Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 78
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Åbent samråd
Svar på spørgsmål G, H og I
Børne- og Undervisningsudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
Ca. 15 min.
Tirsdag den 8. december 2015 i FT, lokale 2-080
1
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 78: Talepapir fra samrådet den 8/12-15 om klassestørrelser i folkeskolen, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1582638_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
Indledning
Svar på samrådsspørgsmål G
Svar på samrådsspørgsmål H
Svar på samrådsspørgsmål I
1. Indledning
Udvalget har den 21. oktober 2015 efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig
tre samrådsspørgsmål om klassestørrelser i folkeskolen. Ministeriet har desu-
den besvaret en lang række skriftlige spørgsmål. Som der løbende er blevet
gjort opmærksom på, kan der være enkelte forskelle i tallene fra Danmarks Sta-
tistik, og tallene som ministeriet har udboret yderligere. Noget skyldes blandt
andet fejlindberetning, som jeg senere vil vende tilbage til. Af den grund har vi
løbende orienteret udvalget om tallene.
2. Svar på samrådsspørgsmål G
Samrådsspørgsmål G lyder således: ”Hvad
er ministerens holdning til, at antal-
let elever, der går i en klasse med 24 elever eller derover, generelt har været
stigende de sidste fem år, og hvordan vurderer ministeren, at det påvirker kva-
liteten i elevernes undervisning? Der henvises til BUU alm. del – svar på
spørgsmål 40 (2014-15, 2. samling).”
I Danmark har vi en decentralt styret folkeskole, hvor det er kommunerne og
skolerne, der har ansvaret for at tilrettelægge elevernes hverdag, herunder også
hvordan klasserne sammensættes, hvor mange der skal gå i den enkelte klasse,
og hvornår klasserne deles op – selvfølgelig inden for de lovgivningsmæssige
rammer, herunder reglerne om at der maksimalt må gå 28 elever i en klasse. De
enkelte undtagelser, der kan være til reglen, er, hvis der fx kommer en tilflytter
i løbet af skoleåret, hvor man kan gå op til 29 og maksimalt 30 elever, hvoref-
ter klassen skal deles det følgende skoleår.
Som det fremgår af spørgsmålet – hvor det lidt antydes, at der er sket et mas-
sivt skred de seneste år – har den gennemsnitlige klassekvotient de seneste sko-
leår ligget stabilt omkring 21,5 elever pr. klasse. Vi er altså ikke, som det ellers
har været antydet i debatten, ude i en situation med meget dramatiske stignin-
ger i klassestørrelsen i den danske folkeskole.
Den gennemsnitlige klasse har 21,5 elever, hvilket er langt under klasseloftet
på 28 elever, der er fastsat i lovgivningen.
2
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 78: Talepapir fra samrådet den 8/12-15 om klassestørrelser i folkeskolen, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Jeg vil i besvarelsen af samrådsspørgsmål I komme tilbage til de klasser, der
ligger over de 30 elever, som er den absolutte maksimale størrelse. En klasse
må ikke overstige det antal elever, og det er klart, at det selvfølgelig er fuld-
stændig uacceptabelt, at der er eksempler på, at nogle kommuner har brudt lo-
ven. Det kommer vi til at følge op på.
Jeg bliver også spurgt til, om jeg vurderer, at det går ud over kvaliteten af un-
dervisningen, at en klasse er større end 24 elever.
Jeg tror, at man skal passe på med at tro, at man kan vurdere kvaliteten på bag-
grund af klassekvotienten for en skole. Klassekvotienten siger ikke særlig me-
get om kvaliteten i undervisningen, og tallet fortæller ikke, om der fx er to
voksne i klassen, eller hvilken form for undervisning man har. Man skal derfor
passe på med at sætte lighedstegn mellem antallet af elever i klassen og under-
visningens kvalitet.
Det vigtige er, hvad der foregår i klassen. Om klassen undervises af dygtige og
engagerede lærere og pædagoger, der sætter klare og tydelige mål og rammer
for, hvad der skal foregå i undervisningen og formår at skabe et klassefælles-
skab, hvor elevernes læring og udvikling sættes i centrum, og hvor eleverne
trives og føler sig som en del af fællesskabet.
En lav klassestørrelse – og det at dele en klasse op, som jo er en kommunal be-
slutning – skal holdes op imod de lærerressourcer, der ellers kunne være i en
klasse med 28 elever. Jeg har stor respekt for den måde, vi har valgt at organi-
sere vores folkeskole på, hvor det er lokalt i kommunerne, man gør sig overve-
jelserne og træffer beslutningerne. Ressourcerne kan kun bruges én gang, hvil-
ket betyder, at beslutningen om at dele en klasse op gør, at man ikke samtidig
vil have de samme ressourcer i den enkelte klasse til fx at anvende anderledes
holddannelse som en del af undervisningen.
