BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 86
Offentligt

PÆDAGOGISK

Dagtilbudstype og

skolepræstationer

Er der forskel på de resultater,

vuggestue- og dagplejebørn opnår?

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

Indhold

Forord

Baggrund og hovedresultater

Dagtilbud og senere skolekarakterer

Dagtilbud og senere testresultater

Diskussion

Det snævre mål

Analyser på historiske data

Hvilke faktorer har betydning?

Teknisk bilag

Politisk ansvarlig:

Mogens Bech Madsen

Undersøgelsen

er udført for FOA af seniorkonsulent

Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,

Bureau 2000.

Redaktion:

Birgit Stechmann

Layout:

Joe Anderson

Produktion:

Pjec1heden og

FOAs trykkeri

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Forord

“Ny undersøgelse af fortidens dag-

pleje” var overskriften på en pres-

semeddelelse, som FOA sendte ud

i oktober 2013. Pressemeddelelsen

var en reaktion på offentliggørelsen

af en undersøgelse foretaget af

professorerne Nabanita Datta Gupta

og Marianne Simonsen fra institut

for Økonomi på Aarhus Universitet.

Deres undersøgelse viste, at dagple-

jebørn klarede sig dårligere i skolen

end børn, der havde gået i vugge-

stue.

Vores kritik af undersøgelsen gik

især på, at man ikke på en baggrund

af skoleresultater for børn, der havde

gået i vuggestue eller dagpleje 15 år

tidligere, kunne udtale sig om kvali-

teten af dagplejen eller vuggestuen

i 2013. Men vi undrede os også over,

at de to forskere bag undersøgelsen

påstod, at forældrene i undersø-

gelsen havde samme uddannel-

sesniveau. Vi fik derfor professor i

matematisk statistik Peter Allerup

fra Institut for Uddannelse og Pæ-

dagogik på Aarhus Universitet samt

analytiker Niels Glavind fra Bureau

2000 til at gennemgå undersøgel-

sen. Deres konklusion var at Datta

Gupta og Simonsens analyse havde

så mange svagheder, at der ikke var

belæg for dens konklusioner.

Pædagogisk sektor sendte Peter

Allerup og Niels Glavinds kritik af

Nabanita Datta Gupta og Marianne

Simonsens undersøgelse til samtlige

kommuner, ministeriet, relevante

forskere, de politiske partiers børne-

ordførere og til interesseorganisa-

tioner på børneområdet. Alligevel har

vi i FOA oplevet, at undersøgelsen

igen og igen dukker op og betragtes

som valid forskning. Vi besluttede

os derfor for at få analysebureauet

Bureau 2000 til at gennemføre en

tilsvarende undersøgelse, med brug

af en korrekt statistisk metode. Tak

til Professor Peter Allerup fra Aar-

hus Universitet, som har godkendt

den metode, som Bureau 2000 har

brugt.

Den nye undersøgelse Dagtilbudsty-

per og skolepræstationer foreligger

hermed, og er sendt ud til alle rele-

vante aktører og beslutningstagere

på børneområdet.

Undersøgelsen viser, at der ikke er

noget der tyder på, at dagplejebørn

og vuggestuebørn klarer sig forskel-

ligt i skolen, når man tager højde

for forældrenes baggrund. Det ses

blandt andet, at andelen af aka-

demikerbørn er betydeligt højere i

vuggestuerne end i dagplejen, som

til gengæld har en større andel af

børn af erhvervsuddannede foræl-

dre. Undersøgelsen viser også, at en

række andre parametre er relevante,

når baggrunden for børns skolepræ-

stationer vurderes. Endeligt lægger

Bureau 2000 vægt på, at en regi-

sterundersøgelse desværre aldrig

vil kunne fortælle os, hvilke forhold

i hverdagen i dagplejen og vugge-

stuerne, der har størst betydning for

børns udvikling.

Mogens Bech Madsen

Sektorformand

Pædagogisk Sektor

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Baggrund og

hovedresultater

Baggrund

Der er en bred enighed om, at gode

dagtilbud kan lægge et godt funda-

ment for børnenes senere tilegnelse

af færdigheder i skolen. Dels sker der

en konkret læring i dagtilbuddene, fx

om: sprog og begreber, krop, natur,

kultur m.v. Dels understøtter gode

dagtilbud en social og personlig ud-

vikling, der giver et godt grundlag for

børnenes senere deltagelse i under-

visningen og i skolens liv.

Der er dog ikke enighed om, hvilke

kvaliteter i dagtilbuddene, der er

vigtigst i denne forbindelse. Hvad er

fx betydningen af gode normeringer,

god ledelse, kommunal eller statslig

målfastsættelse? – Der foregår en

løbende debat herom.

Et led i denne diskussion har været

diskussionen om dagpleje vs. vugge-

stue . Her har to forskere fra Aarhus

Universitet (Marianne Simonsen og

Nabanita Datta Gupta) offentliggjort

en registeranalyse, der angiveligt

viser, at børn, der har været i vug-

gestue, opnår bedre skolekarakterer

end børn, der har været i dagpleje ².

Undersøgelsen er metodemæssigt

blevet kraftigt kritiseret, men de to

forfattere har ikke ønsket at trække

den tilbage .

Undersøgelsen fra Simonsen og

Gupta er tværtimod blevet bredt ci-

teret og anses af mange for at give

fagligt belæg for, at man satser på

vuggestuer frem for dagpleje.

I perioden 2007 til 2014 er antallet

af indskrevne børn i dagpleje faldet

med ca. 25.000 børn. Heraf kan ca.

11.000 børn henføres til det fal-

dende børnetal, men Bureau 2000s

beregninger viser, at hvis man i hver

enkelt kommune havde haft samme

andel af de 0-2-årige i dagpleje i

2014 som i 2007, ville der have væ-

ret ca. 14.000 flere børn i dagpleje,

end der faktisk er . Det svarer til, at

mere end 3000 dagplejere har mi-

stet deres job, fordi der prioriteres

anderledes i kommunerne. Denne

udvikling skyldes en række faktorer,

hvoraf antagelsen om vuggestuens

overlegenhed i forhold til dagpleje

kun er én. Men der henvises ofte

hertil som en videnskabelig kends-

gerning.

På den baggrund har FOA bedt Bu-

reau 2000 om at undersøge, hvad

effekten på skolepræstationer af

vuggestue hhv. dagpleje faktisk er,

hvis man anvender en korrekt stati-

stisk metode.

² Simonsen og Gupta: “Academic performance and

type of Early Childhood Care”, IZA Discussion Paper

nr. 9045, maj 2015. IZA er et privat institut, der især

driver arbejdsmarkedsforskning, og som er tilknyt-

tet Bonns Universitet. Der er ingen krav om “peer

review” for de discussion papers, der offentliggøres

af forskere med tilknytning til IZA (som Simonsen

og Gupta).

 Børn i aldersintegrerede institutioner i vugge-

stuealderen regnes alle steder i denne analyse som

vuggestuebørn.

