Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 89
Offentligt
1590821_0001.png
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
Indholdsfortegnelse
Indhold og omfang
Abstrakt: .....................................................................................................3
Emne: .........................................................................................................3
Indledning: .................................................................................................3
Problemformulering: ..................................................................................5
Metodeafsnit: ..............................................................................................6
Emne afgrænsning og begrebsafklaring: ....................................................8
Udsatte unge
..............................................................................................8
Forskning om udsatte unge ......................................................................10
Udsatte unge i samfundet: ........................................................................11
Mindfulness:
...........................................................................................13
Mindfulness i Danmark: ...........................................................................14
Mindfulness og unge ................................................................................15
Mindfulness og selvforståelse ..................................................................17
Mindfulness og hjernen ............................................................................17
Mindfulness i praksis ...............................................................................18
Heartmath en målbar metode……………………………………………19
Tilgangen til den unge…………………………………………………..20
En model om tanker og følelser ...............................................................21
Inklusion
gennem empati ........................................................................23
Mindfulness som pædagogisk forløb……………………………………24
Pædagogens rolle………………………………………………………..26
Afrunding
Konklusion ...............................................................................................28
Litteraturliste: ...........................................................................................30
Bilag
.........................................................................................................32
Pentagram for hjertets intelligens .............................................................32
Den didaktiske relations model ................................................................33
2
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
Abstrakt:
Denne opgave handler om hvordan pædagogen kan hjælpe udsatte unge til at udvikle
en bedre selvforståelse og fremme deres inklusion i fællesskaber og i samfundet med
inspiration fra mindfulness. Til at undersøge opgavens problemformulering har jeg
lavet feltarbejde om en specialskole for udsatte unge i Hillerød, som gennem to år har
haft mindfulness på skoleskemaet.
Emne:
- Pædagogens arbejde med udsatte unge, for at udvikle deres selvforståelse og fremme
inklusion gennem mindfulness
- The pedagogical work with vulnerable young people, to develop their
selfunderstanding and promote inclusion through mindfulness
Indledning:
I denne opgave har jeg valgt at fordybe mig med hvordan pædagogen med inspiration
fra mindfulness kan styrke udsatte unges selvforståelse og derved fremme inklusion i
form at de unge får værktøjer til bedre at indgå i fællesskaber og i samfundet.
Udsatte unge har sværere vilkår end almindelige unge, da de er i forskellige udsatte
positioner. De kan komme eksempelvis fra udsatte familier, fattigdom, kriminalitet
eller andet. De svære livsvilkår gør at mange udsatte unge har svært ved at skabe en
optimal selvforståelse og erkende sig selv. De kan have svært ved at forstå deres
følelser og de positioner de har i livet. Det gør at mange af de unge er i en negativ
udvikling, hvor mange kommer ud i dårlige fællesskaber, får problemer med skolen,
udvikler voldelige tendenser og nogle ender i kriminalitet. Det gør at de kan have
svært ved at begå sig i fællesskaber og i samfundet.
Omkring 15 procent af børn- og ungeårgangen er udsatte. Der er store forskelle på
udsatheden altså de unges vanskeligheder, men det de alle har til fælles er at de har
3
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0004.png
behov for hjælp.
1
Forskningen viser at procentdelen af børn og unge i risikozonen, har
været nogenlunde den samme gennem de sidste 10 år.
2
Per Shultz Jørgensen som er
børne- og familieforsker forklarer sig således;
”Vi flytter ikke de store grupper af udsatte unge over i en ny og bedre tilværelse. Vi
kan ikke konkludere at vores indsats slet ingen effekt havde, men den var ikke af en
sådan kvalitet, at vi lagde grunden til afskaffelsen af risiko gruppen.”
3
Han mener derfor at der skal andre metoder til og at vi skal være nytænkende.
Jeg kan relatere til det Per Shultz beskriver i ovenstående citat. I mit arbejde på bl.a.
børnehjem og i ungdomsklub med udsatte børn og unge har jeg ligeledes oplevet at
indsatsen ikke har været effektiv nok. Jeg oplevede at man i mange tilfælde hjalp de
unge på den korte bane, såsom at skabe interesse for en sportsgren eller et fritidsjob,
der skulle havde en positiv indvirkning på deres udvikling, men at de unge kort efter
faldt tilbage i de udsatte positioner, som vold og kriminalitet. Jeg er derfor motiveret
til at være nytænkende. Jeg tror at i stedet for at hjælpen skal komme udefra, så skal
de unge have nogle redskaber til selv at finde vejen til et bedre liv. At denne skal
komme af en bedre forståelse for dem selv og deres følelser, så dette kan hive dem ud
af deres vanlige tankemønstre og måder at handle på.
Jeg vil i denne opgave undersøge hvordan pædagogen kan bruge mindfulness, som
metode til at skabe en positiv udvikling for de udsatte unge.
Psykolog og mindfulness terapeut Sabrina Justesen forklarer hvordan de tidlige
forskningsresultater peger på at mindfulness kan styrke unges jeg-opfattelse og
impulskontrol og dermed styrke deres eksekutive funktioner og evne til at rumme
ubehag og pres.
4
Mindfulness har i de seneste år været meget omdiskuteret i den pædagogiske praksis.
Mindfulness har først og fremmest været brugt blandt voksne som en meditationsform,
og er senere blevet anvendt i forbindelse med at håndtere stress og kroniske smerter.
En af de mest anvendte definitioner af mindfulness stammer fra Jon Kabat-Zinn, han
er anset som pioner inden for området og til at få mindfulness til vesten. Han anskuer
1
2
Guldager (2015) s.10
Guldager (2015) s.10
2
Guldager (2015) s.10
3
Guldager (2015) s.10
4
Justesen (2012) s.10
4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0005.png
mindfulness som en livsfilosofi nærmere end en terapiform
5
. Jon Kabat-Zinn
argumenterer gennem sin videnskabelige tilgang, at mindfulness er stressreducerende.
Dette er også en af grunde til at man i Danmark anvender mindfulness, som metode til
at håndtere langvarig stress hos voksne, hvilket Sundhedsstyrelsen betegner som et
voksende folkesundhedsproblem.
Jes Berthelsen, mag.art og dr.phil i idéhistorie samt stiftende medlem af foreningen
Børns livskundskab, arbejder på at forbinde dele af mindfulness med den
pædagogiske praksis, ud fra den tanke, at hvad der er godt for voksne også har en
gavnlig effekt for børn og unge:
”I over 30 år har jeg undervist voksne i selvudvikling og meditation. Og som så
mange andre voksenpædagoger har det ofte slået mig: Gid man kunne have nået de
voksne allerede da de var børn. Gid man kunne have lært dem redskaber og
grundindstillinger, der havde kunnet hjælpe dem igennem nogle af de mange
vanskeligheder, som de voksne har mødt og tacklet på uhensigtsmæssige måder
6
”
For at bruge mindfulness i den pædagogiske profession med udsatte unge mener jeg,
at det der kommer først er en pædagogisk tilgang til den unge, hvor pædagogen har
kendskab til kernebegreber som relationsdannelse, anerkendelse og empati. Dette er
en nødvendighed for at hjælpe den unge hvor han/hun er i livet, herefter kan
mindfulness bruges, som metode til at hjælpe den unge videre i dets udvikling.
Problemformulering:
- Hvordan kan pædagogen udvikle udsatte unges selvforståelse med inspiration i
mindfulness?
•
Hvordan kan dette fremme udsatte unges inklusion i fællesskaber og
samfundet?
5
6
Kabat-Zinn (2012) s. 31
Berthelsen, 2012
5
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
Metodeafsnit:
I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan pædagogen kan hjælpe udsatte unge til at
udvikle en bedre selvforståelse, gennem mindfulness. Det mener jeg er vigtigt, da
mange udsatte unge har en forkert og ugunstig selvforståelse og syn på dem selv.
Denne selvforståelse er opstået pga. det dårlige miljø og udsatte positioner mange
udsatte unge vokser op i.
Jeg vil undersøge hvordan en bedre selvforståelse kan fremme den unges inklusion i
fællesskaber og i vores samfund. Målgruppen udsatte unge er i alderen i 13-18 år.
For at beskrive pædagogens forudsætninger for arbejdet med målgruppen vil jeg
indledningsvis redegøre for definitionen på udsatte unge, jeg vil komme ind på
hvorfor de er udsatte, hvilke positioner og miljøet disse unge kan befinde sig i. At de
er i en risiko gruppe. Her vil jeg søge viden og teori fra bl.a. Torsten Erlandsen
cand.pæd. og Per Shultz børne- og familieforsker, som begge har forfattet bøger om
udsatte børn og unge.