Jeg mener, at vi med den nuværende regulering har fundet en fin balance mel-
lem vores prioriteringer her fra Christiansborg, kravet om et minimumstimetal,
et klasseloft og den lokale frihed, der skal være til at indrette skolevæsnet efter
lokale forhold. Jeg mener ikke, vi her fra Christiansborg yderligere skal blande
os i den kommunale prioritering af lærerressourcer. Det, vi selvfølgelig skal
sørge for, er, at kommunerne lever op til den lovgivning, vi har lavet, og i dette
tilfælde følge op i de konkrete kommuner, som ikke overholder reglerne om
klasseloftet. Vi skal holde kommunerne benhårdt op på, at det er deres ansvar
at sikre, at eleverne bliver dygtigere og trives bedre. Dermed skal man lokalt
tage ansvar for at organisere undervisningstilbuddet på den lokale skole.
Og vi skal sikre gennemsigtighed om de valg, der træffes lokalt, så det er mu-
ligt at have en løbende lokal dialog mellem ledelse, medarbejdere og forældre
3
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 78: Talepapir fra samrådet den 8/12-15 om klassestørrelser i folkeskolen, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
om de beslutninger, der træffes, og hvad der ligger til grund for, om man væl-
ger henholdsvis det ene eller det andet på en given skole.
Nogle af de spørgsmål, jeg er blevet mødt med, har handlet om, hvorvidt man
kunne kommunikere til en hel årgang i stedet for kun til enkeltklasser. Jeg tror,
at vi skal passe på, at vi ikke tror, at der kun er én måde at kommunikere til en
årgang på. Det kan være, der skal være mulighed for at kommunikere til en hel
årgang, uden det nødvendigvis betyder, at man ikke respekterer, at der er flere
klasser på årgangen.
3. Svar på samrådsspørgsmål H
Samrådsspørgsmål H lyder således: ”Hvilken
betydning mener ministeren det
har for inklusionsindsatsen, at antallet af elever, der går i en klasse med 24
elever eller derover, generelt har været stigende de sidste fem år?”
Jeg mener, man skal være varsom med at tro, at det udelukkende er et spørgs-
mål om klassens størrelse, når vi taler om god/dårlig inklusion.
Det afgørende for elevernes læring og trivsel er, at der er folk omkring dem – i
lærerteamet, i ressourcecenteret eller eksterne ressourcepersoner – som besid-
der de nødvendige kompetencer og har indsigt i, hvad en inklusionsopgave
kræver.
Vi kan jo se, at der nogle steder i landet har været problemer med at få inklusi-
onsindsatsen til at fungere. Det er derfor, vi har igangsat et eftersyn af hele in-
klusionsområdet med pædagoger, lærere, ledere og elever – en lang række af
de personer, der arbejder med udfordringerne til daglig – for at få et kvalifice-
ret grundlag for eventuelt at justere på området.
Jeg ser dog ikke noget, der peger på, at man kan løse alle problemer med min-
dre klassestørrelser. Man skal passe på med at tro, at der er én magisk løsning,
når vi taler om inklusion. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi afventer det arbej-
de, som inklusionseftersynets ekspertgruppe er sat til at lave, så vi kan træffe
de rigtige beslutninger på den baggrund, og ikke blot handle ud fra, hvad der
måske lidt firkantet set virker som det rigtige.
Det er også vigtigt, at man lokalt gør sig disse overvejelser, hvor man kender
det enkelte barn og den kontekst, som barnet indgår i. Det, der er rigtigt for ét
barn, er ikke nødvendigvis rigtigt for alle andre børn.
4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 78: Talepapir fra samrådet den 8/12-15 om klassestørrelser i folkeskolen, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
4. Svar på samrådsspørgsmål I
Med samrådsspørgsmål I bliver jeg spurgt om følgende: ”Hvordan
vil ministe-
ren sikre, at der ikke fortsat forekommer skoleklasser med 30 elever eller der-
over?”
I forbindelse med udarbejdelsen af svaret på BUU spørgsmål 40 i oktober 2015
blev ministeriet opmærksom på, at der var tegn på, at nogle skoler og kommu-
ner – ifølge data fra Danmarks Statistik – overskred det lovbestemte loft på
max 30 elever i klassen ved skoleårets begyndelse. Svaret viste, at der pr. 5.
september – altså en ca. en måned inde i skoleåret 2014/15 – var 3.379 elever i
klasser med over 30 elever.
Ved udarbejdelsen af denne opgørelse blev alle klasser med over 35 elever og
alle klasser med under 10 elever frasorteret. Dette er sædvanlig praksis ved op-
gørelse af klassestørrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik, idet det
vurderes, at mindre og større klassestørrelser kan være potentielle fejlindberet-
ninger, som ikke uden nærmere validering kan antages at udgøre en almindelig
stamklasse.
På baggrund af tallene – som også er oversendt til Folketinget – har ministeriet
iværksat en udredning. Udredningen omfatter alle klasser med over 30 elever
med udgangspunkt i skoleåret 2014/15. Jeg har i det brev, jeg den 7. december
2015 har sendt til jer, redegjort for denne udredning.