 Se således Peter Allerup og Niels Glavind: “Vug-

gestue vs. dagpleje – en tvivlsom analyse”, FOA

efteråret 2014.

 Ud over at vuggestuerne har fået en øget andel er

antallet af børn hos private børnepassere steget

med ca. 4000 børn.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Hovedresultater

Figur 1. Skolekarakterer 2014 - og pasningsform 2001

7,2

7,17

Dagpleje

7,1

Vuggestue, børnehave,

aldersintegreret institution

(Gennemsnitskarakter: 6,9)

Undersøgelsen er gennemført som

en registeranalyse med data fra

Danmarks Statistik. Desuden er der

anvendt data fra Undervisningsmini-

steriet vedr. de nationale test.

Det undersøges således, om der er

nogen langtidsvirkning i forhold til

de skolekarakterer, børnene opnå-

ede ved folkeskolens afgangsprøve i

2014, af, om de var i vuggestue eller

i dagpleje i 2001 – dvs. som 2-årige

– når man tager højde for forældre-

nes uddannelsesbaggrund, etnisk

baggrund, familietype og forældre-

nes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det undersøges tilsvarende, om der

er nogen virkning på kortere sigt i

forhold til de nationale testresulta-

ter, man finder i hhv. dansk i 2. klas-

se og matematik i 3. klasse, om bør-

nene var i vuggestue eller i dagpleje i

2007/2006 – dvs. som 2-årige – når

man tager højde for forældrenes

uddannelsesbaggrund, etnisk bag-

grund, familietype og forældrenes

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som det fremgår af figur 1, synes

der umiddelbart at være en sam-

menhæng mellem tidligere pas-

ningsform og skolekarakter.

6,96

6,9

6,87

6,8

6,7

6,6

Dansk

Matematik

Figur 1 tager ikke højde for, at forældre til de tidligere dagplejebørn i gennemsnit

ikke har så højt et uddannelsesniveau som forældre til de tidligere daginstitutionsbørn,

jf. figur 2 .

 Forskellen hænger bl.a. sammen med, at dagplejen

og daginstitutionerne har en forskellig geografisk

udbredelse.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Figur 2. Højeste uddannelsesniveau blandt forældrene i dagpleje og daginstitution

100%

90%

80%

Uoplyst

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Dagpleje

Daginstitution

Forsker

Lang videregående

Mellemlang videregående

Kortere videregående

Erhvervsfaglig

Gymnasium mv.

Kun skole

Det ses, at andelen af akademikere

mv. er betydeligt højere blandt for-

ældre til tidligere daginstitutions-

børn end blandt forældre til tidligere

dagplejebørn. Dagplejebørnenes

forældre har til gengæld en højere

andel af forældre med en erhvervs-

uddannelse.

Det er imidlertid velkendt, at for-

ældrenes uddannelsesbaggrund

spiller en afgørende rolle for

skolekaraktererne. Ser vi på skole-

karakterer i 2014, fremgår sammen-

hængen af figur 3.

 Se fx Niels Glavind: ”Skolekarakterer og social bag-

grund”, AEraadet 2003.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Figur 3. Hvor meget ligger karakteren over eller under skolens gennemsnit

– ved forskellig uddannelsesbaggrund hos forældrene

Højeste uddannelse hos forældrene

Forsker

1,51

1,11

0,98

0,82

0,47

0,12

-0,03

-0,5

-0,44

-0,06

-0,03

-1,25

-1

-0,5

0,5

Gennemsnitlig afvigelse fra skolens gennemsnit

Lang videregående

Mellemlang videregående

Kort videregående

Erhvervsfaglig uddannelse

Gymnasium mv.

Kun grundskole

-1,5

Matematik

1,5

Dansk

Det ses, at fx akademikerbørn i gen-

nemsnit opnår langt bedre skoleka-

rakterer end børn af forældre med

en erhvervsuddannelse.

Det vil sige at, der er ingen sammen-

hæng er mellem valg af vuggestue/

dagpleje og børnenes skolepræsta-

tioner senere i livet. Ikke når man

tager højde for forskelle i forældre-

nes baggrund (dvs. forældrenes

uddannelsesbaggrund, etnisk bag-

grund, familietype og forældrenes

tilknytning til arbejdsmarkedet). Helt

afgørende for skolepræstationerne

er i stedet forældrenes uddannel-

sesbaggrund .

I et afsluttende diskuterende afsnit

påpeges, at denne konklusion ikke

bringer vor viden meget videre i

forhold til, hvad der faktisk fremmer

børnenes udvikling. Analysen har

imidlertid været nødvendig på grund

af de fejlagtige analyser, der tidligere

har været fremme, og som desværre

i manges bevidsthed er valide.

Der er tre grunde til, at vores konklu-

sion ikke kan bruges til at vurdere,

hvad der faktisk fremmer børns ud-

vikling:

Resultater fra de nationale test

og skolekarakterer er kun et af

mange mål for børnenes udvik-

ling – og er i sig selv et meget

snævert mål.

Analyserne bygger på historiske

data og afspejler ikke nødvendig-

vis dagens dagtilbud.

Registeranalyser siger ikke så

meget om, hvilke forhold i hver-

dagen, der evt. har betydning.

Der er således behov for en helt

anden type forskning for at kunne

belyse, hvilke forhold i dagtilbud-

dene der har betydning for børnenes

udvikling.

 Den vigtigste fejl i Simonsens og Datta Guptas

analyse er, at de ikke skelner mellem fx akademiker-

børn og børn af forældre med en erhvervsmæssig

uddannelse.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Dagtilbud og senere

skolekarakterer

I det følgende ses først på effekten i

form af skolekarakterer. For at vur-

dere, hvilken betydning det evt. har

for de senere skolepræstationer, om

et barn har været i enten dagpleje

eller i daginstitution (vuggestue eller

vuggestuegruppe) i de første leveår,

tages der udgangspunkt i børn, som:

var 15 år i begyndelsen af 2014

havde dansk CPR-nummer i

2001 (dvs. ikke er indvandret i de

mellemliggende år)

I alt drejer det sig om 63.583 børn.

Tabel 1 viser, hvor disse børn blev

passet i foråret 2001, dvs. det år,

hvor de var 2 år ved årets start.

Ser vi nu på, hvilke gennemsnits-

karakterer børnene opnåede ved

folkeskolens afgangsprøve efteråret

2014, fremgår dette af tabel 2.

Det ses, at børn, der har været i

vuggestue/vuggestuegruppe som

2-årige, i gennemsnit scorer 0,3

karakterpoint højere i dansk og 0,16

point højere i matematik end børn,

der har været i dagpleje .

Dette kan skyldes forskellige forhold:

Det kan skyldes, at vuggestuer

rent faktisk gør børnene bedre

rustet til at klare sig i skolen.

