BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Talepapir fra samrådet den 15/12-15 om faldet i udgift pr. undervisningstime i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. J, K og L, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 81
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd om udgiftsudviklingen og kvaliteten i fol-

keskolen

Svar på spørgsmål J, K og L

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 5-10 minutter

Tirsdag den 15. december 2015, kl. 14.00-15.00, i FT

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Talepapir fra samrådet den 15/12-15 om faldet i udgift pr. undervisningstime i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. J, K og L, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Indledning

Svar på samrådsspørgsmål J

Svar på samrådsspørgsmål K

Svar på samrådsspørgsmål L

1. Indledning



Udvalget har den 9. november 2015 efter ønske fra Jakob Sølvhøj fra Enhedsli-

sten stillet mig tre spørgsmål om udgiftsudviklingen og kvaliteten i folkesko-

len. Jeg vil besvare spørgsmålene enkeltvis, og så kan vi tage en samlet diskus-

sion efterfølgende. Men først vil jeg lige komme med en indledende kommen-

tar om, at vi kan se bagudrettet, at der er blevet sparet på folkeskolen.



Det er jo faktisk sådan, at hvis man kigger på de budgetterede udgifter til fol-

keskolen her i 2015, så er der faktisk i kommunerne afsat flere penge til folke-

skolen, end der har været årene forinden, og det, tror jeg, er vigtigt, at vi holder

fast på i den her diskussion, inden vi forfalder til, hvad man måske kan sige er

den lette overskrift i forhold til, hvad der egentlig er de faktiske budgettal for

2015.

2. Svar på samrådsspørgsmål J



Spørgsmål J lyder sådan:

”Hvad er efter ministerens opfattelse årsagen til det

store fald i den gennemsnitlige udgift pr. undervisningstime pr. elev i folkesko-

len, og hvad mener ministeren, at udviklingen betyder for kvaliteten af under-

visningen? Der henvises til artiklerne ”En skoletime er blevet 26 procent billi-

gere” og ”En bombe under folkeskolen” bragt på Folkeskolen.dk henholdsvis

den 29. oktober 2015 og den 4. november 2015.”



Indledningsvis vil jeg bemærke, at udgiften pr. undervisningstime pr. elev ikke

er det samme som udgiften pr. elev, der ellers typisk er det begreb, der har væ-

ret anvendt som mål for udgiftsudviklingen i folkeskolen.



Og det er jo et meget godt eksempel på, at der kan opstilles mange forskellige

beregninger af ressourcerne i folkeskolen.



Det er afgørende for mig – uagtet hvordan udgiftsudviklingen opgøres – at ele-

verne bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen.



Udgiften pr. elev siger noget om ressourceforbruget pr. elev og dermed noget

om det personaleforbrug, der er til rådighed for den enkelte elev i løbet af sko-

leåret. Udgiften pr. elev er steget i 2014 og i budget 2015.



Udgiften pr. undervisningstime pr. elev siger derimod ikke noget om persona-

leforbruget pr. elev, men noget om, hvor meget det koster at gennemføre en

undervisningstime. Og det er korrekt, at denne udgift er faldet.



Danmarks Lærerforening har beregnet, at udgiften pr. undervisningstime pr.

elev fra skoleåret 2009/10 til 2014/15 er faldet med 26 pct. Ministeriet har ikke

data til præcist at opgøre udgiftsfaldet, men når udgiften til en undervisnings-

time er faldet, hænger det grundlæggende sammen med tre forhold:



For det første blev der med folkeskolereformen indført understøttende under-

visning, der kan varetages af skolens lærere, børnehaveklasseledere og pæda-

goger mv. Ressourceforbruget og personaleanvendelsen besluttes lokalt i de

enkelte kommuner og på den enkelte skole. Kommunernes tilrettelæggelse af

den understøttende undervisning indebærer dog, at den typisk er noget billigere

end den traditionelle fagopdelte undervisning.



