Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 87
Offentligt
1590744_0001.png
Udfordringer for fritids- og
ungdomsklubberne efter
folkeskolereformen
Børne- og
Undervisningsudvalget
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0002.png
Mit afsæt
Projekt ”Fritids- og ungdomsklubbernes gode
samarbejder med folkeskolerne”
Undersøgelse blandt klubledere og
kommunale forvaltninger (2015)
Afhandling og bog: Fritid den nye elev i
klassen – Strategisk pædagogisk ledelse
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0003.png
Hvad risikerer vi at miste?
Læring (2014)
Bedre læring
Social/sociologi
1995 - 2012
Særlige opgaver
ift. udsatte
Psykologi 1930-
målgrupper
1960
)
Samspil med
lokalområdets
Tryghed i den
sociale overgang. øvrige
fritidstilbud
Forebyggelse
Sociale og
Demokratisk
personlige
dannelse
kompetencer
Trivsel og
inklusion
Bevægelse og
sundhed
Den åbne og
længere
skoledag med
varierede
læringsformer
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0004.png
De fritids- og ungdomsklubber der lykkedes, er
overordnet kendetegnet ved, at de:
Kan italesætte deres faglighed på en måde, så det giver
mening i en skolekontekst.
Har inspirerende og insisterende klubledere, der også
forstår at motivere sine medarbejdere til projektet med, at
”vi skal sælge os selv”.
Møder skoleledere med udsyn, som efterspørger et
børnesyn, der kan supplere det meget fagfaglige børnesyn,
som ofte trives i skolerne, og som dermed kan se ideen om
at have et ”360 graders perspektiv” på barnet.
Vælger at være meget fleksible og imødekommende ift.
møder
Er så ”heldige”, at de har de kompetencer, der modsvarer
skolens behov.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0005.png
Når det ikke lykkedes, handler det som
oftest om
Skoleledelser, der i en periode har valgt at
have fokus på andre dele af reformen.
En kultur hvor man også på skolerne skal lære
at arbejde sammen med eksterne partnere.
Skolen har et årshjul, der kan være svær at
ændre på – og når så den lokale klub kommer
med en fantastisk ide, er det ikke altid, at
skolen i praksis formår at rykke rundt på
aktiviteterne.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0006.png
Samarbejdet er afhængigt af om man i forvejen har en
funktionel historie sammen.
Det er næsten altid klubberne, der tager initiativet til
samarbejdet.
Ledelser, der vil det samme er altafgørende.
Pædagoger og lærere efterspørger tid til planlægning
Pædagogerne arbejdede i begrænset omfang med
afsæt i ”Nye Fælles Mål”.
Klubberne oplever at det store fokus på samarbejde
med skolen var medvirkende til at udhule kvaliteten i
klubtilbuddet og de øvrige opgaver.
”Klubbernes gode samarbejde med
folkeskolerne”
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0007.png
Understøttende undervisning
Hvem er jeg – projekter med fokus på identitet.
Mentorer ift. potentielle ”drop-outs”.
Trivselsagenter i frikvartererne.
Faglig fordybelse.
Valgfag – pigeliv, drengeliv, udeliv.
Lektiecafe
Forlagt undervisning, når skolen er i klubbens rammer.
Initiere ”den åbne skole” gennem samarbejdet med
foreninger m.v.
Deltagelse i specialundervisning
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0008.png
De nye kategorier i folkeskolen
Pro- og reaktive trivselsaktiviteter.
Vi tager på byggelegepladsen og måler vinkler
og vejer sand – alternative læringsstile.
Elevcoaching
Sorggrupper for elever, hvis forældre er blevet
skilt.
Bevægelsesaktiviteter.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0009.png
Fritids- og ungdomspædagogisk
faglighed under ombrydning
Fra ”kerneforståelse” koblet til matriklen, til:
Bærbar
/ matrikelløs organisering og faglighed
Formbar
i mødet med andre fagligheder
Dyrebar
specielt for de børn og unge, der
ellers ikke vil møde gode intentionelle voksne
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0010.png
Opmærksomheder
Stigning i kommuner, der slet ikke har nogle
klubtilbud.
Markant fald i den opsøgende og kontakt
skabende indsats over for unge med anden
etnisk baggrund.
Fælles tid til planlægning – er en mangel.
Størrelsen betyder noget.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Materiale udleveret i forbindelse med udvalgets studietur om SFO´er og klubber den 14. januar 2016
1590744_0011.png
Sidegevinst: Skolereformen – en ny
chance til ungdomsklubberne
Ungdomsklubberne oplever en mindre revivel,
forklaringen er ganske enkel:
Pædagogerne er gode at snakke med om ”livet”
i skoletiden, samtalen fortsætter efter skoletid
i ungdomsklubben.
Levende reklamesøjler, det at møde fagligt
dygtige klubmedarbejdere, der kan undervise i
musik, natur- og friluftsliv etc. gør at
ungdomsklubben bliver særligt interessant.