Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrunds-
variable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
vedrører de såkaldte simple modeller, hvor kun én baggrundsvariabel er medtaget
af gangen.
Estimaterne i de endelige (multiple) modeller med samtlige baggrundsvariable kan
afvige fra de viste, da de socioøkonomiske baggrundsvariable ikke er uafhængige. Fx
er forældrenes højeste fuldførte uddannelse og forældrenes bruttoindkomst ikke
uafhængige. Det samme gælder bruttoindkomsten og arbejdsmarkedsstatus samt
en række af de øvrige baggrundsvariable.
Endvidere er angivet den del af variationen i elevernes karakterer, der kan forklares
af den pågældende socioøkonomiske baggrundsvariabel.
I tabel 2 og tabel 3 er angivet den samlede models forklaringsgrad i modellerne for
dels skoleåret 2014/2015 og dels 3-års perioden 2012/2013 – 2014/2015. Der er
angivet såvel den del af variationen i elevernes karakterer, der kan forklares af mo-
dellen, som den del af variationen mellem institutionerne der kan forklares af de
socioøkonomiske baggrundsvariable.