Jeg vil undersøge de udsatte unge i et samfundsmæssigt perspektiv gennem
inddragelse af litteratur fra sociologen Anthony Giddens. For at beskrive hvordan det
står til med udsatte unge i samfundet vil jeg henvise til en rapport fra Vidensråd for
forebyggelse. Jeg vil se nærmere på hvordan samfundet inkluderer målgruppen i
forlængelse heraf vil jeg inddrage og beskrive den landsdækkende inklusionspolitik,
der er kommet i Danmark.
I min undersøgelse omkring hvordan mindfulness kan bruges med udsatte unge vil jeg
med udgangspunkt i Jon Kabat-Zinns definition redegøre for hvad mindfulness er.
Kabat-Zinn er professor i medicin og pioner inden for mindfulness i vesten. Han har
lavet et mindfulnessbaseret program for børn og unge i USA.
For at få et dansk perspektiv og for at beskrive det stigende fokus på mindfulness i
Danmark vil jeg inddrage litteratur fra Sabrina Justesen, psykolog og mindfulness
terapeut. Hun har lavet en kandidatafhandling omkring brugen af mindfulnessøvelser i
psykologiske interventioner, rettet mod børn og unge. Hun har siden 2008 arbejdet
som psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
6
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0007.png
Derudover vil jeg inddrage litteratur fra Jes Bertelsen, mag.art og dr.phil i idéhistorie
han har sammen med andre fagpersoner lavet forskningsstudiet ”Mindfulness og
empati i folkeskolen”
I min undersøgelse vil jeg lave feltarbejde, for at undersøge hvordan mindfulness
bliver brugt i praksis og hvilken effekt den har. Jeg vil lave et interview med Allan
Thomsen uddannet lærer og mindfulnessterapeut i Dansk center for mindfulness på
Århus universitet. Han har lavet et projekt på Store Dyrehave skolen i Hillerød, en
specialskole for udsatte unge. Her har de gennem de sidste to år haft mindfulness som
en fast del af skoleskemaet med fokus på nærvær og opmærksomhed. Jeg vil
undersøge om det er relevant i arbejdet med at udvikle de unges selvforståelse. I
kobling med det vil jeg beskrive mindfulness teknikken ”Hearthmath” som er en af de
mest anerkendte teknikker, hvor teknologi og mindfulness er blevet sammensat. Jeg
vil endvidere se nærmere på om mindfulness kan påvirke hjernen, så den kan bruges
mere effektivt. Til at undersøge om en bedre selvforståelse kan fremme den unges
inklusion i fællesskaber og i samfundet, vil jeg søge litteratur af Helle Jensen m.fl.
psykolog og familieterapeut, medforfatter til bogen ”Empati, det der holder verden
sammen”.
I min undersøgelse har jeg valgt at bruge en kvalitativ forskningsmetode, dette har jeg
valgt da denne forskning anvendes til at opnå indsigt af dybdegående og eksplorativ
karakter.
7
Den kvalitative metode besvarer ofte spørgsmål som ”hvad”, ”hvordan”
og ”hvorfor”.
8
Dette hænger sammen med min undersøgelse hvad mindfulness er, hvordan og
hvorfor pædagogen kan bruge mindfulness i arbejdet med udsatte unge.
Hertil vil jeg i min interview del tage brug af et kvalitativt interview. Mine
begrundelser for dette metodevalg er at denne form for interview er funderet i
samtaler fra virkeligheden, der forsøger, at forstå den verden, som den interviewede
oplever.
9
Her forsøges at få så ærlige meninger fra informanten som muligt. For at
opnå dette vil jeg stille åbne ”HV”- spørgsmål og lade informanten uddybe sine svar,
således at der skabes rum for at det bliver hans/hendes egne udsagn, der dominerer
7
8
Videnskab.dk
Videnskab.dk
9
Kvale (2008)
7
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0008.png
interviewet og ikke mine meninger og holdninger. Jeg vurderer, at jeg gennem denne
metode kan få de mest detaljerede og sammenhængende data om unge og mindfulness,
da jeg herigennem får jeg adgang til informantens syn på og forståelse for området.
Dette kvalitative metode valg udspringer også af at jeg i opgaven har en hermeneutisk
tilgang, da jeg undervejs i undersøgelsen om udsatte unge og mindfulness fortolker og
reflekterer over teori og empiri, så jeg på den måde bliver klogerer på sagens
egentlige karakter.
For at beskrive hvordan pædagogen kan lave et forløb med mindfulness vil jeg tage
bruge af den didaktiskerelationsmodel, gennem den vil jeg beskrive de overvejelser
og refleksioner pædagogen skal forholde sig til.
Gennem opgaven vil jeg inddrage relevant forskning på området og jeg vil komme
med eksempler fra mit arbejde med udsatte unge for derved at koble teori og praksis.
Til sidst vil jeg se nærmere på pædagogens rolle i arbejdet med de udsatte unge, hvad
skal der til for at hjælpe de unge til en bedre selvforståelse og om pædagogen selv kan
bruge mindfulness til bedre at forstå og handle i interaktion med de unge. Jeg vil
analysere på empirien og teorien for beskrive hvordan pædagogen skal agere for at
hjælpe de unge bedst muligt.
Emne afgrænsning og begrebsafklaring:
Jeg har valgt begrebet selvforståelse, da selvforståelsen har en rodfæstet betydning af
hvordan vi forstår os selv som mennesker og hvordan vi forstår den verden vi er i.
10
Begrebet selvforståelse indeholder bl.a. begreberne selvværd, selvopfattelse og
identitet.
I min undersøgelse vil jeg ikke bruge mindfulness som en dybdegående terapiform, da
den er fokuseret på at styrke de unges selvforståelse og empati. Derfor undlader jeg at
gå i dybden med psykiske og fysiske former for udsathed som traumer, depression og
angst. Dette gør også at jeg grundet opgavens omfang, ikke kommer ind på emner
som omsorgssvigt og anbringelser.
Udsatte unge
”Udsatte unge” er en betegnelse som beskriver unge, der har sociale problemer af
forskellig art. Der er tale om unge som lever i en udsat position, og som tvunget af
10
Grøn (2014)
8
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0009.png
omstændighederne har brug for hjælp. ”De
befinder sig i livssituationer, der er
truende for deres psykologiske og sociale udvikling med risiko for marginalisering i
forhold til samfundet de befinder sig i.
11
”
Gruppen af udsatte unge handler om unge i
meget forskellige livssituationer og med meget forskellige problemer. Det kan
illustreres ved nogle af de indikatorer eller tegn, som anvendes i forskning af udsatte
unge. Der er tale om unge med emotionelle og sociale vanskeligheder i form af
ensomhed, tristhed, angst, lav selvværdfølelse, lav impulskontrol, aggressiv adfærd
m.v.
12
Forskningen fortæller at udsatte unge ofte kan være unge med
indlæringsvanskeligheder i forbindelse med dårligt sprog og/eller problemadfærd i
skolen, forbundet med dårligt udviklet sociale færdigheder. Hos størstedelen af disse
unge stammer deres udsathed fra familien.
”Endelig er der mange udsatte unge, hvor udsatheden er tæt knyttet til samspillet i
deres familie. Familiens problembilleder er mange og sammensatte; kompleksiteten
er stor. Der er tale om sociologiske faktorer såsom fattigdom, få sociale og kulturelle
ressourcer, lavt uddannelsesniveau, livstil og medborgerskab, etnicitet m.v.”
13
Det kan også være problemer i familien så som at forældrene har et misbrug, dårligt
helbred eller psykiske sygdomme. Dette gør at forældrene kan have svært ved at
hjælpe og støtte den unge og dennes behov.
Der er altså tale om at familiens problemer, påvirker den unge i sådanne grad at det
ligeledes bliver den unges problem og at udsatheden stammer derfra.
Praksiseksempel:
I mit arbejde med udsatte unge, erfarede jeg at mange af de unge havde problemer i
familien og det var der, deres udsathed stammede fra. Det var bl.a. unge der havde
forældre som var arbejdsløse og i fattigdom. Et eksempel var en ung der havde mistet
sin mor i barndommen, dette havde taget hårdt på hele familien. Faderen var blevet
psykisk syg med depression og tilknytningen til barnet var blevet meget dårlig. Dette
havde startet en negativ spiral for den en unge, hvor der blev problemer i skolen, og
han indgik i dårlige relationer, hvor kriminalitet og vold blev en del af hverdagen.
11
12
Guldager (2015) s. 13
Guldager (2015) s.14
13
Guldager (2015) s. 14
9
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0010.png
Forskning om udsatte unge
Begreberne risikofaktorer og risikounge bliver ofte brugt i sammenhæng med udsatte
unge. Risikofaktorer i barndommen anvendes om det fænomen, at der er forøget
risiko for, at et barn får sociale problemer. Den er relevant i analysen af sociale
problemer som en præcis betegnelse for forhold, der øger børn og unges
sandsynlighed for at pådrage sig sociale problemer.
