Børne- og undervisningsordførere
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Kære medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
University College Nord (UCN) har efter aftale med VIA University
College (VIA) søgt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om
overdragelse af udbudsgodkendelser til udbud af hhv. den pædagogiske
assistentuddannelse (PAU) i Thisted samt tre FKB’er (samt de tilknytte-
de arbejdsmarkedsuddannelser) i region Nordjylland.
Processen vedr. overdragelse af udbudsretten er igangsat i 2014 efter
aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Formålet er at opnå
overensstemmelse mellem institutionsstruktur og uddannelsestilbud i den
nordlige del af Jylland. Overdragelsen drejer sig om pædagoguddannel-
sen, sygeplejerskeuddannelsen, PAU og tre FKB’er (med de tilknyttede
arbejdsmarkedsuddannelser).
Både Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser(REU)
(som har udtalt sig om PAU) og Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-rådet) (som har udtalt sig om AMU) har afgivet delt indstilling til
mig.
I begge råds indstillinger har LO og skolelederforeningerne henvist til, at
udbud af erhvervsuddannelser/arbejdsmarkedsuddannelser principielt
bør ligge på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. DA, KL og Dan-
ske Regioner tilslutter sig ansøgningerne om at videreføre udbuddet i
Nordjylland, da det vurderes, at UCN er i besiddelse af grundlaget for
sikring af et samlet fagligt bæredygtige uddannelsesmiljø i Thisted.
Som bekendt har der længe været drøftelser om at overdrage en række
udbudsgodkendelser fra VIA University College til University College
Nord.
Ansøgningerne omfatter både en uddannelse på erhvervsuddannelses-
området (den pædagogiske assistentuddannelse) og flere uddannelser på
arbejdsmarkedsuddannelsesområdet.
09-12-15