Det kan skyldes, at der er forskel

i den familiemæssige baggrund

mellem de familier, der sender

deres barn i dagpleje, og dem,

der sender børnene i vuggestue.

Det kan skyldes, at de skoler, hvor

der er mange børn, der har gået

i vuggestue, hyppigere lægger

vægt på og er gode til at fremme

gode karakterpræstationer, end

de skoler, hvor mange børn har

gået i dagpleje (fx fordi der er

forskel mellem by og land).

Lad os tage det sidste først: Sko-

lerne er forskellige til at fremme

gode karakterpræstationer. Det kan

igen enten skyldes forskelle i sko-

lernes dygtighed i forhold til at sikre

gode skolekarakterer, eller det kan

skyldes forskelle i skolernes sociale

miljø, fx hvis den samlede baggrund

i forældregruppen gør, at der kan

undervises på et højt niveau, og det

“ligger i luften”, at skoleelever satser

på gymnasievejen .

For at komme uden om denne van-

skelighed, kan man – i stedet for at

se på de absolutte karakterer – se

på, hvor godt eleverne klarer sig, når

man sammenligner deres karakterer

med skolens gennemsnit.

Resultaterne fremgår af tabel 3.

Tabellen skal forstås således: Hvis

et barn som 2-årig har været i dag-

pleje, ligger dets karakter i dansk ved

folkeskolens afgangsprøve i gen-

nemsnit 0,01 karakterpoint lavere,

end man gennemsnitligt ser for

skolens elever. Har barnet derimod

været i daginstitution, ligger dansk-

karakteren i gennemsnit 0,07 karak-

terpoint højere end gennemsnittet.

Der er med andre ord en forskel mel-

lem børn, der har været i dagpleje og

børn, der har været i daginstitution

13 år tidligere, på 0,08 karakterpoint.

De resultater, som fremgår af tabel

3, tager imidlertid kun højde for, at

der er forskelle på skolerne og på

skolemiljøerne. De tager ikke højde

for, at der også er forskelle i børne-

nes og familiernes individuelle bag-

grund.

Men der er store forskelle på fx den

uddannelsesmæssige sammensæt-

ning mellem de familier, der har haft

børn i dagpleje, og dem, der har

anvendt daginstitution. Dette frem-

går af tabel 4.

 Dette svarer stort set til den forskel, Gupta/Si-

monsen finder.

 Se fx Niels Glavind ”Skoler og karakterer – effekti-

vitet og klassekammerateffekt” (AEraadet, 2005).

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Tabel 1. Børn der var 15 år 1. januar 2014 fordelt på, hvor de blev passet, foråret 2001

Pasningstype

Ikke i offentlig pasning

Dagpleje

Vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution

Anden pasningsform

I alt

Antal børn

17.653

23.473

22.323

134

63.583

Tabel 2. Gennemsnitskarakterer for børn, der var 15 år i begyndelsen af 2015,

ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse efteråret 2014 fordelt på, hvor børnene

blev passet, foråret 2001

Pasningstype i 2001

Ikke i offentlig pasning

Dagpleje

Vuggestue, børnehave,

aldersintegreret institution

Anden pasningsform

I alt

Dansk

6,82

6,87

7,17

6,91

6,97

Matematik

6,72

6,80

6,96

6,69

6,83

Note: De angivne karakterer er gennemsnit for elevens forskellige delprøver i dansk og matematik.

Tabel 3. Gennemsnitlig forskel til skolegennemsnittet for børn, der var 15 år i begyndelsen

af 2015, ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse efteråret 2014 fordelt på, hvor børnene

blev passet foråret 2001

Pasningstype i 2001

Ikke i offentlig pasning

Dagpleje

Vuggestue, børnehave,

aldersintegreret institution

Anden pasningsform

I alt

Forskel i karakter-

gennemsnit i dansk

-0,09

-0,01

0,07

-0,02

0,00

Forskel i karakter-

gennemsnit i matematik

-0,10

0,01

0,06

-0,17

0,00

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Tabel 4. Højeste uddannelsesniveau i familien i 2014 for børn med forskellig pasning som 2-årige

Højeste uddannelsesniveau

blandt forældre/papforældre

Kun skole

Gymnasium mv,

Erhvervsfaglig

Kortere videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Forsker

Uoplyst

I alt

Antal børn

Ikke off. pasning

Dagpleje

Pct.

13,5

3,9

37,7

7,7

23,2

11,3

1,4

1,6

100

17.934

10,6

2,5

43,5

8,5

23,5

9,4

1,1

100

23.730

10,9

4,2

31,1

6,4

25,1

17,7

2,6

2,1

100

22.801

11,9

41,5

5,2

13,3

1,5

0,7

100

135

11,5

3,5

37,5

7,5

12,8

1,7

1,6

100

64.600

Daginstitution

Andet

I alt

Note: Den højeste uddannelse er den højeste uddannelse blandt de forældre/papforældre, som barnet bor hos.

Tabel 5. Afvigelse i skolekarakterer fra skolens gennemsnit blandt børn med forskellig uddannelsesbaggrund i familien i 2014

Højeste uddannelsesniveau blandt forældre/

papforældre

Kun grundskole

Gymnasium mv.

Erhvervsuddannelse

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Forsker

Gennemsnitlig afvigelse i skolekarakter

fra skolens gennemsnit ved folkeskolens

afgangsprøve i dansk

-1

-0,03

-0,44

-0,03

0,47

0,82

1,11

Gennemsnitlig afvigelse i skolekarakter fra

skolens gennemsnit ved folkeskolens

afgangsprøve i matematik

-1,25

-0,06

-0,5

0,12

0,47

0,98

1,51

Tabel 6. Gennemsnitlig afvigelse fra skolegennemsnit i danskkarakter i 9. klasse fordelt på forældrenes uddannelsesbaggrund i 2014

og barnets pasning i 2001

Ikke i offentlig

pasning

Kun grundskole

Gymnasium mv.

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Forsker

I alt

-1,03

-0,15

-0,47

-0,12

0,44

0,73

1,15

-0,09

Dagpleje

Daginstitution

Anden pasning

I alt

Gennemsnitlig afvigelse fra skolens gennemsnit

-0,96

0,06

-0,41

0,06

0,51

0,90

1,12

-0,02

-1,02

-0,02

-0,46

-0,07

0,44

0,83

1,09

0,07

-1,29

1,80

-0,19

0,37

-0,16

0,94

4,03

-0,01

-1,00

-0,03

-0,44

-0,03

0,47

0,82

1,11

-0,00

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Det ses, at der i de familier, hvor bar-

net har været i dagpleje, er en højere

andel af forældre med erhvervsfaglig

baggrund, men langt færre akade-

mikere, end i familier, hvor barnet

har været i daginstitution. Som det

ses af tabel 5, er der imidlertid en

markant sammenhæng mellem

forældrenes uddannelsesbaggrund

og barnets skolepræstationer. Har

forældrene en akademisk baggrund

ligger børnene i gennemsnit langt

højere, end hvis forældrene fx har en

erhvervsuddannelse.

