BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Talepapir fra samrådet den 12. januar 2016 om anmeldelseskrav ved personskader forvoldt i en undervisningssituation, jf. BUU alm. del - samrådsspm. M, N og O, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 90
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål M, N og O

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 3 minutter

Tirsdag den 12. januar 2016, kl. 14.00, i FT, vær. 2-080.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Talepapir fra samrådet den 12. januar 2016 om anmeldelseskrav ved personskader forvoldt i en undervisningssituation, jf. BUU alm. del - samrådsspm. M, N og O, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

1. Indledning

2. Pædagogiske hensyn

3. Afslutning

1. Indledning



Tak for ordet og tak for spørgsmålene.



Justitsministeren har lige givet en gennemgang af offererstatningsordningen og

regeringens overvejelser i den forbindelse.



Jeg vil blot tilføje, at lovgivningen om dagtilbud og undervisning ikke indehol-

der en yderligere regulering af erstatningsspørgsmålet i de tilfælde, hvor lærere

og pædagogisk personale under deres arbejde kommer til skade som følge af en

handling, herunder vold, begået af et barn eller en ung.



Eventuelle erstatningsspørgsmål skal derfor afgøres inden for de rammer, som

justitsministeren har redegjort for.

2. Pædagogiske hensyn



Som justitsministeren har betonet, er der efter Erstatningsnævnets praksis fort-

sat mulighed for, at nævnet kan dispensere for kravet til politianmeldelse, når

særlige pædagogiske hensyn konkret taler herfor.



Dette er vigtigt, for jeg har forståelse for det dilemma, man som lærer og pæ-

dagog kan stå i, når man som udgangspunkt skal politianmelde en person, hvor

man til daglig har en omsorgsfunktion.



Som eksempler på pædagogiske hensyn, der kan begrunde en sådan dispensati-

on, vil jeg henvise til justitsministerens besvarelse den 22. december 2015 på

udvalgets spørgsmål 60, hvor der er en række illustrative eksempler på, hvor-

når der efter nævnets praksis bør ske politianmeldelse i sådanne sager.



Jeg er enig med justitsministeren i, at det er vigtigt med klarhed over Erstat-

ningsnævnets særlige dispensationspraksis for bl.a. lærere og pædagogisk per-

son, så der ikke er tvivl herom.



Derfor er det godt, at Justitsministeriet og Erstatningsnævnet sammen er på vej

med en vejledning, der kan medvirke til at skabe en større klarhed over, hvor-

når der skal ske politianmeldelser i sager, hvor ansatte udsættes for en forbry-

delse, når pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn kan trække i en mod-

sat retning. Det er godt med en sådan klarhed.



Jeg vil ikke foregribe vejledningen, men blot bemærke, at der kan være situati-

oner, hvor det må vurderes, at der er konkrete, individuelle hensyn, der gør, at

en politianmeldelse kan belaste det pædagogiske arbejde med barnet eller ele-

ven.



Jeg vil dog samtidig understrege, at hvor et barn har begået så alvorlige for-

hold, at en lærer eller pædagog er kommet til skade, så må det også være rele-

vant at overveje, om et tydeligt signal til barnet og dets forældre også i nogle

sammenhænge kan være nødvendig.



Det må bero på en konkret vurdering, om reaktionen – udover de pædagogiske

tiltag, som situationen måtte give anledning til – også bør føre til en politian-

meldelse. Det

kan

konkret været tilfældet. Det kan også være aktivering af det

lokale SSP-samarbejde. Det er den enkelte skoles eller institutions ledelse, der

er nærmest til at foretage den vurdering og altså et ledelsesansvar.



Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Folketingets Ombudsmand har udtalt,

at kommunerne kun må anmelde børn til politiet, hvis det er sagligt og rele-

vant, og at ombudsmanden bl.a. finder det sagligt og relevant, hvis det er nød-

vendigt for at sikre fx en lærer eller pædagog mulighed for offererstatning.

3. Afslutning



Til sidst vil jeg bemærke, at som justitsministeren sagde for lidt siden, så er vi i

regeringen meget optaget af, at vi som samfund behandler såvel ofre for for-

brydelser som ansatte, der kommer til skade på jobbet, på en ordentlig måde.

Et redskab til at sikre dette, er i dag bl.a. offererstatningsloven på justitsmini-

sterens område.