Fra:
Vibeke Stilling Larsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
28. januar 2016 14:12
Til:
Birgitte Dengsø Toft-Petersen
Emne:
Re: vedr. foretræde i børne og ung udvalget
Jeg søger fortræde i børne og ung udvalget vedrørende forhandling om gymnasiereformen i
faget billedkunst 2016
Venstre og daværende undervisningsminister Bertel Haarders indførelse af eksamen i billedkunst med
gymnasiereformen 2005 var et forsøg på at give befolkninge en øget kunstbevidsthed. 1 g elever og
lærerstanden var dog ikke parat til disse nye udfordringer i 2005. Eleverne havde ikke haft faget siden 5
klasse i folkeskolen og gymnasiereformens lærebøger viste med tydelighed at vi havde at gøre med et
billedsprog i forfald og i særdeleshed var og er der manglende viden om den klassiske billeddannelses
gyldne regler og analysemetoder og derudover også semiotiske analysemetoder. Men
undervisningsminister på det tidspunkt Bertel Haarder ønskede en billedkunsteksamen i oldtid til
samtid i begreber som aldrig har været implementeret i uddannelsessystemet, det bragte kaos i
billedsproget. I 10 år herefter blev det bare værre. Samfundet har i dag et betydeligt efterslæb i
forskning og undervisning i billedkunst, både på det praktiske (det er ikke aldersvarende) og teoretisk
(det er ikke aldersvarende) plan. Kulturen afspejler i dag at Danmark ingen har i undervisningssystemet
med både en klassisk og modernistisk dannelse i billedkunsten?
Jeg foreslår at man skriver nye lærebøger i kunst til gymnasiet, af folk der ved hvad de snakker om.
Ændringer i fagbeskrivelser vil ikke give en bedre undervisning i billedkunst i gymnasiet. Det er hele
konstruktionen bag der er uvirkelig. Vi mangler bla. forskning i klassisk billeddannelses gyldne regler.
Man kan ikke fastlægge det mest almene begreb i billedsproget en komposition, i gymnasie lærebøgerne
står der at den er åben eller lukket, hvilket er rent vrøvl. Hverken kunstakademiet eller universitetet
forstår konstruktionen og metaforerne der knytter sig til klassisk billeddannelse fra perspektivets
opfindelse i 1400 tallet til i dag. Konsekvensen er at vi i dag ikke forstår vores europæiske kultur arv. I
2015 var det mest markante eksempel på denne manglende forståelse "Friheden fører folket på
barrikaderne" 1830 af Delacroix et hovedværk i fransk kunst, som kun kan forståes igennem 2 gyldne
snit en raumflucht og en trekantskomposition, med denne fastlæggelse og forståelsen for Goethes farve
metafysik, kan man begynde at fastlægge billedets metaforer i en tolkning, ingen ved i dag hvad billedet
handler om. Abildgaard forskningen, der repræsenterer den højeste bevidsthed i dansk kunst fra
oplysningstiden er vildledende. Jeg har forsket (gratis for den danske stat) i et billede i 6 år, min
konklusion er at Lykkens Tempel 1785 er det store pædagogiske projekt, det forsvundne
tegningsfundament for en hel kunstindlæring, der skulle vise de kunststuderende alle klassiske regler for
billeddannelse. Det er en tyk spøg på eftertiden Abildgaard har begået ved at der i levnedsbeskrivelsen
om ham hævdes at det skulle være forsvundet. Det er universiteterne og akademierne der skal i gang
med at forstå klassisk billeddannelse, men det vil de ikke, de er hånligt afvisende overfor at det skulle
have betydning.
Venlig hilsen
Vibeke Stilling Larsen
Lektor i 23 år i gymnasieskolen, Abildgaard forsker