BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 66
Offentligt

•Virksomhederne

og AMU

•–

belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Virksomhederne

AMU

•–

belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015

•2 0 1 5

•DANMARKS

•EVALUERINGSINSTITUT

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Virksomhederne

og AMU

•–

belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015

•©

2015 Danmarks

Evalueringsinstitut Trykt hos

Rosendahls

•Eftertryk

med kildeangivelse er tilladt

•Bestilles

hos:

Alle boghandlere

•40,-

kr. inkl. moms

•ISBN

978-87-7958-886-8

•Foto:

Klaus Holsting

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Indhold

•Forord

•1

Resume 7

•2

Indledning 13

•2.1

Formål 13

•2.2

Den offentlige debat om AMU 14

•2.3

Metode 16

•2.4

Organisering og tidsplan 17

•2.5

Rapportens opbygning 17

•3

AMU-aktiviteten 19

•3.1

Udviklingen i AMU-aktiviteten fra 2004 til 2014 20

•3.1.1

Forklaringer på udviklingen 22

•3.1.2

Den relative aktivitet 23

•3.1.3

Udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på efteruddannelsesudvalg 25

•3.1.4

Udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på privat og offentlig ansættelse 29

•3.1.5

Udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på arbejdsstedets størrelse 30

•3.1.6

Udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på regioner 32

•3.2

Kursistsammensætningen på AMU 34

•3.2.1

Køn og alder 34

•3.3

Uddannelsesbaggrund 36

•3.4

Arbejdsmarkedsstatus 37

•4

Virksomheders brug af AMU 39

•4.1

AMU og andre former for kompetenceudvikling 40

•4.2

Andelen af virksomheder, der har brugt AMU 42

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

Brugen af AMU til hhv. ufaglærte og faglærte medarbejdere

Brugen af AMU i forhold til virksomhedsstørrelse

Brugen af AMU i forhold til beskæftigelsesområder

Brugen af AMU i forskellige dele af landet

4.3

4.4

4.4.1

4.4.2

4.4.3

Årsager til at virksomheder ikke bruger AMU

Barrierer for at bruge AMU

Vurderinger af barrierer i forhold til virksomhedsstørrelse

Vurderinger af barrierer i forhold til beskæftigelsesområde

Vurderinger af barrierer i forhold til regioner

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.1.5

Vurderinger af udbud

Virksomhedernes vurderinger af forskellige former for kompetenceudvikling

Omkostninger og udbytte

Fleksibilitet med hensyn til tid

Fleksibilitet med hensyn til sted

Om uddannelsestilbuddet giver medarbejderne de nødvendige kompetencer

Om undervisningen er niveaumæssigt tilpasset medarbejderne

5.2

5.3

5.4

Udbuddets kvalitet og synlighed

Tidsdimensionen i udbuddet

Udbuddets geografiske dækning

•6

Kontakten mellem virksomhederne og AMU-

•udbyderne

•6.1

Kontakt mellem virksomheder og AMU-udbydere 72

•6.2

Kilder til viden om AMU 75

•Appendiks

A: Metodeovervejelser 79

•Appendiks

B: Frekvens- og krydstabeller, der er brugt, men ikke vist andetsteds i rapporten 83

•Appendiks

C: Referenceliste 103

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Forord

•AMU

spiller en vigtig rolle i forbindelse med den løbende opkvalificering af ufaglærte og faglærte

medarbejdere i Danmark i forhold til virksomhedernes behov for arbejdsmarkedsrettede kompe-tencer,

ligesom der målt på antallet af kursister og uddannelsestilbud er tale om et efter danske forhold ganske

omfattende system. Det er derfor vigtigt, at det med passende mellemrum under-søges, hvordan

virksomhederne bruger AMU, og hvordan de vurderer udbyttet heraf.

•Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA) giver med denne rapport et indblik i virksomhedernes vurde-ringer

af, om det aktuelle udbud af arbejdsmarkedsuddannelser matcher virksomhedernes efter-og

videreuddannelsesbehov, når det gælder deres faglærte og ufaglærte medarbejdere. Samtidig kaster

rapporten lys over virksomhedernes brug af og viden om AMU.

•Rapporten

bygger på en virksomhedssurvey, der blev gennemført i 2015 efter samme skabelon som

to tidligere surveys, som EVA har gennemført i hhv. 2011 og 2007. Spørgsmålene er som

udgangspunkt identiske med de spørgsmål, som indgik i de to tidligere surveys. Undersøgelsen giver

dermed mulighed for at belyse udviklingen i virksomhedernes vurderinger og brug af AMU fra 2007 til

2015, en periode, der har været præget af både konjunkturomslag og ændringer i vilkårene for at

udbyde AMU. Rapporten inddrager desuden statistik over aktiviteten og kursi-sterne på AMU de

seneste ti år.

•Den

første virksomhedssurvey fra 2007 indgik i EVA’s evaluering af AMU (2008), som var en del af EVA’s

Handlingsplan for 2007 og et led i l

ovovervågningen af AMU-loven fra 2002. Surveyen i 2011 blev

gennemført som opfølgning på denne efter ønske fra Undervisningsministeriet, mens

nærværende

undersøgelse fra 2015 er en del af EVA’s Handlingsplan for 2015. Vi håber, at ra

p-porten kan bidrage med

vidensgrundlag for konstruktive drøftelser af AMU’s fremtid.

•Mikkel

Haarder

Direktør

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•1

R e s u m e

•Denne

undersøgelse sætter spot på virksomhedernes brug af AMU og vurderinger af AMU. Den er designet efter

samme skabelon som tilsvarende undersøgelser i 2007 og 2011 og giver derfor mulighed for at følge udviklingen.

Dette er vigtigt, ikke mindst for at kunne vurdere, om de æn-dringer, der er gennemført i AMU-systemet i de

senere år, herunder etableringen af VEU-centrene i 2010, har haft den tilsigtede virkning.

•Undersøgelsens

relevans og målgruppe

•AMU-systemet

er tiltænkt en central rolle i den løbende opkvalificering af ufaglærte og faglærte medarbejdere på

arbejdsmarkedet i Danmark. Det er derfor afgørende, at virksomhederne ople-ver, at de kan få dækket deres

behov for arbejdsmarkedsrettede kompetencer i AMU-systemet.

•Rapporten

er derfor henvendt til alle, der arbejder med eller er optaget af AMU. Herunder de en-kelte AMU-

udbydere og VEU-centre, efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg, de organisationer der repræsenterer

arbejdsmarkedets parter såvel som Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige-stilling, politikere og andre, der er

optaget af samspillet mellem uddannelsessystemet og virk-somhederne.

•I

det følgende sammenfatter vi de vigtigste resultater af undersøgelsen med hensyn til udviklin-gen i aktiviteten

og med hensyn til virksomhedernes vurderinger af AMU.

•Den

faldende aktivitet på AMU

•Aktiviteten

på AMU steg kraftigt fra 2007 til 2009, men faldt herefter nogenlunde lige så kraftigt fra 2010 til 2011. Ser

man på udviklingen over en længere periode, fra 2004 til 2014, har der været tale om et fald på 18 % i antallet af

årselever

. På trods af dette fald er der dog fortsat tale

•

En årselev er et udtryk for det aktivitetsomfang, den enkelte kursist gennemgår på et AMU-kursus. Aktivitetsomfanget opgøres i dage, herefter

omregnes der, således at: 1 kursistdag = 1/5 elevuge, 1 elevuge = 1/40 årselev.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•om

en betydelig aktivitet i AMU-systemet med mere end en halv million kursister i 2014

•Udviklingen

på AMU-området hænger sammen med et kompliceret samspil af forhold, som kort

ridses op i rapporten. Det drejer sig om de økonomiske konjunkturer, forandringer i virksomheds-

strukturen, ændringer i udbudsstrukturen og etableringen af VEU-centrene, ændringer i prissæt-

ningen af AMU-kurser samt den uddannelsesdemografiske udvikling.

•Faldet

i aktiviteten har tiltrukket sig en del opmærksomhed, ikke mindst blandt arbejdsmarkedets

parter, VEU-centrene og udbyderne af AMU, der har været ramt økonomisk af aktivitetsnedgan-

gen. Men som undersøgelsen her viser, tegner der sig et lidt andet billede, når man alene ser på

aktiviteten målt i antal årselever fra den centrale målgruppe for AMU, det vil sige ufaglærte og

faglærte medarbejdere, i forhold til gruppens størrelse.

•Således

er AMU-aktiviteten målt i antal årselever i forhold til målgruppens størrelse blandt be-

skæftigede personer med en erhvervsuddannelse eller en grundskoleuddannelse som højeste ud-

dannelse på omtrent samme niveau i slutningen af perioden (2013) som i starten af perioden

(2004). Dette skal ses i lyset af, at der siden 2008 har været et stort fald i antallet af arbejdsplad-

ser i Danmark, som varetages af personer med en erhvervsuddannelse eller en grundskoleuddan-

nelse som højeste uddannelse. Årene 2009 og 2010 skilte sig markant ud fra en i øvrigt relativt

stabil aktivitet i tiåret.

•Dette

er en vigtig pointe, fordi det peger på, at aktivitetsnedgangen ikke primært er et resultat af

en nedgang i efterspørgslen efter AMU fra virksomhederne, når det gælder deres ufaglærte og

faglærte medarbejdere, men formentlig snarere hænger sammen med, at der er blevet færre

medarbejdere i målgruppen for AMU.

•Virksomhederne

har ikke vendt AMU ryggen

•Ovenstående

pointe understøttes også af et andet resultat, nemlig at andelen af virksomheder,

der ofte eller nogle gange anvender AMU til deres ufaglærte eller faglærte medarbejdere, har

været relativt stabil fra 2007 til 2015. I forhold til ufaglærte medarbejdere er det mellem 29 % og

31 % af virksomhederne, og i forhold til de faglærte medarbejdere er det mellem 25 % og 29 % af

virksomhederne.

•Der

er dog store forskelle i virksomhedernes brug af AMU afhængig af deres størrelse målt i antal

ansatte, hvilket beskæftigelsesområde, der er tale om, samt i hvilken region virksomheden er lo-

kaliseret. Hertil kommer det mønster, at en større andel af virksomhederne bruger AMU til deres

•

En kursist er i denne sammenhæng en person, der deltager i et kursus. Denne enhed er også den, Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling anvender isin databank. En kursist er således ikke en unik person, da samme person kan del-

tage i flere kurser. Antallet af cpr-personer er således væsentligt mindre end antallet af kursister.

•8

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•ufaglærte

medarbejdere sammenlignet med andelen af virksomheder, der bruger AMU til deres

faglærte medarbejdere.

•Mindre

kontakt mellem virksomheder og AMU-udbydere

•Kontakten

mellem virksomheder og AMU-udbydere er blevet mindre i en periode, hvor der har

været forventninger om at styrke kontakten inden for rammerne af VEU-centrene, der skulle lette

virksomhedernes indgang til og brug af AMU-systemet. Samtidig ser omkring halvdelen af virk-

somhederne gerne, at AMU-udbyderne bliver mere opsøgende overfor dem.

•Tallene

viser, at hvor 31 % af virksomhederne i 2011 vurderede, at AMU-udbyderne i høj grad

eller i nogen grad var tilstrækkeligt opsøgende over for dem, er dette tal faldet til 25 % i 2015.

Denne andel varierer, alt efter såvel hvilken region virksomheden er beliggende i som efter virk-

somhedens størrelse.

•Der

har i de senere år og særligt siden etableringen af VEU-centrene i 2010 været meget fokus på

at styrke kontakten mellem AMU-udbyderne og virksomhederne. Men undersøgelsen viser, at det

kun er 30 % af virksomhederne, der har kontaktet en AMU-udbyder vedrørende efteruddan-

nelsesmuligheder inden for de sidste to år, og kun 29 % af virksomhederne, der er blevet kontak-

tet af en AMU-udbyder. Begge andele er faldet siden 2007, hhv. fra 34 % til 30 % og fra 34 % til

29 %.

•Dette

giver anledning til, at overveje, hvorfor kontakten mellem AMU-udbydere og

virksomheder ikke er blevet styrket inden for rammerne af VEU-centrene. Det ligger uden for

denne undersø-gelse at vurdere, hvordan denne udvikling hænger sammen med konkrete

prioriteringer blandt AMU-udbydere hhv. VEU-centre, de kontrakter der indgås mellem VEU-

centrene og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, øvrige rammer for VEU-centrenes

arbejde eller andre for-hold.

•De

største barrierer for at bruge AMU

•I

både 2007, 2011 og 2015 er det den største andel af alle virksomhederne, der peger på, at det

ikke

at have undersøgt mulighederne for efter- og videreuddannelse under AMU kan være en

barriere for at bruge AMU. Selvom denne andel er faldet fra 57 % af virksomhederne i 2007 til 47

% af virksomhederne i 2015, understreger resultatet dog, at der fortsat er behov for, at AMU-

udbyderne og VEU-centrene styrker det opsøgende arbejde.

•Den

barriere, den næststørste andel af virksomhederne peger på, er, at de udbudte efter- og vi-

dereuddannelsesforløb under AMU ikke dækker virksomhedens behov. Andelen, der vurderer

dette, har ligget stabilt i perioden, hvor 40 % af virksomhederne i 2015 svarede, at de i høj grad

eller i nogen grad vurderer, at dette kan være en barriere.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Endelig

er der fire barrierer, hvor der

–

modsat de to oven for nævnte

–

er en

større

andel af

virk-somhederne, der i høj grad eller i nogen grad har peget på disse i 2015 sammenlignet med i

2011. Det drejer sig om:

•

At det er vanskeligt at få overblik over, hvilke AMU-kurser der er relevante for

virksomhedens medarbejdere (fra 30 % til 35 %).

•

At AMU fokuserer for meget på generelle kompetencer og for lidt på, hvad der er brug for

i virksomheden (fra 24 % til 31 %).

•

At det er administrativt besværligt at bruge AMU (fra 13 % til 19 %).

•

At undervisningen på AMU ikke modsvarer det teknologiske niveau i virksomheden (fra 12

% til 18 %).

•Selvom

det fortsat er et mindretal af virksomhederne, der peger på disse fire sidstnævnte barrie-

rer, er det en kritisk udvikling for AMU,

at en voksende andel af virksomhederne

vurderer, at

det er vanskeligt at få overblik over relevante AMU-kurser, at AMU fokuserer for lidt på, hvad der

er brug i virksomhederne, at det er administrativt besværligt at bruge AMU og at undervisningen

på AMU ikke matcher det teknologiske niveau i virksomheden. Dette giver anledning til at

undersø-ge nærmere, hvorfor virksomhederne er blevet mere kritiske over for AMU i lyset af de

organisa-toriske og strukturelle ændringer, der har fundet sted i perioden.

•En

større andel af de virksomheder, der bruger AMU, vurderer AMU mere kritisk

Hvor

60 % af virksomhederne, der bruger AMU, i 2011 vurderede, at udbuddet af AMU i høj grad

eller i nogen grad var tilstrækkeligt, er dette tal i 2015 faldet til 55 %. Selvom flertallet af

virksomheder, der bruger AMU, fortsat er positive i deres vurderinger af AMU, er der fra 2011 til

2015 sket er et fald i andelen af virksomhederne, der er positive med hensyn til en række andre

væsentlige kvalitetsmål for udbuddet af AMU. Det gælder således andelen af virksomheder, der

vurderer:

•

at forholdet mellem omkostninger og udbytte er passende.

•

at uddannelsestilbuddet i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges fleksibelt med hensyn

til,

hvor

det passer virksomheden,

•

at AMU giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for,

•

at undervisningen niveaumæssigt er tilpasset de ufaglærte medarbejdere.

•Virksomheders

grunde til ikke at bruge AMU

•En

stor gruppe virksomheder bruger aldrig AMU. 41 % af de virksomheder, der beskæftiger

ufaglærte medarbejdere, bruger aldrig AMU til deres ufaglærte medarbejdere og 47 % af de

virksomheder, der beskæftiger faglærte medarbejdere, bruger aldrig AMU til deres faglærte

medarbejdere. For begge gruppers vedkommende er den vigtigste årsag, som virksomhederne

peger på, at de ikke har behov for AMU. Der har dog været et fald i andelen af virksomheder, der

peger på denne årsag.

•10

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Til

gengæld har der for begge gruppers vedkommende været en stigning i andelen af virksomhe-

der, der svarer, at AMU ikke giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for: I

forhold til virksomheder med

ufaglærte

er stigningen fra 11 % til 20 %, der svarer, at AMU ikke

giver de ufaglærte medarbejdere, de kompetencer, virksomheden har brug for. Og i forhold til

virksomheder med

faglærte

er stigningen gået fra 17 % til 26 %, der svarer, at AMU ikke giver de

faglærte medarbejdere de kompetencer, virksomheden har brug for. Også dette er en kritisk

udvikling for AMU, som giver anledning til overveje årsagerne til denne udvikling.

•Et

interessant fund er det i øvrigt, at det kun er 3 % af de virksomheder, der aldrig benytter AMU

i forhold til deres ufaglærte henholdsvis deres faglærte medarbejdere, der peger på, at det er

fordi, det er for dyrt. Selvom man på ingen måde kan udelukke, at prisen på AMU, herunder pris-

stigningerne efter genopretningspakken i 2010, kan have påvirket aktiviteten negativt, viser un-

dersøgelsen altså, at det ikke er prisen som sådan, der afholder de mange virksomheder fra at

bruge AMU.

•Metode

•Undersøgelsen

er baseret på en survey blandt et repræsentativt udsnit af virksomheder i Dan-

mark. Surveyen er så vidt muligt tilrettelagt på samme måde som to tilsvarende undersøgelser i

2007 og 2011. I alt 1.131 virksomheder har deltaget, hvilket giver en svarprocent på 44,6 %.

EVA vurderer samlet set, herunder på baggrund af en analyse af bortfaldet, at besvarelserne og

dermed resultaterne er repræsentative for de danske virksomheder. Som supplement til de ind-

samlede data gennem surveys, er der anvendt offentligt tilgængelige data fra Databanken hos

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt Danmarks Statistik.

•

Virksomhederne og AMU

•2

Indledning

•I

dette kapitel præsenteres undersøgelsens formål, og der gives et rids af den offentlige debat om

AMU, der gennem de senere år har handlet om både udviklingen i AMU-aktiviteten og forskellige

forventninger til AMU. Vi håber, at denne rapport kan bidrage til en fortsat debat om AMU på et styrket

vidensgrundlag. Desuden omfatter kapitlet en kort gennemgang af den anvendte metode (en

grundigere metodegennemgang findes i appendiks A) og projektets organisering og tidsplan samt en

oversigt over rapportens opbygning.

