BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Pædagogisk

dagplejen

Vuggestue vs.

dagpleje?

– en tvivlsom analyse

af Peter allerup, aarhus Universitet

og Niels glavind, Bureau 2000

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

Indhold

Vugestue vs. dagpleje – en tvivlsom analyse

En registeranalyse

Uforståeligt valg af variable

Næsten 20 år gamle tal

Politisk ansvarlig: Jakob Sølvhøj

Redaktion: Birgit Stechmann

Layout: Joe Anderson

Produktion: Pjec1heden og FOAs Trykkeri.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

vuggeSTue vS. DAgPLeJe?

FOA

Vuggestue vs. dagpleje

– en tvivlsom analyse

Under overskriften “Vuggestuen er bedst” offentligjorde BUPL i efteråret 2013 forskningsrapporten “Effekter af

daginstitutionstilbud.” Der er imidlertid ikke statistisk belæg for rapportens konklusioner.

Af Peter Allerup, Aarhus Universitet og Niels Glavind, Bureau 2000

De første leveårs betydning for personens senere udvikling er de senere år

blevet mere og mere anerkendt. Bedst kendt er nobelpristageren James

Heckmanns påvisning af, at en god indsats i den tidlige barndom også er

fornuftig set ud fra et økonomisk synspunkt. For jo senere i barndommen,

man sætter ind i forhold til en problematisk udvikling, jo sværere – og dyrere

– bliver det senere at rette op på den. Det er desværre endnu ikke en dagsor-

den, der for alvor er slået igennem i dansk politik.

Ser man på de vigtigste politiske initiativer (fx 2020-planen )

starter indsat-

sen for en bedre uddannelse således i folkeskolen og fortsætter med ung-

domsuddannelserne. Men ved festlige lejligheder nævnes også, at daginstitu-

tionerne må ses som en del af den samlede uddannelse, og at man skal øge

indsatsen for de børn fra ressourcesvage hjem i tilbud til børn under skoleal-

deren. Dog uden at der følger ressourcer med.

Men i kommunerne lægges der politik. Der spares penge. KORA har netop

offentliggjort en rapport, der viser et standardfald (forstået som voksentimer

pr. barn) i vuggestuer og børnehaver på 6-7 procent fra 2007-12 – et fald,

som ligger i forlængelse af flere års nedgang.

Og så sker der en omlægning

af dagplejepladser til pladser i daginstitutioner. I perioden 2007 steg antallet

af 0-2-årige i vuggestuer/vuggestuegrupper således fra 62.514 til 73.694

børn. Omvendt faldt antallet af 0-2-årige i dagpleje fra 65.495 til 46.284

børn. Denne udvikling synes at fortsætte.

I flere kommuner henviser man bl.a. til, at forskningen viser, at daginstitu-

tioner er bedst for børnene. Denne opfattelse har fået vind i sejlene med en

Citat

Peter allerup og

Niels glavind

Det burde nok fra

starten have vakt

undren, at man ved

hjælp af statistik mener

sig i stand til at kunne

forudsige én fælles

virkning 12-13 år

senere af 1-1 �½ års

forskel i pasning af børn

i 0-2-års alderen,

på børnenes

karakterer i 9. klasse.

Se ”Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi frem mod 2020”, s. 95,

hvor der står: ”I folkeskolen dannes fundamentet for al videre uddannelse”. 2012.

Personale og børn I kommunernes dagtilbud, KORA 2014.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

vuggeSTue vS. DAgPLeJe

Citat

Peter allerup og

Niels glavind

Efter at have studeret

den endelige rapport

nærmere og haft en

mindre korrespondance

med de to forskere, er

det vores opfattelse, at

analysen har så mange

svagheder, at der ikke

er statistisk belæg for

dens konklusioner.

analyse gennemført af to professorer fra Aarhus universitet, Nabanita Datta

gupta og Marianne Simonsen, hvis konklusion er, at børn der har gået i

vuggestue klarer sig bedre senere i skolen end børn, der har gået i dagpleje.

en foreløbig rapport blev offentliggjort i efteråret 2013 af BuPL, som har

finansieret analysen. en mere fyldig analyse kom i januar i år.

