Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 100
Offentligt
1575931_0001.png
Den 29. maj 2001
Naturgasforsyning og Energisbesparelser
Aftale mellem
Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-
Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.
I forlængelse af reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000 har parterne indgået følgende aftale om
naturgasforsyning og energibesparelser.
1. Naturgasforsyning
Reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000 fastlagde rammerne for den danske implementering af
gasdirektivet i naturgasforsyningsloven.
Kommissionen har i marts 2001 fremsat ændringsforslag til gasdirektivet. For at fremme konkur-
rencen på naturgasmarkedet lægger Kommissionen op til en større markedsåbning end den, der er
fastsat i naturgasforsyningsloven, en selskabsmæssig adskillelse af transmission, distribution og
forsyning (handel) samt krav om reguleret netadgang.
Efter naturgasforsyningslovens ikrafttræden den 1. juli 2000 har der været rejst kritik af manglende
gennemsigtighed af det danske gasmarked. Endvidere har Kommissionen, i forbindelse med notifi-
kationen af aftaleforholdene i gassektoren, rejst tvivl om, hvorvidt bestemmelserne om bindende vi-
deresalgspriser i såvel lov om naturgasforsyning som gasaftalen af 22. juni 2000 mellem DONG og
HNG/MN er i overensstemmelse med traktatens konkurrencebestemmelser.
Parterne bag reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000 er på den baggrund enige om følgende:
Naturgasforsyningslovens bestemmelser om bindende videresalgspriser ophæves.
Der skabes større gennemsigtighed i reguleringen af det danske naturgasmarked ved en sel-
skabsmæssig adskillelse af handel og infrastruktur. Endvidere indføres reguleret adgang til
transmissionsnettet. Regeringen forpligter sig samtidig til at arbejde for, at der skabes tilsvaren-
de gennemsigtige vilkår i de øvrige EU-lande.
Der er fortsat enighed om, at gasinfrastrukturen – naturgasnettet og naturgaslagre - skal forblive
i offentligt eje.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Politiske aftaler, der er indgået på energi-, forsynings- og klimaområdet de seneste år
Proceduren for fastsættelse af markedsåbningen ændres, således at miljø- og energiministeren
efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg får mulighed for at ændre grænserne
for markedsåbning. Hermed kan en ændring af markedsåbningen, der følger af en revision af
gasdirektivet, implementeres uden lovændring. En ændring af markedsåbningen forudsætter
parternes tilslutning. I henhold til aftalen af 22. marts 2000 er parterne fritstillede med hensyn til
markedsåbning efter udgangen af 2003.
Der åbnes mulighed for, at naturgasselskabernes energirådgivningsforpligtelse også kan omfatte
rådgivning af forbrugere med markedsadgang.
Parterne er tillige enige om, at der samtidig med forslagene til øget gennemsigtighed af det danske
gasmarked gives DONG friere forretningsmæssige rammer gennem en ændring af DONG’s ved-
tægtsmæssige formål.
DONG skal have samme kommercielle muligheder som sine konkurrenter for at indgå strategi-
ske alliancer med andre energiselskaber samt mulighed for at etablere sig som energiselskab,
herunder specielt mulighed for ud fra kommercielle hensyn at engagere sig i vedvarende energi,
som f.eks. havvindmøller og geotermi.
DONG kan på et kommercielt grundlag etablere rørforbindelser til udlandet, således at eventu-
elle overskydende take-or-pay mængder kan afsættes der.
Den viden og erfaring, DONG har opbygget især vedrørende efterforskningsvirksomhed i Nord-
søen, skal ud fra kommercielle motiver kunne udnyttes i andre lande omkring Nordsøen. Prin-
cipperne herfor skal drøftes mellem parterne.
Endelig er parterne enige om, at der ud fra kommercielle hensyn i særlige tilfælde kan tilbydes en
særlig præferencetarif, såfremt sådanne vilkår tilbydes i andre EU-lande, og hvis det kan sikres, at
det ikke har afsmittende effekt på resten af markedet.
DONG har oplyst, at selskabet har tilbudt de store elværker (Energi E2 og Elsam) at frigøre dem fra
de langvarige take-og-pay kontrakter fra den 1. juli 2001.
2. Energisparelser
Handlingsplanen til fremme af energibesparelser (bilag 1) bør udgøre rammen for energispareindsatsen
frem til 2005. Handlingsplanen bør løbende justeres i forbindelse med de årlige energispareredegørelser,
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Politiske aftaler, der er indgået på energi-, forsynings- og klimaområdet de seneste år
og der vil som led heri skulle fremlægges nye initiativer, som er nødvendige for at nå de fastsatte bespa-
relsesmål. Alt tyder på, at der er et stort energibesparelsespotentiale.
De centrale elementer i handlingsplanen er:
Fastsættelse af klare energisparemål i 2005 for de enkelte sektorer, herunder den offentlige sektor,
privat handel og service, husholdninger og produktionssektoren med henblik på at sikre opnåelsen af
det samlede mål for energibesparelser.
Indførelse af adfærdsregulerende produktafgifter, der fremmer salget af de mest energieffektive
produkter, og hvor hele provenuet tilbageføres. Parterne vil endvidere drøfte andre økonomiske inci-
tamenter.
Udmøntning af de statslige energispareinitiativer, herunder tilskudsordninger, i rammeprogrammer,
som udliciteres med henblik på at sikre størst mulig effektivitet i aktiviteterne. Tilsvarende bør der
efter aftale med netselskaberne gennemføres forsøg med udlicitering af programmer, som er finansie-
ret via PSO-midler.
Udvidelse af Elsparefondens indsats således at indkøbsaftaler og andre ordninger til fremme af
energieffektive el-apparater, som udvikles i forbindelse med fondens indsats i forhold til husholdnin-
ger og den offentlige sektor, også stilles til rådighed for handels- og servicesektoren og produktions-
virksomheder. Elsparefonden skal endvidere arbejde med elvarmekonvertering i område 4 (det åbne
land) til anvendelse af biobrændsler. Elsparefonden og netselskaberne kan i konkurrence med andre
aktører byde på energispareprogrammer, som udliciteres.
Energispareindsatsen i den offentlige sektor skal styrkes. Dette sker på det statslige område ved, at de
statslige institutioner pålægges en styrkelse og udvidelse af de nuværende energispareaktiviteter. På
det kommunale områder sker styrkelsen ved, at der med henholdsvis amtskommunerne og primær-
kommunerne søges indgået en aftale, som sikrer, at besparelsesmålene for den offentlige sektor nås.
Energispareindsatsen inden for privat handel og service videreføres inden for rammerne af en pro-
duktrettet strategi. Parterne skal drøfte finansieringen af indsatsen fra 2002.
Elnetselskabernes indsats over for større kunder styrkes, således at mindst 10% af erhvervskunderne
tilbydes energirådgivning hvert år.
Der etableres systematiske evalueringer af de statslige initiativer, som udliciteres.