BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 79: Henvendelse af 18/12-15 fra Foreningen af International Baccalaureate-gymnasier i Danmark om omregningen af point fra et IB Diploma til gennemsnit på 7-trinsskalaen (anmodning om foretræde for udvalget)

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 79
Offentligt

December 2015

Fejlagtig omregning af karakterer

skaber problemer for studerende

International Baccalaureate,

bedre kendt blot som IB, er verden

over anerkendt som én af de bedste og mest krævende

ungdomsuddannelser med et højt fagligt niveau.

Dette er desværre ikke tilfældet i Danmark, hvor IB-studenter må

acceptere en fejlagtig omregning af deres gennemsnit, når de

søger ind på en dansk videregående uddannelse.

Foreningen af IB-skoler i Danmark anbefaler derfor en reform af

denne omregning og ønsker at fremlægge to modeller til, hvordan

problemerne kan løses.

IB Diploma

er et internationalt orienteret alternativ til de almindelige

danske gymnasiale uddannelser såsom STX, HF, HHX og HTX.

Ungdomsuddannelsen tilbydes 16 forskellige steder i Danmark og på

verdensplan findes der over 2500 skoler, der tilbyder IB Diploma på

gymnasieniveau.

Uddannelsen er bredt anerkendt for dens solide faglige ballast, krævende

niveau og det globale udsyn. Generelt hersker der stor respekt om et IB

Diploma. Et tegn på de høje krav, der stilles, er beståelsesprocenten, som

i 2013 lå på 79 %, imens den for en dansk STX lå på 95 %.

Et IB Diploma er adgangsgivende til de mest prestigefyldte

uddannelsessteder i verden. Men hvis man ønsker at læse en

videregående uddannelse i Danmark, står man i den ulogiske situation, at

man er dårligere stillet end en typisk dansk studentereksamen.

Selvom uddannelsen formelt set er ligestillet med en dansk

studentereksamen, findes en række hindringer i det danske system, der

1/5

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 79: Henvendelse af 18/12-15 fra Foreningen af International Baccalaureate-gymnasier i Danmark om omregningen af point fra et IB Diploma til gennemsnit på 7-trinsskalaen (anmodning om foretræde for udvalget)

December 2015

står i vejen for en fuld anerkendelse af et IB Diploma.

Særligt omregningsskalaen for karaktergennemsnit medfører, at IB-

studenter bliver skubbet om bag i køen i forhold til studenter fra

hjemlige ungdomsuddannelser, hvilket oftest ødelægger muligheden for

at søge ind på videregående uddannelser alene via kvote 1.

Omregning af karaktergennemsnit

IB-uddannelsens karakterskala går fra 1 til 7 point.

I tabel 1 ses, hvordan point omregnes til karakterer

på 7-trinsskalaen. Umiddelbart

lader de enkelte karakterer sig altså nogenlunde

fint omdanne til den danske skala, men har

nogle betydelige spring, så eksempelvis det danske

4-tal ikke har nogen pendant.

Det overordnede karaktergennemsnit på IB

opgøres som en sum af de point, man har opnået

i sine fag, som er maksimalt 42, plus TOK

(Theory of Knowledge) og Extended Essay.

Det maksimale antal, man kan opnå, er 45

point. Derudover gælder, at det kræver 24

point at bestå og erhverve sig et IB Diploma.

Omregningen af denne sum af point til

et dansk karaktergennemsnit, der danner

adgangsgrundlag for optagelse på en dansk

videregående uddannelse, sker på baggrund

af en skala udformet af Undervisningsministeriet,

som vises i tabel 2, og det er her,

IB-studerende bliver forfordelt.

•

Gennemsnittet for en IB-student er 29 point

og gennemsnittet for en dansk STX’er var i 2014

på 7,2. Men 29 point fra IB bliver kun omregnet

til et gennemsnit på 5,5 på ministeriets skala.

Tabel 1

Danmark

Tabel 2

Danmark

2,7

3,3

3,8

4,3

4,9

5,5

6,0

6,6

7,1

7,6

8,0

8,5

9,0

9,4

9,8

10,2

10,6

10,9

11,2

11,5

11,9

12,7

2/5

December 2015

•

Pendanten til 02 på 7-trinsskalaen er 3 point, men at få 3 point i

alle fag udløser kun 18 point, altså ikke nok til at bestå på IB. Det

kræver i gennemsnit 4 point i hvert fag at bestå, altså svarende til

et gennemsnit på 7 på 7-trinsskalaen.

