængigt af kommercielle interesser. Lov-

forslaget vil endvidere medtage bestemmelser om, at selskaber, som

har gennemført en ejermæssig udskillelse af systemansvar og trans-

mission kan frigøres fra ovennævnte krav i ellovens § 38.

Der indføres herudover skærpede krav i ellovgivningen om ledelses-

mæssig uafhængighed i netvirksomheden i forhold til elproduktion

og –handel. Herved gennemføres også de nye krav, som vil indgå i

det kommende EU-direktiv.

Ejere af netvirksomheder vil frivilligt kunne vælge hvorledes de øn-

sker at organisere netvirksomheden, herunder om de ønsker at fast-

holde ejerskabet til net, og frasælge produktion og handel.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Politiske aftaler, der er indgået på energi-, forsynings- og klimaområdet de seneste år

3/4

For at skabe sikkerhed for, at et salg af aktiver i netvirksomheder, der

ikke er konkurrenceudsatte, ikke fører til øgede tariffer, er parterne

enige om, at der ikke kan ske forøgelse af afskrivnings- og forrent-

ningsgrundlaget som følge af et salg. Derfor vil der blive gennemført

en præcisering af indtægtsrammereguleringen, således at afskrivnin-

ger og forrentning af aktiver, som tidligere har været anvendt til udfø-

relse af netaktiviteter i andre netvirksomheder, skal fortsætte på det

hidtidige grundlag.

Dette indebærer, at en ny ejer ikke kan afskrive og forrente et højere

kapitalgrundlag end det aktiverne var nedskrevet til.

Parterne vil følge udviklingen i nettarifferne med henblik på at drøfte

mulighederne for skabe yderligere incitamenter til reduktioner i netta-

rifferne.. Indtægtsrammernes sats for forrentning af kapital bør såle-

des afspejle, at renteniveauet har været faldende i de senere år. For-

rentningssatsen bør ikke overstige renten på langsigtede danske obli-

gationer plus 1%.

4. Der gennemføres en ændring af elloven med henblik på, at elselska-

berne over en fastlagt periode får mulighed for at tilbageføre bunden

kapital til elforbrugerne. Tilbageføring skal ske under hensyntagen til,

hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stil-

ling.

Der vil fortsat være forbrugerrepræsentation i netselskaberne, men el-

selskaber, der tilbagefører den bundne kapital til forbrugerne, bliver

frigjort fra forbrugerindflydelseskravet i §§ 40-43 i elloven og fra

kravet om, at netvirksomhederne skal være moderselskab (§ 36), hvis

ejerskabet til overordnet transmission og systemansvar er udskilt til et

uafhængigt selskab jf. pkt. 3. I dette uafhængige selskab vil flertallet i

bestyrelsen repræsentere samfunds- og forbrugerinteresser.

Der gennemføres herudover en opstramning af indtægtsrammeregule-

ringen, således at netvirksomheder ikke kan få indregnet forrentning

af den bundne kapital i nettarifferne.

5. De systemansvarlige virksomheder skal have forbedrede muligheder

for at varetage hensynet til elforsyningssikkerheden. Der gennemføres

en ændring af elloven med henblik på, at de systemansvarlige virk-

somheder kan gennemføre udbud til fremskaffelse af yderligere kapa-

citet, såfremt der måtte blive behov herfor. Systemansvarets vareta-

gelse af forsyningssikkerheden skal tilrettelægges med henblik på at

fremme en markedsbaseret udbygning med produktionskapacitet, der

kan klare efterspørgslen. Sikringen af forsyningssikkerheden og ud-

bygning med ny produktionskapacitet skal ske på en omkostningsef-

fektiv måde.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Politiske aftaler, der er indgået på energi-, forsynings- og klimaområdet de seneste år

4/4

6. Parterne er også enige om, at netvirksomhederne skal have incitamen-

ter til at opretholde en høj kvalitet og stabilitet i elnettet.

Endelig er parterne enige om, at indsatsen inden for forskning, udvikling

og demonstration af nye energiteknologier skal styrkes:

7. Fra 2004 afsættes der et årligt beløb på 47 mio. kr. til forskning, ud-

vikling og demonstrationsaktiviteter m.v. med henblik på at fremme

udnyttelse af nye energieffektive teknologier. Den ekstra indsats

omfatter dels en varig årlig forøgelse på 15 mio. kr. fra 10 til 25 mio.

kr. af netvirksomhedernes økonomiske rammer til forsknings- og

udviklingsaktiviteter, dels en forøgelse af bevillingen til

energiforskningsprogrammet målrettet energieffektive teknologier

med 25 mio. kr. årligt i en 5-årig periode fra 2004. Der afsættes

endvidere i samme periode 7 mio. kr. årligt til typegodkendelse og

kvalitetssikring af vedvarende energiteknologier. Finansieringen af

den statslige indsats vil via en lovændring blive søgt tilvejebragt ved

de midler som iflg. den gældende CO2-kvotelov forventes indbetalt

ved overskridelse af CO2-kvoter.