•2

. 1 F o r m å l

•Formålet

med undersøgelsen er at belyse virksomhedernes aktuelle brug af og viden om AMU samt at

få virksomhedernes vurderinger af, om det aktuelle udbud af AMU matcher deres efter-og

videreuddannelsesbehov i forhold til deres faglærte og ufaglærte medarbejdere.

•Undersøgelsen

skal ses i forlængelse af to tidligere lignende surveys i 2007 og 2011. Det er der-for

tilstræbt så vidt muligt at benytte de samme spørgsmålsformuleringer alle tre år, dog kom der efter

ønske fra Undervisningsministeriet en række nye spørgsmål med i surveyen i 2011, som er bibeholdt i

surveyen i 2015.

•Som

supplement til dataindsamlingen gennem surveyen er der lavet en analyse af AMU-aktiviteten for

perioden 2004-2013 på grundlag af den offentligt tilgængelige AMU-statistik. Samlet set giver

undersøgelsen derfor et billede af virksomhedernes brug og vurderinger af AMU siden 2007 og af AMU-

aktiviteten siden 2004.

•Undersøgelsen

giver dog ikke i sig selv grundlag for at vurdere årsagerne til den beskrevne udvik-ling.

Udviklingen hænger sammen med en række forhold, som beskrives mere overordnet i næste kapitel,

herunder konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet, strukturelle udviklingstræk på ar-bejdsmarkedet,

ændrede regler og vilkår for AMU-udbuddet samt AMU-udbydernes praksis.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•At

der ikke kun er en, men derimod en række dybereliggende årsager til udvikling i AMU-

aktiviteten og virksomhedernes brug af AMU, er formentlig en af grundene til, at den offentlige

debat om AMU ofte byder på meget forskellige bud på forklaringer af de samme fænomener, som

vi skal se på nedenfor.

•2.2

Den offentlige debat om AMU

•I

den offentlige debat om AMU har der over de senere år været ganske forskellige vurderinger af

centrale temaer. I det følgende har vi valgt at trække nogle positioner i debatten frem, som gør

sig gældende i forbindelse med to af de centrale temaer. De positioner, vi har valgt at trække

frem, illustrerer meget godt bredden i debatten, men giver naturligvis på ingen måde et udtøm-

mende billede. Men de skitserer, hvilken kontekst undersøgelsens resultater indgår i.

•Et

af de temaer, der har præget debatten om AMU i de senere år, har været den faldende aktivi-

tet siden 2010, hvor nogle har set dette som et meget kritisk fænomen (fx Frank Junker, 3F, i

Ugebrevet A4, den 11.10.2012), mens andre mere har set det som en normalisering af aktivitets-

niveauet (fx Lone Folmer Berthelsen (Dansk Industri), Ugebrevet A4 den 11.10.2012, og Inge

Steen Mikkelsen (Dansk Industri), Politiken, den 3.4.2012).

•Chefkonsulent

Ann Poulsen fra Dansk Arbejdsgiverforening har således følgende vurdering, der

knytter an til konjunkturudviklingen:

•

Ser man på antallet af kursister over en længere årrække, så er der ikke tale om en drama-

tisk udvikling. Når man ser på nedgangen, skal man også tage i betragtning, at der, siden

krisen begyndte i 2008, er blevet næsten 200.000 færre på det private arbejdsmarked, og

dermed færre mulige kursister på AMU-centrene.

(Ugebrevet A4, den 24.5.2012)

•Andre

har også peget meget direkte på regeringens genopretningspakke fra 2010 som forklaring på

den dalende aktivitet. Således kunne man i Politiken i 2013 læse følgende i et debatindlæg:

•

Efter den borgerlige regerings genopretningspakke i 2010 er aktiviteten styrtdykket.

Det har i kombination med takstnedsættelser og årlige beskæringer af taksterne ført

til, at AMU på mange skoler gennemføres med underskud.

(Per Christensen (3F), Frank

Trons-berg (Danske Erhvervsskoler - Lederne), Ib Haahr (Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne)

og Torben Pedersen (Foreningen af forstandere og direktører ved amu-centrene), Politiken, den

16.0.2013)

•14

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Senere

har Torben Pedersen bidraget med yderligere forklaringer på den vigende aktivitet på

AMU, herunder administrative udfordringer, uheldige sager og ændringer i beskæftigelsesindsat-

sen:

virksomhederne skåret ind til benet, så de kan ikke undvære ansatte i den daglige drift. I

navnlig mindre virksomheder volder det kvaler at forestå en ny digital tilmelding af medar-

bejdere til kurser. Og endelig har en række tidligere sager om snyd og bedrag iAMU-

systemet skræmt nogle virksomheder væk. Ledige kommer heller ikke på kursus i nær

samme omfang som før. Det hænger bl.a. sammen med, at der er sket stramninger i ar-

bejdsløses muligheder for at komme på kursus, samtidig med at antallet af arbejdsmar-

kedsparate ledige ijobcentrene er faldet.

(Weekendavisen, den 29.8.2015)

•

Det er blevet dyrere, bl.a. fordi lønrefusionen til arbejdsgiverne er faldet. Under krisen har

•En

anden diskussion handler om indholdet i AMU i forhold til virksomhedernes kompetencebe-hov.

Denne diskussion handler meget om, hvor virksomhedsspecifikke kurserne på AMU skal væ-re. På

den ene side fremføres det således af Dansk Industri:

i nogen grad er tilpasset virksomheden, så medarbejderen rent faktisk kan udnytte de

kom-petencer i virksomheden.

(Lone Folmer Berthelsen (Dansk Industri), Ugebrevet A4, den

5.5.2015)

•

AMU-kurserne skal kunne omsættes i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at kurserne

•Det

modsatte synspunkt fremføres dog af LO, nemlig at der er grænser for, hvor virksomhedsspe-

cifikke kurser kan være under AMU, når de skal finansieres af offentlige midler. Det, man lærer på

AMU, bør også kunne bruges i andre virksomheder, så det medvirker til at styrke mobiliteten på

arbejdsmarkedet:

finansie-res af offentlige midler. (Uddannelseskonsulent Anne Bruvik-Hansen (LO),

Ugebrevet A4, maj 2015)

•Der

er således både forskellige vurderinger af, hvad AMU skal kunne tilbyde, og forskellige

forkla-ringer på udviklingen i AMU-aktiviteten. Både udviklingen i AMU-aktiviteten og forholdet

mellem AMU-udbuddet og virksomhedernes kompetencebehov vil på forskellig vis blive belyst i

rappor-ten.

•

I LO går vi ikke ind for, at meget snæver virksomhedsspecifik efteruddannelse skal

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•2

. 3 M e t o d e

•Der

er gennemført en survey blandt et repræsentativt udsnit af virksomheder i Danmark med

henblik på at belyse:

•

Virksomhedernes brug af AMU

•

Virksomhedernes vurdering af det aktuelle udbud af AMU i forhold til deres efteruddannel-

sesbehov, herunder tilgængelighed, geografisk spredning og fleksibilitet hos AMU-udbyderne

•

Kendskabet til de uddannelsestilbud, som findes inden for AMU-systemet, og i hvilket

omfang AMU-udbyderne aktivt bidrager til at øge kendskabet til dem.

•Der

er udtaget en stikprøve på 2550 virksomheder (2.535 i 2011) via Danmarks Statistiks databa-

ser. Der indgår i stikprøven kun virksomheder, der har faglærte og/eller ufaglærte medarbejdere

ansat og dermed er i den primære målgruppe for AMU. 1.131 virksomheder (1.289 i 2011) sva-

rede, hvilket giver en svarprocent på 44,6 % (50,8 % i 2011). EVA vurderer samlet set, herunder

på baggrund af en analyse af bortfaldet, at besvarelserne og dermed resultaterne er repræsenta-

tive for de danske virksomheder.

•Indsamlingen

af data er foretaget af Danmarks Statistik på grundlag af et spørgeskema udarbej-

det af EVA. Spørgeskemaet er blevet pilottestet af Danmarks Statistik og herefter justeret af EVA.

Dataindsamlingen er gennemført af Danmarks Statistik som en kombination af internetbesvarel-ser

i perioden 26. marts til 5. maj 2015 og telefoninterview i perioden 14. april til 5. maj 2015 for at

give virksomhederne mulighed for forskellige besvarelsesformer. Virksomhedernes størrelse,

beskæftigelsesområde/branche og beliggenhed er indgået som baggrundsvariable for at belyse,

hvorvidt AMU dækker behovene inden for forskellige segmenter af virksomheder.

•Det

bør for en ordens skyld nævnes, at når vi i rapporten taler om ”statistisk signifikante sa

menhænge”

, så bygger det på en gængs konvention om et konfidensniveau på 95 %. I praksis

betyder dette, at forskelle, der umiddelbart kan virke store, fx en stigning fra 70 % til 75 % af

virksomhederne, ikke behøver at være statistisk signifikante, fordi de to procenttal skal ses i for-

hold til to stikprøver på hver omkring 1.000 virksomheder, hvorfor der for hvert af tallene er en

usikkerhed på 2-3 procentpoint. Det vil af den løbende tekst fremgå, hvilke sammenhænge der

er signifikante.

•Som

supplement til surveyen er AMU-aktiviteten belyst gennem offentligt tilgængelig statistik om

AMU fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank.

•16

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•

2.4 Organisering og tidsplan

•Projektet

er gennemført af en projektgruppe bestående følgende:

•

Chefkonsulent Michael Andersen (projektleder)

•

Evalueringskonsulent Sia Hovmand Sørensen

•

Specialkonsulent i metode Niels Peter Mortensen

•

Praktikant Nina Hjort

•

Evalueringsmedarbejder Oscar Kvanner Grinsted

•

Metodemedarbejder Jesper Sigsgaard-Rasmussen

•Dataindsamlingen

har fundet sted fra marts til maj 2015, mens analyse og rapportskrivning har

fundet sted fra august til november 2015. Rapporten er offentliggjort i december 2015.

•

2.5 Rapportens opbygning

•Udover

forord, resume og indledning består rapporten af to dele: kapitel 3, der på basis af of-

fentligt tilgængelig statistik om AMU beskriver udviklingen i AMU-aktiviteten siden 2004, samt

kapitlerne 4, 5 og 6, der på basis af virksomhedssurveys gennemført i 2007, 2011 og 2015 be-

skriver og analyserer virksomhedernes brug af AMU, deres vurderinger af barrierer for at bruge

AMU, vurderinger af kvaliteten af AMU-udbuddet, og hvorfra deres viden om AMU stammer.

•

Virksomhederne og AMU

•3

AMU-aktiviteten

•Dette

kapitel belyser udviklingen i AMU-aktiviteten i perioden fra 2004 til 2014 og viser, at AMU-

aktiviteten samlet set har været svagt faldende. Aktiviteten på AMU steg kraftigt fra 2007 til den

nåede det højeste niveau i 2009, hvor der var mere end en million kursister. Aktiviteten faldt me-

get markant fra 2010 til 2011, samtidig med indførelsen af den såkaldte genopretningspakke, og

siden da er den faldet år for år og var i 2014 på det hidtil laveste niveau i perioden. Der er dog

stadigvæk over en halv million kursister årligt på AMU.

•Hvis

man derimod ser på den relative aktivitet i målgruppen for AMU målt på antal AMU-

årselever

i beskæftigelse

med grundskole eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse i

forhold til beskæftigelsen i den samme gruppe, er denne relative aktivitet på omtrent samme ni-

veau i slutningen af perioden (2013) som i starten af perioden (2004). Det hænger sammen med,

at der siden 2008 har været et stort fald i antallet af arbejdspladser i Danmark, som varetages af

personer med en erhvervsuddannelse eller en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse.

•For

så vidt kan man sige, at det var årene 2009 og 2010, der skilte sig ud fra en mere stabil akti-

vitet fra 2004 til 2014, og at udviklingen i AMU-aktiviteten i det store og hele har fulgt udviklin-

gen i beskæftigelsen for målgruppen for AMU i perioden.

•For

at forstå udviklingen over det sidste tiår i AMU-aktiviteten er der en række forhold, som det er

vigtigt at have for øje. I rapporten peger vi på følgende seks væsentlige forhold, der hver for sig

kan bidrage til at forklare udviklingen: de økonomiske konjunkturer, forandringer i virksom-

hedsstrukturen, ændringer i udbudsstrukturen og etableringen af VEU-centrene, ændringer i pris-

sætningen af AMU-kurser, særligt i forbindelse med genopretningspakken fra 2010, samt den

uddannelsesdemografiske udvikling, der har medført, at der siden krisegennemslaget i 2008 er

En årselev er et udtryk for det aktivitetsomfang, den enkelte kursist gennemgår på et AMU-kursus. Aktivitetsomfanget

opgøres i dage, herefter omregnes der, således at: 1 kursistdag = 1/5 elevuge, 1 elevuge = 1/40 årselev.

•

Vi har her set bort fra de ledige for at få et mere klart udtryk for virksomhedernes brug af AMU for deres

ufaglærte og faglærte medarbejdere.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•blevet

færre personer på arbejdsmarkedet med enten grundskole eller erhvervsuddannelse som

højeste uddannelse. Det komplicerede samspil af forhold gør det vanskeligt at levere enkle forkla-

ringer på udviklingen i AMU-aktiviteten, hvilket kan være en del af baggrunden for, at debatten om

AMU ikke altid er lige præcis.

•Kapitlet

viser også, at når udviklingen i AMU-aktiviteten opdeles på beskæftigelsesområder sva-

rende til opdelingen af arbejdsmarkedet mellem de elleve efteruddannelsesudvalg (se tabel 1, side

26), tegner der sig et billede med forskelligartede udviklinger, hvilket også er tilfældet, når

aktiviteten opdeles efter, hvorvidt kursisterne er offentligt ansatte eller privatansatte. Dette er og-

så tilfældet, når vi ser på størrelsen på kursisternes arbejdssted, hvor vi ser, at kursister, der er

an-sat på arbejdssteder med 100 ansatte eller derover, i perioden udgør en faldende andel af den

samlede årlige aktivitet. En nærmere analyse viser, at det særligt er på de største private arbejds-

pladser, at aktiviteten er faldet siden 2009.

•Profilen

for AMU-kursisten ændrer sig også i perioden på nogle fordelinger: De ældste alders-

grupper fylder mere i den samlede kursistgruppe i 2014 end i 2004, og der var i 2014 en større

andel af faglærte blandt kursisterne, end der var blandt kursisterne i 2004. Gennem perioden va-

rierer kursistgruppens sammensætning desuden med hensyn til køn og arbejdsmarkedsstatus, men

uden én klar gennemgående tendens.

•I

kapitlet anvender vi offentligt tilgængelig statistik om AMU fra Ministeriet for Børn, Undervis-

ning og Ligestillings databank. Vi anvender antallet af årselever som mål for aktivitetsniveauet.

Derved får vi et udtryk for det aktivitetsomfang, den enkelte kursist gennemgår på et AMU-

kursus, da al kursistaktivitet omregnes til fuldtidselever på et år. Ved at vælge denne enhed kan

vi se udviklingen i det samlede antal kursistdage, men ikke, hvor mange konkrete kursister der

del-tager.

•3.1

Udviklingen i AMU-aktiviteten fra 2004 til 2014

•Figur

1 viser den samlede udvikling i aktiviteten for perioden 2004 til 2014 målt på antal årsele-

ver. Udviklingen i antallet af kursister (fremgår ikke af figuren) følger i det store og hele samme

udvikling som i antallet af årselever i perioden og svinger mellem 564.186 i 2014 og 1.056.627 i

2009. Det peger på, at der overordnet set for den tiårige periode ikke har været større ændringer i

den gennemsnitlige længde af de enkelte AMU-kurser.

•20

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Figur

•Samlet

udvikling i deltageraktiviteten målt i antal årselever og delt op beskæftigede og

ledige, 2004-2014

•

•1

8 . 0 0 0

•16.000

•14.000

•12.000

•Antal årselever

•10.000

•8.000

6.000

4.000

•2.000

•0

•2

0 0 4 2 0 0 5 2 0 0 6 2 0 0 7 2 0 0 8 2 0 0 9 2 0 1 0 2 0 1 1 2 0 1 2 2 0 1 3 2 0 1 4

•Beskæftigede

Ledige Total

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

•

Bemærk at der i totalaktiviteten også er medregnet personer uden for arbejdsstyrken og personer

med uop-lyst/ukendt arbejdsmarkedsstatus.

•Figur

1 viser, at AMU-aktiviteten, målt på antal årselever, steg fra 2004 til 2005, hvorefter den

faldt frem til 2007. Fra 2007 til 2009 var der en meget markant stigning i aktiviteten, hvor antal-let

af årselever steg med 54 %. Det høje aktivitetsniveau i 2009 holdt også i 2010, men derefter faldt

aktiviteten markant i 2011, hvor genopretningspakken trådte i kraft, uden at det dermed er sagt,

at denne alene kan forklare udviklingen. Aktiviteten er derefter fortsat med at falde år for år frem

til 2014, hvor aktiviteten var den laveste i den 10-årige periode. Aktiviteten i 2014 var såle-des 18

% lavere end i 2004 og 45 % lavere, end da aktiviteten toppede i 2009.

•Desuden

viser figuren AMU-aktiviteten fordelt på beskæftigede og ledige. Som det ses, følger

udviklingen i de beskæftigedes aktivitet i det store og hele den totale aktivitet. Ligesom de be-

skæftigedes andel tegner sig for langt størstedelen af aktiviteten. Selvom AMU også et er vigtigt

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•tilbud

for de ledige, er dette ikke rapportens hovedfokus. I det følgende afsnit hvor vi giver en

række bud på forklaringer, vil vi derfor også have dette fokus på virksomhederne og de ansatte.

•3.1.1

Forklaringer på udviklingen

•Når

man skal forholde sig til og prøve at forstå udviklingen over det sidste tiår i AMU-aktiviteten,

er der en række forhold, som det er vigtigt at have for øje:

•Konjunkturudviklingen

•For

det første dækker perioden over forskellige økonomiske konjunkturer fra opgangskonjunktur

til krise og stagnation og til moderate aktuelle opgangstendenser. Konjunkturforholdene kan på-

virke virksomhedernes brug af uddannelse på mange måder, fx kan der være virksomheder, der

øger brugen af AMU i situationer, hvor de oplever en kortvarig nedgang i ordrebeholdningen.

Ligesom man kan tænke sig den modsatte situation, hvor virksomheder i en økonomisk presset

situation begrænser omkostningerne, herunder til uddannelse. Det ligger uden for rammerne af

denne undersøgelse at inddrage disse dybereliggende økonomiske sammenhænge, som kan på-

virke brugen af AMU.