Problemet er, at analysen har så mange svagheder, at der ikke er statistisk

belæg for dens konklusioner.

Det burde nok fra starten have vakt undren, at man ved hjælp af statistik

mener sig i stand til at kunne forudsige én fælles virkning 12-13 år senere af

1-1 �½ års forskel i pasning af børn i 0-2-års alderen, på børnenes karakte-

rer i 9. klasse. Denne kraft i forudsigeligheden burde kalde på andre typer af

overvejelser end kort at konkludere, at vuggestuen giver dygtigere børn end

dagplejen – når man vurderer det ud fra 9. klasses karakterer.

vores forundring blev styrket af, at de to forskere i en tidligere undersøgelse

fra 2010

ikke fandt nogen væsentlig effekt af henholdsvis dagpleje og vug-

gestue på, hvordan børnene senere klarede sig, når man tog højde for social

og familiemæssig baggrund. Denne tidligere analyse byggede på Socialforsk-

ningsinstituttets børneforløbsundersøgelse. Den inddrog ikke skolekarakterer

(de forelå endnu ikke for denne børneårgang), men en række andre forhold

omkring børnenes formåen, blandt andet om de vurderes at være gode til

dansk og matematik. Desuden så man på risikoadfærd (havde børnene prøvet

at ryge/drikke).

De to grupper af børn, der ifølge Datta gupta og Simonsen syntes at klare sig

nogenlunde lige godt i 11-12-års alderen, viser pludselig markante forskelle,

når de når til 9. klasse. Hvordan kan det være?

efter at have studeret den endelige rapport nærmere og haft en mindre kor-

respondance med de to forskere, er det vores opfattelse, at analysen har så

mange svagheder, at der ikke er statistisk belæg for dens konklusioner.

Datta Gupta og Simonsen. Academic Performance and type of Early Childhood

Care. 2014.

Where to put the kids? Effects of Type of Non-parental Child Care on Pre-teen

Skills and Risky Behavior. Working Paper fra CSER – Center for Strategical Educational

Research ved Aarhus Universitet. Et nyt center finansieret af Trygfonden. 2010.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

vuggeSTue vS. DAgPLeJe?

FOA

En registeranalyse

Datta guptas og Simonsens nye analyse er en såkaldt registeranalyse. De to

professorer har fået Danmarks Statistik til at gennemføre en registersam-

kørsel med data fra børn født i 1994/95. I det anonymiserede datasæt, man

herefter har kigget på, kan man bl.a. se hvilken type pasning, børnene har haft

i ca. 2-års alderen, hvilke skolekarakterer de har fået i 9. klasse, og om de er

begyndt på en erhvervsuddannelse. Hertil kommer en række oplysninger om

forældres status i 1994: Indkomst, uddannelse, eventuelle arbejdsløshedspe-

rioder og alder. endelig har Datta gupta og Simonsen benyttet nogle data, de

har fået fra Bureau 2000 om eventuel institutionsgaranti i kommunen.

Når man skal gennemføre en analyse af denne karakter, gør man to ting:

– dels ser man på, om de to grupper (dagplejebørn og daginstitutionsbørn)

klarer sig forskelligt, fx med hensyn til skolekarakterer senere i livet.

– dels ser man, om forskellen helt eller delvist kan forklares ud fra en forskel-

lig baggrund, fx forskelligt uddannelsesniveau hos forældrene. Med andre ord:

Hvis der er forskelle mellem dagplejebørn og vuggestuebørn med hensyn til

senere skolekarakterer, må man undersøge, om disse forskelle kan hænge

sammen med, at dagplejebørn og vuggestuebørn har forældre med forskellig

baggrund. For så kan det være, at det i virkeligheden er forældrenes baggrund

– og ikke om børnene går i dagpleje eller vuggestue – der spiller ind.