14
Det kan være forhold som;
misbrug i familien, forældres død eller at den unge bor i en ghetto. Denne forskning i
risiko og udsatte unge bliver brugt for at skabe en forståelse for hvorfor udsatheden
opstår og hvilke indsatser der kan blive gjort for at forbygge udsathed.
I en forskningsrapport fra Vidensråd for forebyggelse september 2014, beskrives det
hvordan udviklingen i børn og unges mentale helbred går i negativ retning:
“Den største kortlægning nogensinde om udviklingen i danske børn og unges psykiske
symptomer og lidelser viser, at det går den forkerte vej. Rapporten konkluderer, at i
forbindelse med de fleste typer mentale helbredsproblemer, er andelen af børn og
unge, der har dem, øget i de seneste 20 år. Der er børn og unge, som føler sig
ensomme, har søvnproblemer, angst eller symptomer på stress. Nogle skærer i sig
selv, og andre har diagnoser som ADHD, skizofreni eller autisme.”
Forskningsrapporten udlægger en lang række undersøgelser om de unges psykiske
sygdomme. En af undersøgelserne viser, at ca. 25 % mænd og 41 % kvinder af de 16-
24-årige oplever at være enten lidt eller meget generet af at føle sig deprimeret,
ulykkelig eller nedtrykt. Andelen blandt 16-24-årige, der har følt sig lidt eller meget
generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst er steget fra 21 % i 2010 til 25 % i
2013.
Op imod hver femte 10-24-årige føler sig ofte stresset. Mens hver fjerde føler sig
stresset mindst én gang om ugen, har mellem 1-8 % dagligt en følelse af stress. De
16-24-årige kvinder er den gruppe i hele befolkningen, hvor stress forekommer mest.
Unge der oplever stress vurderer deres helbred dårligere, og er mere tilbøjelige til at
opleve meningsløshed end unge, der ikke oplever stress.
15
Rapporten konkluderer
altså at de unge er mere udsatte end nogensinde før.
14
15
Erlandsen (2015) s.49
Vidensråd (2014)
10
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0011.png
Udsathed er generelt et meget bredt begreb og der er stor forskel på vanskelighederne
de unge har. Nogle har langvarige og behandlingskrævende vanskeligheder, andre har
midlertidige vanskeligheder og så er der gruppen som har kortvarige
vanskeligheder.
16
Nogle unge kommer også lettere gennem deres vanskeligheder end
andre, her er der tale om at nogle er mere robuste end andre, vi er alle forskellige.
Det er vigtigt at huske at den konkrete ung altid er unik, ligesom dets
livssammenhænge.
17
Man kan ikke kategorisere den udsatte unge ud fra ét enkelt
problem. Man skal hele vejen omkring den unge, for derved at få et helhedsperspektiv.
Udsatte unge i samfundet:
Det senmoderens samfundsvilkår stiller store udfordringer for den unges
selvforståelse og identitetsdannelse. Der er mange faktorer i det senmorderne
samfundet der spiller ind og skaber disse udfordringer for de unge. Jeg vil her
redegøre for nogle af de unges problemstillinger i samfundet.
Sociologen Anthony Giddens beskriver vores samfund som ”det senmoderne
samfund”. I forhold til identiet forklarer han, at vi som mennesker altid vil udvikle
vores fornemmelse af os selv og andre, og identiteten kan komme til udtryk i hvordan
vi er bevidste om egen eksistens og særegenhed.
18
Det er i dag i større grad op til den unge selv at skabe sin identitet. Det senmoderne
samfund er globalt og individet er frigjort af traditioner. I stedet skal de unge skabe
deres identitet i kraft af valg.
19
Dette kan på den ene side opfattes som en frihed, men
på den anden side er det svære valg at træffe når man er i udsatte positioner og der er
stærke ydre krav fra de samfundsmæssige levevilkår.
Ifølge Giddens skal det senmoderne menneske være i stand til at håndtere disse
udfordringer gennem en øget refleksivitet. Refleksiviteten handler altså
grundlæggende om at kunne anskue sig selv og sin verden udefra og stille spørgsmål
til hvad det gode liv er.
20
16
17
Guldager (2015) s.10
Guldager (2015) s. 14
18
Giddens (1996)
19
Giddens (1996)
20
Giddens (1996)
11
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0012.png
Udsatte unge kan have svært ved at have denne refleksivitet da deres selvforståelse
ofte er dårlig. Dette gør at de kan have svært ved at reflektere over dem selv og deres
livssituation, hvilket ultimativt resulterer i at mange unge træffer forkerte valg, som
fører til negativ udvikling som eksempelvis kriminalitet og vold. En dårlig
selvforståelse sætter de unge i en stor risiko for at samfundets krav og valg bliver
uoverskuelige.
”Den største udfordring, som individet står overfor er imidlertid følelsen af personlig
meningsløshed”
der ifølge Giddens er et fundamentalt psykisk problem i
senmoderniteten.
21
Foruden vilkårene i det senmoderne samfund står de udsatte unge over for flere
udfordringer i det danske samfund. I Danmark er der kommet en landsdækkende
inklusionspolitik der har gjort at 95 pct. af landets børn i 2015 skal modtage
almindelig undervisning i folkeskolen. Det betyder, at omkring 10.000 sårbare unge
skal fjernes fra specialskolerne og sluses ind i den almindelige folkeskole.
22
Målet
med 95 pct.-handlingsplanen er at alle unge skal inkluderes i folkeskolens
fællesskaber.
”Fællesskabet skal udvikle, fremme og fastholde inkluderende læringsmiljøer, så
unges forskellige forudsætninger og forskellige måder at lærer og indgå i
fællesskaber på sikres.”
23
Folkeskolens Fællesskaber er tæt knyttet til Børn og Unge-politikken. Det er et
grundlæggende princip i Børn og Unge-politikken, at børn og unge oplever sig
inkluderet, værdsat og anerkendt. Folkeskolens Fællesskaber er forankret i
Pædagogisk Afdeling.
24
Derved er der kommet en stor pædagogisk opgave i at
inkludere de unge i folkeskolen. Især udsatte unge som i forvejen kan have svært ved
at indgå i fællesskaber og relationer. Denne inklusionspolitik hænger stærkt sammen
med regeringens forebyggelsespakke ”Alle skal med: Målsætninger for de mest
udsatte frem mod 2020”
25
. Her fremgår bl.a., at mindst 50 % af udsatte unge skal
have gennemført en ungdomsuddannelse inden de bliver 25 år. I dag gennemfører
21
22
Giddens (1996) s. 18
Socialpædagogen
23
Aarhus
24
Aarhus
25
Erlandsen (2015) s.24
12
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0013.png
godt en tredjedel en ungdomsuddannelse.
26
Inklusionspolitikken og forebyggelsespakken stiller store krav og udfordringer til de
udsatte unge, som nu skal indgå på lige fod med almindelige unge. For at de unge skal
kunne have en chance for at opnå disse krav fra samfundets side mener jeg det er
vigtigt at de er robuste og refleksive, hvilket jeg mener skal komme af en øget
selvforståelse. Derfor mener jeg det er vigtigt vi som pædagoger arbejder med de
unges selvforståelse, dette mener jeg kan gøres gennem mindfulness.
Mindfulness:
Mindfulness
er et koncept der stammer fra meditation, som har oprindelse i
buddhismen, hvor det blev brugt som spirituel praksis og har været praktiseret i over
5000 år. Mindfulness er i dag ikke bundet af nogen religion eller spiritualitet, men
handler om at være nærværende og forholde sig til egne følelser og oplevelser i nuet
på en accepterende og anerkendende måde. Mindfulness er opstået i USA i 70´erne
hvor den først og fremmest er blevet brugt i forbindelse med håndtering og
behandling af stress. Jon Kabat-Zinn er en af pionererne, som har fået mindfulness til
vesten. Hans definition på mindfulness er meget anvendt, han beskriver begrebet som:
”At være mindful er at opøve en væren med baggrund i en accept af livet. I det øjeblik
vi ikke længere kæmper imod livet, åbner livet sig for os.”
27
Jon Kabat-Zinn er
professor i medicin og forsker, han er forfatter til flere bøger om mindfulness og
underviser i meditation.
Endvidere er han formand for Mind and Life Institute, der
formidler kontakt mellem Dalai Lama og vestlige forskere. Endelig er han
ophavsmand til programmet MBSR, (mindfulness-baseret stressreduktion) der
tilbydes til voksne med lidelser forårsaget af bl.a. stress og kroniske smerter. Hans
tilgang er med andre ord videnskabelig, han har sammen med andre forsker lavet
mange undersøgelser om mindfulness og har herigennem bevist at det har en effekt.