Tabel 6 og 7 viser herefter, hvordan

børnene klarer sig i forhold til sko-

lens gennemsnit, hvis vi kombinerer

oplysningerne om forældrenes ud-

dannelsesbaggrund med deres pas-

ningsform som 2-årige.

Det ses, at man for mange uddan-

nelsesgrupper finder, at dagple-

jebørnene faktisk klarer sig noget

bedre end institutionsbørnene.

Som vi dog senere skal se, viser en

nærmere statistisk analyse dog, at

denne sammenhæng ikke er stati-

stisk signifikant.

Hvis man skal have et samlet og

mere præcist billede af, hvilke bag-

grundsfaktorer, der har betydning

– sammenholdt med dagpasning i

de første leveår – bør man inddrage

yderligere betydende baggrundsva-

riable, hvor der kan være forskel på

dagplejebørn og institutionsbørn.

Tabel 7. Gennemsnitlig afvigelse fra skolegennemsnit i matematikkarakter i 9. klasse fordelt på forældrenes uddannelsesbaggrund i 2014

og barnets pasning i 2001

Ikke i offentlig

pasning

Kun grundskole

Gymnasium mv.

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Forsker

I alt

-1,25

-0,27

-0,53

0,01

0,45

0,87

1,62

-0,10

Dagpleje

Daginstitution

Anden pasning

I alt

Gennemsnitlig afvigelse fra skolens gennemsnit

-1,12

0,04

-0,44

0,23

0,54

1,04

1,33

0,00

-1,37

0,03

-0,56

0,06

0,42

1,00

1,53

0,07

-0,18

-1,30

-1,07

1,20

0,49

1,19

2,71

-0,16

-1,25

-0,06

-0,50

0,12

0,47

0,98

1,51

-0,00

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

I figur 4 er familiens samlivsform

i 2014 således koblet med pasning

i 2001 .

Det ses, at de tidligere daginstitu-

tionsbørn er dem, der oftest har en

enlig forsørger.

I figur 5 ses tilsvarende på den etni-

ske sammensætning.

Der er flere indvandrere og efter-

kommere blandt daginstitutionsbør-

nene end blandt dagplejebørn.

Endelig ses der på forældrenes til-

knytning til arbejdsmarkedet. Foræl-

drene er opdelt i tre grupper:

Begge forældre er erhvervsaktive

(eller den enlige forsørger er er-

hvervsaktiv).

Den ene forælder er erhvervsak-

tiv. Den anden er det ikke.

Ingen erhvervsaktive forældre .

Forældregruppens sammensætning

fremgår herefter af figur 6.

Figur 4. Familietype i 2014 og barnets pasning i 2001 (Pct.)

Ægtepar

Reg. partnere

Samlevende par

Samboende par

Enlig

Ikke oﬀentlig

pasning

63,1

4,7

5,6

25,6

Dagpleje

62,1

0,1

6,1

6,3

25,5

Institution

58,3

0,1 4,6

5,8

31,2

Figur 5. Andel børn med dansk etnisk baggrund i 2001

fordelt på pasningstype

97,4 %

90,3 %

86,6 %

 Der skelnes mellem “samlevende”, som er papirlø-

se par med fælles børn, og ”samboende”, hvor nogle

af børnene har andre forældre.

 I praksis er anvendt Danmarks Statistiks

socioøkonomiske klassifikation (SOCIO02).

Ikke oﬀentlig pasning

Dagpleje

Institiution

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Det ses, at børn, der tidligere har

været i dagpleje, hyppigere end

andre lever i en fuldt erhvervsaktiv

familie.

De forskelle, man finder m.h.t. til

familieform, tilknytning til arbejds-

markedet og etnisk sammensætning

hænger formentlig sammen med

tilbuddenes forskellige fordeling

mellem by og land.

Taget hver for sig har disse faktorer

betydning for barnets skolepræsta-

tioner. Tabel 8 viser således sam-

menhængen mellem familietype og

skolekarakterer i 9 klasse.

Det ses, at børn af enlige i gennem-

snit ikke opnår så gode skoleka-

rakterer som de børn, de går i skole

med.

Tabel 9 viser sammenhængen mel-

lem barnets oprindelsesland og sko-

lekarakterer.

Det ses, at de etnisk danske børn i

gennemsnit får den højeste skole-

karakter.

Figur 6. Tilknytning til arbejdsmarkedet 2014 – når børnene

har været i forskellige typer af dagtilbud 2001 (Pct.)

Begge erhvervsaktive eller enlig erhvervsaktiv

Kun en erhvervsaktiv

Ingen erhvervsaktiv

Institution

74,3

15,4

10,3

Dagpleje

78,6

8,8

12,7

Ikke oﬀentlig pasning

72,1

13,2

14,7

Tabel 8. Familietype og gennemsnitlig forskel fra skolens gennemsnit i karakterer

ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse

Familietype

Ikke enlig

Enlig

Alle

Gennemsnitlig forskel til

skolens gennemsnit i dansk

0,08

-0,26

Gennemsnitlig forskel

til skolens gennemsnit

i matematik

0,14

-0,44

Tabel 9. Oprindelsesland og gennemsnitlig forskel fra skolens gennemsnit i karakter

ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse

Familietype

Gennemsnitlig forskel til

skolens gennemsnit i dansk

0,06

-0,79

-0,67

Gennemsnitlig forskel

til skolens gennemsnit

i matematik

0,07

-1,15

-0,77

Dansk oprindelse

Anden europæisk oprindelse

Oprindelse i øvrige verden

I alt

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Tabel 10 viser endelig sammenhæn-

gen mellem forældrenes tilknytning

til arbejdsmarkedet og skolekarak-

ter.

Det ses, at børn fra familier med

tilknytning til arbejdsmarkedet i

gennemsnit opnår de bedste skole-

karakterer.

Tabel 8-10 viser imidlertid forskel-

lene, når man

ikke

tager højde for,

at variablene kan være indbyrdes

forbundne. Fx har forældre med ik-

ke-dansk baggrund ofte ikke så højt

et uddannelsesniveau som dansk-

etniske forældre.