I praksis sætter man alle data ind i et statistikprogram, som så fortæller én,

hvad der har betydning for skolekarakterer, når man tager højde for den ene

eller den anden baggrundsvariabel – og for dem alle sammen.

Det siger sig selv, at analysens værdi afhænger af, om de baggrundsvariable,

man vælger:

1) kan tænkes at have betydning for resultatet (her skolekarakterer)

2) er baggrundsvariable, hvor de to grupper faktisk er forskellige

3) er de vigtigste variable, der kan tænkes at have betydning.

Det sidste er naturligvis i praksis svært, bl.a. fordi der er en masse vigtige

oplysninger, man ikke kan finde registerdata for, fx familiens opdragelses-

mønster og kvaliteten i den enkelte institution/det enkelte dagplejehjem. Det

er en svaghed ved enhver registeranalyse, og derfor kan registeranalyser kun

give et fingerpeg om de sammenhænge, der er i virkeligheden. Men man kan

søge at få de mest oplagte baggrundsforhold med.

Citat

Peter allerup og

Niels glavind

Der er en masse vigtige

oplysninger, man ikke

kan finde registerdata

for, fx familiens op-

dragelsesmønster og

kvaliteten i den enkelte

institution/det enkelte

dagplejehjem.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

vuggeSTue vS. DAgPLeJe

Uforståeligt valg af variable

Her springer det i øjnene, at de variable, Datta gupta og Simonsen har valgt,

er nogle, hvor der er en meget lille forskel på dagplejebørn og institutions-

børn. Det gælder fx barnets fødselsvægt og længde ved fødslen. Men det

gælder, ifølge deres analyse, også en helt central variabel som forældrenes

uddannelsesbaggrund.

Den baggrundsvariabel Datta gupta og Simonsen her tager med er spørgs-

målet, om forældrene har en uddannelse ud over grundskoleuddannelsen.

Som det fremgår af figur 1, er det et punkt, hvor der ingen nævneværdig

forskel er på dagpleje- og vuggestuemødres uddannelsesniveau:

Figur 1

Hvor stor en del af mødrene har ingen uddannelse?

Pct. af mødre

Barnet har kun

været i dagpleje

Barnet har kun været

i institution

Barnet har både været

i institution og dagpleje

25%

24%

25%

Kilde: Bureau 2000 kørsler på SFI’s forløbsundersøgelse ’Årgang 95’, hvor 6.000 børn født i 1995 og deres familier er fulgt.

Derimod er der en markant forskel i andelen med en videregående

uddannelse, men den har Datta gupta og Simonsen ikke inddraget, jf.

figur 2. Det er ret uforståeligt.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

vuggeSTue vS. DAgPLeJe?

FOA

Figur 2

Hvor stor en del af de uddannede mødre har en videregående uddannelse?

Pct. af mødre

Barnet har kun været

i dagpleje

Barnet har kun været

i institution

Barnet har både været

i institution og dagpleje

36%

55%

41%

Kilde: Bureau 2000 kørsler på SFI’s forløbsundersøgelse ‘Årgang 95’, hvor 6.000 børn født i 1995 og deres familier er fulgt.

Datta gupta og Simonsen påviser selv, at modellen er utilstrækkelig. Den

overordnede model har lave forklaringsgrader

, men man bruger den til at

levere marginalt signifikante variable. Det er noget rod, og man burde have

gennemført andre typer af statistiske analyser, hvori man fx effektivt kunne

have kontrolleret for angiveligt betydende variable, som ikke i denne analyse

er medtaget, fx børnenes socioøkonomiske baggrund.

Forældrenes uddannelsesbaggrund spiller en rolle på to måder. Dels direkte

ved, at fx børn af akademikere (i gennemsnit, naturligvis – ikke med slavisk

lovmæssighed) får mere støtte og stimulation hjemmefra end børn af ikke-

akademikere. Dels indirekte ved, at børn, der kommer i skole med mange

veluddannede forældre, får undervisning på et højere niveau og anspores til at

søge videre i uddannelsessystemet.