•Udviklingen

i virksomhedsstrukturen

•For

det andet sker der en løbende udvikling af såvel virksomhedsstrukturen, herunder både i

for-hold til teknologiniveau, virksomhedsstørrelse og global lokalisering, som virksomhedernes

kom-petencebehov og kompetenceprofil. Også dette spiller afgørende ind på behovet for AMU,

der har fokus på arbejdsmarkedsrelevante kompetencer blandt faglærte og ufaglærte på

arbejdsmar-kedet.

•Ændringer

i udbudsstrukturen

•For

det tredje er der i perioden sket væsentlige ændringer af regelgrundlag og udbudsstruktur for

AMU. Disse ændringer omfatter indførelsen af regler for udbud, der blandt andet har betydet en

indskærpelse i form af, at når en AMU-udbyder får en udbudsgodkendelse har de også en ud-

budsforpligtelse såvel som en forpligtelse til at samarbejde med andre institutioner med samme

udbud.

Hertil kommer, at udbyderne i 2009 var igennem en udbudsgodkendelsesrunde. Som det

vil fremgå af afsnit 5.2, er der sket et signifikant fald i andelen af virksomheder fra 2011 til 2015,

som oplever, at AMU-udbuddet i høj grad eller i nogen grad er tilstrækkeligt.

•Ændringer

i prissætningen af AMU-kurser

•For

det fjerde blev det med genopretningspakken fra 2010 dyrere at bruge AMU. Ud fra alminde-

lig udbud og efterspørgsel-teori er der grund til at antage, at dette i sig selv har fået AMU-

Se fx Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, den 4. juni 2009, vedrørende ansøgning om godkendelse til udbud

af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).

•

•22

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•aktiviteten

til at falde. Som det vil fremgå af afsnit 4.3, er det dog kun få virksomheder blandt

dem, der aldrig bruger AMU, som angiver, at grunden til dette er, at AMU-kurserne er for dyre.

•Etableringen

af VEU-centrene og deres indsats

•For

det femte blev der pr. 1. januar 2010 etableret 13 nye VEU-centre, der skulle styrke

kvaliteten og effekten af den grundlæggende voksen- og efteruddannelsesindsats og skabe større

over-skuelighed over uddannelsestilbuddene på tværs af de mange AMU-udbydere og dermed

gøre det lettere for virksomheder og andre at bruge AMU. EVA har siden i flere rapporter

kunnet

konstatere, at selvom VEU-centrene har leveret vigtige resultater, har der også været tale om sto-

re udfordringer med hensyn til at leve op til de politiske forventninger

. Ikke desto mindre har der

været en klar forventning om, at etableringen af VEU-centrene har skullet styrke kontakten mel-

lem AMU-udbydere og virksomheder. Som det vil fremgå af afsnit 6.1, er denne forventning ikke

blevet indfriet.

•Den

uddannelsesdemografiske udvikling

•For

det sjette er der en historisk tendens på spil med hensyn til uddannelsesniveauet i befolknin-

gen: I disse år kommer der nye, unge årgange ud på arbejdsmarkedet, hvor en større andel har en

uddannelse sammenlignet med de årgange, der forlader arbejdsmarkedet. Denne udvikling

betyder, både at der med årene bliver færre kortuddannede, og at gennemsnitsalderen blandt de

kortuddannede stiger. Alt andet lige må man derfor alene på grund af denne udvikling forvente et

fald i den AMU-aktivitet, der efterspørges af personer uden uddannelse, som altid har været en

kernemålgruppe på AMU.

•Dette

komplicerede samspil af økonomiske, lovgivningsmæssige, uddannelsesdemografiske og

andre forhold gør det vanskeligt at levere enkle forklaringer på udviklingen i AMU-aktiviteten.

Når vi længere henne i kapitlet skal pege på mulige forklaringer på udviklingen, vil vi referere til

disse forhold.

•3.1.2

Den relative aktivitet

•En

af de underliggende faktorer, der har betydning for AMU-aktiviteten, er, hvor stor målgrup-

pen for AMU er. Selvom vi ikke i denne analyse kan sætte tal på disse udviklinger, kan vi dog

samlet set konstatere, at antallet af arbejdspladser i Danmark, som besættes af personer med en

erhvervsuddannelse eller en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse, er faldet med

236.939 personer

–

svarende til et fald på 14 %

–

fra 2008 til 2013 (Danmarks Statistik 2015).

Alt

andet lige er der derfor grund til at antage, at så stor en beskæftigelsestilbagegang i mål-

Se EVA: Evaluering af VEU-centrene (2012) og VEU-centrene og det regionale sammenspil (2014).

Se fx Aftale om AMU-udbud og VEU-centre, Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, den 29. april 2009.

Vi har i analysen valgt at se bort fra personer med en gymnasial uddannelse, selvom mange i denne gruppe arbejder

•

som ufaglærte. En del vælger dog på et senere tidspunkt at gå igang med en videregående uddannelse.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•gruppen

for AMU har påvirket aktiviteten negativt. Denne udvikling fremgår af den følgende fi-

gur, der viser beskæftigelsen for de to grupper i Danmark i perioden.

•Figur

•Antal

beskæftigede på det danske arbejdsmarked med hhv. grundskole som

højeste uddannelse og erhvervsuddannelse som højeste uddannelse

•1.100.000

•1.000.000

•900.000

•800.000

•Antal beskæftigede

•700.000

•600.000

•500.000

•400.000

•300.000

•200.000

•100.000

•0

•2004

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

•Grundskole

som højeste uddannelse Erhvervsuddannelse som højeste uddannelse

•

Kilde: EVA på baggrund af Danmarks Statistik. Bemærk at på tidspunktet hvor analyserne til denne

rapport blev lavet var beskæftigelsesstatistikken opdateret til og med 2013.

•Figur

2 viser, at mens udviklingen i beskæftigelsen i de to grupper er stabil fra 2004 til 2008, sker

der herefter og frem til 2013 et markant fald på knap 100.000 personer i gruppen med erhvervs-

uddannelse som højeste uddannelse og på omkring 150.000 personer i gruppen med grundskole

som højeste uddannelse.

•Den

relative aktivitet i målgruppen for AMU, målt som AMU-aktiviteten i antal årselever der er

beskæftigede og har grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse divideret

med denne faktiske beskæftigelse i målgruppen, ligger på omtrent samme niveau i slutningen af

perioden (2013) som i starten af perioden (2004), selvom der har været et absolut fald i AMU-

aktiviteten.

•24

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Samlet

set tegner der sig derfor et billede af en relativt stabil aktivitet for beskæftigede i perio-

den, hvad angår målgruppen for AMU, når der tages højde for beskæftigelsesudviklingen, og når

man ser bort fra årene 2009 og 2010, der skiller sig markant ud ved en meget høj aktivitet sam-

menlignet med de andre år i perioden.

•Ser

vi de forhold, vi præsenterede i afsnit 3.1.1, i forhold til, hvad der påvirker AMU-aktiviteten, er

det derfor nærliggende at antage, at aktivitetsfaldet efter 2010 ikke kun hænger sammen med

konjunkturudviklingen og de højere priser på AMU efter genopretningspakken, men også den

uddannelsesdemografiske udvikling.

•En

forklaring på den ekstraordinært høje aktivitet i 2009 og 2010 kan være, at virksomhederne i

de første kriseår efter 2008 opprioriterede efteruddannelsesindsatsen, hvorefter en kombination af

fortsat økonomisk krise og effekten af genopretningspakkens besparelser på AMU har svækket

AMU-aktiviteten inden for målgruppen i årene efter 2010.

•3.1.3

Udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på efteruddannelsesudvalg

•Tabel

1 viser udviklingen i fordelingen af AMU-aktiviteten på de 11 efteruddannelsesudvalg og

det tværgående område svejsning og fyringsteknik (Industriens Fællesudvalg og Metalindustriens

Uddannelsesudvalg).

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Udviklingen

i AMU-aktiviteten i årselever procentvis fordelt

på efteruddannelsesudvalgenes beskæftigelsesområder

2004

2005 2006 2007

2008

2009

2010

2011

2012 2013 2014

Transporterhvervets Uddannelser

Efteruddannelsesudvalget for Det

Pædagogiske Område og Social-

og Sundhedsområdet

Efteruddannelsesudvalget for

Handel, Administration, Kommu-

nikation og Ledelse

Efteruddannelsesudvalget for

bygge / anlæg og industri

Serviceerhvervenes Efteruddannel-

sesudvalg

Industriens Fællesudvalg Industri-

ens Fællesudvalg for Erhvervs- og

Arbejdsmarkedsuddannelser

Efteruddannelsesudvalget for

Svejsning og fyringsteknik

Metalindustriens uddannelsesud-

valg

Mejeri- og Jordbrugets Efterud-

dannelsesudvalg

Efteruddannelsesudvalget for køk-

ken, hotel, restaurant, bager,

konditor og kødbranchen

Efteruddannelsesudvalget for Tek-

niske Installationer og Energi

Træets Efteruddannelser

I alt

22,0

1,6

22,7

7,2

22,5

7,9

22,8

8,4

23,9

7,8

23,5

8,5

24,2

10,2

23,1

13,6

25,9

14,6

27,9

15,4

29,4

16,8

26,9

24,5

26,1

24,8

25,8

26,4

27,7

24,3

21,0

18,9

15,9

7,4

5,5

6,5

5,9

8,1

6,1

8,4

6,4

9,1

6,6

8,2

5,3

6,5

6,1

6,6

7,8

7,9

6,6

7,5

6,2

8,7

5,5

12,2

10,5

9,8

11,3

9,0

9,1

5,6

5,5

5,0

5,1

5,2

5,1

7,5

5,6

4,6

6,5

5,5

3,6

5,3

4,8

3,3

4,7

4,5

3,7

5,4

4,0

4,4

5,1

3,6

4,6

4,7

4,0

4,1

5,1

4,6

5,0

4,5

5,2

4,4

4,3

4,9

4,5

4,4

3,3

3,6

3,5

2,7

3,7

4,0

2,9

3,0

2,8

2,1

0,9

100

1,8

0,8

100

1,9

0,4

100

1,6

0,3

100

1,5

0,4

100

1,7

0,5

100

1,9

0,6

100

1,8

0,7

100

1,7

0,6

100

1,7

0,5

100

1,7

0,2

100

9.587 10.590 9.945 9.695 11.262 15.136 15.051 10.123 10.112 9.700 8.448

•

Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

•

Note: Der er ved fordelingen af aktiviteten set bort fra fire tværgående områder, der har en meget lav aktivitet.

•26

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tallene

i tabel 1 er sorteret efter størrelse i faldende orden i 2014 og viser, at de tre største områ-

der i 2014 var Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Efteruddannelsesudvalget for Det Pæda-

gogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS) samt Efteruddannelsesudvalget for Han-

del, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL). Der er tre områder, der skiller sig ud fra

de øvrige ved at have fået en større andel af aktiviteten i perioden: dels TUR, der har øget sin an-

del fra 22,0 % til 29,4 %, dels EPOS, der har øget sin andel fra 1,6 % til 16,8 %, og dels Efter-

uddannelsesudvalget for bygge / anlæg og industri (BAI), der har øget sin andel fra 7,4 % til 8,7

•Figur

3 fokuserer på de fire største beskæftigelsesområder, der i 2014 tilsammen stod for 71 % af

den samlede aktivitet. Til sammenligning havde de fire beskæftigelsesområder med størst akti-

vitet i 2004 69 % af den samlede aktivitet. Både ved starten og ved slutningen af perioden er en

stor del af aktiviteten således koncentreret på få beskæftigelsesområder.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Figur

•Udviklingen

i AMU-aktiviteten målt i antal årselever for udvalgte efteruddannelsesudvalg

•6

. 0 0 0

•5

. 0 0 0

•4

. 0 0 0

•Antal årselever

•3.000

•2.000

•1.000

•0

•2004

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

•Bygge-/Anlægsområdet

og -industri (BAI)

•Handel,

Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL)

Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS)

Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR)

•Øvrige

områder

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

•

Note: Der er ved fordelingen af aktiviteten set bort fra fire tværgående områder, der har en meget lav aktivitet.

•Figur

3 viser en stigende aktivitet i den samlede periode for EPOS og TUR, men en faldende aktivi-

tet for de øvrige områder. Og bortset fra EPOS har alle områderne oplevet et stort aktivitetsfald

efter 2009-10. Udviklingen har dog været mere stabil inden for BAI i forhold til de andre områ-der.

EPOS er en historie for sig, idet området ikke tidligere gjorde brug af AMU. Der er derfor tale om en

helt særlig udvikling for dette efteruddannelsesområde.

•At

AMU-aktiviteten udvikler sig forskelligt for de forskellige efteruddannelsesudvalg, kan hænge

sammen med flere forhold. For det første antallet af ansatte indenfor målgruppen for AMU på det

pågældende beskæftigelsesområde. For det andet efteruddannelsesudvalgets og skolernes

udvikling af udbuddet på området og for det tredje virksomhedernes prioritering af AMU som

kompetenceudvikling.

•28

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Næste

afsnit viser, hvordan AMU-aktiviteten har udviklet sig i hhv. private og offentlige virksom-

heder.

•3.1.4

Udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på privat og offentlig ansættelse

•Figur

4 illustrerer udviklingen i AMU-aktiviteten for henholdsvis private og offentlige virksomhe-

der.

•Figur

•Udviklingen

i AMU-aktiviteten målt i antal årselever opdelt på hhv. privat og offentligt

ansatte

•10.000

•9

. 0 0 0

•8

. 0 0 0

•7

. 0 0 0

•6

. 0 0 0

•5

. 0 0 0

•4

. 0 0 0

•3

. 0 0 0

•2

. 0 0 0

•1.000

•0

•Antal årselever

•Offentligt

ansat Privat ansat

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

•Figur

4 viser, at udviklingen i AMU-aktiviteten i perioden er meget mere stabil i den offentlige end

i den private sektor. Fx var faldet i aktiviteten i den private sektor fra toppen i 2009 til 2014 på 53

%, mens faldet i aktiviteten i den offentlige sektor dels kommer et år senere i 2010, dels til

sammenligning kun er på 26 % frem til 2014. Som vi tidligere har set, tegner EPOS sig for en væ-

sentlig del af aktiviteten på det offentlige velfærdsområde.

•Ser

vi på de seks forhold, som vi i afsnit 3.1 præsenterede som forhold, der påvirker AMU-

aktiviteten, er det nærliggende at antage, at det særligt er konjunkturudviklingen, der er på spil,

med hensyn til at forklare, at aktivitetsfaldet fra 2009 hhv. 2010 er større i den private sektor end i

den offentlige sektor. Eller sagt med andre ord, at krisen fra 2008 ramte de private virksomhe-der

hårdere i form af såvel virksomhedslukninger som nedgang i beskæftigelse og ressourcefor-brug,

herunder til kompetenceudvikling.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Det

næste afsnit viser, hvordan AMU-aktiviteten ser ud på arbejdssteder af forskellig størrelse.

•3.1.5

Udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på arbejdsstedets størrelse

•Figur

5 viser udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på arbejdssteder af forskellig størrelse.

•Figur

•Udviklingen

i AMU-aktiviteten målt i antal årselever opdelt på arbejdsstedets størrelse

•6.000

•5.000

•4.000

•Antal årselever

•3.000

•2.000

•1.000

•0

•2004

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

•1-9

ansatte 10-24 ansatte 25-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

•

Note: Der er her benyttet en anden opdeling med hensyn til arbejdsstedernes størrelse end i de tabeller m.m.,

der er baseret på EVA’s survey, hvor vi har reduceret kompleksiteten ved kun at operere med tre kategorier for

virk-somhedsstørrelse. Bemærk at der er set bort fra kategorien ”Uoplyst/ukendt” ved fordelingen af aktiviteten.

Be-mærk også at aktivitet for personer med sektor ukendt/uoplyst og udlandsarbejdssteder er fraregnet i figuren

•Af

figur 5 ses det, at hvor udviklingerne fra 2004 til 2007 i store træk ligner hinanden, når vi

sammenligner virksomheder af forskellig størrelse, skiller udviklingen efter 2007 sig ud, ved at

virksomhederne med 100 ansatte eller derover først har en større stigning i aktiviteten frem til

2009 og herefter et større fald end de mindre virksomheder.

Antallet af ansatte på kursistens arbejdssted vil være forskelligt fra virksomhedens samlede antal ansatte i

virksomheder med flere arbejdssteder.

•

•30

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Ser

vi igen på de seks forhold, som vi i afsnit 3.1 præsenterede som forhold, der påvirker AMU-

aktiviteten, er det nærliggende at antage, at der her er mere strukturelle forhold på spil som for-

klaring på det store AMU-aktivitetsfald på de største arbejdssteder, fx ved at de største arbejds-

steder udvikler sig teknologisk og med hensyn til medarbejdernes kompetenceprofil på måder, der

gør, at efterspørgslen efter AMU fra disse virksomheder falder mere end i de øvrige virksom-heder.

En del af forklaringen kan i forlængelse heraf være, at de store virksomheder har bedre

muligheder for at etablere skræddersyede kurser, enten internt eller gennem køb hos privat eller

offentlig kursusudbyder, herunder udbydere, der udbyder både AMU og privat finansierede kur-ser.

Ligesom større virksomheder har bedre muligheder for at have en mere specialiseret arbejds-

deling, der fx indebærer, at ufaglærte og faglærte jobs i højere grad lægges i udlandet.

•Nedenfor

i figur 6 og 7 har vi opdelt AMU-aktiviteten fordelt på arbejdsstedernes størrelse på hhv.

den private sektor og den offentlige sektor. Og som det ses, er der tale om en markant for-skellig

udvikling i de to sektorer. Det viser, at den store nedgang i AMU-aktiviteten relateret til de største

virksomheder fra 2009 primært har fundet sted i den private sektor.

•Figur

•Udviklingen

i AMU-aktiviteten målt i antal årselever i den

private

sektor opdelt på

arbejdsstedets størrelse

•

•4

. 0 0 0

•3.500

•3.000

•Antal årselever

•2.500

•2.000

•1.500

•1.000

•500

•2004

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

•1-9

ansatte 10-24 ansatte 25-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

•

Note: Bemærk at aktivitet for personer med sektor ukendt/uoplyst og udlandsarbejdssteder er fraregnet i figuren.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Figur

•Udviklingen

i AMU-aktiviteten målt i antal årselever i den

offentlige

sektor opdelt på

arbejdsstedets størrelse

•4

. 0 0

3.500

3.000

2.500

•1.500

.000

1.000

500 0

•Antal årselever

•2004

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

•1-9

ansatte 10-24 ansatte 25-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

•

Note: Bemærk at aktivitet for personer med sektor ukendt/uoplyst og udlandsarbejdssteder er fraregnet i figuren.