For det andet indgik det i grundlaget for kommuneaftalen for 2014, der blev af-

talt mellem den daværende regering og KL, at det ville være muligt at omprio-

ritere, så lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser

ca. 2 klokketimer mere om ugen. Det gør den enkelte time billigere.



En tredje grund til den reducerede timepris er, at der i 2014/15 sammenlignet

med 2009/10 er sket en forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient svaren-

de til ca. én elev mere i en normalklasse.



Sammenholdt med de øgede udgifter pr. elev mener jeg ikke, at de faldende

udgifter pr. undervisningstime pr. elev nødvendigvis siger noget om kvaliteten

af undervisningen. Det er tværtimod udtryk for bedre ressourceudnyttelse

mange steder, og at vi mange steder har fået mere undervisning for pengene.



Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 44 den 4. december

2015, hvoraf det fremgår, at selv om antallet af lærere er faldet over de senere

år, så er det mere end opvejet af det forøgede antal pædagoger, så der fra

2014/15 samlet set er flere personaleressourcer i folkeskolen, end der var i sko-

leåret 2010/11.

3. Svar på samrådsspørgsmål K



Spørgsmål K er formuleret sådan:

”Hvordan vurderer ministeren muligheden

for at fastholde kvaliteten i folkeskolens undervisning, når kommunerne igen i

2016 forventes at spare på udgifterne til folkeskolen? Der henvises til artiklen

”Se om din kommune vil spare på skolen i 2016” bragt på Folkeskolen.dk den

28. september 2015.”



Forudsigelsen om nedskæringer på folkeskoleområdet hører vi hvert år, og jeg

må konstatere, at udgiften i indeværende år er steget. Fra budget 2014 til bud-

get 2015 med ikke mindre end 2.500 kr. pr. elev. Det er en stigning fra 68.400

kr. til 70.900 kr. pr. elev i gennemsnit.



Kommunerne har i efteråret afsluttet budgetlægningen for 2016, og hvordan

budgetterne for folkeskolen ser ud i de enkelte kommuner, det ved vi, når de

offentliggøres af Danmarks Statistik. Det sker forventeligt i løbet af januar

2016. Jeg ønsker ikke at kommentere budgetterne, før jeg kender det reelle re-

sultat af budgetforhandlingerne i kommunerne.



Men at den offentlige sektor driftsmæssigt er nødt til at effektivisere, så vi får

så meget kvalificeret offentlig service som muligt inden for de rammer, vi som

samfund har råd til, det er vist et forhold, de fleste er bekendt med. Det gælder

også for folkeskoleområdet, at vi skal se på, hvordan vi får brugt vores ressour-

cer på den bedst mulige måde.



Det er dog min og regeringens opfattelse, at kommunerne og skolerne med de

økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, der er i dag for folkeskolen, har

mulighed for at gøre alle dele af skoledagen attraktive for børnenes udvikling

og skabe en god skole.



Jeg må også understrege, at det er nødvendigt at have fokus på andre indikato-

rer end kun udgiftsniveauet, hvis vi ønsker et få et dækkende billede af folke-

skolen. Fx klassekvotienter, timetal, elev/lærer-ratio, inklusionsgrad, lærerenes

kompetenceniveau og ikke mindst elevernes faglige resultater, personlige ud-

vikling og trivsel. Og der er ikke en en-til-en sammenhæng mellem de resulta-

ter, der bliver skabt, og hvor mange penge der bliver brugt på den enkelte sko-

le.

4. Svar på samrådsspørgsmål L



Spørgsmål L er formuleret sådan:

”Vil ministeren tage initiativ til at give

kommunerne nye muligheder for at prioritere kvalitet frem for kvantitet i un-

dervisningen ved f.eks. at give kommunerne større mulighed for at sænke det

samlede antal undervisningstimer og samtidig øge antallet af undervisningsti-

mer med to lærere eller en lærer og en pædagogisk medarbejder i klassen?”