Ifølge Kabat-Zinn forudsætter mindfulness syv egenskaber: Ikke at være dømmende
og vurderende, at være tålmodig, at have et åbent ”barnligt” sind, at være tillidsfuld,
ikke at stræbe efter noget, at være accepterende samt at kunne give slip
28
.
26
27
28
Erlandsen (2015) s. 24
Kabat-Zinn (2014)
Kabat-Zinn (2014) s. 69-78
13
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0014.png
Med inspiration i buddhismen er han optaget af menneskets lidelse, som han mener
opstår som følge af uvidenhed. Han beskriver at alt for mange mennesker som følge
af samfundets krav er optaget af enten fortid eller fremtid og dermed uvidende om
den virkelighed, der findes i nuet:
”I stedet henfalder vi til at se, tænke og handle på
en robotagtig måde. I de øjeblikke bryder vi kontakten med det dybeste i os selv, det
som måske giver os de bedste muligheder for at skabe, lære og udvikle os”
29
.
Han
mener at når vi er præget af fortid og fremtid, så mister vi kontakten til os selv. At den
kontakt er i nuet i nærvær med os selv, at det er her man har de bedste muligheder for
at skabe, lære og udvikle sig.
Dette mener jeg kan kobles til udsatte unge og deres selvforståelse fordi de har svært
ved at være i dem selv, i nuet og i kontakt med deres følelser. Dette gør at de tænker
og handler på uhensigtsmæssige måder fx i en konflikt hvor de har udad reagerende
adfærd. Følelserne tager over og uden at være opmærksom reagerer de ved at slå eller
agere på andre uhensigtsmæssige måder.
Mindfulness er ikke bare et begreb eller øvelser, det er en livsform. Og dets synonym
”Awareness” betyder at man lever med en større opmærksomhed og bevidsthed om
det der sker nu. Dette giver flere valgmuligheder for hvordan vi vil være og handle i
forhold til alt det der, sker i vores bevidsthed og omkring os i verden.
30
Mindfulness i Danmark:
Brugen af mindfulnessøvelser til voksne i Danmark har siden 1990´erne, været
eksplosiv i vækst. I Danmark er der også blevet forsket meget i mindfulness og her
har man ligeledes dokumenteret en effekt på især stress og kroniske smerter.
31
Mindfulness har i de seneste år været meget omdiskuteret i den pædagogiske praksis.
Jes Berthelsen, mag.art og dr.phil i idéhistorie samt stiftende medlem af foreningen
Børns livskundskab, arbejder på at forbinde dele af mindfulness med den
29
Kabat-Zinn (2000) s. 11
Kabat-Zinn (2014) s. 23
Institut-for-stress.dk
30
31
14
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0015.png
pædagogiske praksis. Han arbejder ud fra den tanke, at hvad der er godt for voksne
også har en gavnlig effekt for børn og unge.
32
Mindfulness er også ved at opnå en anerkendelse i den pædagogiske praksis, og har
vist en effekt. Et eksempel på det kan man se i udsendelsen ”Mindfulness og empati i
skolen” som er et forskningsstudie lavet af Jes Bertelsen, Hjerneforskeren Peter
Vestergaard Poulsen, samt lektor og ph.d. Anne Maj. De har lavet et forløb på to
folkeskoler, hvor de sammen med en håndfuld lærere har trænet mindfulness med
folkeskoleelever i 3. og 5. Klasse. I udsendelsen ser man hvordan børnene gennem
mindfulness øvelser lærer at finde ro og vende opmærksomheden indad.
33
Jes
Bertelsen forklarer hvordan børnene gennem øvelserne lærer om empati og at børn,
der har mindfulness på skoleskemaet er bedre til at koncentrere sig, bedre til at holde
uro ude og bedre til at berolige sig selv. En af børnene i dokumentarfilmen udtaler:
”Jeg kom ind i mig selv og kunne mærke min stemning. Jeg kan mærke at når jeg
kommer ind i mig selv, så bliver jeg gladere”
34
En lærer udtaler:
”Resultatet er slående. Samlet set er børnene blevet bedre
kammerater, har fået en bedre koncentration, er blevet gladere og tryggere, er
sjældnere vrede og kede af det og har fået højere selvværd. Men noget tyder på, at de
børn, der havde det sværest inden projektet, ville have haft glæde af, at projektet
havde varet længere tid”
35
Mindfulness og unge
Psykolog Sabrina Leoni har i længere tid brugt mindfulness til at hjælpe børn og unge
bl.a. med angst. Hun er inspireret af Jon Kabat-Zinn og hans tilgang. I arbejdet med
børn og unge beskriver hun at mindfulness er evnen til bevidst at rette sin
opmærksomhed mod tilstande inde i en selv og uden for en selv på en ikke-
dømmende og accepterende måde.
36
Disse tilstande kan være tanker, følelser og
kropslige fornemmelser. Gennem en opmærksomhed og anerkendelse af disse følelser
får man derved en større frihed til at overveje og vælge andre valgmuligheder, end
dem der automatisk plejer at blive brugt. Stærke følelser som vrede og angst
32
33
Bertelsen (2012)
Filmkompagniet (2011)
34
Filmkompagniet (2011)
35
Filmkompagniet (2011)
36
Leoni (2012)
15
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0016.png
forvrænger den unges oplevelse af sig selv og omverden. Forvrængningen begrænser
handlefriheden og følelserne, hvilket ender ud i automatiske negative tanker og
handlinger. Hvis man lærer at anerkende sine tanker, følelser og kropslige oplevelser
som det de er, nemlig tilstande og ikke nødvendigvis virkelighed, så er der grundlag
for at vælge, hvad man vil reagere på og hvordan.
37
Praksiseksempel:
I mit arbejde med udsatte unge oplevede jeg at især drengene var meget præget af
vrede, denne vrede var rettet mod omverden, og den stammede højest sandsynligt fra
deres livssituationer i de udsatte positioner. Mange af deres venner og omgangskredse
var i samme situation, dette miljø og fællesskab havde en tendens til at forstærke
deres negative følelser og tanker. Denne negative indre tilstand gjorde at de ofte var i
konflikter, fx at de kom op at slås, blevet sendt hjem fra skole, eller lavede hærværk.
Tilstanden af vrede var blevet til et vanligt tankemønster, som ofte endte ud i negative
handlinger, hvilket var blevet meget destruktivt for deres udvikling. I samtaler efter
konflikterne fortalte de at de inderst inde ikke havde intentioner om at reagere og
handle på den måde, men at de blot automatisk handlede på deres vrede.
Ifølge Leoni, er opmærksomhed et nøglebegreb til at bryde disse negative
tankemønstre. En af de vigtigste strategier til at få fat i sin egen opmærksomhed er
vejrtrækningen.
”Vejrtrækningen er et særdeles praktisk stykke værktøj, den er altid lige ved hånden
så at sige, den foregår af gode grunde i nuet, og den skaber en kropslig forankring for
tanker og følelser.
38
”
Dette kan man sammenligne med ordsproget ”tæl til ti” hvilket man også har hørt
pædagoger sige. Altså at man skal tælle til ti inden man reagerer eller ”eksploderer” i
en konflikt. Vejrtrækningsøvelsen fungerer lidt på samme måde. Ved at man giver sin
opmærksomhed til vejrtrækningen får man sine tanker væk fra konflikten, vreden og
de negative tanker og følelser. På den måde giver det i situationen et overblik, som
giver mulighed for at reagere og handle anderledes. Det er meget simpelt, men meget
effektivt og brugt i de rigtige situationer, kan det ændre udfaldet af en konflikt
39
37
38
Leoni (2012)
Leoni (2012) s.9
39
Leoni (2012)
16
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0017.png
Mindfulness og selvforståelse
En måde at hjælpe de unge til at få en bedre selvforståelse er altså gennem nærvær og
opmærksomhedsøvelser. Træningen af opmærksomheden handler om at forholde sig
roligt og accepterende til de tanker og følelser, der kommer og går i bevidstheden. En
række øvelser træner den unge i en ikke-reaktiv opmærksomhed, uden at blive opslugt
af tanker og følelser og uden at reagere automatisk. Hensigten er at sætte den unge i
stand til at rumme ubehagelige tilstande, således at en bedre affektregulering
tilvejebringes.
40
Nærværet og opmærksomheden skal altså være med til at ændre den
unges måde at forholde sig til egne tanker, følelser og kropslige fornemmelser på,
således at selvaccept, selvomsorg og ændringsstrategier udvikles. Nærvær og
opmærksomhed bliver et redskab til at den unge selv kan skabe en positiv udvikling
og det giver en robusthed i forhold til de udsatte positioner de unge er i. Senere i
opgaven vil jeg komme med et eksempel på en øvelse i nærvær og opmærksomhed
med de unge.