•

15 % af alle STX-studenter i 2013 fik et gennemsnit på 10 eller

mere, imens kun 10,8 % af IB-studenter fik de 39 point eller flere,

som ministeriets skala kræver for at få det omregnet til et

gennemsnit på over 10.

•

At læse medicin på Oxford eller Cambridge, to af verdens bedste

universiteter, kræver henholdsvis 39 og 40 point. Men 40 point

giver på grund af gennemsnitsomregningen i Danmark kun

adgang til medicin på Aalborg Universitet (10,6), imens det kræver

41 point at læse medicin på Syddansk (10,9) og Aarhus (11) og

hele 42 point på KU (11,2).

Misforholdet mellem de to karakterskalaer er altså så betydeligt, at det

forringer muligheden for at læse videre i Danmark med et IB Diploma

trods det bredt anerkendte og høje faglige niveau på IB. Som det fremgår

af eksemplerne, er problemerne på alle dele af skalaen, så IB-studenter

generelt stilles langt ringere end eksempelvis STX-studenter på samme

faglige niveau.

Dette er ikke kun et problem for danske unge i Danmark. Det går også

ud over børn af udsendte danskere og det går ud over internationale

unge, der gerne vil søge til Danmark for at dygtiggøre sig. Vi rammer

altså både danskere og potentiel fremtidig udenlandsk arbejdskraft på

grund af den fejlagtige karakteromregning.

I en globaliseret verden er disse hindringer en hæmsko for Danmarks

evne til at uddanne såvel som fastholde dygtig arbejdskraft.

3/5

December 2015

To mulige løsninger

Foreningen af IB-skoler i Danmark anbefaler en forbedring af vilkårene

ved at ændre anerkendelsen af karaktergennemsnittet, hvordan den i

højere grad vil svare til det høje niveau, som et IB Diploma står for.

Rent konkret har foreslås to mulige løsninger. Den ene baserer sig på

den norske omregning af IB-gennemsnit, som er sammenlignelig, fordi

det norske karaktersystem også har syv trin (0-6). Den anden baserer sig

på HF som sammenligningsgrundlag på grund af lighederne i

uddannelsernes opbygning.

Den norske model

Det første forslag er inspireret af den norske omregningsmodel. Den

danske skala starter ved 24 point, da det er minimum for at bestå, imens

man i Norge starter ved 20 point. Dette gør man i anerkendelse af det

højere faglige niveau og den deraf følgende lavere beståelsesprocent end

den almene ungdomsuddannelse. Det medfører også, at både 43, 44 og

45 point omregnes til det højest mulige gennemsnit i Norge – som ikke

opererer med karakterbonus på samme måde som i Danmark.

Konkret betyder det, at IB-point vil kunne omregnes til et gennemsnit,

der mere korrekt afspejler det faktiske niveau for en IB-student.

HF-modellen

Løsningsforslag nummer to tager udgangspunkt i en sammenligning med

HF-uddannelsen, som i struktur minder mere om IB i forhold til eks.

STX. Begge uddannelser giver karakterer på baggrund af de endelige

eksamenspræstationer, og begge uddannelser består af få fag. Den

strukturelle lighed mellem de to ungdomsuddannelser er altså betydelig.

Et eksamensgennemsnit på 02 er kravet for at bestå HF, mens det

tilsvarende pointtal på 18 ikke er nok til at bestå IB. Det kræver en total

pointsum på 24 at bestå IB. Dette svarer til gennemsnitligt at opnå 4

point i hvert fag. Som tidligere nævnt svarer 4 point til 7, hvorfor 24

burde omregnes til et gennemsnit på 7.

4/5

December 2015

Et bestået IB Diploma med 24 point burde derfor efter denne model

omregnes til det, der svarer til et HF-gennemsnit på 7. Og de følgende

højere pointsum med tilsvarende progression som med HF-gennemsnit.

At bruge HF som målestok er en løsning, der anvender et strukturelt

mere sammenligneligt system og tager højde for indretningen af IB-

point. Denne løsning skaber – akkurat som den norske model - et mere

sandfærdigt sammenligningsgrundlag, når IB-studenter søger ind på

danske videregående uddannelser.

Anbefaling

Den norske model har den fordel, at der ikke er behov for at ændre

andet end det numeriske udgangspunkt for den nuværende måde at

omregne gennemsnit på.

HF-modellen har den fordel, at omregningen via denne metode vil

være mere strukturelt sammenlignelig.

Uanset hvilken af de to modeller, der vælges, er det et afgørende skridt

mod en eliminering af problemerne med omregningen til 7-

trinsskalaen. Mulighederne for at tiltrække og fastholde ambitiøse

unge i det danske system forbedres markant, og globaliseringen

bifaldes.

5/5