I 2002-2004 fik et barn, hvis forældre ikke havde nogen uddannelse ud over

folkeskolen, i gennemsnit 7,55 ved folkeskolens afgangsprøve (den gamle

karakterskala). Men hvis barnet var i en skole, hvor under 20 pct. af de andre

børns forældre havde en videregående uddannelse, var karaktergennem-

og overordnede F-tests for samlet model, der viser, at der ingen model er.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

vuggeSTue vS. DAgPLeJe

Citat

Peter allerup og

Niels glavind

Det kan ikke vides, om

en analyse, hvor man

faktisk inddrog relevante

baggrundsvariable, ville

nå frem til, at der var

forskelle i skolekarakte-

rer, når man sammen-

ligner dagplejebørn med

vuggestuebørn.

snittet kun 7,36. var barnet derimod i en skole med mere end 80 pct. børn

af forældre med en videregående uddannelse, var gennemsnittet 8,12. Hele

uddannelsesmiljøet omkring barnet spiller således en rolle.

Denne sammenhæng kunne man i nogen grad have opfanget, hvis forskerne

havde inddraget sammensætningen på den enkelte skole eller en geografisk

baggrundsvariabel – fx forskellige kommunetyper (uddannelsesniveauet er jo

forskelligt i by og på land). Det har man ikke gjort.

Man risikerer dermed at overse en velkendt fælde ved analyserne, som består

i, at når man ikke aktivt inddrager forældrenes socioøkonomiske baggrund,

ser man mønstre som fejlfortolkes. Fx ligger det socioøkonomiske niveau i

små kommuner ofte lavere end tilsvarende fra store kommuner, med den

konsekvens (af den såkaldte ’negative sociale arv’), at elevpræstationerne

forventes at ligge lavere i de små kommuner.

Derimod har Datta gupta og Simonsen inddraget en variabel, som man har

fået fra Bureau 2000 vedrørende en såkaldt institutionsgaranti. Denne til-

lægges stor betydning i deres analyse. Det er imidlertid helt usandsynligt, at

denne variabel skulle kunne spille nogen rolle, da den slet ikke vedrører den

aldersgruppe, analysen drejer sig om, nemlig de 0-2-årige. variablen handler

om, hvorvidt 3-årige børn i midten af 90’erne kunne regne med børnehave-

plads, når de flyttede til en kommune.

Det kan ikke vides, om en analyse, hvor man faktisk inddrog relevante bag-

grundsvariable, ville nå frem til, at der var forskelle i skolekarakterer, når man

sammenligner dagplejebørn med vuggestuebørn.

De påpegede karakterforskelle mellem vuggestue- og dagplejebørn ved

9. klasses afgangsprøve er i øvrigt små, når man kender den baggrund, som

karaktererne gives på. Den påpegede forskel i dansk læsning kan man få frem

ved mange andre grupperinger af eleverne, og signifikansen skyldes hoved-

sageligt de mange observationer. Forfatternes forståelse for en tilsvarende

manglende signifikant forskel i faget matematik, skyldes en decideret fejlag-

tig henvisning til, at elever i de små klasser ikke lærer matematik i matema-

tiktimerne, men mest er optaget af ’socialisation og sprogtilegnelse’.

Niels Glavind: Skoler og karakterer – effektivitet og klassekammerateffekt. AEraadet,

2005. Kan downloades fra Bureau 2000s hjemmeside.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

vuggeSTue vS. DAgPLeJe?

FOA

Næsten 20 år gamle tal

en yderligere afgørende svaghed – ud over det statistiske – er naturligvis, at

analysen er gennemført med udgangspunkt i data fra slutningen af 90’erne.

