Bagsværd, 8. oktober 2015
Til folketingets uddannelsesordførere,
Emne: Grundskoletilskud 2016
Kære ordførere,
Jeg henvender mig til jer som rektor for Bagsværd Kostskole og Gymnasium, og ikke som
repræsentant for andre skoler eller interesser.
Da skolerne blev lockoutet i 2013, blev Bagsværd Kostskole og Gymnasium friholdt, da et antal af
skolens elever bor på vores kostafdeling. Vi deltog derfor ikke i lockouten. Vi afholdt al vores
undervisning med dertilhørende lønudgifter. De skoler, hvor lærerne blev lockoutet, havde ingen
lønudgifter at afholde.
Imidlertid rammes vi nu efterfølgende i forbindelse med nedgang i tilskud på grund af den mindre
udgift kommunerne havde i perioden til lønninger. Bagsværd Kostskole og Gymnasium havde
netop denne lønudgift, da vi opretholdt undervisningen i lockoutperioden.
De øvrige selvejende private institutioner (uden kostelever) afholdt ikke lønudgifter til konfliktramt
personale i lockoutperioden, men modtog ubeskåret tilskud for 2013.
Vi er opmærksomme på Moderniseringsstyrelsens opfordring til kommunerne om at etablere en
undervisning for indhente det forsømte. Dette tiltag modsvarer dog på ingen måde den samlede
besparelse for de berørte skoler.
Som sagt er jeg ikke repræsentant for andre end Bagsværd Kostskole og Gymnasium, men for os
medfører det særdeles mærkbare konsekvenser.
I håb om positiv overvejelse omkring vores situation.
Med venlig hilsen
Jimmy Burnett Nielsen
Rektor
Mobil - 2058 5466