Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 79
Offentligt
1582938_0001.png
December  2015
Fejlagtig omregning af karakterer
skaber problemer for studerende
International Baccalaureate,
bedre kendt blot som IB, er verden
over anerkendt som én af de bedste og mest krævende
ungdomsuddannelser med et højt fagligt niveau.
Dette er desværre ikke tilfældet i Danmark, hvor IB-studenter må
acceptere en fejlagtig omregning af deres gennemsnit, når de
søger ind på en dansk videregående uddannelse.
Foreningen af IB-skoler i Danmark anbefaler derfor en reform af
denne omregning og ønsker at fremlægge to modeller til, hvordan
problemerne kan løses.
IB Diploma
er et internationalt orienteret alternativ til de almindelige
danske gymnasiale uddannelser såsom STX, HF, HHX og HTX.
Ungdomsuddannelsen tilbydes 16 forskellige steder i Danmark og på
verdensplan findes der over 2500 skoler, der tilbyder IB Diploma på
gymnasieniveau.
Uddannelsen er bredt anerkendt for dens solide faglige ballast, krævende
niveau og det globale udsyn. Generelt hersker der stor respekt om et IB
Diploma. Et tegn på de høje krav, der stilles, er beståelsesprocenten, som
i 2013 lå på 79 %, imens den for en dansk STX lå på 95 %.
Et IB Diploma er adgangsgivende til de mest prestigefyldte
uddannelsessteder i verden. Men hvis man ønsker at læse en
videregående uddannelse i Danmark, står man i den ulogiske situation, at
man er dårligere stillet end en typisk dansk studentereksamen.
Selvom uddannelsen formelt set er ligestillet med en dansk
studentereksamen, findes en række hindringer i det danske system, der
1/5
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 79: Henvendelse af 18/12-15 fra Foreningen af International Baccalaureate-gymnasier i Danmark om omregningen af point fra et IB Diploma til gennemsnit på 7-trinsskalaen (anmodning om foretræde for udvalget)
1582938_0002.png
December  2015
står i vejen for en fuld anerkendelse af et IB Diploma.
Særligt omregningsskalaen for karaktergennemsnit medfører, at IB-
studenter bliver skubbet om bag i køen i forhold til studenter fra
hjemlige ungdomsuddannelser, hvilket oftest ødelægger muligheden for
at søge ind på videregående uddannelser alene via kvote 1.
Omregning af karaktergennemsnit
IB-uddannelsens karakterskala går fra 1 til 7 point.
I tabel 1 ses, hvordan point omregnes til karakterer
på 7-trinsskalaen. Umiddelbart
lader de enkelte karakterer sig altså nogenlunde
fint omdanne til den danske skala, men har
nogle betydelige spring, så eksempelvis det danske
4-tal ikke har nogen pendant.
Det overordnede karaktergennemsnit på IB
opgøres som en sum af de point, man har opnået
i sine fag, som er maksimalt 42, plus TOK
(Theory of Knowledge) og Extended Essay.
Det maksimale antal, man kan opnå, er 45
point. Derudover gælder, at det kræver 24
point at bestå og erhverve sig et IB Diploma.
Omregningen af denne sum af point til
et dansk karaktergennemsnit, der danner
adgangsgrundlag for optagelse på en dansk
videregående uddannelse, sker på baggrund
af en skala udformet af Undervisningsministeriet,
som vises i tabel 2, og det er her,
IB-studerende bliver forfordelt.
Gennemsnittet for en IB-student er 29 point
og gennemsnittet for en dansk STX’er var i 2014
på 7,2. Men 29 point fra IB bliver kun omregnet
til et gennemsnit på 5,5 på ministeriets skala.
IB
1
2
3
4
5
6
7
Tabel 1
Danmark
0
0
02
7
7
10
12
Tabel 2
IB
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
Danmark
2,7
3,3
3,8
4,3
4,9
5,5
6,0
6,6
7,1
7,6
8,0
8,5
9,0
9,4
9,8
10,2
10,6
10,9
11,2
11,5
11,9
12,7
2/5
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 79: Henvendelse af 18/12-15 fra Foreningen af International Baccalaureate-gymnasier i Danmark om omregningen af point fra et IB Diploma til gennemsnit på 7-trinsskalaen (anmodning om foretræde for udvalget)
1582938_0003.png
December  2015
Pendanten til 02 på 7-trinsskalaen er 3 point, men at få 3 point i
alle fag udløser kun 18 point, altså ikke nok til at bestå på IB. Det
kræver i gennemsnit 4 point i hvert fag at bestå, altså svarende til
et gennemsnit på 7 på 7-trinsskalaen.
15 % af alle STX-studenter i 2013 fik et gennemsnit på 10 eller
mere, imens kun 10,8 % af IB-studenter fik de 39 point eller flere,
som ministeriets skala kræver for at få det omregnet til et
gennemsnit på over 10.