•3.1.6

Udviklingen i AMU-aktiviteten opdelt på regioner

•Figur

8 viser fordelingen af AMU-aktiviteten blandt beskæftigede i målgruppen for AMU målt i

årselever på de fem regioner. Desuden ses fordelingen på regioner af alle beskæftigede med

grundskole eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. Figuren giver derfor både mulighed

for at se AMU-aktivitetens geografiske fordeling og for at se denne i forhold til målgruppens stør-

relse.

•32

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Figur

•AMU-aktiviteten

målt i antal beskæftigede årselever fordelt på bopælsregion og de

beskæftigede fordelt på regioner for personer med grundskole eller

erhvervsuddannelse som højeste uddannelse i 2013

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

5 %

0 %

•Region

Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland

•Regionens

andel af beskæftigede med grundskole eller erhvervsuddannelse

•Regionens

andel af beskæftigede årselever på AMU med grundskole eller erhvervsuddannelse

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken og

Danmarks Statistiks Statistikbank.

•

Note: Der er set bort fra kategorien uoplyst ved fordelingen af aktiviteten. N er for de to variable

hhv. 6.909 og 1.472.535

•Fordeling

af AMU-aktiviteten mellem regionerne er ret stabil gennem hele perioden, der dækkes af

de tre surveys (fremgår ikke af figuren). Der er således kun tale om små udsving på under tre

procentpoint. Figur 8 viser, at AMU-aktiviteten i forhold til kursisternes bopæl ikke er lige stor i de

fem regioner: Region Syddanmark og Region Midtjylland har de største andele af aktiviteten. Mens

de øvrige tre regioner hver især har omkring 15 % af AMU-aktiviteten.

•Desuden

fremgår det af figur 8, at Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjyl-

land har en relativt set høj andel af AMU-aktiviteten i forhold til målgruppens størrelse i de sam-

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•me

regioner, mens det modsatte gør sig gældende for Region Hovedstaden og i mindre grad for

Region Sjælland.

•Denne

regionale fordeling af AMU-aktiviteten hænger også sammen med de forhold, vi tidligere

har været inde på som forhold, der kan være med til at forklare AMU-aktivitetens størrelse. Det

gælder fx virksomhedsstrukturelle forhold med hensyn til teknologiniveau og uddannelsesbehov.

Ligesom forskelle mellem VEU-centre og AMU-udbydere forskellige steder i landet fx med hensyn

til karakteren af deres udbud og omfanget af deres virksomhedsopsøgende arbejde kan være en

del af forklaringen. Endelig kan udbuddet af uddannelsestilbud forskellige steder i landet spille ind

på den regionale efterspørgsel efter AMU. Det ligger dog uden for rammerne af denne un-

dersøgelse at gå nærmere ned i disse årsager.

•I

de næste afsnit vil vi beskrive udviklingen i kursistsammensætningen ud fra køn, alder, uddan-

nelsesbaggrund og arbejdsmarkedsstatus i perioden 2004-2014.

•3.2

Kursistsammensætningen på AMU

•I

de følgende afsnit gennemgår vi udviklingen i kursistsammensætningen på AMU. Som i de fo-

regående afsnit anvender vi enheden årselever som grundlag for beregningerne, hvilket betyder,

at vi tegner et billede af, hvor meget de forskellige grupper fylder i den samlede AMU-aktivitet. Når

vi opgør tallene i årselever, fylder den enkelte kursist mere i billedet, hvis vedkommende har

deltaget i flere kursusdage det pågældende år.

•3.2.1

Køn og alder

•Igennem

perioden 2004-2014 var mellem 61 % og 65 % af årseleverne på AMU mænd. Køns-

sammensætningen var ret stabil gennem hele perioden. I modsætning hertil sker der en udvikling i

kursisternes alderssammensætning, som det fremgår af det følgende diagram.

•Figur

9 viser, at det især er gruppen af kursister mellem 30 og 39 år, som bliver relativt mindre

gennem perioden, mens de to grupper af kursister på 50 år eller derover bliver relativt større. An-

delen af kursister, som er mellem 30 og 39 år, falder med 8 procentpoint fra 2004 til 2014, mens

andelen af kursister, som er mellem 50 og 59 år, stiger med 6 procentpoint i samme periode. Ud-

viklingen er ikke helt jævn gennem perioden, idet grupperne af kursister under 40 år fylder rela-

tivt mest i 2007 og 2008.

•34

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Gennemsnitsalderen

ved kursusstart

(fremgår ikke af figur) viser samme bevægelse: I 2004 er

kursisterne gennemsnitligt 38,2 år gamle, i 2008 er de 37,5 år gamle, og i 2014 er gennemsnits-alderen

steget til 42,5 år. AMU-kursisterne er med andre ord blevet ældre set over hele perioden.

•At

AMU-kursisterne gennemsnitligt set bliver ældre i perioden, er ikke overraskende i lyset af

den uddannelsesdemografiske sammenhæng, vi præsenterede i afsnit 3.1.1: Når der er færre

perso-ner i målgruppen for AMU på de yngre årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet, og

flere på de ældre årgange, vil der alt andet lige være en tendens til, at gennemsnitsalderen

blandt AMU-kursister stiger.

•Figur

•Udvikling

i kursisternes alderssammensætning

•4

0 %

•3

0 %

•Andel af årselever

•2

0 %

•10

•0

•18-29

år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 + år

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

Note: Der er set bort fra kategorien uoplyst ved fordelingen af aktiviteten.

•

Gennemsnitsalderen er beregnet for holdkursister og ikke for årselever.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•3.3

Uddannelsesbaggrund

•Figur

10 viser udviklingen i den relative fordeling af AMU-aktiviteten på kursister med forskellige

uddannelsesbaggrund

•Figur

•Udviklingen

i kursisternes uddannelsesbaggrund

•7

0 %

•6

0 %

•5

0 %

•Andel af årselever

•4

0 %

•3

0 %

•2

0 %

•10

•0

•Grundskolen

Gymnasiale uddannelser

•E

r h v e r v s f a g l i g e u d d a n n e l s e r V i d e r e g å e n d e u d d a n n e l s e r

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

Note: Der er set bort fra kategorien uoplyst ved fordelingen af aktiviteten.

•Figuren

viser, at den største gruppe af kursister i alle årene i perioden er de faglærte, mens den

næststørste gruppe er personer med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Det er for-

venteligt, at disse to grupper tilsammen udgør størstedelen af deltagerne. Desuden viser figuren,

at de faglærtes andel er vokset fra 2004 til 2014 med 5 procentpoint fra 52 % til 57 %.

•

Uddannelsesbaggrund er defineret som kursistens højeste fuldførte uddannelse.

•36

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Ser

vi på de seks forhold, som vi i afsnit 3.1 præsenterede som forhold, der påvirker AMU-

aktiviteten, er det nærliggende at antage, at det særligt er virksomhedsstrukturelle og uddannel-

sesdemografiske forhold, der er på spil, i forhold til at forklare, at de faglærte fylder stadig mere i

AMU-systemet.

•Da

personerne i figur 10 med gymnasiale uddannelser som højeste uddannelse hverken har en

erhvervsuddannelser eller en videregående uddannelser, arbejder de typisk som ufaglærte. Ende-

lig ses det, at der i hele perioden har været en mindre gruppe på omkring 10 % af kursisterne,

der har en videregående uddannelse. Efter 2010 har der været et mindre fald i andelen med en

videregående uddannelse, der formentlig hænger sammen med, at genopretningspakken gjorde

det dyrere for denne gruppe at bruge AMU.

•3.4

Arbejdsmarkedsstatus

•Figur

11 viser udviklingen i fordelingen af årselever, efter om de er beskæftigede, ledige eller

uden for arbejdsstyrken.

•Figur

•Udvikling

i kursisternes arbejdsmarkedsstatus

2014 (N=8.422)

2013 (N=9.668)

2012 (N=10.067)

2011 (N=10.226)

2010 (N=14.953)

2009 (N=14.937)

2008 (N=10.939)

2007 (N=9.681)

2006 (N=10.250)

2005 (N=10.944)

2004 (N=10.315)

•

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

80% 90% 100%

Andel af årselever

•Beskæftiget

Ledig Uden for arbejdsstyrken

•

Kilde: EVA på baggrund af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Databanken.

Note: Der er set bort fra kategorien uoplyst ved fordelingen af aktiviteten.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Figur

11 viser, at der i perioden var mellem 79 % og 89 % af AMU-kursisterne, som var i beskæf-

tigelse. Resten var enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet, herunder personer under fuld-

tidsuddannelse. Gruppen af ledige varierer meget igennem årene, og der ses en tydelig sammen-

hæng med konjunkturudviklingen: Hvor de lediges andel af aktiviteten ligger på mellem 4,5 % og

8,6 % i perioden 2006-2009, ligger den på mellem 12,5 % og 17,5 % i årene 2010-2013. At

andelen ligger så relativt højt i perioden 2010-2013, kan hænge sammen med faldet i virksom-

hedernes brug af AMU i kølvandet på beskæftigelsesnedgangen, samtidig med at jobcentrene har

gjort brug af AMU over for et større antal ledige.

•Ser

vi igen på de seks forhold, som vi i afsnit 3.1 præsenterede som forhold, der påvirker AMU-

aktiviteten, er det nærliggende at antage, at der her er konjunkturforhold, herunder i form af

omfanget af ledighed, der påvirker fordelingen af AMU-aktiviteten. Hertil kommer dog også, at et

forhold som ændringer i uddannelsesindsatsen overfor ledige er noget, der kan påvirke efter-

spørgslen efter AMU.

•38

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•4

Virksomheders brug af AMU

•Dette

kapitel belyser brugen af AMU gennem surveydata fra 2007, 2011 og 2015, hvor danske

virksomheder har besvaret en række spørgsmål om deres brug af forskellige former for kompe-

tenceudvikling, herunder AMU, og om deres syn på barrierer for brug af AMU.

•Kapitlet

viser, at det i perioden 2007-2015 er en stabil andel af virksomhederne, som bruger AMU til

deres ufaglærte medarbejdere hhv. deres faglærte medarbejdere. Der er en lidt større andel af

virksomheder, der bruger AMU til deres ufaglærte medarbejdere end af virksomheder, der bruger

AMU til deres faglærte medarbejdere.

•Kapitlet

viser, at der er tydelig sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og brugen af AMU til

såvel ufaglærte som faglærte medarbejdere, idet der er flest af de store virksomheder, der bruger AMU,

og færrest af de små virksomheder. Der er endvidere store branchemæssige forskel-le på, hvor stor en

andel af virksomhederne der bruger AMU.

•I

kapitlet belyser vi, hvilke årsager der er til, at en stor gruppe af virksomheder aldrig bruger AMU til

hhv. ufaglærte og faglærte medarbejdere. At de ikke har behov for AMU, er den årsag, som den klart

største andel af virksomheder angiver til ikke at bruge AMU til ufaglærte medarbejdere og også til ikke at

bruge AMU til faglærte medarbejdere. For begge medarbejdergrupper er der fra 2011 til 2015 et fald i

andelen af virksomheder, som angiver denne årsag. At AMU ikke giver medarbejderne de kompetencer,

som virksomheden har brug for, er den næstmest udbredte år-sag til ikke at bruge AMU for begge

medarbejdergrupper. For begge medarbejdergrupper er der fra 2011 til 2015 en stigning i andelen af

virksomheder, som angiver denne årsag.

•Endelig

belyser vi i kapitlet, hvilke barrierer virksomhederne oplever, der kan være for at bruge AMU,

uanset om de bruger AMU eller ej. Den potentielle barriere, som den største andel af virk-somhederne

peger på, er, at virksomheden ikke har undersøgt mulighederne for efter- og videre-uddannelse under

AMU. Andelen af virksomheder, der peger på denne barriere, er faldet mellem 2007 og 2015. Den

barriere, den næststørste andel af virksomhederne peger på, er, at udbuddet

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•under

AMU ikke dækker virksomhedens behov. Desuden viser resultaterne, at der er fire mulige

barrierer, som en større andel af virksomhederne peger på i 2015 end i 2011.

•Kapitlet

starter med at sammenligne brugen af AMU med brugen af andre former for kompeten-

ceudvikling. Brugen af AMU bliver herefter belyst i forhold til hhv. ufaglærte og faglærte medar-

bejdere, virksomhedsstørrelser, beskæftigelsesområder/brancher, samt hvilke regioner virksomhe-

derne er beliggende i. Endelig belyser kapitlet virksomhedernes syn på barrierer for brug af AMU.

•4.1

AMU og andre former for kompetenceudvikling

•Tabel

2 og tabel 3 sammenligner andelene af virksomheder, der bruger seks forskellige former for

kompetenceudvikling af deres faglærte og ufaglærte medarbejdere i 2007, 2011 og 2015.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der ofte eller nogle gange anvender forskellige

former for kompetenceudvikling af deres ufaglærte medarbejdere, i hhv. 2007, 2011 og

2015

2007

Sidemandsoplæring (n = hhv. 743, 733 og 714)

Interne uddannelser og kurser på arbejdspladsen afholdt af egne medarbejde-

re (n = hhv. 743, 733 og 714)

85 %

44 %

2011

82 %

36 %

2015

79 %

40 %

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) (n = hhv. 743, 733 og 714)

Kurser og uddannelsesforløb afholdt af private arrangører (n = hhv. 743, 733

og 714)

Specifikt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb, I betaler for, og som af-

holdes af offentlige uddannelsesinstitutioner (indtægtsdækket virksomhed) (n

= hhv. 743, 733 og 714)

Andre kurser og uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner

(enkeltfag/forberedende voksenundervisning) (n = hhv. 743, 733 og 714)

29 %

25 %

14 %

31 %

33 %

16 %

31 %

28 %

16 %

10 %

Kilde: Virksomhedssurvey i 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”Hvor ofte bruger I følgende former for kompetenceudvikling i virksomhedens efter- og videre-

uddannelse af ufaglærte medarbejdere?”. Respondenterne har kunnet svare ”Ofte”, ”Nogle gange”, ”Sjældent”,

”Aldrig” samt ”Ved ikke”.

•Overordnet

set fremgår det af tabel 2, at der i perioden fra 2007 til 2015 kun i begrænset om-

fang er ændringer i andelene af virksomheder, der bruger de forskellige typer kompetenceudvik-

ling til deres ufaglærte medarbejdere.

•40

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•

Andelen af virksomheder, der ofte eller nogle gange anvender AMU til deres ufaglærte

med-arbejdere, er relativt stabil fra 2007 til 2015.

•

Der var fra 2007 til 2015 et signifikant fald i andelen af virksomheder, som ofte eller

nogle gange anvendte sidemandsoplæring som kompetenceudvikling for deres ufaglærte

medar-bejdere.

•

Fra 2007 til 2011 var der et signifikant fald i andelen af virksomheder, som ofte eller nogle

gange anvendte interne uddannelser og kurser, men den udvikling er vendt fra 2011 til 2015.

Dog er andelen i 2015 fortsat mindre, end den var i 2007, om end ikke signifikant mindre.

•

Fra 2007 til 2011 var der en signifikant stigning i andelen af virksomheder, som ofte eller

nog-le gange brugte kurser afholdt af private arrangører til deres ufaglærte medarbejdere. Den

udvikling er vendt fra 2011 til 2015, hvor der er sket et signifikant fald. Dog er andelen i 2015

fortsat større, end den var i 2007, om end dette ikke er signifikant.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der ofte eller nogle gange anvender forskellige

former for kompetenceudvikling af deres faglærte medarbejdere, i hhv. 2007, 2011 og

2015

2007

Sidemandsoplæring (n = hhv. 903, 1073 og 1020)

Interne uddannelser og kurser på arbejdspladsen afholdt af egne medarbejde-

re (n = hhv. 903, 1073 og 1020)

80 %

51 %

2011

73 %

40 %

2015

77 %

45 %

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) (n = hhv. 903, 1073 og 1020)

Kurser og uddannelsesforløb afholdt af private arrangører (n = hhv. 903,

1073 og 1020)

Specifikt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb, I betaler for, og som af-

holdes af offentlige uddannelsesinstitutioner (indtægtsdækket virksomhed) (n

= hhv. 903, 1073 og 1020)

Andre kurser og uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner

(enkeltfag/forberedende voksenundervisning) (n = hhv. 903, 1073 og 1020)

25 %

45 %

20 %

29 %

43 %

18 %

27 %

42 %

18 %

12 %

10 %

Kilde: Virksomhedssurvey i 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”Hvor ofte bruger I følgende former for kompetenceudvikling i virksomhedens efter- og videre-

uddannelse af ufaglærte medarbejdere?”. Respondenterne har kunnet svare ”Ofte”, ”Nogle gange”, ”Sjældent”,

”Aldrig” samt ”Ved ikke”.

•Overordnet

set fremgår det af tabel 3, at der i perioden fra 2007 til 2015 kun i begrænset om-

fang er ændringer i andelene af virksomhederne, der bruger de forskellige typer kompetenceud-

vikling til deres faglærte medarbejdere.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•

Andelen af virksomheder, der ofte eller nogle gange anvender AMU til deres faglærte med-

arbejdere, er stabil fra 2007 til 2015, idet udsvingene i perioden ikke er statistisk signifikante.

•

Der var fra 2007 til 2011 et signifikant fald i andelen af virksomheder, der ofte eller nogle

gange anvender sidemandsoplæring til deres faglærte medarbejdere. Den udvikling er vendt

fra 2011 til 2015, hvor der er sket en signifikant stigning. Andelen i 2015 er dog fortsat min-

dre, end andelen var i 2007, om end denne ikke er signifikant.

•

Der var fra 2007 til 2011 et signifikant fald i andelen af virksomheder, der ofte eller nogle

gange anvender interne kurser til deres faglærte medarbejdere. Den udvikling er vendt fra

2011 til 2015, hvor der er sket en signifikant stigning. Andelen i 2015 er dog fortsat signifi-

kant mindre, end andelen var i 2007.

•Når

man ser på tabel 2 og 3, ses det, at andelen af virksomheder, der ofte eller nogle gange an-

vender AMU til hhv. deres ufaglærte og deres faglærte medarbejdere, er relativt stabil fra 2007

over 2011 og til 2015. Dette er et overraskende resultat, når man sammenholder det med udvik-

lingen i AMU-aktiviteten, der steg væsentligt fra 2007 til 2010 og herefter faldt lige så markant.