Ministeret har indhentet oplysninger fra 61 kommuner om 364 klasser på 162
skoler, som på baggrund af Styrelsen for It og Lærings seneste opgørelse af da-
taudtræk fra Danmarks Statistik viste tegn på at have flere elever end 30. Der
er blevet frasorteret en skole grundet et frikommuneforsøg med mulighed for at
fravige klasseloftet. Desuden er en skole blevet nedlagt.
På baggrund af de indhentede oplysninger er 321 sager afsluttet. I disse tilfælde
viser data en forkert klasseopdeling. Det skyldes blandt andet, at mange skoler
registrerer pr. årgang i deres administrative systemer, da det letter kommunika-
tionen med elever og forældre (de kan fx lettere sende fællesmails til hele år-
gangen i stedet for at dele det op på klasser). Herudover er der mange klasser,
hvor den endelige klassedannelse første foretages ved afslutningen af børneha-
veklassen. Det er muligt inden for lovens rammer (jf. folkeskoleloven § 25, stk.
2). I disse tilfælde har eleverne i børnehaveklassen i praksis været inddelt i
klasser eller hold med færre end 31 elever fra skoleårets start, men er registre-
ret som én samlet klasse i de administrative systemer.
Der er dog 39 klasser, som ud fra ministeriets indledende gennemgang af op-
lysninger fra de pågældende kommuner har tegn på overskridelse af klasselof-
5
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 78: Talepapir fra samrådet den 8/12-15 om klassestørrelser i folkeskolen, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
tet, og disse 39 klasser har ikke fået en godkendelse til at fravige klasseloftet
som led i forsøg eller lignende. Derfor har vi også fokuseret yderligere på disse
39 klasser. Gennemgangen viser, at antallet af elever, som i skoleåret 2014/15
gik i klasser med flere end 30 elever snarere er i størrelsesordenen ca. 1.700
elever.
For 4 klassers vedkommende har det endnu ikke været muligt at træffe relevan-
te personer eller få uddybet de relevante oplysninger.
Ud fra ovenstående fremgår det, at antallet af elever, som går i klasser med fle-
re end 30 elever, er mindre end det indtryk, som data fra Danmarks Statistik
umiddelbart giver. Man må derfor også sige, at det, at vi har haft mulighed for
at komme til bunds i tallene over de seneste måneder, viser, at der er flere nu-
ancer, end hvad der umiddelbart kom ud af tallene.
Ministeriet vil tage kontakt til de kommuner og skoler, hvor der er mistanke
om overtrædelse af reglerne om klasseloft og skriftligt indskærpe reglerne. I
enkelte tilfælde vil ministeriet ud fra en konkret vurdering bede kommunerne
om en redegørelse for, hvordan man fremadrettet vil organisere klassedannel-
sen med henblik på overholdelse af klasseloftet.
Jeg mener også, at det er vigtigt at holde fast i, at dette ikke er en generel kritik
af kommunernes administration af reglerne om klasseloftet. Både de første tal
og den efterfølgende udredning har vist, at man heldigvis har styr på det rigtig
mange steder. Derfor vil vi tage fat i den enkelte kommune, hvor vi kan se, at
der er problemer.
Ministeriet vil naturligvis fortsat håndtere konkrete henvendelser om tegn på
overtrædelse af reglerne om maksimal klassestørrelse på en skole og vil ind-
skærpe reglerne i tilfælde af overtrædelse.
Det er vigtigt, at vi bruger dette samråd til mere en blot at kigge bagud på de
seneste fire år – hvor SF i en periode også var en del af regeringen. Vi skal
bruge samrådet til fremadrettet at sørge for, at kommunerne ikke overtræder
reglerne om klasseloftet.
På baggrund af ministeriets udredning vil ministeriet fremover vejlede særligt
om fortolkning af folkeskolelovens § 25, stk. 2, vedr. klassedannelse i børne-
haveklassen, da dette lader til at være et af de områder, hvor skolerne har ud-
fordringer i forhold til fortolkning af loven.
Samtidig vil ministeriet ved eventuelle fremtidige godkendelser af forsøg spe-
cifikt præcisere, at reglerne om maksimal klassestørrelse skal overholdes,
medmindre andet er tilfældet.
6
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 78: Talepapir fra samrådet den 8/12-15 om klassestørrelser i folkeskolen, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Jeg håber også, at det kan gøre, at vi kan få diskussionen til at handle om de få
steder, hvor reglerne overtrædes, i stedet for at være en generel kritik af, hvor-
dan kommunerne har administreret reglerne. Jeg mener ikke, at man i tallene
kan se, at kommunerne generelt spekulerer i at bryde loven. Dette har været an-
tydet i debatten, hvilket, jeg ikke mener, er en passende konklusion at drage på
baggrund af den temmelig store udredning, vi nu har lavet af klassestørrelser
og klassesammensætninger i de forskellige kommuner.
7