Jeg vil til enhver tid efterstræbe, at der er de bedste lovgivningsmæssige ram-

mer for folkeskolen. Det er samtidig mit udgangspunkt, at det er lokalt, man

har de bedste forudsætninger for at vurdere, hvordan man får den bedste un-

dervisning inden for de økonomiske rammer, der foreligger.



Det er min klare opfattelse, at vi har givet kommunerne og skolerne god mu-

lighed for at prioritere kvalitet frem for kvantitet, men hvis vi reducerer elever-

nes timetal eller fastsætter, hvor mange voksne der skal være i folkeskolens

klasser, så bryder vi egentlig med friheden til, at man lokalt kan organisere på

den bedst mulige måde.



Det er dog klart, at der må være bestemte minimumsstandarder som basis for

folkeskolens undervisning, så der er sikkerhed for, at der på alle skoler og i alle

kommuner er ensartede vilkår for indhold og resultater. Det var en del af bag-

grunden for folkeskolereformen, at de store geografiske forskelle, der var, hvor

man i nogle kommuner havde et markant lavere undervisningstimetal end i an-

dre kommuner, var noget af det, vi skulle sikre en standardisering i forhold til,

så alle elever får et vist antal faglige timer og også flere faglige timer, end man

fik tidligere.



Men fleksibilitet er ønskelig. Og i forbindelse med folkeskolereformen blev der

da også indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b – vi har også

vendt den i det her lokale, og vi har også vendt den rigtig mange gange i for-

ligskredsen – som muliggør en fleksibilitet i timetallet. Bestemmelsen gør det i

et vist omfang muligt ved lokal beslutning at reducere den understøttende un-

dervisning i bestemte klasser og i stedet flytte personaleressourcerne fra den

understøttende undervisning til fagundervisningen med henblik på yderligere

faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse.



Vi har ud over det hyrdebrev, vi har udsendt, også til en række kommuner lavet

et notat, hvor vi skitserer, hvor store muligheder der er for at træffe beslutnin-

ger lokalt om at kunne omkonvertere til to voksnes tilstedeværelse i fagtimerne

fra den understøttende undervisning.



Og der er en stor fleksibilitet. Vi har dog ikke de timemæssige tal for udnyttel-

sen af § 16 b på nuværende tidspunkt. Men hvis vi kigger tilbage på skoleåret

2014/15, så kan vi se, at det kun var i alt 73 skoler ud af 1232 indberettende

skoler – for minimum et klassetrin – der har angivet kommunal tilladelse til at

fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden i medfør af lovens

§ 16 b.



Så man kan i hvert fald sige, at for det tidligere skoleår, var der ikke særlig

mange skoler og kommuner, der har brugt muligheden. Vi har fra forligskred-

sens side med hyrdebrevet gjort opmærksom på, at der sådan set er mulighed

for, at langt flere kan gøre brug af den fleksibilitet, der ligger i loven, og der-

med lokalt vurdere balancen mellem kvantitet over for kvalitet, hvis man skal

bruge spørgerens formulering.



Alle børn her i landet skal have mulighed for at udvikle sig fagligt, personligt

og socialt. Men for at opnå de bedste resultater må det være lokalt, man vurde-

rer, hvilke konkrete ressourcer der er nødvendige, og hvordan de skal anven-

des.



Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg selvfølgelig regner med, at

kommuner og skoler er i stand til at løfte folkeskolen – også inden for de af-

stukne økonomiske rammer, der er, og det er også min klare forventning, at al-

le kommuner forsat vil prioritere folkeskolen højt.



Og det er sådan set også det, jeg møder hos rigtig mange politikere, uagtet

hvilken politisk farve de har, at man lokalt prioriterer folkeskolen højt, fordi

man ved, at det at sikre god uddannelse til vores børn og unge er en væsentlig

del af den kommunale service.