Når aktiviteten efter 2010 er faldet, så synes det altså ikke at skyldes, at andelen af virksomheder,

der bruger AMU, er mindsket.

•Et

andet resultat, der fremgår, når man ser på tabel 2 og 3, er, at der fra 2007 til 2015 er sket en

svækkelse i brugen af virksomhedsinterne former for kompetenceudvikling, idet en mindre andel

af virksomhederne anvender sidemandsoplæring samt interne uddannelser og kurser på arbejds-

pladsen afholdt af egne medarbejdere.

•Et

tredje interessant resultat, der ses, når man sammenholder de to tabeller, er, at virksomheder-

nes valg af forskellige former for kompetenceudvikling er forskellig for faglærte og ufaglærte

medarbejdere: Hvor det i de tre år var mellem 25 % og 33 % af virksomhederne, der anvendte

private kurser til deres ufaglærte medarbejdere, var det mellem 42 % og 45 %, der gjorde dette til

deres faglærte medarbejdere. Når man ser på AMU, gør den omvendte tendens sig gældende, om

end den er svagere: Hvor det i de tre år var mellem 29 % og 31 % af virksomhederne, der

anvendte AMU til deres ufaglærte medarbejdere, var det mellem 25 % og 29 %, der gjorde det

samme til deres faglærte medarbejdere. Dette peger på, at en større andel af virksomhederne

finder det nødvendigt at supplere AMU med private kurser til deres faglærte medarbejdere.

•4.2

Andelen af virksomheder, der har brugt AMU

•Tabel

4 viser, hvor stor en andel af virksomheder i Danmark med mindst fem ansatte der har

gjort brug af AMU i de senere år. Hvor de to foregående tabeller fx viste, at hhv. 31 % og 27 % af

virksomhederne i 2015 svarede, at de i høj grad eller i nogen grad brugte AMU til hhv. deres

ufaglærte og deres faglærte medarbejdere, ses det i tabellen nedenfor, at 33 % af virksomhe-

•42

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•derne

i 2014 brugte AMU i det år uanset typen af medarbejdergruppe. Da medarbejdergrupper-

ne, der spørges til, er forskellige, kan tallene ikke sammenlignes direkte, men som det ses er an-

delen af virksomheder, der i høj eller nogen grad bruger AMU til hhv. ufaglærte og faglærte

medarbejdere, og andelen af virksomheder, der i det hele taget bruger AMU, meget tæt på hin-

anden.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der har brugt AMU i årene 2012-2014,

sammenholdt med årene 2008-2010 og 2004-2006

2006 hhv.

2004-2006

Andel af virksomheder, der har brugt AMU i hhv. 2006,

2010 og 2014 (n = hhv. 985, 1.182 og 1076)*

Andel af virksomheder, der ikke har brugt AMU i hhv. 2006,

2010 og 2014, men i løbet af de to foregående år (n = hhv.

632, 1.182 og 1076)**

Den samlede andel af virksomheder, der har brugt AMU i de

tre treårsperioder

44 %

46 %

43 %

14 %

10 %

31 %

2010 hhv.

2008-2010

32 %

2014 hhv.

2012-2014

33 %

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, Virksomhedssurvey 2011 og Virksomhedssurvey 2015.

•

* Spørgsmålet lød: ”Har I benyttet AMU i 2014?” og tilsvarende med hensyn til 2006 og 2010.

•

** Spørgsmålet lød: ” Har I benyttet AMU i 2012 og/eller 2013?” og tilsvarende med hensyn til 2004

og 2005 hhv. 2008 og 2009.

•Overordnet

viser tabel 4 en høj grad af stabilitet i andelen af virksomheder, der har brugt AMU,

såvel når man sammenligner de tre år 2006, 2010 og 2014, som når man sammenligner treårs-

perioderne 2004-2006, 2008-2010 og 2012-2014. Samlet set peger dette på en meget mere

stabil brug af AMU, end man umiddelbart skulle tro, hvis man alene ser på udviklingen i AMU-

aktiviteten over årene.

•4.2.1

Brugen af AMU til hhv. ufaglærte og faglærte medarbejdere

•De

virksomheder, der bruger AMU, er meget forskellige med hensyn til, hvor stor en andel af hhv.

deres ufaglærte og deres faglærte medarbejdere som deltager i AMU. På den ene side var der i

2014 43 % af virksomhederne, som kun brugte AMU for mindre end 10 % af deres ufag-lærte

medarbejdere, og 33 % af virksomhederne, som kun brugte AMU for mindre end 10 % af deres

faglærte medarbejdere. På den anden side var det hver femte virksomhed (22 %), som brugte

AMU til mindst halvdelen af deres ufaglærte hhv. faglærte medarbejdere.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Brugerne

af AMU fordeler sig i de tre år 2006, 2010 og 2014 på nogenlunde samme måde med

hensyn til, hvor stor en andel af deres ufaglærte hhv. faglærte medarbejdere der deltager i AMU

(fremgår af tabellerne 24 og 25 i appendiks B). Kun andelen af AMU-brugere, som ikke har brugt

AMU til deres faglærte medarbejdere, er faldet signifikant fra 2006 til 2014, et fald, der primært er

sket mellem 2006 og 2010.

•

4.2.2 Brugen af AMU i forhold til virksomhedsstørrelse

•Talmaterialet

viser, at der i både 2007, 2010 og 2014 er en signifikant sammenhæng mellem

brugen af AMU og virksomhedens størrelse både samlet set og med hensyn til de ufaglærte og

faglærte set hver for sig: Hvor 24 % af virksomhederne med mellem 5 og 19 ansatte ofte eller

nogle gange bruger AMU til deres ufaglærte medarbejdere, gælder dette 55 % af virksomheder-ne

med 100 ansatte eller derover. De tilsvarende tal med hensyn til de faglærte er hhv. 12 % og 52 %

(se tabellerne 38 og 39 i appendiks B).

•Udviklingen

fra 2007 til 2014 er ikke statistisk signifikant med hensyn til, hvor ofte virksomheder af

forskellig størrelse, målt på antallet af ansatte, brugte AMU til henholdsvis deres faglærte og deres

ufaglærte medarbejdere. Det er interessant, fordi vi i kapitel 3 viste, at de største virksom-heder

med 100 ansatte eller derover fra 2004 til 2014 har fået en relativt mindre andel af det samlede

antal af årselever på AMU. Resultatet her viser altså, at det ikke er, fordi en mindre andel af de

største virksomheder bruger AMU.

•Det

er af flere grunde forventeligt, at der er en tendens til, at jo flere ansatte en virksomhed har,

desto mere bruger den AMU. For det første kan man antage, at hvis alle ufaglærte og faglærte

personer havde samme sandsynlighed for at deltage i en arbejdsmarkedsuddannelse, så ville

sandsynligheden for, at mindst en medarbejder i en virksomhed brugte AMU, tilsvarende stige, jo

flere faglærte og ufaglærte personer virksomheden har ansat. For det andet skal der alt andet lige

investeres flere ressourcer i opsøgende arbejde og rådgivning fra en AMU-udbyders side for at få fx

100 kursister fra små virksomheder end fra store virksomheder. Derfor kan man ikke ude-lukke, at

dette kan påvirke AMU-udbydernes prioriteringer. For det tredje kan store virksomheder ofte lettere

få opfyldt deres uddannelsesbehov hos en AMU-udbyder, fordi deres behov lettere kan

imødekommes gennem en rentabel holdoprettelse.

•

4.2.3 Brugen af AMU i forhold til beskæftigelsesområder

•I

tabel 5 er brugen af AMU delt op i beskæftigelsesområder, der modsvarer opdelingen af efter-

uddannelsesudvalg inden for AMU-systemet. Begrebet beskæftigelsesområde er valgt, fordi en

virksomheds branche, som Danmarks Statistik bestemmer ud fra virksomhedens hovedaktivitet,

ikke på samme måde giver et dækkende billede af de uddannelsesområder, som de faglærte og de

ufaglærte medarbejdere inden for forskellige dele af virksomheden orienterer sig mod. En

virksomhed, som er kategoriseret inden for en bestemt branche, kan således være i den situation,

•44

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•at

dens faglærte hhv. ufaglærte medarbejdere uddannelsesmæssigt i højere grad orienterer

sig mod en eller flere andre brancher.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent) inden for forskellige beskæftigelsesområder, der

har brugt AMU til deres ufaglærte og faglærte medarbejdere i 2014

Beskæftigelsesområde, hvor de fleste af virksomhedens hhv. ufaglærte og faglærte

medarbejdere er beskæftiget

Mejeri- og/eller jordbrug (n = 39 og 42 i 2015)

Transport (n = 44 og 32 i 2015)

Træindustri (n = 9 og 81 i 2015)

Metalindustri (n = 51 og 81 i 2015)

Bygge/anlæg og industri (n = 84 og 138 i 2015)

Anden industri (n = 116 og 113 i 2015)

Tekniske installationer og energi (n = 21 og 57 i 2015)

Serviceerhverv (n = 132 og 100 i 2015)

Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen (n = 83 og 53 i 2015)

Pædagogik og/eller social- og sundhedsområdet (n = 46 og 77 i 2015)

Handel, administration, kommunikation og ledelse (n = 83 og 254 i 2015)

Total

59 %

56 %

49 %

37 %

29 %

28 %

27 %

22 %

18 %

35 %

52 %

56 %

55 %

48 %

41 %

28 %

32 %

21 %

28 %

25 %

21 %

31 %

Ufaglærte

Faglærte

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2015.

•

Bemærk, at beskæftigelsesområderne svarer til opdelingen af efteruddannelsesudvalg inden for AMU.

•

Tabellen skal læses på den måde, at fx 59 % af de 39 virksomheder, hvor de fleste ufaglærte medarbejdere var

•

beskæftiget inden for mejeri- og/eller jordbrug, brugte AMU i 2014.

•

Bemærk også, at tallene er sorteret efter kolonnen ”Ufaglærte” i faldende orden.

•Da

der er tale om små absolutte tal (lave n), er der en tilsvarende stor usikkerhed knyttet til talle-

ne. Vi har derfor valgt ikke at udføre signifikanstest på udviklingen, fordi dette ikke giver mening,

når n er så lavt. I alle tre år er der dog et overordnet billede som det, der for 2014 vises i tabel 5,

der viser, at der er betydelig forskel mellem branchernes brug af AMU for såvel ufaglærte som

faglærte medarbejdere.

•Den

følgende oversigt viser de beskæftigelsesområder, der i forhold til de øvrige beskæftigelses-

områder skiller sig signifikant ud i 2014.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•

•En

signifikant

større

andel af

virksomhederne bruger

AMU

•En

signifikant

mindre

andel af

virksomhederne bruger

AMU

Ufaglærte

•

Mejeri- og/eller jordbrug

Transport

•

Handel, administration,

kommunikation og ledelse

Pædagogik og/eller social- og

sundhedsområdet

Faglærte

•

Mejeri- og/eller jordbrug

Metalindustri

Bygge/anlæg og industri

Transport

•

Handel, administration,

kommunikation og ledelse

Serviceerhverv

•Der

kan være mange forskellige grunde til dette mønster, herunder forskellige branchespecifikke

uddannelsestraditioner. Det kan dog være interessant viden

–

ikke mindst for efteruddannelses-

udvalgene, der følger uddannelsesudbuddet

–

og uddannelsesefterspørgslen inden for hver deres

beskæftigelsesområde.

•4.2.4

Brugen af AMU i forskellige dele af landet

•Tabel

6 viser andelen af virksomheder med ufaglærte og/eller faglærte ansatte i de fem regioner,

der brugte AMU i henholdsvis 2010 og 2014.

•46

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Brugen

af AMU fordelt på virksomhedernes beliggenhed i regioner i hhv. 2010 og

2014 (andel af virksomheder i procent)

2010

Nordjylland (n = 132 og 117)

Midtjylland (n = 323 og 270)

Syddanmark (n = 272 og 192)

Hovedstaden (n = 321og 312)

Sjælland (n = 173 og 182)

40 %

31 %

36 %

23 %

32 %

2014

31 %

33 %

41 %

22 %

32 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2011 og 2015.

•Der

var både i 2010 og i 2014 en signifikant sammenhæng mellem brugen af AMU og den regi-

on, virksomheden var beliggende i. I 2014 var det således 41 % af virksomhederne i Region Syd-

danmark og 33 % af virksomhederne i Region Midtjylland, der brugte AMU, men 22 % i Region

Hovedstaden. Ændringerne fra 2010 til 2014 er ikke signifikante.

•Disse

forskelle kan skyldes mange forskellige forhold, herunder typen af virksomheder, der er be-

liggende i regionen, AMU-udbydernes opsøgende arbejde m.m. samt adgangen til alternative

former for kompetenceudvikling i regionen. En nærmere afdækning af disse årsager ligger uden

for rammerne af denne undersøgelse.

•4.3

Årsager til at virksomheder ikke bruger AMU

•I

dette afsnit belyser vi barriererne for at bruge forskellige former for kompetenceudvikling med

fokus på AMU ved at spørge de virksomheder, der aldrig bruger en bestemt form for kompeten-

ceudvikling om grunden dertil. Af de virksomheder, der har ufaglærte medarbejdere ansat, er det

41 %, der svarer, at de aldrig bruger AMU til deres ufaglærte medarbejdere. Af de virksomheder,

der har faglærte medarbejdere ansat, er det 47 %, der svarer, at de aldrig bruger AMU til deres

faglærte medarbejdere.

•Tabel

7 og 8 viser, hvilke forhold virksomheder i 2014, angiver som årsager til, at de aldrig benyt-

tede en bestemt form for kompetenceudvikling. Respondenten har kunnet vælge mellem et fast

antal svarmuligheder, der er blevet stillet separat for hhv. ufaglærte og faglærte medarbejdere.

Tabellerne kan derfor bruges til at sammenligne forskellige former for kompetenceudvikling med

hensyn til årsager til at fravælge dem, herunder fx at man ikke kender dem.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Årsager

til at virksomhederne aldrig benytter AMU hhv. fire andre former for

•kompetenceudvikling

til deres

ufaglærte

medarbejdere i 2015 (andel af virksomheder

i procent)

Interne

uddannelser og

kurser på ar-

bejdspladsen

afholdt af egne

medarbejdere

AMU

Kurser og

uddannelses-

forløb afholdt

af private

arrangører

Specifikt

tilrettelagte

kurser og ud-

dannelsesforløb,

der betales for,

og som afholdes

af offentlige

uddannelses-

institutioner

Andre kurser

uddannelses-

forløb på

offentlige

uddannelses-

institutioner

Vi har ikke behov for dem

De giver ikke medarbej-

derne de kompetencer,

virksomheden har brug for

Vi har ikke kendskab til

dem

Vi har ikke tid til dem

De er for dyre

De er ufleksible i forhold

til, hvornår det passer vo-

res virksomhed

De er ufleksible i forhold

til, hvor det passer vores

virksomhed

Andet

Ved ikke

I alt

67 %

10 %

60 %

20 %

64 %

12 %

59 %

16 %

63 %

16 %

12 %

13 %

12 %

11 %

14 %

16 %

11 %

14 %

10 %

121 %

275

126 %

293

126 %

283

129 %

413

127 %

467

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”Du har tidligere svaret, at virksomheden aldrig benytter [kompetenceudvikling] for gruppen af

ufaglærte medarbejdere. Hvad er årsagen til det?” (Gerne flere svar). Svarmuligheder som ovenfor.

•

Bemærk, at respondenterne har kunnet sætte flere kryds. Derfor udgør ”I alt” over 100 % af n.

•48

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

7 viser, at langt den vigtigste årsag til, at virksomhederne ikke benytter AMU til deres ufag-

lærte medarbejdere, er, at de vurderer, at de ikke har behov for AMU, hvilket gælder for 60 % af

virksomhederne. Det fremgår også af tabellen, at dette også er den vigtigste årsag til at fravælge

andre former for kompetenceudvikling.

•Tabel

7 viser desuden, at den næst hyppigste årsag til at fravælge AMU såvel som de andre for-

mer for kompetenceudvikling er, at virksomheden vurderer, at det ikke giver medarbejderne de

kompetencer, virksomheden har brug for. Hver femte virksomhed angiver dette som årsag til at

fravælge AMU. Det er relativt få virksomheder, som begrunder deres fravalg af AMU med pris

eller fleksibilitet. 13 % af virksomhederne, der aldrig bruger AMU, svarer, at det er, fordi de ikke

har kendskab til AMU-kurser.

•Med

hensyn til følgende årsager til ikke at bruge AMU til de ufaglærte medarbejdere har der væ-

ret en statistisk signifikant udvikling i perioden 2011-2015: Andelen, der svarer:

•

”

Vi har ikke behov for dem

”,

falder fra 72 % til 60 %

•

”

De giver ikke medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for

”,

stiger fra 11

% til 20 %

•

”

De er for dyre

”,

falder fra 7 % til 3 %

•Samlet

set tegner dette et billede af, at der er færre af de virksomheder, der aldrig bruger AMU,

som peger på, at dette skyldes, at de ikke har behov for AMU, eller at prisen er for høj. Samtidig

med at der er blevet flere virksomheder, der vurderer, at AMU ikke kan imødekomme kompeten-

cebehovet for de ufaglærte medarbejdere. Dette peger på, at det er relevant at undersøge, hvor-

vidt AMU-udbuddet i tilstrækkelig grad følger med udviklingen i virksomhedernes kompetence-

behov blandt de ufaglærte medarbejdere, eller om AMU-udbydere og VEU-centre kan gøre mere

for at formidle, hvad de har at tilbyde til virksomhederne.

•Tabel

8 viser virksomhedernes grunde til aldrig at benytte bestemte former for kompetenceudvik-

ling, herunder AMU, til faglærte medarbejdere.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Årsager

til at virksomhederne aldrig benytter AMU hhv. fire andre former for

kompetenceudvikling til deres

faglærte

medarbejdere i 2015 (andel af virksomheder i

procent)

Interne

uddannelser og

kurser på ar-

bejdspladsen

afholdt af egne

medarbejdere

AMU

Kurser og

uddannelses-

forløb afholdt

af private

arrangører

Specifikt

tilrettelagte

kurser og uddan-

nelsesforløb, der

betales for, og

som afholdes af

offentlige

uddannelses-

institutioner

Andre kurser

uddannelses-

forløb på

offentlige

uddannelses-

institutioner

Vi har ikke behov for dem

De giver ikke medarbej-

derne de kompetencer,

virksomheden har brug for

Vi har ikke kendskab til

dem

Vi har ikke tid til dem

De er for dyre

De er ufleksible i forhold

til, hvornår det passer vo-

res virksomhed

De er ufleksible i forhold

til, hvor det passer vores

virksomhed

Andet

Ved ikke

I alt

62 %

55 %

26 %

67 %

57 %

18 %

60 %

18 %

10 %

15 %

18 %

10 %

11 %

14 %

19 %

12 %

17 %

11 %

122 %

341

10 %

128 %

479

16 %

133 %

288

128 %

582

127 %

675

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2015.