Mindfulness og hjernen
Hjerneforskning har vist at vi bruger forskellige dele af hjernen i hverdagslivet. Det er
bl.a. forskning fra University of Massachusett og Harvard Medical School der viser at
hjernen kan deles op i to dele, en venstre og en højre hjernehalvdel.
41
De to halvdele arbejder med en form for overordnet funktionsdeling. Man snakker om
den venstre halvdel som den verbale, sproglige og analytiske, mens den højre går for
at være den kreative hjernehalvdel, der er visuel, opfatter rumlige relationer, og
håndterer følelser
42
. Det er også den højre hjernehalvdel vi bruger når vi er i nuet og
er nærværende.
43
Erik Hoffmann Psykolog, mag./art PhD argumenterer også for at
den højre hjernehalvdel bruges til at håndtere vores følelser og empati. Han udtaler:”
Jeg mener, det er vigtigt, at vi får bedre adgang til den højre hjernehalvdel. Hos
rigtig mange mennesker er der en stor ubalance mellem de to halvdele, der viser, at
den venstre hjernehalvdel er stærkt dominerende i forhold til den højre. Groft sagt er
40
41
Leoni (2012) s.10
Harvard (2011)
42
Information (2010)
43
Harvard (2011)
17
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0018.png
det den højre hjernehalvdel, der gør os til mennesker. Jeg tror, det er her, vi får
kontakt til det, som virkelig tæller: fred, glæde, og kreativitet.”
44
Forskningen viser at samfundet nu til dags kræver at vi rigtig meget er i venstre
hjernehalvdel, vi skal være logiske, effektive, og have succes, vores
uddannelsessystem lærer os at bruge den logiske del, at være analytiske om bogstaver
og tal. Den kreative højre del bliver af mange brugt meget lidt. Dette gør at der bliver
en ubalance i hjernen, den højre hjernehalvdel, som vi skal bruge til at håndtere vores
følelser og vise empati bliver uvanlig for os, det gør os sårbare. Især når vi i
samfundet oplever et stort ydre pres, hvilket er med til at udgør at stress og depression
bliver realitet.
45
Dette kan være en af årsagerne til at stress er den størst voksende
folkesygdom i Danmark, som over 430.000 dansker kæmper med
46
.
Forskningen fra
University of Massachusett og Harvard Medical School viser, at meditationsmetoden
styrker balancen mellem højre og venstre hjernehalvdel og evnen til at være til stede i
nuet. I et forskningsforløb med mindfulness på blot 8 uger ses der forandringer i
hjernen, som begynder at fungere mere effektivt. Hjernescanninger efter forløbet viste
at deltagerne reagerede anderledes og betydeligt mindre på stress overfor bl.a.
negative billeder. Dette gjorde også at de havde langt færre stresshormoner i kroppen.
På blot 8 uger med mindfulness træning havde de altså lært at forholde sig og opfatte
svære situationer på en bedre måde.
Det er derfor vigtigt alle mennesker lærer at bruge den højre hjernehalvdel og skabe
en balance mellem højre og venstre, dette kan gøres gennem mindfulness øvelser. Vi
kan således gennem mindfulness blive mere robuste og blive bedre til at være
empatiske. Jeg mener at det vil være meget relevant for børn og unge at have
mindfulness som en fast del af folkeskolen. Dette vil kun lære dem vigtige egenskaber
om dem selv og et redskab til at tackle de svære ting i livet.
Mindfulness i praksis
På Store Dyrehave skolen i Hillerød, en specialskole for udsatte unge, har de gennem
de sidste to år haft mindfulness som en fast del af skoleskemaet. Jeg var i mit
feltarbejde i Hillerød for at interviewe Allan Ulric Thomsen, som er lærer og
44
45
Information (2010)
Hoffmann
46
Stressforeningen
18
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0019.png
mindfulness terapeut. Han har stået for mindfulness undervisningen og har været
ansat som administrativ leder.
Sammen med ledelsen på Store Dyrehave skolen startede de projektet med
mindfulness, hvor målet var at skabe bedre trivsel og inklusion for de unge. Eleverne
på skolen havde svært ved at følge med i timen og der var daglige konflikter mellem
eleverne samt elev, pædagog og lærer. ”Vi
valgte at sætte nærvær og opmærksomheds
træning på skole skemaet to gange om ugen, derud over havde børnene enetimer
jævnligt, hvor vi gik i dybden med deres individuelle behov.”
47
Projektet startede med medarbejderne selv. Allan forklarer at hvis mindfulness skal
kunne fungere og integreres i praksis, så skal man starte med ledelsen og
medarbejderne, pædagoger og lærer. ”For
at man kan arbejde med mindfulness med
unge, så er man nødt til selv at arbejde med det og have en forståelse for det. Så
derfor startede mit projekt på Store Dyrehave skole oppe fra med de voksne, her var
alle medarbejder med på et 4 ugers kursus i mindfulness, hvor de fik undervisning og
selv lavede mindfulness øvelser.”
48
Selv om det ikke var alle medarbejderne der
skulle undervise de unge i mindfulness er det vigtigt at alle har en forståelse for det
samt hvorfor og hvad det skal bruges til, så projektet på den måde er fællesansvar. Det
giver også pædagogen og læreren selv et redskab til at være i nuet og have
opmærksomhed ”..
det gør at vi som fagpersoner kan hjælpe de unge bedre,
derudover smitter det af på eleverne at læreren har ro og hviler i sig selv, det har
undersøgelser også vist”
49
Personalet har fokus på kommunikationen med
forældrene, og at formidle grundlaget for mindfulness. Alt det overordnede for at
mindfulness blev integreret, som en normal del af skolegangen på Store Dyrehave og
for undgå at mindfulness bliver misforstået eller tolket forkert. Dette er os en af
grunde til at de kalder det for nærvær og opmærksomhedstræning, da det er essensen i
deres arbejde med de unge og mindfulness.
50
Heartmath en målbar metode
En måde de underviser nærvær og opmærksomhed på, er med teknikken
”Hearthmath”. Det er en forskningsbaseret teknik hvor man bruger mindfulness
47
48
Interview
Interview
49
Interview
50
Interview
19
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0020.png
øvelser som fx fokus på vejrtrækning eller kropsscanning, hvor man har mærker
kroppen igennem fra top til tå. Det der er anderledes er, at man har en sensor der
bliver sat på øret og et program til en ipad, som kan måle i hvor god en tilstand af
mindfulness man er i, altså om man er i indre ro og balance. Det gør den ved at måle
kroppens puls og hjerterytme, da vores tanker og følelser er reflekteret deraf.
51
Det
viser programmet, så man visuelt kan følge med og få en fornemmelse af hvad man
gør rigtigt eller forkert.
”Hearthmath programmet giver eleverne en enorm interesse
og motivation for at lave mindfulness, da de hver især får feedback, og kan se deres
udvikling”
52
Alle de unge på skolen er blevet udstyret med en ipad og heartmath
programmet, når børnene først har lært at bruge programmet og øvelserne, åbner det
op for mange muligheder. Det bliver bl.a. brugt hvis en af de unge har uro i timen så
kan han/hun få en pause og sidde med heartmath programmet. Her har de haft gode
erfaringer med at det giver den unge ro til at komme ind til timen igen. De unge
bruger det også derhjemme sammen med forældrene.
53
Tilgangen til den unge
Allan Thomsen forklarer at de ikke kun bruger mindfulness, nærvær og
opmærksomhed med øvelserne og programmet. For at mindfulness kan lykkes og
skabe en bedre trivsel, samt inklusion, handler det også om at vi som pædagoger og
lærere hjælper børnene til at forstå dem selv og deres følelser. Det forsøger vi at lære
dem i undervisningen, men også i enetimer, hvor vi har fokus på den individuelle
unge og dennes behov.
54
Her har pædagogen og læreren samtaler med den unge, hvad
der sker i deres liv, i hverdagen, i klassen, hvad der er godt og hvad de har svært ved.
”Vi prøver at forklare dem hvordan deres tanker og følelser har indflydelse på deres
liv og hvordan de selv kan styre dem, at de er herre over deres egne tanker og følelser
og ikke omvendt. De kan vælge at fokusere på det positive frem for det negative.”
55
Et
eksempel var ved at snakke om en af de svære situationer eller konflikter den unge
havde været i. Det kan have været en konflikt hvor der var en der havde sagt noget
provokerende ”din mor er en so” og modparten havde reageret ved at slå. Så snakkede
de om hvad der skete i netop det øjeblik, hvor den anden havde sagt det. ”Vi
tager
51
52
Heartmath
Interview
53
Interview
54
Interview
55
Interview
20
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0021.png
udgangspunkt i hvad der rørte sig lige nu, hvad for en følelse har du nu, begynde at
identificere følelsen og tankerne, hvor kan du mærke det henne i kroppen. Simpelthen
bringe dem ind i nuet hele tiden, så de har en opmærksomhed på deres tanker og
følelser.”