For at kunne vurdere betydningen af

den række variable, som er nævnt

ovenfor under ét, kan man kombine-

re dem i en samlet regressionsana-

lyse, hvor der søges svar på følgende

spørgsmål:

Hvilke faktorer har betydning for,

hvor høj en danskkarakter barnet har

i sammenligning med skolens gen-

nemsnit, hvis vi søger at lægge føl-

gende parametre ind i en statistisk

model, hvor vi alene ser på børn, der

har været i enten dagpleje eller insti-

tution som 2-årige:

∆

om barnet har været i dagpleje

eller daginstitution

∆

om barnet bor hos en enlig forsør-

ger eller ej

∆

højeste uddannelsesniveau i

familien

∆

etnisk baggrund

∆

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tabel 10. Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og gennemsnitlig forskel fra skolens

gennemsnit i karakter ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse

Familietype

Gennemsnitlig forskel til

skolens gennemsnit i dansk

Gennemsnitlig forskel

til skolens gennemsnit

i matematik

0,17

-0,46

-1,14

Begge forældre (eller

enlig forsørger) på

arbejdsmarkedet

Parfamilie med en på

arbejdsmarkedet

Ingen på arbejdsmarkedet

I alt

0,13

-0,37

-0,80

Det viser sig, både i forhold til

dansk

og til matematik,

at følgende fakto-

rer (i rækkefølge) har betydning for,

hvor gode karakterer barnet får:

∆

forældrenes uddannelsesniveau

∆

forældrenes arbejdsmarkedstil-

knytning

∆

etnisk baggrund

∆

om der er tale om en enlig forsør-

ger eller ej

Uddannelsesniveau spiller langt den

største rolle.

Se i øvrigt nærmere Teknisk bilag

– se side 22.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Dagtilbud og senere

testresultater

En svaghed ved analysen af den

eventuelle sammenhæng mellem

dagtilbudstype, når barnet er 2 år,

og skolekarakterer i 15 års alderen

er, at der er gået 13 år fra det tids-

punkt, hvor barnet er i dagtilbud, til

man måler effekten. Ikke alene øger

det risikoen for, at en række faktorer,

som ikke er med i den statistiske

model, kan spille ind. Det betyder

også, at man analyserer på dag-

tilbud med den kvalitet, de havde i

foråret 2001. Men i vuggestuerne

er der sket en kraftig reduktion af

personalet, mens man ikke har set

noget tilsvarende i dagplejen, hvor

forholdet mellem voksne og børn er

bundet af lovgivningen og af over-

enskomster. Samtidig er der sket en

konsolidering af dagplejernes ud-

dannelse og indførelse af pædagogi-

ske læreplaner i 2005 i alle dagtilbud

for 0-5-årige, hvilket har skærpet

opmærksomheden på læring i dag-

plejen.

Disse store ændringer betyder, at de

virkninger, der evt. måtte være på

skolekarakterer, ikke siger så meget

om, hvad de dagtilbud, vi har i dag,

betyder for børnenes udvikling.

Analysen inddrager derfor også re-

sultaterne fra de nationale test, som

i dansk finder sted første gang i 2.

klasse og i matematik første gang

i 3. klasse. Disse kobles med dag-

tilbudstype for barnet i henholdsvis

efteråret 2007 og efteråret 2006.

Det betyder en omtrentlig halvering

af tidsspandet mellem dagtilbuds-

placering og den formodede effekt.

De nationale test gennemføres på

den måde, at eleverne skal udføre en

række prøver i læsning og matema-

tik direkte via en computer. Der be-

regnes en score for den enkelte elev,

idet eleven under det såkaldt adap-

tive system vedbliver at få stillet

opgaver indtil chancen for at svare

rigtigt ligger på 50 pct.. Elevscoren

kan gå fra 1 til 100. Figur 7 viser,

hvordan resultaterne fordelte sig i

dansk i 2. klasse i foråret 2014.

Figur 7. Testresultater i dansk 2. klasse. Foråret 2014

Elever

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Score

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Figur 8 viser den tilsvarende forde-

ling for matematik i 3. klasse.

Den anvendte metode ved analysen

af dagtilbuddenes betydning for,

hvilken score børnene opnår i 2./3.

klasse er i øvrigt helt parallel til den

metode, som blev anvendt i forhold

til skolekarakterer.

Tabel 11 viser således den gennem-

snitlige score for 2. klasses elever i

dansk foråret 2014 sammenholdt

med deres pasningsform i 2007.

Tabel 12 viser tilsvarende den gen-

nemsnitlige score i matematik i 3.

klasse sammenholdt med tidligere

dagtilbudstype.

Begge tabeller viser, at de tidligere

dagplejebørn scorer lidt lavere end

de tidligere vuggestuebørn, men

forskellen er lille. Samtidig er der,

som vi tidligere har set, betydelige

forskelle mellem de to grupper m.h.t.

til bl.a. forældrenes uddannelsesni-

veau.

Og som det ses af tabel 13 har

forældrenes uddannelsesniveau en

langt mere markant betydning end

spørgsmålet om dagpleje/vugge-

stue.

Også familietype, etnicitet og til-

knytning til arbejdsmarkedet har

betydning for barnets score ved de

nationale test. Dette fremgår af ta-

bel 14-16.

Figur 8. Testresultater Matematik 3. klasse. Foråret 2014

Elever

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Score

-1,86

-0,23

0,80

-0,25

0,00

-0,91

-0,17

0,79

-9,03

0,00

Tabel 11. Gennemsnitsscore for børn, der var 8 år i begyndelsen af 2015, ved de nationale

test i dansk 2. klasse i 2014 fordelt på, hvor børnene blev passet i efteråret 2007

Pasningstype i 2007

Ikke i offentlig pasning

Dagpleje

Vuggestue, børnehave,

aldersintegreret institution

Anden pasningsform

I alt

Gennemsnitsscore

55,72

58,30

60,90

58,64

59,10

Afvigelse fra skolens

gennemsnit

Tabel 12. Gennemsnitsscore for børn, der var 9 år i begyndelsen af 2015, ved de nationale

test i matematik 3. klasse i 2014 fordelt på, hvor børnene blev passet i efteråret 2006

Pasningstype i 2006

Ikke i offentlig pasning

Dagpleje

Vuggestue, børnehave,

aldersintegreret institution

Anden pasningsform

I alt

Gennemsnitsscore

52,85

53,69

56,14

47,12

54,45

Afvigelse fra skolens

gennemsnit

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Tabel 13. Højeste uddannelse blandt forældrene og gennemsnitlig afvigelse i score ved

nationale test fra skolens gennemsnit

Højeste uddannelsesniveau

blandt forældre/papforældre

Ingen oplyst uddannelse

Kun skole

Gymnasium mv.