•

Bemærk, at respondenterne har kunnet sætte flere kryds. Derfor udgør ”I alt” over 100 % af n.

•

Spørgsmålet lød: ”Du har tidligere svaret, at virksomheden aldrig benytter [kompetenceudvikling] for

gruppen af faglærte medarbejdere. Hvad er årsagen til det?” (Gerne flere svar).

•50

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Resultatet

for de faglærte medarbejdere (tabel 8) ligner resultatet for de ufaglærte

medarbejdere (tabel 7). Med andre ord begrunder virksomhederne, hvorfor de ikke bruger AMU

til de faglærte, på omtrent samme måde, som de virksomheder, der ikke bruger AMU, begrunder

dette med hensyn til deres ufaglærte medarbejdere. Der er dog en lidt mindre andel af

virksomheder, der svarer, at de ikke har behov for AMU til deres faglærte medarbejdere, mens

der er en lidt større andel, der svarer, at AMU ikke giver medarbejderne de kompetencer,

virksomheden har behov for.

•Dette

kan skyldes, at faglærte medarbejdere kan have mere specialiserede kompetencebehov,

som AMU har sværere ved at dække. Endelig er der 18 % af virksomhederne, der aldrig bruger

AMU til deres faglærte medarbejdere, mod 13 % af de virksomheder, der aldrig bruger AMU til

deres ufaglærte medarbejdere, der angiver, at de ikke har kendskab til AMU. Dette kan hænge

sammen med en forhåndsantagelse om, at AMU ikke kan dække behovet, hvilket gør, at mulig-

hederne ikke undersøges.

•Med

hensyn til følgende årsager til ikke at bruge AMU til de faglærte medarbejdere har der været

en statistisk signifikant udvikling i perioden 2011-2015: Andelen, der svarer:

•

”

Vi har ikke behov for dem

”,

falder fra 68 % til 55 %

•

”

De giver ikke medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for

”,

stiger fra 17

% til 26 %

•Samlet

set tegner dette et billede, der ligner det, vi så i forbindelse med de ufaglærte

medarbej-dere: at der er færre af de virksomheder, som aldrig bruger AMU, der oplever ikke at

have behov for AMU til de faglærte medarbejdere, samtidig med at der er blevet flere

virksomheder, der ikke vurderer, at AMU-kurserne kan imødekomme kompetencebehovet hos

de faglærte medarbejde-re.

•Igen

peger dette på, at det kan være relevant at undersøge, hvorvidt AMU-udbuddet i tilstrække-

lig grad følger med udviklingen i virksomhedernes kompetencebehov blandt såvel de ufaglærte

som de faglærte medarbejdere, og i det omfang dette er tilfældet, om AMU-udbydere og VEU-

centre så kan gøre mere for at formidle det til virksomhederne.

•4.4

Barrierer for at bruge AMU

•Hvor

det foregående afsnit alene tog afsæt i de virksomheder, der aldrig bruger AMU, baserer

dette afsnit sig på udsagn fra alle virksomheder, såvel virksomheder, der bruger AMU, som virk-

somheder, der ikke bruger AMU. Tabel 9 viser, hvordan virksomhederne har vurderet en række

mulige barrierer i form af en række udsagn, hvor de har svaret, i hvilken grad de er enige i det

pågældende udsagn. Virksomhederne er blevet stillet de samme spørgsmål i 2007, 2011 og

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•2015,

og det er derfor muligt at belyse udviklingen i perioden i virksomhedernes syn på de på-

gældende barrierer.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der i høj eller i nogen grad har peget på

bestemte barrierer for anvendelse af AMU i 2007, 2011 og 2015

2007

•Vi

har ikke undersøgt mulighederne for efter- og videreuddannelse under

AMU (n er hhv. 985, 1.182 og 1076)

•De

udbudte efter- og videreuddannelsesforløb under AMU dækker ikke virk-

•somhedens

behov (n er hhv. 985, 1.182 og 1076)

•Det

er vanskeligt at få et overblik over, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser

der er relevante for virksomhedens medarbejdere (n er hhv. 985, 1.182 og

1076) fokuserer for meget på generelle kompetencer og for lidt på, hvad der

•AMU

er brug for i virksomheden (n er hhv. 985, 1.182 og 1076)

•AMU-kurserne

er for lange i forhold til virksomhedens udbytte af dem (n er

hhv. 985, 1.182 og 1076)

•Det

er administrativt besværligt at bruge AMU (n er hhv. 985, 1.182 og 1076)

Undervisningen på AMU modsvarer ikke det teknologiske niveau i vores virk-

•somhed

(n er hhv. 985, 1.182 og 1076)

•AMU-hold

oprettes ofte ikke på grund af manglende tilmelding, eller de afly-

ses af anden årsag (n er hhv. 985, 1.182 og 1076)

12 %

14 %

13 %

12 %

19 %

18 %

17 %

19 %

24 %

31 %

30 %

35 %

37 %

40 %

2011

50 %

2015

47 %

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”I det følgende nævner vi en række udsagn, der kan være barrierer i forhold til at bruge AMU.

Det er derfor vigtigt, at du svarer, hvorvidt du er enig eller ej, uanset om I bruger AMU eller ej.” Udsagnene er

nævnt ovenfor. Respondenterne har kunnet svare ”I høj grad enig”, ”I nogen grad enig”, ”I mindre grad enig”,

”Slet ikke enig” samt ”Ved ikke”.

•De

følgende ændringer i virksomhedernes vurderinger af de enkelte barrierer for at bruge AMU

er signifikante:

•

Fra 2007 til 2015 falder andelen af virksomheder, som i høj grad eller i nogen grad

vurderer, at det kan være en barriere, at de ikke har undersøgt mulighederne for efter- og

videreud-dannelse under AMU.

•

Fra 2011 til 2015 stiger andelen af virksomheder, som i høj grad eller i nogen grad

vurderer, at det kan være en barriere, at det er vanskeligt at få overblik over, hvilke AMU-

kurser der er relevante for virksomhedens medarbejdere.

•52

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•

Fra 2011 til 2015 stiger andelen at virksomheder, som i høj grad eller i nogen grad vurderer,

at det kan være en barriere, at AMU tokuserer tor meget på generelle kompetencer og tor lidt

på, hvad der er brug tor i virksomheden.

•

Fra 2011 til 2015 stiger andelen at virksomheder, som i høj grad eller i nogen grad

vurderer, at det kan være en barriere, at det er administrativt besværligt at bruge AMU.

•

Fra 2011 til 2015 stiger andelen at virksomheder, som i høj grad eller i nogen grad

vurderer, at det kan være en barriere, at undervisningen på AMU ikke modsvarer det

teknologiske ni-veau i virksomheden.

•Når

man sammenholder disse ændringer i virksomhedernes vurderinger at barrierer tor at bruge

AMU, er der to overordnede tendenser, der springer i øjnene: på den ene side den positive ten-

dens, at det er en mindre andel at virksomhederne, som vurderer, at det kan være en barriere tor

at bruge AMU, at de ikke undersøger mulighederne tor etter- og videreuddannelse under AMU. Det

er dog i alle tre år stadig den vigtigste barriere tor at bruge AMU, hvilket peger på vigtighe-den at,

at AMU-udbyderne og VEU-centrene kontinuerligt styrker det opsøgende arbejde. Dette belyser vi i

kapitel 6.

•På

den anden side en negativ tendens i retning at, at en større andel at virksomhederne har tået

en oplevelse at, at en række torhold kan være barrierer tor at bruge AMU: mulighederne tor at tå

overblik over relevante AMU-

kurser, AMU’s fokus på generelle kompetencer fremfor mere vir

somhedsspecitikke kompetencer, at det er administrativt besværligt at bruge AMU, og at under-

visningen ikke i tilstrækkelig grad modsvarer det teknologiske niveau i virksomheden. For de to

sidstnævnte barrierer er det dog stadig tire ud at tem virksomheder, som ikke vurderer, at disse i

høj eller nogen grad er barrierer.

•Denne

negative tendens skal også ses i lyset at etableringen at VEU-centrene tilbage i 2010, som

skulle gøre det lettere tor virksomhederne at identiticere relevante AMU-kurser. Det har samtidig

hele tiden været

og er en vigtig del af AMU’s eksistensberettigelse at kunne levere arbejdsma

kedsrelevant uddannelse, der matcher det teknologiske niveau i virksomhederne såvel som mere

specitikke behov tor kompetenceudvikling, der tindes i virksomhederne.

•Tabel

10 sammenligner svarene tra de virksomheder, der brugte AMU i hhv. 2010 og 2014, med

svarene tra de virksomheder, der ikke brugte AMU i hhv. 2010 og 2014.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der i høj eller i nogen grad peger på bestemte

barrierer for anvendelse af AMU, opdelt på, om virksomhederne har brugt AMU i hhv.

2010 eller ej og i 2014 eller ej

Virksomhe-

der, der har

brugt AMU

i 2010

Virksomhe-

der, der

der, der har

ikke har

brugt AMU

i 2010

Virksomhe-

der, der

ikke har

brugt AMU

i 2014

brugt AMU

i 2014

Vi har ikke undersøgt mulighederne for efter- og videre-

uddannelse under AMU (n er for 2011 og 2015 hhv.

1.177 og 1073)

De udbudte efter- og videreuddannelsesforløb under AMU

dækker ikke virksomhedens behov (n er for 2011 og 2015

hhv. 1.177 og 1073)

Det er vanskeligt at få et overblik over, hvilke arbejdsmar-

kedsuddannelser der er relevante for virksomhedens med-

arbejdere (n er for 2011 og 2015 hhv. 1.178 og 1073)

AMU fokuserer for meget på generelle kompetencer og

for lidt på, hvad der er brug for i virksomheden (n er for

2011 og 2015 hhv. 1.178 og 1073)

AMU-kurserne er for lange i forhold til virksomhedens ud-

bytte af dem (n er for 2011 og 2015 hhv. 1.176 og 1073)

Det er administrativt besværligt at bruge AMU (n er for

2011 og 2015 hhv. 1.176 og 1073)

AMU-hold oprettes ofte ikke på grund af manglende til-

melding, eller de aflyses af anden årsag (n er for 2011 og

2015 hhv. 1.177 og 1073)

Undervisningen på AMU modsvarer ikke det teknologiske

niveau i vores virksomhed (n er for 2011 og 2015 hhv.

1.177 og 1073)

30 %

60 %

34 %

54 %

37 %

38 %

42 %

38 %

26 %

40 %

33 %

35 %

19 %

39 %

28 %

25 %

26 %

13 %

7 %

24 %

30 %

17 %

15 %

23 %

7 %

26 %

19 %

10 %

25 %

15 %

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”I det følgende nævner vi en række udsagn, der kan være barrierer i forhold til at bruge AMU.

Det er derfor vigtigt, at du svarer, hvorvidt du er enig eller ej, uanset om I bruger AMU eller ej.” Udsagnene er

nævnt ovenfor. Respondenterne har kunnet svare ”I høj grad enig”, ”I nogen grad enig”, ”I mindre grad enig”,

”Slet ikke enig” samt ”Ved ikke”.

•54

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Helt

overordnet skal det pointeres, at tabel 10 viser, at det er et mindretal af virksomhederne,

både blandt brugerne og ikke-brugerne, der med hensyn til de

syv

sidstnævnte af de otte barrie-

rer i høj grad eller i nogen grad oplever den pågældende barriere. Når dette er sagt, er der dog

grund til at påpege nogle af de mere kritiske resultater.

•Det

fremgår ikke overraskende af tabel 10, at en større andel af de virksomheder, der ikke brugte

AMU, i forhold til dem, der brugte AMU i hhv. 2010 og 2014, svarer, at det kan være en barrie-re,

at de ikke har undersøgt mulighederne for efter- og videreuddannelse under AMU, og at de

udbudte efter- og videreuddannelsesforløb under AMU ikke dækker virksomhedens behov.

•Til

gengæld er det måske mere overraskende, at tabel 10 for begge år viser det interessante for-

hold, at der er en signifikant større andel af de virksomheder, der har brugt AMU det foregående

år, sammenlignet med de virksomheder, der ikke har brugt AMU året før, som i høj eller nogen

grad vurderer, at de

seks

sidstnævnte forhold kan være barrierer for at bruge AMU. Med andre

ord har AMU et dårligere omdømme blandt de virksomheder, som har friske erfaringer med at

bruge AMU, end blandt de virksomheder, som ikke har brugt AMU det foregående år.

•Dette

peger på, at det ikke alene er en udfordring at formidle mulighederne i AMU-systemet til

de virksomheder, som ikke bruger AMU, men at det også er en udfordring at leve op til mange

AMU-brugeres forventninger.

•Der

er ingen statistisk signifikante ændringer i tallene mellem 2011 og 2015 for de virksomheder,

der har brugt AMU i hhv. 2010 og 2014. Seks af ændringerne fra 2011 til 2015 er til gengæld

signifikante for de virksomheder, der

ikke

brugte AMU i hhv. 2010 og 2014:

•Hvor

det er en mindre andel af virksomhederne i 2015 sammenlignet med 2011, der i høj eller

nogen grad vurderer, at det kan være en barriere, at de ikke har undersøgt mulighederne for ef-

ter- og videreuddannelse i AMU-systemet, så er det en større andel af de virksomheder, der ikke

brugte AMU det foregående år, der i 2015 i forhold til 2011 har vurderet, at følgende forhold i høj

grad eller i nogen grad kan være en barriere for brug af AMU:

•

Det er vanskeligt at få et overblik over, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der er relevante

for virksomhedens medarbejdere

•

AMU fokuserer for meget på generelle kompetencer og for lidt på, hvad der er brug for i

virk-somheden

•

AMU-kurserne er for lange i forhold til virksomhedens udbytte af dem

Det er administrativt besværligt at bruge AMU

Undervisningen på AMU modsvarer ikke det teknologiske niveau i vores virksomhed

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Det

samlede billede af virksomhedernes syn på barriererne for brugen af AMU er således todelt:

På den ene side er det et mindretal af virksomhederne, der i høj eller nogen grad peger på syv

af otte barrierer. På den anden side peger mere end hver tredje af de virksomheder, der har

brugt AMU i 2014, på de fire førstnævnte barrierer, og det maner til eftertanke, at de nylige

brugere af AMU i forhold til seks ud af otte barrierer er mere kritiske end de, der ikke har brugt

AMU nyligt. Endelig er det for fem ud af otte barrierer en større andel af de virksomheder, der

ikke har brugt AMU nyligt, der i 2015 set i forhold til 2011 peger på disse som mulige barrierer

for at bruge AMU.

4.4.1 Vurderinger af barrierer i forhold til virksomhedsstørrelse

•Ved

en af de otte barrierer er der i 2015 signifikante forskelle i forhold til virksomhedernes stør-

relse. Der er en væsentlig mindre andel af de største virksomheder, som svarer, at de i høj eller

nogen grad er enige i, at det kan være en barriere for at bruge AMU, at de ikke har undersøgt

mulighederne for efter- og videreuddannelse under AMU. Dette svarer 58 % af virksomhederne

med under 20 ansatte, 57 % af virksomhederne med 20-99 ansatte og 24 % af virksomhederne

med 100 ansatte eller derover (når man ikke medregner dem, der har svaret

”

ed ikke”).

•

•Dette

resultat er forventeligt, da større virksomheder typisk har en større kapacitet til at afdække

uddannelsesbehov og undersøge mulighederne for at imødekomme disse. Virksomhedernes be-

svarelser i 2011 viste den samme sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og undersøgelse af

mulighederne under AMU.

4.4.2 Vurderinger af barrierer i forhold til beskæftigelsesområde

•I

det følgende har vi set på de fire barrierer, som den største andel af virksomhederne vurderer i

høj eller nogen grad kan være barrierer. I forbindelse med disse har vi for 2015 identificeret de

beskæftigelsesområder for hhv. ufaglærte og faglærte medarbejdere, hvor andelen af virksom-

heder, der i høj eller nogen grad peger på en bestemt barriere, ligger signifikant over eller under

gennemsnittet af alle virksomheder for hhv. ufaglærte og faglærte medarbejdere. Dette kan bru-

ges til at identificere, om der er barrierer, der i særlig høj eller ringe grad gør sig gældende inden

for bestemte beskæftigelsesområder.

•

•Med

hensyn

til barrieren ”Vi har ikke undersøgt mulighederne for efter

- og videreuddannelse un-

der

AMU”

(se tabel 30 og 31 i appendiks B) skiller

•

transport som beskæftigelsesområde for de ufaglærte sig ud



idet andelen af virksomheder, som svarer

”I

høj grad enig

”

eller

”I

nogen grad enig

”

, på

30 % af 44 virksomheder er signifikant

mindre

end gennemsnittet på 44 % af 691 virk-

somheder.

•

•56

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•

transport og metalindustri sig ud som beskæftigelsesområder for faglærte

• -

idet andelen af virksomheder, som svarer ”I høj grad enig” eller ”I nogen grad enig”, er

signifikant

mindre

end gennemsnittet. For transport er det 25 % af 32 virksomheder, mens

det for metalindustri er 31 % af 81 virksomheder, hvilket skal ses i forhold til, at gennem-

snittet er, at det er 48 % af 983 virksomheder, der svarer ”I høj grad enig” eller ”I nogen

grad enig”.

•Med

hensyn til barrieren ”De udbudte efter- og videreuddannelsesforløb under AMU dækker ik-ke

virksomhedens behov” (se tabel 33 i appendiks B) skiller

•

transport som beskæftigelsesområde for faglærte sig ud

• -

idet andelen af virksomheder, som svarer ”I høj grad enig” eller ”I nogen grad enig”,

på 19 % af 32 virksomheder er signifikant

mindre

end gennemsnittet på 41 % af 983

virk-somheder.

•Med

hensyn til barriererne ”Det er vanskeligt at få overblik over, hvilke arbejdsmarkedsuddannel-

ser der er relevante for virksomhedens medarbejdere” (se tabel 34-35 i appendiks B), og ”AMU

fokuserer for meget på generelle kompetencer og for lidt på, hvad der er brug i virksomheden”

(se tabel 36-37 i appendiks B), er der ingen beskæftigelsesområder, der ligger signifikant over el-

ler under gennemsnittet, hverken for de ufaglærtes eller for de faglærtes beskæftigelsesområde.

