Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 9
Offentligt
1554995_0001.png
Til
Udvalg for Småøer og
Børne- og Undervisningsudvalget
Omø, den 07.10 2015
Følgebrev
til Sammenslutningen af Danske Småøers høringsvar til
Forslag til Lov om ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer).
Skoler på småøerne er af vital betydning for de små øsamfund, hvor de stadig eksisterer. Vi ved
erfaringsmæssigt at nedlæggelsen af et skoletilbud på en småø har fatale og langtrækkende konsekvenser
for hele øens bosætningsudvikling.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener desværre at lovforslaget, der udspringer af situationen vedr.
Fejø skole, hvor Lolland Kommune beklageligvis besluttede at nedlægge folkeskoletilbuddet på øen,
utilsigtet
truer eksistensen af de øvrige kommunale folkeskoletilbud på småøerne.
Det er især følgende bestemmelser i lovforslaget der er problematiske:
Kommunernes ’godkendelsesret’:
I en situation hvor en kommune beslutter at nedlægge et
folkeskoletilbud på en småø (oftest pga. økonomi), er det selvsamme kommune, der skal godkende
oprettelsen af skoletilbuddet som filial af en fri grundskole - og kommunens tilskud til denne filial.
Vi mener derfor at kommunernes godkendelsesret skal slettes fra lovforslaget.
Lovforslaget tilskynder til at nedlægge folkeskoletilbuddet på småøerne
– stik i mod intentionen:
Det vil - uanset at kommunerne ifølge lovforslaget skal betale 100% af tilskuddet til en frie
grundskole - stadig være en
besparelse
for kommunen, at nedlægge folkeskoletilbuddet på øen og
godkende en friskolefilial i stedet.
Vi mener at kommunerne bør yde et tilskud til den fri grundskole for hver elev i filialen på småøerne
svarede til den samme elevtakst kommunen anfører for sine folkeskoleelever.
Elever på en småø tæller
ikke
med ved beregningen af klassetrinskravet eller i
mindsteelevtalskravet for den frie grundskole på fastlandet:
Det betyder at den frie grundskole på
fastlandet af ren ’velgørenhed’ skal oprette en filial på en småø, men ikke har mulighed for at tælle
eleverne med i deres opgørelser. Det stiller desuden ø-børnene og deres forældre i en ’anden-
rangs’ position.
Eleverne i filialen på småøerne skal naturligvis tælles med i fastlandsskolens elevberegninger.
Sammenslutningen af Danske Småøer håber på udvalgsmedlemmernes opbakning til vores høringssvar.
Det er vigtigt at der findes en løsning for Fejø skole hurtigst muligt, og at de øvrige småøers folkeskoletilbud
samtidig ikke trues af nedlæggelse.
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Hov Agre 8
Omø
4230 Skælskør
1