Ny Vestergade 13, st.
1471 København K
Danskegymnasier.dk
+45 3318 8260
Ansøgning om foretræde for Børne- og
Undervisningsudvalget
S. 1
01-02-2016
I anledning af regeringens bebudede reform af de gymnasiale uddannelser, og
som følge deraf en justering af hf-uddannelsen, søger Danske Gymnasier
hermed om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget.
Ved en kommende justering af hf-uddannelsen ønsker Danske Gymnasier
særligt at henlede opmærksomheden på følgende elementer, der fra
forskellige politiske parter har været fremført i forbindelse med en reform.
Karakterer som adgangskrav til de gymnasiale uddannelser synes at
være et centralt element i forhandlingerne. Et karakterkrav vil få
særligt alvorlige konsekvenser for den elevgruppe, der vælger hf.
Særligt hvis kravet er 4 eller derover.
Størstedelen af hf-studenterne fortsætter på korte og mellemlange
videregående uddannelser. Dette har frembragt forslag om, at hf-
eksamen kun skal give adgang til denne type uddannelser. Det er
vigtigt, at der fortsat er mulighed for at fortsætte på alle videregående
uddannelser med en hf-eksamen.
Karakterkrav
Hf-uddannelsens styrke er dens brede elevsammensætning. Her går
ressourcestærke og målrettede unge sammen med unge, som er frafaldne fra
andre uddannelser, omgængere eller tvivlere. Hf formår, at opfange unge fra
miljøer, hvor uddannelse ikke er almindeligt, og hf er den uddannelse, der
rummer den suverænt største andel af mønsterbrydere blandt de gymnasiale
ungdomsuddannelser.
Hf formår samtidig at fastholde unge, hvor sociale, personlige eller
familiemæssige problemer presser dem ud, hvor uddannelsesfrafald normalt
er en naturlig følge. På trods af at en stor andel af elevgruppen er i farezonen
for at blive en permanent del af restgruppen af unge uden uddannelse, formår