•4.4.3

Vurderinger af barrierer i forhold til regioner

•Når

man deler virksomhederne op efter de regioner, de er beliggende i, er der signifikante for-skelle

på virksomhedernes vurdering af tre barrierer.

•Med

hensyn til barrieren ”Vi har ikke undersøgt mulighederne for efter- og videreuddannelse un-

der AMU” (se tabel 50 i appendiks B) skiller Region Hovedstaden sig ud, idet andelen af virksom-

heder, som svarer ”I høj grad enig” eller ”I nogen grad enig”, på 60 % ud af 260 virksomheder

er signifikant

større

end gennemsnittet for virksomheder i de fire andre regioner på 53 % ud af

657 virksomheder.

•Med

hensyn til barrieren ”Det er administrativt besværligt at bruge AMU” (se tabel 54 i appen-

diks B) skiller Region Syddanmark sig ud, idet andelen af virksomheder, som svarer ”I høj grad

enig” eller ”I nogen grad enig”, på 27 % af 118 virksomheder er signifikant

mindre

end gen-

nemsnittet for virksomheder i de fire andre regioner, som er 40 % ud af 445 virksomheder.

•Med

hensyn til barrieren ”Undervisningen på AMU modsvarer ikke det teknologiske niveau i vo-res

virksomhed” (se tabel 52 i appendiks B) skiller Region Hovedstaden sig ud, idet andelen af

virksomheder, som svarer ”I høj grad enig” eller ”I nogen grad enig”, på 48 % af 131 virksom-heder er

signifikant

større

end gennemsnittet for virksomheder i de fire andre regioner, som er 37

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•%

af 347 virksomheder. På den anden side skiller også Region Nordjylland sig ud med hensyn til

denne barriere, idet andelen af virksomheder, som svarer

”I

høj grad enig

”

eller

”I

nogen grad

enig

”

, er 28 % af 50 virksomheder og signifikant mindre end gennemsnittet for de fire andre re-

gioner. Dette resultat kan hænge sammen med lokaliseringen af højteknologiske virksomheder i de

to regioner.

•58

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•5

Vurderinger af udbud

•Dette

kapitel handler om virksomhedernes aktuelle vurderinger af udbuddet af AMU med særligt

henblik på kvalitet og synlighed, samt hvornår og hvor AMU udbydes. Kapitlet bygger på sur-veydata fra

2007, 2011 og 2015 og belyser dermed også ændringer i virksomhedernes vurderin-ger. Hvor der i

kapitel 4 både indgik virksomheder, der bruger og virksomheder der ikke bruger AMU, indgår der i

kapitel 5 kun virksomheder, der

har

brugt AMU i mindst et af de foregående tre år (hhv. 2004-06, 2008-

10 og 2012-14).

•Kapitlets

afsnit belyser virksomhedernes vurderinger af AMU og fire andre former for kompeten-

ceudvikling. Dermed bliver det muligt at se, både hvordan udviklingen har været i virksomheder-nes

vurderinger af AMU i perioden, og hvordan virksomhederne vurderer AMU i forhold til andre

uddannelsestilbud.

•Kapitlet

viser, at der i perioden fra 2011 til 2015 på en række parametre er sket et fald i andelen af

virksomheder, som har en positiv vurdering af AMU. Dette gælder for vurdering af, om ud-buddet af

AMU er tilstrækkeligt, af, om AMU giver medarbejderne de kompetencer, virksomhe-den har brug for,

af, om forholdet mellem omkostninger og udbytte er passende, og af, om AMU tilrettelægges fleksibelt

med hensyn til sted. Endelig er der fra 2011 til 2015 et fald i ande-len af virksomheder, som vurderer, at

AMU niveaumæssigt er tilpasset ufaglærte medarbejdere. Ud af fem former for kompetenceudvikling

placerer virksomhedernes vurderinger af kvalitet AMU midt i feltet på de fleste af

vurderingsparametrene.

•5.1

Virksomhedernes vurderinger af forskellige former for

•kompetenceudvikling

•De

følgende underafsnit belyser virksomhedernes vurderinger af fem forskellige former for kom-

petenceudvikling. Foruden AMU drejer det sig om interne uddannelser afholdt af egne medar-bejdere,

kurser afholdt af private arrangører, specifikt tilrettelagte kurser, som virksomheden kø-ber af offentlige

uddannelsesinstitutioner, samt andre kurser afholdt på offentlige uddannelsesin-stitutioner. Dermed

bliver det muligt at se, både hvordan udviklingen har været i virksomheder-

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•nes

vurderinger af AMU i perioden, og hvordan virksomhederne vurderer AMU i forhold til andre

uddannelsestilbud.

•5.1.1

Omkostninger og udbytte

•Tabel

11 belyser virksomhedernes vurderinger af, hvorvidt omkostninger og udbytte står i et pas-

sende forhold til hinanden, samt hvordan disse vurderinger har ændret sig fra 2007 til 2015.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der i høj grad eller i nogen grad var enige i,

at omkostninger og udbytte står i et passende forhold til hinanden ved fem typer

uddannelsestilbud, i hhv. 2007, 2011 og 2015

2007

Interne uddannelser og kurser på arbejdspladsen afholdt af egne medarbejde-

re (n = 662, 681 og 726)

Kurser og uddannelsesforløb afholdt af private arrangører (n = 670, 819 og

761)

72 %

77 %

76 %

87 %

2011

89 %

2015

84 %

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) (n = 595, 629 og 590)

Specifikt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb, I betaler for, afholdt af of-

fentlige uddannelsesinstitutioner (indtægtsdækket virksomhed) (n = 422, 427

og 440)

Andre kurser og uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner

(enkeltfag/forberedende voksenundervisning) (n = 325, 290 343)

70 %

68 %

75 %

70 %

67 %

60 %

61 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad er du enig i følgende vedrørende [kompetenceudvikling]? Omkostninger og ud-

bytte står i et passende forhold til hinanden, når man anvender [kompetenceudvikling].” Respondenterne har

kun-net svare ”I høj grad enig”, ”I nogen grad enig”, ”I mindre grad enig”, ”Slet ikke enig” samt ”Ved ikke”.

•Det

fremgår af tabel 11, at 70 % af virksomhederne i 2015 vurderede, at omkostninger og ud-

bytte på AMU i høj grad eller i nogen grad står i et passende forhold til hinanden. Det fremgår

desuden af tabellen, at der alle tre år tegner sig det samme mønster, idet der er flest virksomhe-

der, der i høj eller nogen grad er enige i, at der er et passende forhold mellem omkostninger og

udbytte ved interne uddannelser og kurser, som afholdes af egne medarbejdere. Dette følges af

kurser afholdt af private arrangører, mens AMU ligger i midten af feltet, da det er den tredjestør-

ste andel af virksomhederne, som i høj eller nogen grad vurderer, at forholdet mellem omkost-

ninger og udbytte ved AMU er passende. Vurderingen af AMU på dette parameter er således

bedre end vurderingen af særligt tilrettelagte kurser afholdt af offentlige uddannelsesinstitutioner

og af andre uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner.

•60

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Der

er i 2015 i forhold til 2011 en signifikant mindre andel af virksomheder, der vurderer, at for-

holdet mellem omkostninger og udbytte er passende for både 1) interne uddannelser og kurser, 2)

AMU og 3) specifikt tilrettelagte offentlige kurser og uddannelsesforløb.

•At

andelen af virksomhederne, som vurderede, at forholdet mellem omkostninger og udbytte for

AMU var passende, falder fra 75 % til 70 %, kan hænge sammen med, at en stigende andel af

virksomhederne vurderer AMU mere negativt, som vi konstaterede i afsnit 4.4.

•5.1.2

Fleksibilitet med hensyn til tid

•Tabel

12 belyser udviklingen fra 2007 til 2015 med hensyn til virksomhedernes vurdering af for-

skellige uddannelsestilbuds fleksibilitet med hensyn til den tidsmæssige tilrettelæggelse.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der i høj grad eller i nogen grad var enige i,

at uddannelsestilbuddet tilrettelægges fleksibelt i forhold til,

hvornår

det passer

virksomheden, i hhv. 2007, 2011 og 2015

2007

Interne uddannelser og kurser på arbejdspladsen afholdt af egne medarbejde-

re (n = 662, 681 og 726)

Kurser og uddannelsesforløb afholdt af private arrangører (n = 670, 819 og

761)

2011

2015

93 %

73 %

91 %

74 %

91 %

72 %

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) (n = 595, 629 og 590)

Specifikt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb, I betaler for, afholdt af of-

fentlige uddannelsesinstitutioner (indtægtsdækket virksomhed) (n = 422, 427

og 440)

Andre kurser og uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner

(enkeltfag/forberedende voksenundervisning) (n = 325, 290 og 343)

58 %

50 %

59 %

55 %

51 %

41 %

43 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad er du enig i følgende vedrørende [kompetenceudvikling]? [Kompetenceudvikling]

kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvornår det passer vores virksomhed.” Respondenterne har kunnet svare ”I

høj grad enig”, ”I nogen grad enig”, ”I mindre grad enig”, ”Slet ikke enig” samt ”Ved ikke”.

•Det

fremgår af tabel 12, at 55 % af virksomhederne i 2015 vurderede, at AMU i høj grad eller i

nogen grad tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvornår det passer virksomheden. Der er samme

mønster som for forholdet mellem omkostninger og udbytte, som vi belyste ovenfor: For alle tre år

gælder det, at virksomhedernes vurderinger er mest positive, når det gælder interne uddannel-

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•ser,

og næstmest, når det gælder private kurser, mens AMU ligger i midten af feltet. Ingen af

ændringerne i tabel 12 er signifikante.

•5.1.3

Fleksibilitet med hensyn til sted

•Tabel

13 viser udviklingen fra 2007 til 2015 af virksomhedernes vurdering af forskellige uddan-

nelsestilbuds fleksibilitet med hensyn til sted.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der i høj grad eller i nogen grad var enige i,

at uddannelsestilbuddet tilrettelægges fleksibelt i forhold til,

hvor

det passer

virksomheden, i hhv. 2007, 2011 og 2015

2007

Interne uddannelser og kurser på arbejdspladsen afholdt af egne medarbejde-

re (n = 662, 681 og 726)

Kurser og uddannelsesforløb afholdt af private arrangører (n = 670, 819 og

761)

71 %

72 %

68 %

89 %

2011

91 %

2015

88 %

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) (n = 595, 629 og 590)

Specifikt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb, I betaler for, afholdt af of-

fentlige uddannelsesinstitutioner (indtægtsdækket virksomhed) (n = 422, 427

og 440)

Andre kurser og uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner

(enkeltfag/forberedende voksenundervisning) (n = 325, 290 og 343)

56 %

50 %

57 %

55 %

49 %

47 %

44 %

42 %

39 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad er du enig i følgende vedrørende [kompetenceudvikling]? [Kompetenceudvikling]

kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvor det passer vores virksomhed.” Respondenterne har kunnet svare ”I høj

grad enig”, ”I nogen grad enig”, ”I mindre grad enig”, ”Slet ikke enig” samt ”Ved ikke”.

•Det

fremgår af tabel 13, at 49 % af virksomhederne i 2015 vurderede, at AMU i høj grad eller i

nogen grad tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvor det passer virksomheden. Og med hensyn til

den lokaliseringsmæssige fleksibilitet ses det samme mønster som tidligere, hvor virksomhedernes

vurderinger af AMU ligger i midten af feltet som tredjebedst i alle tre år.

•Der

er i 2015 i forhold til 2011 en signifikant mindre andel af virksomheder, der vurderer, at ud-

dannelsestilbuddet i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges fleksibelt i forhold til, hvor det pas-

ser virksomheden, for både 1) interne uddannelser og kurser, 2) AMU og 3) specifikt tilrettelagte

offentlige kurser og uddannelsesforløb.

•62

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•At

andelen af virksomheder, der vurderer, at der i høj eller nogen grad er fleksibilitet i AMU med

hensyn til at afholde uddannelse, hvor det passer virksomheden, falder fra 57 % i 2011 til 49 % i

2015, er et kritisk resultat for AMU-udbyderne. Spørgsmålet om, hvor undervisningen finder sted,

handler både om udbudsstedernes geografi, herunder udbuddet inden for de geografiske områ-der,

der hører til de enkelte VEU-centre, og om, hvor udbyderne vælger at lade undervisningen finde

sted, jf. begrebet virksomhedsforlagt undervisning (se Lov om AMU, § 11). Begge forhold sigter

mod at fremme AMU-udbyderne fleksibilitet i forhold til hvor AMU-kurser afholdes. Nær-værende

undersøgelse giver dog ikke grundlag for at gå nærmere ned i årsagerne til, at en større andel af

virksomheder vurderer denne form for fleksibilitet mere negativt.

•5.1.4

Om uddannelsestilbuddet giver medarbejderne de nødvendige kompetencer

•Tabel

14 belyser udviklingen fra 2007 til 2015 med hensyn til virksomhedernes vurdering af, om

forskellige uddannelsestilbud giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der i høj grad eller i nogen grad var enige i, at

uddannelsestilbuddet giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug

for, i hhv. 2007, 2011 og 2015

2007

Interne uddannelser og kurser på arbejdspladsen afholdt af egne medarbejde-

re (n = 662, 681 og 726)

Kurser og uddannelsesforløb afholdt af private arrangører (n = 670, 819 og

761)

88 %

91 %

88 %

92 %

2011

94 %

2015

92 %

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) (n = 595, 629 og 590)

Specifikt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb, I betaler for, afholdt af of-

fentlige uddannelsesinstitutioner (indtægtsdækket virksomhed) (n = 422, 427

og 440)

Andre kurser og uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner

(enkeltfag/forberedende voksenundervisning) (n = 325, 290 og 343)

73 %

69 %

80 %

76 %

71 %

62 %

63 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad er du enig i følgende vedrørende [kompetenceudvikling]?

[Kompetenceudvikling] giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for.” Respondenterne har

kunnet svare ”I høj grad enig”, ”I nogen grad enig”, ”I mindre grad enig”, ”Slet ikke enig” samt ”Ved ikke”.

•Det

fremgår af tabel 14, at 76 % af virksomhederne i 2015 vurderede, at AMU i høj grad eller i

nogen grad giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for. Og igen ses møn-

steret med virksomhedernes vurdering af AMU som det tredjebedste af de fem tilbud.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Der

var fra 2007 til 2011 en signifikant stigning i andelen af virksomheder, der i høj eller nogen

grad var enige i, at AMU gav medarbejderne de kompetencer, virksomheden havde brug for.

Denne udvikling er imidlertid vendt fra 2011 til 2015, hvor der sker et fald, således at niveauet i

2015 ikke adskiller sig signifikant fra niveauet i 2007. En tilsvarende udvikling gør sig gældende

for specifikt tilrettelagte uddannelsesforløb udbudt af offentlige institutioner.

•Igen

giver talgrundlaget ikke mulighed for at forklare denne udvikling, men det, der står tilbage,

er en relativt høj grad af stabilitet i virksomhedernes vurderinger over årene, samt at det er en re-

lativt stor andel af virksomhederne, som i høj eller nogen grad er enige i, at de forskellige uddan-

nelsesmuligheder giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for.

•5.1.5

Om undervisningen er niveaumæssigt tilpasset medarbejderne

•Tabel

15 og 16 belyser udviklingen fra 2007 til 2015 med hensyn til virksomhedernes vurdering

af, hvorvidt undervisningen indenfor forskellige uddannelsestilbud niveaumæssigt er tilpasset hhv.

ufaglærte og faglærte medarbejdere.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der i høj grad eller i nogen grad var enige i, at

undervisningen inden for fem typer uddannelsestilbud niveaumæssigt er tilpasset

de ufaglærte medarbejdere, i hhv. 2007, 2011 og 2015

2007

Interne uddannelser og kurser på arbejdspladsen afholdt af egne medarbejde-

re (n = 662, 455 og 491)

Kurser og uddannelsesforløb afholdt af private arrangører (n = 670, 514 og

500)

65 %

68 %

61 %

81 %

2011

82 %

2015

75 %

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) (n = 595, 449 og 449)

Specifikt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb, I betaler for, afholdt af

offentlige uddannelsesinstitutioner (indtægtsdækket virksomhed) (n = 422,

300 og 320)

Andre kurser og uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner

(enkeltfag/forberedende voksenundervisning) (n = 325, 218 og 257)

73 %

55 %

72 %

65 %

64 %

54 %

53 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad er du enig i følgende vedrørende [kompetenceudvikling]? Undervisningen på

[kompetenceudvikling] er niveaumæssigt tilpasset ufaglærte medarbejdere.” Respondenterne har kunnet svare

”I høj grad enig”, ”I nogen grad enig”, ”I mindre grad enig”, ”Slet ikke enig” samt ”Ved ikke”.

•64

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Det

fremgår af tabel 15, at 64 % af virksomhederne i 2015 i høj eller nogen grad vurderede, at

undervisningen inden for AMU niveaumæssigt er tilpasset de ufaglærte medarbejdere. Tabellen

viser et lidt andet mønster end de fire foregående tabeller, idet det i denne tabel kun er interne

uddannelser og kurser, der får en mere positiv vurdering end AMU med hensyn til, om undervis-

ningen niveaumæssigt passer til gruppen af ufaglærte medarbejdere.

•Fra

2011 til 2015 sker der signifikante fald i andelene af virksomheder, der har positive vurderin-

ger af, hvorvidt undervisningen niveaumæssigt er tilpasset ufaglærte medarbejdere, for 1) interne

uddannelser og kurser, 2) kurser afholdt af private arrangører, 3) AMU og 4) specifikt tilrettelagte

offentlige kurser. Dette peger på en mere generel tendens til, at virksomhederne oplever, at un-

dervisningstilbuddene i mindre grad end tidligere matcher de ufaglærtes behov.

•Tabel

16 belyser den tilsvarende udvikling for virksomhedernes faglærte medarbejdere.