Her forklarer han vigtigheden af at have en god relation til den unge, de skal have en
tillid og en tro på de voksne for at de kan føle en tryghed til at åbne op og snakke. De
bruger en anerkendende pædagogik hvor det handler om at være accepterende. ”Så
vores pædagogik var at det var okay, du må godt have lyst til at syntes det åndsvagt,
at du vred, at du keder dig etc. Mindfulness er jo at lade det være der er, så man ikke
giver det negative opmærksomhed. De oplevede på den måde at der ikke var noget
galt med dem, at det var okay at have de følelser. Det handler altså om at møde dem
hvor de er, med en oprigtighed og nysgerrighed, at bruge nærværet og ens egen ro til
at bringe dem til ro.”
Det kræver altså at pædagogen har mindfulness tilgangen
integreret i sig, men også har den pædagogiske viden og erfaring så det kan kobles
sammen. Ved at pædagogen er i nuet, har ro og balance og opmærksomhed på den
unge, bliver det ofte automatisk en anerkendende tilgang hvor man gennem empati,
kan hjælpe den unge der hvor han/hun er.
56
En model om tanker og følelser
Allan Thomsen udviklede en model med inspiration i neuropædagogik og forskellige
teoretiker til at forklare de unge om deres tanker og følelser. Det kunne bl.a. bruges til
at snakke om en situation, samt øve nærvær og opmærksomhed. Modellen forklarede
hvad sker der lige nu ud fra ens sind og bevidsthed. Livet består af en masser nuer
efter hinanden, men nu har vi kontakt til det her nu og det forklarer modellen. Nuet er
i midten og ud fra det udspringer tanker og følelser, som stammer fra vores 6 sanser.
Så udbygger man modellen med en kategori der hedder de 6 sanser: hører, se, føle,
smage, lugte, intuition/fornemmelse. Ud fra det kan man forklare den unge et
eksempel: ”Hvad
nu hvis der kom en duft af frisk bagte boller, hvad vil der så ske?
Der vil komme en tanke den tager vores opmærksomhed. (fordi jeg lugter noget så får
jeg en tanke den kan være god eller dårlig) det kan være en tanke om hvordan jeg får
sådan en bolle, måske begynder mundvandet at løbe lidt eller der opstår ”et hul i
56
Interview
21
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0022.png
maven” altså en kropslig sansning. Det kan sætte en følelse i gang af sult. Her fra kan
man snakke om følelser. Giver det en god følelse eller en dårlig følelse. Ud fra det
kan man vælge hvordan man vil handle på den følelse. Vil jeg prøve om jeg kan tag
en bolle og spise den.”
57
Hele systemet med sindet og sanserne arbejder sammen og
alt det forgår uden vi ved af det. Men ved at være opmærksomme på det, kan vi
kontrollere det. Hvis en af de unge har haft en konflikt, kan man ud fra modellen
snakke om hvad der skete.
”Han sagde det til mig, jeg blev vred, altså en vred følelse,
det gav mig en tanke om at slå, og jeg handlede ved at slå ham. Den unge kan ofte
selv forstå at det var forkert at handle sådanne”.
58
På den måde kan man træne opmærksomheden i at opdage hvad for en følelse, tanke
eller kropslig sansning man har mens man har den og ikke først efter. ”Hvis
man kan
nå at opdage det mens man har følelsen, det er der vi har muligheden for at skabe et
rum for at handle anderledes. Det er essensen af mindfulness mellem hver stimuli og
respons er der en pause.”
59
Ved mange mennesker især udsatte unge er den pause
mellem stimuli og respons meget kort, ved nogen er den der stort set ikke. Det gør at
man handler pr. automatik. Det er her selvforståelse med opmærksomheds og
nærværs træningen ligger. ”Hvis
jeg kan skabe og udvide min opmærksomhed hvad
der sker i nuet, så kan jeg stoppe inden jeg reagerer, tage dybe vejrtrækninger, mærke
mig selv hjertet banker, anspændt. Det sker i et splitsekund i os alle sammen. Så kan
jeg vælge hvordan jeg vil handle og komme ud af situationen, I stedet for at slå kan
jeg vælge og vende ryggen til og gå væk.”
60
Han forklarede at projektet med mindfulness havde en god effekt på de unge, at
allerede få uger inde i forløbet kunne de se resultater, at børnene havde mere ro i
timen, de var bedre til at holde opmærksomheden i klassen, de blev ikke lige så let
forstyrret af klasse kammerater. Efter nogle måneder konkluderede de at der var
mindre konflikter, og de unge havde fået bedre fællesskaber. Han fortalte et eksempel
om en situation hvor en pige var blevet meget ked af det.
”Hun havde låst sig selv
inde på et toilet, hun var meget vred og ked af det, helt i affekt. Pædagogerne var
bekymret for hende, om hun skulle skade sig selv, de kunne slet ikke snakke hende til
ro. Indtil der var en der sagde prøv lige at komme i kontakt med nuet og med dig selv,
57
58
Interview
Interview
59
Interview
60
Interview
22
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0023.png
husk det du har lært, tag dybe vejrtrækninger. Det fik skærpet hendes opmærksomhed
til at der var noget hun kunne gøre, hun faldt til ro og kom efter lidt tid ud af sig
selv.”
61
Inklusion gennem empati
For at udsatte unge kan blive inkluderet i et godt fællesskab, er empati en
nødvendighed. Et godt fællesskab betegner jeg som et fællesskab der har en god
påvirkning på alle parters trivsel og udvikling. Dette kræver at de unge har en
forståelse for hver enkelte i fællesskabet altså en empati for andre. Helle Jensen, Cand.
Psych, som er medforfatter til bogen ”Empati, det der holder verden sammen”
beskriver empati som: ”venlighed,
indføling og forståelse i praksis, det er kvalitet,
dybde og intensitet i den menneskelige kontakt”
62
.
Men for at kunne forstå andre er man nødt til at kunne forstå sig selv og have en god
selvforståelse.
”Det handler om nærvær og om at opleve øjeblikke af stilhed. Om
selvfølelse. Om at hvile i sig selv, for det giver overskud til empati”
63
Helle Jensen argumenterer for den empatiske kontakts betydning i forholdt til
kvaliteten af relationer, hun mener at autentisk nærvær og empati er nødvendigt i
skabelsen af gode relationer.
64
På den måde hænger nærvær, selvforståelse og empati
sammen og de er afhængige af hinanden, og er nødvendige for at den unge kan
inkluderes i gunstige fællesskaber.
For at udvise empati fremstår der også en vigtighed i at være nærværende overfor sig
selv. Nærvær med sig selv og kontakt med andre beskriver hun som selvberoenhed.
For Helle Jensen betyder selvberoenhed, at man
”hviler i sin egen væsenskerne. Som
er det eneste sted hvorfra man kan forholde sig dybere til andre mennesker”
65
.
Empati og selvberoenhed er noget vi alle har anlæg for, og som kan udvikles og
opøves
66
. Dette kan bl.a. gøres i den pædagogiske praksis med mindfulness.
Helle Jensen og de andre medlemmer af Børns livskundskab arbejder med børn og
unges udvikling af empati gennem pentagrammet kaldet ’femkanten for hjertets
61
62
Interview
Jensen m.fl. (2012) s.10
63
Jensen (2008)
64
Jensen m.fl. (2012)
65
Jensen m.fl. (2012) s. 9
66
Jensen m.fl. (2012) s.10
23
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0024.png
intelligens’, som er udviklet af medstifter Jes Bertelsen
67
. Kort beskrevet handler
pentagrammet om at træne kontakten til sin naturlige empati, opmærksomhedsklarhed
og selvberoenhed
68
. Pentagrammet går ud fra, at mennesket besidder; 1. Kroppen 2.
Hjertet 3. Bevidstheden 4. Åndedrættet 5. Kreativiteten (model vedlagt som
bilag).Hjertet er i midten og anses som værende visdommen og det inderste. Hvert
element øves gennem mindfulness og jo flere elementer man har kontakt til jo bedre
er man i kontakten med sig selv og til at udvise empati.
69
Mindfulness som pædagogisk forløb
Som et eksempel til at lave et pædagogisk forløb med mindfulness, vil jeg bruge den
didaktiske relationsmodel (model vedlagt som bilag). Den vil jeg bruge som redskab
til at analysere forløbet og til at skabe struktur og overblik, endvidere er den er også
med til at dokumentere forløbet. Den sikre desuden at man kommer hele vejen
omkring de pædagogiske overvejelser.
