Den 14. juni 1993
Aftale
mellem regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti
om øget anvendelse af
biomasse i energiforsyningen og til industrielle formål.
I
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti har drøftet
muligheden for at øge anvendelsen af biomasse i energiforsyningen og til industrielle formål.
Parterne er enige om, at anvendelse af biomasse såsom halm, træflis, biogas mv. til energi-
formål kan begrundes ud fra flere brede, overordnede samfundsmæssige hensyn. Energipo-
litiske hensyn, miljøhensyn, ressourcehensyn, støtte til landbrugs- og skovbrugserhvervene,
støtte til lokalsamfundenes økonomi og beskæftigelse er alle hensyn, som kan begrunde
anvendelsen af biobrændsler i energiforsyningen og til industriel anvendelse.
Parterne er enige om, at miljøhensyn taler for, at anvendelsen af affald i forbindelse med
kraftvarmeproduktion fortsat skal gå forud for andre brændsler.
Behovet for at mindske energiforsyningens miljøbelastning har længe været - og vil fortsat være
- et hovedmål i energipolitikken. Gennem en hensigtsmæssig udnyttelse af landets
biomasseressourcer vil det være muligt at opnå en ønskværdig reduktion af energiforsyningens
miljøbelastning.
Parterne er derfor enige om, at der skal tilrettelægges en erhvervs-, miljø- og energimæssig
indsats, der på kort, mellem og langt sigt kan sikre en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af
landets biomasseressourcer. Denne indsats føres ud i livet i et samarbejde med energisek-
torens, landbrugserhvervets og skovbrugserhvervets organisationer.
II
Parterne er enige om, at når målet er at gennemføre en mærkbar øget anvendelse at biomasse
i energiforsyningen, må hovedindsatsen koncentreres omkring anvendelse af biomasse i de
store kraftværksenheder.
Den allerede definerede overordnede forpligtelse til at nedbringe CO
2
-emissionen frem mod år
2005 vil være styrende for elværkernes dispositioner i henseende til biobrændslernes
indfasning.
På kort sigt bør vægten lægges på tilsatsfyring i kombination med kulanvendelse på ældre
kraftværksenheder, således at der relativt hurtigt kan ske en mærkbar øget anvendelse at
1