At læse medicin på Oxford eller Cambridge, to af verdens bedste
universiteter, kræver henholdsvis 39 og 40 point. Men 40 point
giver på grund af gennemsnitsomregningen i Danmark kun
adgang til medicin på Aalborg Universitet (10,6), imens det kræver
41 point at læse medicin på Syddansk (10,9) og Aarhus (11) og
hele 42 point på KU (11,2).
Misforholdet mellem de to karakterskalaer er altså så betydeligt, at det
forringer muligheden for at læse videre i Danmark med et IB Diploma
trods det bredt anerkendte og høje faglige niveau på IB. Som det fremgår
af eksemplerne, er problemerne på alle dele af skalaen, så IB-studenter
generelt stilles langt ringere end eksempelvis STX-studenter på samme
faglige niveau.
Dette er ikke kun et problem for danske unge i Danmark. Det går også
ud over børn af udsendte danskere og det går ud over internationale
unge, der gerne vil søge til Danmark for at dygtiggøre sig. Vi rammer
altså både danskere og potentiel fremtidig udenlandsk arbejdskraft på
grund af den fejlagtige karakteromregning.
I en globaliseret verden er disse hindringer en hæmsko for Danmarks
evne til at uddanne såvel som fastholde dygtig arbejdskraft.
3/5
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 79: Henvendelse af 18/12-15 fra Foreningen af International Baccalaureate-gymnasier i Danmark om omregningen af point fra et IB Diploma til gennemsnit på 7-trinsskalaen (anmodning om foretræde for udvalget)
1582938_0004.png
December  2015
To mulige løsninger
Foreningen af IB-skoler i Danmark anbefaler en forbedring af vilkårene
ved at ændre anerkendelsen af karaktergennemsnittet, hvordan den i
højere grad vil svare til det høje niveau, som et IB Diploma står for.
Rent konkret har foreslås to mulige løsninger. Den ene baserer sig på
den norske omregning af IB-gennemsnit, som er sammenlignelig, fordi
det norske karaktersystem også har syv trin (0-6). Den anden baserer sig
på HF som sammenligningsgrundlag på grund af lighederne i
uddannelsernes opbygning.
Den norske model
Det første forslag er inspireret af den norske omregningsmodel. Den
danske skala starter ved 24 point, da det er minimum for at bestå, imens
man i Norge starter ved 20 point. Dette gør man i anerkendelse af det
højere faglige niveau og den deraf følgende lavere beståelsesprocent end
den almene ungdomsuddannelse. Det medfører også, at både 43, 44 og
45 point omregnes til det højest mulige gennemsnit i Norge – som ikke
opererer med karakterbonus på samme måde som i Danmark.
Konkret betyder det, at IB-point vil kunne omregnes til et gennemsnit,
der mere korrekt afspejler det faktiske niveau for en IB-student.
HF-modellen
Løsningsforslag nummer to tager udgangspunkt i en sammenligning med
HF-uddannelsen, som i struktur minder mere om IB i forhold til eks.
STX. Begge uddannelser giver karakterer på baggrund af de endelige
eksamenspræstationer, og begge uddannelser består af få fag. Den
strukturelle lighed mellem de to ungdomsuddannelser er altså betydelig.
Et eksamensgennemsnit på 02 er kravet for at bestå HF, mens det
tilsvarende pointtal på 18 ikke er nok til at bestå IB. Det kræver en total
pointsum på 24 at bestå IB. Dette svarer til gennemsnitligt at opnå 4
point i hvert fag. Som tidligere nævnt svarer 4 point til 7, hvorfor 24
burde omregnes til et gennemsnit på 7.
4/5
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 79: Henvendelse af 18/12-15 fra Foreningen af International Baccalaureate-gymnasier i Danmark om omregningen af point fra et IB Diploma til gennemsnit på 7-trinsskalaen (anmodning om foretræde for udvalget)
1582938_0005.png
December  2015
Et bestået IB Diploma med 24 point burde derfor efter denne model
omregnes til det, der svarer til et HF-gennemsnit på 7. Og de følgende
højere pointsum med tilsvarende progression som med HF-gennemsnit.
At bruge HF som målestok er en løsning, der anvender et strukturelt
mere sammenligneligt system og tager højde for indretningen af IB-
point. Denne løsning skaber – akkurat som den norske model - et mere
sandfærdigt sammenligningsgrundlag, når IB-studenter søger ind på
danske videregående uddannelser.
Anbefaling
Den norske model har den fordel, at der ikke er behov for at ændre
andet end det numeriske udgangspunkt for den nuværende måde at
omregne gennemsnit på.
HF-modellen har den fordel, at omregningen via denne metode vil
være mere strukturelt sammenlignelig.
Uanset hvilken af de to modeller, der vælges, er det et afgørende skridt
mod en eliminering af problemerne med omregningen til 7-
trinsskalaen. Mulighederne for at tiltrække og fastholde ambitiøse
unge i det danske system forbedres markant, og globaliseringen
bifaldes.
5/5