Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 10
Offentligt
1554323_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om udkast til bekendtgørelse om tilskud til elektricitet produceret i
naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker (IKV’er)
Til udvalgets orientering oversendes hermed udkast til bekendtgørelse om tilskud til
elektricitet produceret i industrielle kraft-varme-værker, som nu sendes i ekstern
høring med høringsfrist den 28. oktober.
Bekendtgørelsesudkastet knytter sig til lovforslaget L 11, som er fremsat den 7.
oktober i Folketinget. L 11 - Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov
om Energinet.dk forventes at træde i kraft medio november 2015.
Bekendtgørelsesudkastet udmønter lovforslagets hjemler og udgør
administrationsgrundlaget for tilskudsordningen. Det fremgår, at tilskudsmodtagere er
de industrielle kraft-varme-værker, som producerer elektricitet ved anvendelse af
naturgas som brændsel.
Bekendtgørelsen fastsætter krav til ansøgningsprocedure, opfyldelse af
tilskyndelsesvirkning og opgørelse af produktionsomkostninger mv., som følger af
Europa-Kommissionens afgørelse af 14. juli 2015 om støtte til produktion af
elektricitet fremstillet i industrielle kraft-varme-værker.
Bekendtgørelsesudkastet fastsætter således regler om, hvilke oplysninger
ansøgningen skal indeholde. F.eks. skal indgå oplysninger om ejerforhold og
installationsadresse samt oplysninger om anlæggets produktionsomkostninger, som
Energinet.dk bl.a. skal bruge til at vurdere, om tilskyndelsesvirkningen er opfyldt på
ansøgningstidspunktet.
Derudover fastsættes i bekendtgørelsen regler for opgørelse af
produktionsomkostninger, herunder at tilskudsmodtager én gang årligt indsender
oplysninger om omkostningerne Herefter skal Energinet.dk opgøre
produktionsomkostninger og sende opgørelse til Energistyrelsen, som på den
baggrund skal vurdere, om der er tale om overkompensation.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
8. oktober 2015
J nr. 2015-2043
/
1