Siden da er der sket en udvikling af dagplejen, bl.a. i form af flere legestuer og

øgede krav til udvælgelse af dagplejere. Omvendt er der sket et drastisk fald

i personalenormeringen i vuggestuer og en forøgelse af den tid, der bruges

til andet arbejde end arbejdet i børnegrupperne. Det betyder, at der er klart

mindre tid til en tæt voksenkontakt i vuggestuerne, end der var tidligere.

Men selv om forfatterne fremhæver betydningen af at frembringe kvalitativ

fremfor kvantitativ evidens (”quality rather than quantity” p 5)

, er der intet

sted i deres rapport fremført indholdsrelaterede argumenter for påstanden

om kvalitetsforskellen mellem de to tilbud til børnene (altså ’hvad’ er det, som

i de to tilbud afstedkommer de observerede forskelle i dansk læsning). Det gør

det endnu sværere at overføre analysens resultater til nutidens virkelighed.

Hidtidig kvalitativ forskning peger i retning af, at vuggestuer og dagplejer har

hver deres styrker og svagheder. Forskere har besøgt vuggestuer og fundet

eksempler på, at børnene ikke bliver set og hørt på den måde, som er så

vigtig for denne aldersgruppe (men også eksempler på det modsatte). Det

kan modvirkes gennem en bedre personalenormering og en god pædagogisk

ledelse, hvor man konsekvent prioriterer, at det enkelte barn får respons.

I dagplejen søger man at sikre, at børnene får den rette opmærksomhed og

stimulation gennem regelmæssig supervision af erfarne pædagoger. Men

nogle steder er dette tilbud sparsomt. Og nogle steder kan det også skorte på

udfordringer for fx de større børn, hvis der ikke er legestuer og en passende

aldersfordeling blandt børnene.

Mange børn begynder i børnehave uden at være rigtig klare til at klare bør-

nehavens udfordringer. Det gælder både børn, der kommer fra vuggestuer,

og børn, der har gået i dagpleje. Det er rigtig skidt for børnene, og det er som

nævnt dyrt for samfundet på længere sigt. Der er brug for en diskussion om,

hvordan vi imødegår dette problem, både i vuggestuer og i dagplejen.

Den diskussion afspores, hvis man bare påstår, at den ene pasningsform er

bedre end den anden. Og det bliver faktisk værre, når der ikke er belæg for at

sige det – som det er tilfældet med Datta gupta og Simonsens rapport.

Datta Gupta og Simonsen. Academic Performance and type of Early Childhood Care.

2014.

Citat

Peter allerup og

Niels glavind

En yderligere afgørende

svaghed – ud over det

statistiske – er natur-

ligvis, at analysen er

gennemført med ud-

gangspunkt i data fra

slutningen af 90’erne.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

vuggeSTue vS. DAgPLeJe

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

OKTOBeR 2014

Vuggestue vs. dagpleje?

– en tvivlsom analyse

under overskriften “vuggestuen er bedst” offentligjorde BuPL

i efteråret 2013 “effekter af daginstitutionstilbud” en foreløbig

rapport, udarbejdet af professorerne Nabanita Datta gupta og

Marianne Simonsen – begge forskere fra Institut for Økonomi

på Aarhus universitet. Den endelige rapport blev offentliggjort i

januar 2014.

I denne artikel konkluderer professor i matematisk statistik Peter

Allerup fra Institut for uddannelse og Pædagogik på Aarhus

universitet, samt Niels glavind analytiker og direktør i Bureau

2000, at Datta gupta og Simonsens analyse har så mange

svagheder, at der ikke er statistisk belæg for dens konklusioner.

Pædagogisk Sektor

Staunings Plads 1-3

1790 København v

Tlf.: 46 97 26 26

www.foa.dk

FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi

kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold til vore medlemmer.

Hovedopgaven er at indgå overenskomster, som sikrer en god løn

samt moderne og ordnede arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler

din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler,

dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. vores opgave

er også at slås for din tryghed – og at udvikle din og vores faglig-

hed på det pædagogiske område, så velfærden og gode arbejds-

pladser går hånd i hånd.