70
Modellen består af 6 elementer: Mål, indhold
læringsforudsætninger, rammefaktorer, lærerprocessen, vurdering/evaluering og tegn i
midten. Det er ikke muligt at påvirke et område af modellen, uden at det har effekt på
de andre fem elementer.
71
Eksempelvis ændrer de unges læringsforudsætninger sig i
takt med, at de får større kendskab til øvelserne, og dermed stilles der også nye krav
til bl.a. indholdet. Herunder vil jeg uddybe elementerne, for på den måde at beskrive
hvordan man kan lave mindfulness øvelser med unge samt hvad pædagogen skal gøre
af overvejelser. Endvidere vil jeg beskrive hvordan mindfulness falder i tråd med de
lovmæssige krav til den pædagogiske praksis.
Mål: Det langsigtede mål er, at styrke de unges udvikling af selvforståelsen, at de har
en forståelse for egne tanker og følelser. At de lærer at styre deres opmærksomhed
med henblik på at de kan skabe bedre handlemuligheder. At de gennem en positive
selvforståelse får styrket empati følelsen for derved at fremme deres inklusionen i
fælleskaber og i samfundet. Det stemmer overens med serviceloven bl.a. § 46
omkring særligt støtte til unge:
”Sikre den unges muligheder for personlig udvikling
og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk” og
67
68
Bertelsen m.fl. (2012) s.25
Bertelsen m.fl. (2012)
69
Bertelsen m.fl. (2012) s.25
70
Hiim, H & Hippe, E. (2007)
71
Hiim, H & Hippe, E. (2007)
24
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0025.png
”forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.”
72
Kortsigtet mål kan
være, at de unge stifter bekendtskab med grundelementer i mindfulness og får
succesoplevelser med øvelserne.
Indhold: Jeg har søgt inspiration ud fra Sabrina Leonis bog “Mindfulness for børn og
unge” i sammenkobling med øvelser inspireret fra feltarbejde. Dette for at der er teori
og praksis erfaring der understøtter øvelserne. Omkring indholdet er der overvejelser
om mål og læringsforudsætninger. Eksempler på et forløb med øvelser kunne være:
En ”åndedrætsøvelse”
73
hvor de unge samtidig bruger heartmath sensoren. Denne
øvelse giver ro i sindet, og styrker vores opmærksomhed
“den giver et anker til nuet,
og ved at fokusere opmærksomheden til åndedrættet kan vi således være mere til stede
I kroppen.”
74
Heartmath sensoren giver dem motivation, da den visuelt viser og giver
dem en oplevelse af deres indre tilstand. Den øger derved muligheden for at de unge
får en succesoplevelse med øvelsen.
En anden øvelse ”Det indre tryggested”
75
Øvelsen formidler at vi alle har et trygt sted
inde i os selv og vi er værdifulde præcis som vi er.
76
Den styrker det bevidste nærvær
og øger opmærksomheden på kroppen og følelser. Den udvikler selvforståelsen
gennem accept og anerkendelse.
Læringsforudsætninger: Udsatte unge I alderen 13-18 år, kan som før beskrevet være i
mange forskellige livssituationer og problemstillinger, som pædagogen skal være
opmærksom på. Læringsmæssigt vil målgruppen kognitivt have en forståelse for
øvelserne, da det er simple øvelser. Men alt efter hvilke udsatte positioner de er i kan
de have udfordringer med øvelserne fx ved at koncentrere sig, ved at udvise vrede
eller måske har den unge svært ved at få tillid til voksne. Her skal pædagogen have
forståelse for den enkelte unge og dennes udvikling. Det vil jeg kommer nærmere ind
på under pædagogens rolle.
Rammefaktorer: Pædagogen skal have en viden og forståelse for mindfulness og skal
selv have lavet øvelserne. For at pædagogen kan hjælpe den unge bedst muligt, skal
der være en god relation til de unge, som giver dem en tryghed. Øvelserne kræver et
72
73
Serviceloven
Leoni (2012) s.116
74
Leoni (2012) s.116
75
Leoni (2012) s.148
76
Leoni (2012) s.148
25
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0026.png
lokale eller et rum hvor der er ro, så der ikke bliver forstyrrelser. Naturen kan også
bruges som et godt virkemiddel til at skabe et rum for ro og stilhed.
Læreprocesser: Pædagogen skal gøres sig overvejelser om hvordan mindfulness skal
formidles. Fx de 3 positioner pædagogen kan formidle i. Foran, ved siden af og
bagved den unge. Dette ser jeg som en proces, hvor pædagogen i starten står foran og
formidler øvelserne. Her er det vigtigt at være tydelig både verbalt og nonverbalt, at
have en ro, dette viser de unge at man selv har en tryghed ved at lave øvelserne.
Senere i processen når de har en forståelse og tryghed ved øvelserne kan pædagogen
stå ved siden af, og give mulighed for at de unge kan komme med forslag og idéer.
Slutligt kan pædagogen stå bag ved, hvor den unge selv kan lave øvelserne. Fx lave
øvelser derhjemme med ipad og heartmath programmet
Tegn: Undervejs i forløbet kommer der tegn der kan fortælle om man er i på vej i den
rigtige retning eller man skal lave ændringer for at dette kan ske. Det kan fx være at
de unge viser en glæde ved øvelserne, at de udviser tryghed. Det kan dog også være at
der er en af de unge der ikke vil være med og som slet ikke har interesse for det.
”I
starten var der nogle af drengene der ikke vil være med til mindfulness
undervisningen, de havde modstand mod det. Jeg forklarede at det var okay, men i
skal bare sidde stille og lytte, det er en normal undervisnings time, som alle andre
derfor skal i være her. Man kan ikke presse dem til det, men senere fik de af sig selv
en interesse og en tryghed til det, da de så de andre klassekammerater udvise glæde
ved det.”
77
Vurdering: Til sidst vurdere pædagogen hvordan forløbet har været, dette kan bl.a.
gøres gennem observationer eller videomateriale. Dermed kan der evalueres hvad der
kan gøres bedre eller anderledes og hvad der skal være opmærksomhed på. Dette
bruges også som dokumentation for forløbet.
Pædagogens rolle
Mindfulness i sig selv er ikke nok til at hjælpe udsatte unge til en bedre selvforståelse.
Der er flere faktorer der spiller ind for at kunne hjælpe de unge. Først og fremmest er
en god relation nødvendig for at mindfulness kan bruges i det pædagogiske arbejde.
Om relationen opleves som tillidsfuld kan være afgørende for, om den unge tør åbne
77
Interview
26
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0027.png
sig op og bevæge sig ud i noget, han/hun ikke har prøvet før.
78
”Hvis den unge møder
trygge og stabile interaktioner med empatiske og indfølende voksne, udvikler det en
øget fornemmelse for og forståelse af sine indre tilstande.”
79
Pædagogens skal altså
også kunne udvise empati, og have en forståelse for den enkelte unge. Her skal
pædagogen have en forståelse for den udsatte position og livssituationen, den unge
befinder sig i, hvad der bevæger sig i dets liv, familieforhold og hvilke
problemstillinger han/hun har i hverdagen, altså et helhedsperspektiv af den unge.
80
Pædagogen skal have en anerkendende tilgang, så den unge oplever en accept af sig
selv og sine følelser. For at den unge kan udvikle en forståelse af sine indre tilstande,
har det brug for hjælp fra voksne. Sabrina Leoni forklarer at den hjælp ofte kommer
fra det regulerende samspil.
”I det regulerende samspil mellem den unge og voksne
vil den voksne, der formår at aflæse den unge og sætte sig ind i dets indre følelsesliv,
som noget helt naturligt sætte ord på den unges følelser, samtidig med at han eller
hun formidler en ro og tryghed, kunne hjælpe den unge bedst muligt.
81
”
Alle disse faktorer opnås bedst hvis pædagogen er nærværende og opmærksom, og
har ro i sig selv. Dette kan ske ved at pædagogen selv har mindfulness integreret i sig.
Gennem nærværet og opmærksomheden oplever pædagogen en bedre forståelse for
barnet, hvilket udgør de bedste handlemuligheder. Der stilles mange krav til
pædagogen og det pædagogiske arbejde kan være psykisk hårdt. Man skal kunne
rumme andres følelser og forholde sig til dem og selv om meget skal kunne rummes
så skal der også kun tages afstand til hvad der er dit og mit. Det kræver at pædagogen
er robust. Denne robusthed kan pædagogen opnå gennem mindfulness og ved selv at
have en god selvforståelse, dette kan kaldes ”den mindfulde pædagog”.
På den måde hænger det hele sammen. Der er flere faktorer der spiller ind før at
mindfulness kan bruges, men i kobling med mindfulness opnås den bedste tilgang til
den unge.