Erhvervsfaglig

Kortere videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Forsker

I alt

Gennemsnitlig afvigelse fra

skolens gennemsnit i dansk

i 2. klasse

-5,25

-9,99

-1,89

-4,24

0,23

3,05

6,99

8,37

0,00

Gennemsnitlig afvigelse fra

skolens gennemsnit

i matematik i 3. klasse

-5,28

-10,17

-2,36

-4,42

0,77

3,16

7,06

10,28

0,00

Tabel 14. Familietype og gennemsnitlig afvigelse i score ved nationale test fra skolens

gennemsnit

Familietype

Ikke enlig

Enlig

I alt

Gennemsnitlig afvigelse fra skolens Gennemsnitlig afvigelse fra skolens

gennemsnit i dansk i 2. klasse gennemsnit i matematik i 3. klasse

0,91

-3,54

0,01

1,00

-3,81

0,00

Tabel 15. Etnisk baggrund og gennemsnitlig afvigelse i score ved nationale test fra

skolens gennemsnit

Etnisk

baggrund

Dansk

Øvrige Europa

Resten af

verden

I alt

Gennemsnitlig afvigelse fra skolens Gennemsnitlig afvigelse fra skolens

gennemsnit i dansk i 2. klasse gennemsnit i matematik i 3. klasse

0,82

-9,07

-10,69

0,00

0,70

-8,18

-8,70

0,00

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Også her er det derfor undersøgt,

hvordan betydningen af de enkelte

variable er, hvis man kombinerer

dem i én samlet regressionsanalyse

med alle variable taget med i ana-

lysen. Det er hensigten at svare på

følgende spørgsmål:

Først ser vi på, hvilke faktorer, der

har betydning for, hvor god en test-

score i dansk læsning, barnet opnår

i sammenligning med skolens gen-

nemsnit, hvis vi søger at lægge føl-

gende parametre ind i en statistisk

model, hvor vi alene ser på børn, der

har været i enten dagpleje eller insti-

tution som 2-årige:

∆

om barnet har været i dagpleje

eller daginstitution

∆

om barnet bor hos en enlig forsør-

ger eller ej

∆

højeste uddannelsesniveau i

familien

∆

etnisk baggrund

∆

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det viser sig, at tidligere dagtilbud

ikke har nogen statistisk sikker be-

tydning.

Tabel 16. Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og gennemsnitlig afvigelse i score

ved nationale test fra skolens gennemsnit

Forældrenes tilknytning

til arbejdsmarkedet

Begge forældre (eller

enlig forsørger) på

arbejdsmarkedet

Parfamilie med en på

arbejdsmarkedet

Ingen på arbejdsmarkedet

I alt

Gennemsnitlig afvigelse fra

skolens gennemsnit i dansk

i 2. klasse

1,52

-3,71

-8,92

0,01

Gennemsnitlig afvigelse fra

skolens gennemsnit i

matematik i 3. klasse

1,58

-3,81

-9,81

0,00

I forhold til såvel dansk som mate-

matik har følgende faktorer (i ræk-

kefølge) derimod betydning for, hvor

god en score barnet får:

∆

forældrenes uddannelsesniveau

∆

forældrenes arbejdsmarkedstil-

knytning

∆

etnisk baggrund

∆

om der er tale om en enlig

forsørger eller ej

Ser man nærmere på de enkelte

faktorers betydning, er det tydeligt,

at forældrenes uddannelsesniveau

er den parameter, der kan forklare

langt den største del af forskellene i

skolekarakterer.

Se i øvrigt nærmere det tekniske

bilag.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Diskussion

Konklusionen af analysen er, at der

ikke er nogen sammenhæng mel-

lem valg af dagtilbudstype og senere

skolepræstationer, når disse måles

enten ved hjælp af de nationale test

eller ved hjælp af skolekarakterer.

Desværre bringer denne konklusion

os ikke meget videre – selv om den

har været nødvendig på grund af de

fejlagtige analyser, der har været

fremme.

Der er tre grunde hertil:

Resultater fra de nationale test

og skolekarakterer er et meget

snævert mål for børnenes udvik-

ling

Analyserne bygger på historiske

data og afspejler ikke nødvendig-

vis dagens dagtilbud

Registeranalyser siger ikke så

meget om, hvilke forhold i hver-

dagen, der evt. har betydning.

Tabel 17. Barnets køn og gennemsnitlig forskel fra skolens gennemsnit i karakter

ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse

Barnets køn

Gennemsnitlig forskel til

skolens gennemsnit i dansk

-0,73

0,64

Gennemsnitlig forskel til

skolens gennemsnit

i matematik

0,20

-0,22

Dreng

Pige

Alle

Tabel 18. Barnets køn og gennemsnitlig testscore i 2./3. klasse ved de nationale

test i dansk og matematik

Barnets køn

Dreng

Pige

Alle

Gennemsnitlig testscore

i dansk

55,9

62,2

59,1

Gennemsnitlig testscore

i matematik

54,9

54,2

54,5

Det snævre mål

Det er åbenbart, at såvel skoleka-

rakterer som testscore er meget

snævre mål for børnenes udvikling.

Dette sættes i relief, hvis vi fx sam-

menholder karakterer og testscore

med barnets køn, som det er sket i

tabel 17 og tabel 18.

Det ses, at pigerne klarer sig mar-

kant bedre i dansk, navnlig ved

folkeskolens afgangsprøve, mens

drengene måske i gennemsnit er

lidt

bedre til matematik. Det disku-

teres, om årsagerne hertil bl.a. er

biologiske, fordi drengene udvikler

sig senere end pigerne, eller om det

måske også afspejler, at skoler og

daginstitutioner er mindre gearet til

en drengeverden end en pigeverden

– eller helt andre forhold. Men når

skolekarakterer og testdata har så

forskelligt niveau for fx drenge og

piger, skal man være varsom med

at anvende dem som markører for,

hvor vellykket en pædagogisk ind-

sats, man har givet. Børns udvikling

handler nu engang om utrolig meget

andet end skolepræstationer i dansk

og matematik.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Analyser på historiske data

Som tidligere nævnt er der i perio-

den sket et betragteligt standard-

fald i vuggestuerne. Dagplejen er

derimod bundet af bestemmelsen

i Dagtilbudslovens § 22 og over-

enskomsten med de kommunale

arbejdsgivere, der sætter loft over

antal børn i det enkelte dagpleje-

hjem og dermed betyder, at antal-

let af børn pr. dagplejer er omtrent

uændret.

Standardfaldet fremgår af neden-

stående tabel:

Tabellen peger i retning af, at antal-

let af børn pr. voksen i vuggestuer og

vuggestuegrupper, der faktisk er til

stede med børnene, er øget med ca.

en fjerdedel i perioden 2000-2014.

Det betyder bl.a., at der i halvdelen

af vuggestuegrupperne er perioder

på dagen, hvor der ikke er skema-

lagt mere end én medarbejder til

gruppen. En stor del af de ansatte

fortæller, at de dagligt har oplevelser

af ikke at kunne give tilstrækkelig

omsorg.

Det er almindeligt anerkendt, at

børns udvikling de første leveår på

afgørende måde er afhængig af tæt

voksenkontakt, så hvis omsorgen i

vuggestuerne er blevet reduceret de

senere år, kan man ikke gå ud fra, at

de resultater, man får af en historisk

analyse, kan overføres til dagens

daginstitutioner og dagpleje.

Tabel 19. Samlet udvikling i personalestandard 1986-2014. Hovedtal

2000

Personaletimer

pr. vuggestuebarn

Andel timer i pct., som

anvendes på børnene

Timer til rådighed

pr. vuggestuebarn

Opholdstid vuggestuebørn

Børn pr. voksen vuggestuer

12,15

56,7

6,89

5,2

2010

11,33

5,78

6,2

2014

10,93

5,57

6,5

Note: For den nærmere beregningsgang henvises til “Notat om udviklingen i daginstitutionernes bemanding siden 1986”, Bureau 2000, 2015.

 Jf. Daginstitutionernes hverdag 2015, FOA-

Bureau 2000, 2015.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Hvilke faktorer har betydning?

Dette leder over til spørgsmålet om,

hvilke forhold i henholdsvis dagpleje

og vuggestue, der eventuelt har be-

tydning for børnenes udvikling. Dette

spørgsmål siger en registeranalyse

slet ingen ting om. Og det er i vir-

keligheden det mest interessante

spørgsmål, hvis forskningen skal

kunne vise veje til en bedre kvalitet

i dagtilbuddene.

Hidtidig kvalitativ forskning peger i

retning af, at vuggestuer og dagple-

jer har hver deres styrker og svaghe-

der. Forskere har besøgt vuggestuer

og fundet eksempler på, at børnene

ikke bliver set og hørt på den måde,

som er så vigtig for denne alders-

gruppe (men også eksempler på det

modsatte). Det kan modvirkes gen-

nem en bedre personalenormering

og en god pædagogisk ledelse, hvor

man konsekvent prioriterer, at det

enkelte barn får respons.

I dagplejen søger man at sikre, at

børnene får den rette opmærksom-

hed og stimulation gennem regel-

mæssig supervision af erfarne pæ-

dagoger. Men nogle steder er dette

tilbud sparsomt. Og nogle steder

kan det også skorte på udfordringer

for fx de større børn, hvis der ikke er

legestuer og en passende aldersfor-

deling i blandt børnene.

Man kan således ikke sige, at vugge-

stue eller dagpleje pr. definition giver

børnene de bedste muligheder. For

begge tilbudstyper er der formentlig

behov for undersøgelser og diskus-

sion af, hvordan man sikrer et godt

udviklingsmiljø for de mindste børn.

Det skal til slut understreges, at

nærværende undersøgelse ikke skal

tolkes på den måde, at det er lige-

gyldigt, hvilken kvalitet, der er i til-

buddene til de mindste, hvad enten

det er daginstitution eller dagpleje.

Talrige undersøgelser har tværtimod

vist, at den tidlige indsats spiller en

afgørende rolle – ikke mindst for

børn fra ressourcesvage hjem.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Teknisk bilag

Analysen af betydning for skolekarakterer

Populationen er børn, der har været

i enten dagpleje eller daginstitution i

2001, og som har aflagt folkeskolens

afgangsprøve i 2014.

I SAS-programmet PROC REG kodet

således:

1 Afhængig variabel=Afvigelse

fra skolens gennemsnit, når det

gælder

gennemsnit af skolekarakterer

ved folkeskolens afgangsprøve

i 9. klasse for den pågældende

elev i hhv. dansk og matematik.

Forklarende variable:

Om barnet har været i dagpleje

eller daginstitution

(daginst):

Dagpleje=0; Daginstitution=1;

Om barnet bor hos en enlig for-

sørger eller ej

(enlig):

Enlig=1; An-

dre familier=0;

Om en erhvervsmæssig uddan-

nelse er højeste fuldførte uddan-

nelse

(erhvervud): Ja=1;Nej=0.

Om studentereksamen er højeste

fuldførte uddannelse

(student):

Ja=1;Nej=0.

Om en kortere videregående ud-

dannelse er højeste fuldførte ud-

dannelse

(kvu):

Ja=1;Nej=0.

Om en mellemlang videregående

uddannelse er højeste fuldførte

uddannelse

(mvu)

: Ja=1;Nej=0.

Om en lang videregående ud-

dannelse eller forskeruddannelse er

højeste fuldførte uddannelse

(lvu):

Ja=1;Nej=0.

Om barnets oprindelsesland er et

andet europæisk land end Dan-

mark

(euro):

Ja=1;Nej=0.

Om barnets oprindelsesland er

land uden for Europa

(verden):

Ja=1;Nej=0.

Om familien er en parfamilie med

én på arbejdsmarkedet

(mar-

gin1).

Ja=1;Nej=0.

Om ingen af de voksne i familien

er på arbejdsmarkedet

(mar-

gin2).

Ja=1;Nej=0.

I forhold til danskkarakter fås

følgende værdier:

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Variable

Parameter

Estimate

-0.45561

-0.00256

-0.12942

0.13559

0.68247

0.54159

1.00740

1.40917

-0.43595

-0.44801

-0.35087

-0.34861

Heteroscedasticity Consistent

Standard Error

0.04929

0.02512

0.03111

0.04870

0.07984

0.06339

0.05115

0.05420

0.08729

0.07144

0.04610

0.05434

t Value

-9.24

-0.10

-4.16

2.78

8.55

8.54

19.69

26.00

-4.99

-6.27

-7.61

-6.42

Pr > |t|

<.0001

0.9187

<.0001

0.0054

<.0001

Intercept

daginst

enlig

erhvervud

student

kvu

mvu

lvu

euro

verden

margin1

margin2

Det ses, at variablen

daginst

(om

barnet har været i vuggestue

eller dagpleje) ikke er signifi-

kant ved det sædvanlige 95 pct.

konfidensinterval. Forældrenes

eventuelle gennemførelse af mel-

lemlang – og især lang videregående

uddannelse – har klart den største

betydning.

I forhold til matematikkarakter fås

følgende værdier:

Det ses igen, at variablen daginst

(om barnet har været i vuggestue

eller dagpleje) ikke er signifikant ved

det sædvanlige 95 pct. konfidensin-

terval . Forældrenes eventuelle gen-

nemførelse af mellemlang – og især

lang videregående uddannelse – har

klart den største betydning.

Variable

Parameter

Estimate

-0.39156

-0.03327

-0.32483

0.11122

0.79430

0.70088

1.02159

1.60521

-0.76398

-0.39402

-0.50772

-0.58308

Heteroscedasticity Consistent

Standard Error

0.05797

0.02963

0.03693

0.05718

0.09608

0.07442

0.06032

0.06344

0.10338

0.08485

0.05397

0.06346

t Value

-6.75

-1.12

-8.79

1.94

8.27

9.42

16.94

25.30

-7.39

-4.64

-9.41

-9.19

Pr > |t|

<.0001

0.2616

<.0001

0.0518

<.0001

 Bruger man et 90 pct. konfidensinterval er der

dog en sammenhæng, idet dagplejebørnene klarer

sig en smule bedre.