”I arbejdet med mennesker befinder man sig af og til i tilspidsede situationer.
Hvordan du som pædagog agerer, er af stor betydning for udfaldet – bl.a. i forhold
78
79
Leoni (2012)
Leoni (2012) s.72
80
Guldager (2015) s.30
81
Leoni (2012) s.73
27
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0028.png
til, om den aktuelle situation eskalerer, og for kvaliteten af relationen til den person,
du står overfor. Din evne til som professionel at holde hovedet koldt og hjertet varmt
påvirker mulighederne for udvikling hos personerne, du arbejder med.”
82
(Socialpædagogen)
Konklusion
Ud fra min problemstilling har jeg i min undersøgelse fundet ud af at mange udsatte
unge har en ugunstig selvforståelse og at dette har en negativ påvirkning på deres
trivsel og udvikling. Denne selvforståelse kommer af de mange udsatte positioner de
unge kan befinde sig i, derudover oplever de unge et stort pres fra det senmoderne
samfund, som nu til dags kræver at de unge refleksivt udvikler identitetsdannelsen og
selvforståelsen.
Derudover har de udfordringer i at de skal integreres i skolesystemet og samfundet.
Forskning viser at der nu er flere unge end nogensinde før der er i udsatte positioner,
unge som bl.a. er deprimeret, stresset, i kriminalitet og vold.
83
Per Schultz
forklarer:
”Vi flytter ikke de store grupper af udsatte unge over i en ny og bedre
tilværelse. Vi kan ikke konkludere at vores indsats slet ingen effekt havde, men den
var ikke af en sådanne kvalitet, at vi lagde grunden til afskaffelsen af risiko gruppen.”
For at de unge kan skabe en positiv udvikling er det væsentligt at de får mulighed for
at lære egne følelser, behov og væremåder at kende, for at kunne mærke sig selv.
Derfor mener jeg at vi som fagpersoner og som samfund skal være åbne for en ny og
anderledes indsats til at hjælpe de unge.
Den indsats kan være at anvende mindfulness til børn og unge, hvilket der også er
flere forskningsstudier der har gode resultater med. Det viser bl.a.
udsendelsen ”Mindfulness og empati i folkeskolen”. Derudover har jeg os i mit
feltarbejde på Store Dyrehave Skole fået et bevis for at mindfulness har en god effekt
med målgruppen udsatte unge.
I min undersøgelse kan jeg argumentere for at pædagogen med inspiration i
mindfulness og gennem betydningsfulde relationer og en anerkendende tilgang kan
styrke den unges selvforståelse. Dette sker ved at den unge gennem mindfulness
oplever at komme i nærvær med sig selv og have opmærksomheden på det indre. Det
82
83
Socialpædagogen (2015)
Vidensråd (2014)
28
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0029.png
hjælper den unge til at forstå egne tanker og følelser. Med en bedre selvforståelse får
den unge nye muligheder for at handle, hvilket er nødvendigt for at den udsatte unge
selv kan vælge andre og bedre veje i livet. Jeg mener at den bedste måde at hjælpe de
unge på, er ved at de lærer at hjælpe sig selv.
Det handler dog ikke kun om at få den unge til at få en bedre selvforståelse men
ligeledes at fremme den unges forståelse for andre og deres empatiske evne. Denne
empati udvikles i takt med at den unge er mere i kontakt med sig selv og dets
følelser.
”Empati er en af de måder hvorpå selvforståelsen kan komme til udtryk i
vores kontakt med andre.”
84
En bedre selvforståelse fremmer altså den unges
inklusion i fællesskaber og i samfundet.
Pædagogens rolle i arbejdet med de udsatte unge og mindfulness, er at se den enkelte
unge og denes behov, hertil er det vigtigt at pædagogen er empatisk og har kendskab
til de udsatte positioner den enkelte står i, for derved at få en forståelse for den unge.
Pædagogen skal kunne skabe en tæt relation til den unge og have en anerkendende
tilgang. Tillid og anerkendelse er med til at udvikle den unges selvforståelse. For at
pædagogen kan hjælpe den unge bedst muligt er det nødvendigt at pædagogen selv får
en viden og forståelse for mindfulness og har det integreret i sig. Da dette gør at
pædagogen gennem nærvær og opmærksomhed kan have ro og hvile i sig selv for
derved at have fokus på den unge. Derudover kan den unge sammentid spejle sig i
pædagogen.
Jeg mener at børn og unge vil have gavn af at have mindfulness, som en fast del af
folkeskolen. Det vil kunne give dem en positiv selvforståelse, lære dem empati og
gøre dem robuste, til at klare livets udfordringer. Det handler om at vi skal lærer den
næste generation af børn og unge vigtige egenskaber om dem selv og om livet, som
for mange i det senmoderne samfund er gået tabt og som danner årsag til den store
lidelse som forsages af bl.a. stress, depression og angst mange oplever.
”I stedet
henfalder vi til at se, tænke og handle på en robotagtig måde. I de øjeblikke bryder vi
kontakten med det dybeste i os selv, det som måske giver os de bedste muligheder for
at skabe, lære og udvikle os”
85
84
85
Jensen m.fl. (2012) s.10
Kabat-Zinn (2000) s. 11
29
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
Litteraturliste:
Bøger:
- Bertelsen, Jes; Hildebrandt, Steen; Høeg, Peter; Jensen, Helle; Juul, Jesper og
Stubberup, Michael (2012): Empati,
Det der holder verden sammen,
1. udgave,
Rosinante
- Erlandsen, Torsten; Rosendal, Niels; Søren, Langager; Elisa, Kirsten (2015) Udsatte
børn og unge, 1.udgave, Hans Reitzels forlag
- Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet:
Selvet og samfundet under
sen- moderniteten,
1. udgave, Hans Reitzels Forlag A/S
- Guldager, Jens; Shultz, Per; Bo, Karen-Asta; Zeeberg, Birgitte (2015) Udsatte børn
et helhedsperspektiv, 3.udgave, Akademisk forlag
- Hiim, H & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling.
2.udgave, Gyldendal forlag
- Kabat-Zinn (2000): Lige meget hvor du går hen, er du der,
At leve med fuld
opmærksomhed,
1. udgave, Borgens forlag
- Kabat-Zinn (2012): Lev med livets katastrofer,
Sådan bruger du din krops og dit
sinds visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom,
1. udgave, Dansk Psykologisk
Forlag A/S
- Kirk, Elsebeth (2007): Musik og pædagogik 2. udg. 1. oplag Forlaget Modtryk
- Kvale, Steiner, og Brinkmann, Svend (2008) Interview, 1udg. 1 oplag. Gyldendal
akademisk forlag
- Leoni, Sabrina Justesen (2012): Mindfulness for børn og unge,
teori og praktiske
øvelser,
1. udgave, Dansk psykologisk forlag
Tidsskrifter og artikler:
- Harvard, Gazette (2011) Eight weeks to a better brain
- Information (2010) Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne
- Jensen (2008) ”Mange børn er så meget oppe i deres hoved, at de ikke kan mærke
30
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0031.png
deres fødder”
- Socialpædagogen (2015) Hold hovedet koldt og hjertet varmt i relationsarbejdet
Rapporter:
- Vidensråd for forebyggelse (2014) Rapport udviklingen i børn og unges mentale
helbred, 27.september 2014
http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraadforforebyggelse_boern-og-
unges-mentale-helbred_digital_01_0.pdf
- http://www.mindfulnesscenteret.dk/wp-content/uploads/2014/08/Napoli-2004-
Mindfulness-Training-for-Teachers-A-Pilot-Program.pdf
Feltarbejde:
Interview med Allan Ulrich Thomsen (2015) d. 30.11 i Hillerød
Hjemmesider:
- https://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/Boern-og-Unge/PA/PPR-og-
Specialpaedagogik/FFA/FF.aspx
- www.institut-for-stress.dk/kronisk_smerte
- www.stressforeningen.dk/om-stress/fakta-om-stress/stress-i-tal
- Serviceloven www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158071
- www.videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-i-alverden-kan-man-bruge-kvalitativ-
forskning-til
- Grøn, Arne (2014)
http://teol.ku.dk/formidling/teol-
information/2014_september_50/ag/
- http://www.mindfulnesscenteret.dk/
Dvd/Video:
- Filmkompagniet (2011), Mindfulness og empati i skolen
- Foredrag med Jes Bertelsen:
https://vimeo.com/54326857
31
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0032.png
Bilag
Femkanten for hjertets intelligens
Fundet på
http://www.vaekstcenteret.dk/
32
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 89: Henvendelse af 18/1-16 fra Morten Snog Dahl, Åbyhøj om forslag til mindfulness i folkeskolen
1590821_0033.png
Den didaktiske relations model
Kirk, Elsebeth (2007) s.160
33