Intercept

daginst

enlig

erhvervud

student

kvu

mvu

lvu

euro

verden

margin1

margin2

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

Analysen af betydning for

testresultater

Variable

Parameter

Estimate

-3.68992

-0.02127

-1.58783

1.06586

5.98218

4.94894

7.55454

11.61934

-6.57336

-7.35548

-2.61921

-4.49055

Heteroscedasticity Consistent

Standard Error

0.46242

0.22736

0.31211

0.46355

0.72877

0.58630

0.48027

0.49642

0.79184

0.63233

0.39306

0.49685

t Value

-7.98

-0.09

-5.09

2.30

8.21

8.44

15.73

23.41

-8.30

-11.63

-6.66

-9.04

Pr > |t|

<.0001

0.9255

<.0001

0.0215

<.0001

Populationen er børn, der har været

i enten dagpleje eller daginstitution

i 2007/2006, og som har deltaget i

de nationale test i dansk læsning i 2.

klasse eller de nationale test i mate-

matik 2014.

Afhængig variabel=Afvigelse fra

skolens gennemsnit, når det gælder

testresultaterne.

De forklarende variable er de samme

som i analysen vedr. skolekarakterer.

I forhold til dansktesten fås følgende

værdier:

Det ses, at mønstret er helt det

samme som for skolekarakterer. Va-

riablen daginst (om barnet har væ-

ret i vuggestue eller dagpleje) er ikke

signifikant ved det sædvanlige 95

pct. konfidensinterval. Forældrenes

eventuelle gennemførelse af mel-

lemlang – og især lang videregående

uddannelse – har klart den største

betydning.

I forhold til matematiktesten fås føl-

gende værdier:

Der ses det samme mønster som

tidligere. Variablen

daginst

(om

barnet har været i vuggestue eller

dagpleje) er ikke signifikant ved det

sædvanlige 95 pct. Heller ikke evt.

gennemførelse af erhvervsuddan-

nelse har en signifikant betydning.

Intercept

daginst

enlig

erhvervud

student

kvu

mvu

lvu

euro

verden

margin1

margin2

Variable

Parameter

Estimate

-2.79435

-0.08667

-1.96682

0.08603

3.51174

4.63168

6.77826

11.18387

-6.23620

-5.20825

-3.17165

-5.17270

Heteroscedasticity Consistent

Standard Error

0.53659

0.26760

0.35088

0.53005

0.81660

0.66977

0.55047

0.56635

0.92566

0.64314

0.46406

0.55673

t Value

-5.21

-0.32

-5.61

0.16

4.30

6.92

12.31

19.75

-6.74

-8.10

-6.83

-9.29

Pr > |t|

<.0001

0.7460

<.0001

0.8711

<.0001

Intercept

daginst

enlig

erhvervud

student

kvu

mvu

lvu

euro

verden

margin1

margin2

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DAGTILBUDSTYPE OG SKOLEPRÆSTATIONER

FOA

Analyse på karakterernes/testresul-

taternes absolutte værdi

Variable

Label

Parameter

Estimate

Heteroscedasticity Consistent

Standard

Error

0.05304

0.02642

0.03268

0.05239

0.08353

0.06731

0.05485

0.05785

0.09051

0.07374

0.04880

0.05762

t Value

118.57

6.63

-6.10

3.69

12.26

11.32

24.10

34.79

-7.39

-8.45

-10.31

-12.15

Pr > |t|

<.0001

0.0002

<.0001

Det giver det sikreste resultat at

vurdere effekten af uddannelse,

tidligere dagtilbud m.v. ved at se på

forskellen til skolens gennemsnit,

idet man derved kan begrænse det

problem, at skolerne har forskellig

evne til at sikre gode præstationer.

Børnenes skolepræstationer påvir-

kes ikke alene af forældrenes bag-

grund, men også af den samlede

sammensætning af skolens elever.

Hvis man som afhængig variabel i

stedet for afvigelse fra skolens gen-

nemsnit tager den absolutte højde

af skolekarakteren, får man for

dansk

følgende værdier:

Her har valg af dagtilbud en betyd-

ning (omend den er mindre end en

tiendedel af evt. akademisk uddan-

nelse hos forældrene). Men dette

skyldes, at dagpleje og vuggestue

har forskellig geografisk udbredelse

med forskellige skolemiljøer.

For matematik får man følgende

værdier:

I forhold til matematik har den tidli-

gere pasning ingen betydning – hel-

ler ikke i denne analyse.

Tilsvarende resultater får man, hvis

man ser på virkningen for de abso-

lutte testresultater i dansk og ma-

tematik – og ser bort fra geografi og

hvilken skole barnet går på. Her har

valg af dagtilbud en uhyre lille – men

dog signifikant betydning. Men slet

ikke på niveau med betydningen af

forældrenes uddannelse.

Intercept

daginst

enlig

erhvervud

student

kvu

mvu

lvu

euro

verden

margin1

margin2

Variable

Intercept

6.28874

0.17521

-0.19941

0.19354

1.02426

0.76186

1.32182

2.01237

-0.66871

-0.62307

-0.50318

-0.70009

Label

Parameter

Estimate

Heteroscedasticity Consistent

Standard

Error

0.06252

0.03130

0.03916

0.06177

0.10026

0.07883

0.06497

0.06820

0.10882

0.08852

0.05736

0.06820

t Value

99.91

1.58

-12.69

3.10

11.78

12.63

21.49

34.05

-10.54

-7.92

-12.35

-14.82

Pr > |t|

<.0001

0.1142

<.0001

0.0020

<.0001

Intercept

daginst

enlig

erhvervud

student

kvu

mvu

lvu

euro

verden

margin1

margin2

Intercept

6.24629

0.04944

-0.49697

0.19131

1.18137

0.99575

1.39657

2.32204

-1.14690

-0.70143

-0.70836

-1.01063

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Publikationer: Dagtilbudstype og skolepræstationer og vuggestue vs. dagpleje?, fra FOA

DECEMBER 2015

Dagtilbudstype og

skolepræstationer

Er der forskel på de resultater,

vuggestuebørn og dagplejebørn opnår?

Undersøgelsen Dagtilbudstyper og skolepræstationer viser, at der ikke

er noget, der tyder på, at børn i alderen 0-2 år, der har gået i dagpleje og

børn, der har gået i daginstitution, klarer sig forskelligt i skolen, når man

tager højde for forældrenes uddannelsesniveau. Bureau 2000, der har

foretaget undersøgelsen for FOA, lægger vægt på, at undersøgelsen er en

registerundersøgelse, som ikke kan fortælle os noget om kvaliteten af det

pædagogiske arbejde i hverken dagplejen eller daginstitutionerne. Under-

søgelsen fastslår alene, at man ikke generelt kan sige, at forældrenes valg

af 0-2-årsdagtilbuddet er afgørende for barnets senere skolepræstatio-

ner.

Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til:

Bureau 2000 – Analyse og forskning

Tlf.: 44 66 22 64. www.bureau2000.dk

Pædagogisk Sektor

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf. 46 97 26 26

www.foa.dk

FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet

for bedre løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer. Hovedopgaven er

at indgå overenskomster, som sikrer en god løn og moderne, ordnede

arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid,

din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for

uddannelse. Vores opgave i FOA er også at sikre et stærkt fagligt fælles-

skab – og at udvikle din og vores faglighed på det pædagogiske område,

så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.