•Tabel

•Andel

af virksomheder (i procent), der i høj grad eller i nogen grad var enige i, at

undervisningen inden for fem typer uddannelsestilbud niveaumæssigt er tilpasset

de faglærte medarbejdere, i hhv. 2007, 2011 og 2015

2007

Interne uddannelser og kurser på arbejdspladsen afholdt af egne medarbejde-

re (n = 662, 641 og 697)

Kurser og uddannelsesforløb afholdt af private arrangører (n = 670, 777 og

739)

82 %

86 %

80 %

89 %

2011

90 %

2015

87 %

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) (n = 595, 592 og 565)

Specifikt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb, I betaler for, afholdt af of-

fentlige uddannelsesinstitutioner (indtægtsdækket virksomhed) (n = 422, 406

og 430)

Andre kurser og uddannelsesforløb på offentlige uddannelsesinstitutioner

(enkeltfag/forberedende voksenundervisning) (n = 325, 284 og 336)

62 %

67 %

73 %

76 %

69 %

66 %

57 %

58 %

57 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad er du enig i følgende vedrørende [kompetenceudvikling]? Undervisningen på

[kompetenceudvikling] er niveaumæssigt tilpasset faglærte medarbejdere.” Respondenterne har kunnet svare ”I

høj grad enig”, ”I nogen grad enig”, ”I mindre grad enig”, ”Slet ikke enig” samt ”Ved ikke”.

•Det

fremgår af tabel 16, at 69 % af virksomhederne i 2015 i høj eller nogen grad vurderede, at

undervisningen inden for AMU niveaumæssigt er tilpasset de faglærte medarbejdere. Denne an-

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•del

er således større end de 64 %, vi i foregående tabel så i forhold til de ufaglærte

medarbejde-re.

•Men

hvor AMU med hensyn til vurderingerne af niveauet i forhold til de ufaglærte blev vurderet

relativt højt alle tre år (kun overgået af interne uddannelser) (tabel 15), ser vi i tabel 16, at både

interne uddannelser og private kurser i alle tre år og de specifikt tilrettelagte kurser i 2007 og 2011

vurderes mere positivt end AMU.

•Dette

peger på, at selvom omkring to ud af tre virksomheder vurderer, at undervisningen på

•AMU

i høj grad eller i nogen grad niveaumæssigt er tilpasset henholdsvis de ufaglærte og de fag-

lærte medarbejdere, så ser virksomhederne mere forskelligt på de andre uddannelsestilbud for de

to grupper: I forhold til de ufaglærte vurderer virksomhederne interne uddannelser og kurser me-re

positivt end AMU, mens de i forhold til deres faglærte medarbejdere også konsekvent vurderer

niveauet af private kurser mere positivt.

•Fra

2011 til 2015 sker der signifikante fald i andelene af virksomheder, der har positive vurderin-

ger af, hvorvidt undervisningen niveaumæssigt er tilpasset faglærte medarbejdere, for 1) interne

uddannelser og kurser, 2) kurser afholdt af private arrangører og 3) specifikt tilrettelagte offentli-

ge kurser.

•For

AMU har der også været et signifikant fald fra 2011 til 2015, men da dette fald er

mindre end stigningen fra 2007 til 2011, er der samlet set tale om en signifikant stigning fra

2007 til 2015.

•Samlet

set kan der således også med hensyn til de faglærte konstateres en mere generel

tendens til, at virksomhederne oplever, at undervisningstilbuddene i mindre grad end tidligere

matcher de faglærtes behov, men for AMU i forhold til de faglærte har den negative udvikling af

vurderin-gerne været mindre markant end for AMU i forhold til de ufaglærte.

•66

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•5.2

Udbuddets kvalitet og synlighed

•Tabel

17 belyser virksomhedernes vurderinger af udbuddets kvalitet, hvad angår tilstrækkelighed

og fleksibilitet.

•Tabel

•Vurderinger

af udbuddets kvalitet og synlighed i 2015 (andel af virksomheder i procent)

I høj

grad

I hvilken grad vurderer I, at udbuddet af AMU

er tilstrækkeligt? (n = 584)

I hvilken grad vurderer I, at udbuddet af AMU

er kendetegnet ved fleksibilitet? (n = 584)

32 %

17 %

37 %

100 %

15 %

I nogen

grad

40 %

I mindre

grad

13 %

Slet

ikke

Ved

ikke

30 %

100 %

I alt

Kilde: Virksomhedssurvey 2015.

•Som

det fremgår af tabel 17, vurderer 55 % af virksomhederne, at udbuddet af AMU i høj eller

nogen grad er tilstrækkeligt, og 41 % vurderer, at udbuddet i høj eller nogen grad er kendeteg-net

ved fleksibilitet. Desuden er det værd at bemærke, at så stor en andel af virksomhederne sva-rer

”V

ed ikke

”

. Dette kunne indikere, at kendskabet til AMU ikke er tilstrækkeligt godt til at kun-ne

foretage de pågældende vurderinger, selvom virksomhederne har brugt AMU i mindst et af de

foregående år.

•Talmaterialet

viser, at der i 2011 var 60 % af virksomhederne, der vurderede, at udbuddet af

AMU i høj eller nogen grad var tilstrækkeligt, mens det i 2015 er 55 % af virksomhederne. Dette

er et signifikant fald, som i lighed med de forhold, vi tidligere har påvist i kapitel 4 (tabel 11, 13

og 14), peger på, at der er sket en stigning i andelen af virksomheder, som vurderer, at

udbuddet af AMU ikke matcher virksomhedens behov i tilstrækkelig grad. Dette peger på, at der

er behov for, at der arbejdes for at udvikle AMU-udbuddet, så det i højere grad matcher

virksomhedernes behov.

•5.3

Tidsdimensionen i udbuddet

•I

det følgende belyser vi, hvorvidt virksomhederne oplever, at de relevante uddannelser er

tilgæn-gelige i løbet af året, om de udbydes med rimelige intervaller, og om virksomhederne har

oplevet ventetid.

•Tabel

18 viser, i hvilken grad virksomhederne har oplevet, at de arbejdsmarkedsuddannelser, som

er relevante for dem, er tilgængelige i løbet af året og udbydes med rimelige intervaller. Der er

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•ikke

signifikante ændringer mellem 2011 og 2015, og vi har derfor valgt kun at vise de aktuelle

vurderinger.

•Tabel

•Vurderinger

af tidsdimensionen i udbuddet i 2015(andel af virksomheder i procent)

•I

høj I nogen I mindre Slet Ved I alt

•grad

grad grad ikke ikke

•I

hvilken grad oplever I, at de arbejdsmarkeds-

uddannelser, som er relevante for virksomheden,

er tilgængelige i løbet af året? (n = 584)

•I

hvilken grad oplever I, at de arbejdsmarkeds-

uddannelser, som er relevante for virksomheden,

udbydes med rimelige intervaller? (n = 584)

21 %

35 %

10 %

32 %

100 %

17 %

33 %

12 %

37 %

100 %

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2015.

•Tabel

18 viser, at 56 % af virksomhederne oplever, at de arbejdsmarkedsuddannelser, som er re-

levante for dem, i høj eller nogen grad er tilgængelige i løbet af året, mens 50 % af virksomhe-

derne oplever, at de arbejdsmarkedsuddannelser, der er relevante for dem, udbydes med rimelige

intervaller. Der er dog en stor del af virksomhederne, som svarer ”

ed ikke”

på disse spørgsmål,

mens

de grupper, der svarer ”I mindre grad” og ”Slet ikke”, udgør hhv. 12 % og 13 %.

•Med

hensyn til ventetid på arbejdsmarkedsuddannelserne svarer 21 % af virksomhederne, at de

har oplevet ventetid, og 69 % heraf svarede, at ventetiden var højst tre måneder (Se tabel 27-28 i

Appendiks B).

•Afhængigt

af ambitionsniveau kan man vurdere disse resultater mere eller mindre positivt, men

hvis det fx er et politisk ønske, at virksomhederne i almindelighed skal opleve, at de arbejdsmar-

kedsuddannelser, som er relevante for virksomheden, er tilgængelige i løbet af året, så er der rum

for forbedringer.

•5.4

Udbuddets geografiske dækning

•Tabel

19 viser virksomhedernes vurdering af, i hvilken grad AMU udbydes inden for rimelige geo-

grafiske afstande. Der er ikke signifikante ændringer mellem 2011 og 2015, og vi har derfor valgt

kun at vise de aktuelle vurderinger.

•68

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurderinger

af udbuddets geografiske dækning i 2015 (andel af virksomheder i procent)

•I

høj I nogen I mindre Slet Ved I alt

•grad

grad grad ikke ikke

•I

hvilken grad vurderer I, at AMU udbydes inden 22 % 40 % 11 % 3 % 24 % 100 %

•for

rimelige geografiske afstande? (n = 584)

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2015.

•Tabel

19 viser, at 62 % af virksomhederne vurderer, at AMU i høj grad eller i nogen grad

udby-des inden for rimelige geografiske afstande, mens kun

14 % svarer ”

mindre grad” eller

”

Slet

ikke”. Der er således tale om en overvejende positiv vurderi

ng af udbuddets geografiske

dæk-ning.

•Deler

man virksomhederne op efter regioner, viser det sig, at 68 % af virksomhederne i Region

Midtjylland, 66 % af virksomhederne i Region Sjælland og 64 % af virksomhederne i Region

Syddanmark i høj eller nogen grad er enige i, at AMU udbydes inden for rimelige geografiske af-

stande, mens dette gælder 55 % af virksomhederne både i Region Nordjylland og Region

Hoved-staden (Se tabel 53 i Appendiks B). I forhold til 2011 er der i én region, Region

Nordjylland, sket en signifikant ændring, idet andelen af virksomheder, der i høj eller nogen

grad vurderer, at AMU i høj eller nogen grad udbydes inden for rimelige geografiske afstande,

er faldet fra 74 % til 55 %.

•At

der er forskelle mellem regionerne, kan udover at handle om den faktiske afstand til udbud af

AMU også være et udtryk for forskellige opfattelser af, hvad der er en rimelig geografisk afstand, i

forskellige dele af landet. Den markante ændring i Region Nordjylland, hvorved vurderingerne fra

virksomhederne i regionen adskiller sig væsentligt fra virksomheder i de andre regioner uden for

hovedstadsområdet, kan dog være anledning til at undersøge, om der er sket en forringelse af

udbuddet med hensyn til den geografiske afstand til virksomhederne. Dette er dog uden for

rammerne af denne undersøgelse.

•

Virksomhederne og AMU

•6

Kontakten mellem virksomhederne

•og

AMU-udbyderne

•Dette

kapitel belyser kontakten mellem virksomhederne og AMU-udbyderne samt virksomheder-nes

kilder til viden om efter- og videreuddannelse. Kapitlet bygger på surveydata fra 2007, 2011 og 2015

og belyser dermed også ændringer i virksomhedernes vurderinger i perioden.

•Resultatet

af undersøgelsen giver et kritisk billede af kontakten mellem AMU-udbyderne og virk-

somhederne, særligt i lyset af de forventninger, der har været til det virksomhedsopsøgende ar-bejde i

AMU-systemet indenfor rammerne af VEU-centrene: Fra 2007 til 2015 er der således sket et fald i

andelen af virksomheder, som har kontaktet en AMU-udbyder vedrørende efteruddan-nelsesmuligheder,

ligesom der er sket et fald i andelen af virksomheder, der er blevet kontaktet af en AMU-udbyder, og i

andelen af virksomheder, som har fået foretaget en realkompetencevurde-ring af en eller flere

medarbejdere.

•Der

er en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og deres kontakt til og samar-bejde

med AMU-udbyderne. Således er der blandt de største virksomheder den største andel, og blandt de

små virksomheder den mindste andel, der hhv. har kontaktet eller er blevet kontaktet af en udbyder.

Det samme mønster gør sig gældende for samarbejde mellem virksomheder og AMU-udbydere om

realkompetencevurdering og tilrettelæggelse af skræddersyede kurser. Desu-den er der regionale

forskelle med hensyn til kontakten mellem virksomheder og AMU-udbydere.

•Endelig

er det et mindretal af virksomhederne, som oplever, at AMU-udbyderne er tilstrækkeligt

opsøgende over for dem

–

en andel, der har været faldende fra 2011 til 2015. Også her er der en tydelig

sammenhæng med såvel virksomhedsstørrelse som virksomhedens regionale placering.

•Til

sidst i kapitlet gives der et overblik over virksomhedernes kilder til viden om efter- og videre-

uddannelser.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•6.1

Kontakt mellem virksomheder og AMU-udbydere

•Dette

afsnit belyser en problematik, som der i de senere år

–

ikke mindst i kølvandet på etablerin-

gen af VEU-centrene

–

har været meget fokus på, nemlig kontakten mellem AMU-udbyderne og

virksomhederne, også kaldet det virksomhedsopsøgende arbejde (EVA, 2012b; EVA 2014; MBU

2014). Men som tabel 20 viser, er udviklingen

ikke

gået i retning af, at kontakten mellem AMU-

udbyderne og virksomhederne er blevet styrket.

•Tabel

•Forskellige

former for kontakt mellem virksomheder og AMU-udbydere i 2007, 2011

og 2015 (andel af virksomheder i procent)

•Andel,

der svarede ja i:

•2007

2011 2015

•Har

I kontaktet en AMU-udbyder vedrørende efteruddannelsesmuligheder inden

•for

de seneste to år? (N = hhv. 985, 1.183 og 1076)

•Har

en AMU-udbyder kontaktet jer vedrørende efteruddannelsesmuligheder in-

den for de seneste to år? (N = hhv. 985, 1.183 og 1076)

•Har

en AMU-udbyder gennemført en vurdering af medarbejdernes behov for ef-

ter- og videreuddannelse inden for de seneste to år? (N = hhv. 493, 544 og 443)

•Har

en AMU-udbyder gennemført en realkompetencevurdering af en eller flere

medarbejdere inden for de seneste to år? (n = hhv. 544 og 443)

•Har

I sammen med en AMU-udbyder tilrettelagt et eller flere skræddersyede kur-

ser til virksomhedens medarbejdere inden for de seneste to år? (N = hhv. 493,

544 og 443)

25 %

21 %

34 %

32 %

29 %

34 %

32 %

30 %

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015.

•

Bemærk, at de sidste tre spørgsmål kun er stillet til virksomheder, der har brugt AMU mindst et af de

forudgående tre år.

* Spørgsmålet blev ikke stillet i 2007.

•Tabel

20 viser, at 30 % af virksomhederne i 2015 svarede, at de inden for de sidste to år havde

kontaktet en AMU-udbyder vedrørende efteruddannelsesmuligheder, mens 29 % af virksomhe-

derne var blevet kontaktet af en AMU-udbyder. Begge andele er faldet signifikant siden 2007,

hvor begge andele var 34 %. Dette er et væsentligt resultat, som viser, at kontakten mellem

AMU-udbydere og virksomheder er blevet svækket fra 2007 til 2015.

•Selvom

VEU-centrene kan have overtaget en del af kontakten med virksomhederne fra de enkelte

AMU-udbydere, er det givetvis ikke alle virksomheder, der i praksis skelner mellem, om de har

kontakt med en konkret AMU-udbyder eller en repræsentant for et VEU-center. Hertil kommer,

•72

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•at

det vil være et interessant resultat, hvis VEU-centrenes virke har medført mindre kontakt mel-

lem AMU-udbyderne og virksomhederne.

•Der

er en signifikant sammenhæng mellem svarene og virksomhedernes størrelse. Hvor 61 % af

virksomhederne med 100 ansatte eller derover er blevet kontaktet af en AMU-udbyder, gælder det

kun 24 % af virksomhederne med 5-19 ansatte og 33 % af virksomhederne med 20-99 an-satte

(Se tabel 41 i appendiks B). Andelen af de største virksomheder, der er blevet kontaktet, er dog

også faldet signifikant fra 2011 til 2015.

•Samme

mønster gør sig gældende, når vi ser på, hvorvidt virksomhederne har kontaktet en AMU-

udbyder: Hvor 41 % af virksomhederne med 100 ansatte eller derover selv har kontaktet en AMU-

udbyder i, gælder dette kun hhv. 27 % af virksomhederne med 5-19 ansatte og 30 % af

virksomhederne med 20-99 ansatte (Se tabel 42 i appendiks B). Det peger på, at der er brug for,

at AMU-udbyderne gør en særlig indsats for at komme i dialog med de mindre virksomheder.

•Tabellen

viser tre eksempler på, hvad virksomheder og AMU-udbydere kan samarbejde om. 21 %

af virksomhederne har sammen med en AMU-udbyder tilrettelagt et eller flere skræddersyede

kurser inden for de seneste to år, 7 % har brugt en AMU-udbyder til at vurdere medarbejdernes

behov for efter- og videreuddannelse, og 4 % af virksomhederne har af en AMU-udbyder fået

foretaget en realkompetencevurdering af en eller flere medarbejdere.

•Fra

2011 til 2015 er andelen af virksomheder, der har fået foretaget en realkompetencevurdering

af en eller flere medarbejdere, faldet signifikant, fra 8 % til 4 %. Dette resultat er overraskende,

fordi der i samme periode har været øget politisk opmærksomhed med hensyn til at gøre det at-

traktivt for voksne at uddanne sig, bl.a. gennem brugen af realkompetencevurdering. Resultatet er

også påfaldende,

i lyset af at EVA’s kortlægning af udbredelsen af re

alkompetencevurdering inden

for VEU-systemet tidligere har vist, at det netop var på AMU-området, at der var en relativt høj

aktivitet (EVA 2010).

•Andelen

af virksomheder, der har fået foretaget en realkompetencevurdering af en eller flere

medarbejdere, varierer signifikant alt efter virksomhedsstørrelse: Hvor 16 % af virksomhederne

med 100 ansatte eller derover har fået gennemført en realkompetencevurdering af en eller flere

medarbejdere inden for de seneste to år, gælder dette kun for 1 % af virksomhederne med un-

der 20 ansatte og for 3 % af virksomhederne med 20-99 ansatte (Se tabel 43 i appendiks B).

•Andelen

af virksomheder, der sammen med en AMU-udbyder har tilrettelagt et eller flere skræd-

dersyede kurser til virksomhedens medarbejdere inden for de seneste to år, varierer også alt efter

virksomhedsstørrelse: Hvor 55 % af virksomhederne med 100 ansatte eller derover har gjort det-

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•te,

gælder det kun 20 % af virksomhederne med 20-99 ansatte og 12 % af virksomhederne med

under 20 ansatte (Se tabel 44 i appendiks B).

•Endelig

med hensyn til andelen af virksomheder, hvor en AMU-udbyder har gennemført en vur-

dering af medarbejdernes behov for efter- og videreuddannelse inden for de seneste to år, varie-

rer også denne efter virksomhedsstørrelse: Hvor 21 % af virksomhederne med 100 ansatte eller

derover har gjort dette, gælder det kun 5 % af virksomhederne med 20-99 ansatte og 4 % af

virksomhederne med under 20 ansatte (Se tabel 45 i appendiks B).

•Med

hensyn til, om virksomhederne har kontaktet en AMU-udbyder, og om de er blevet kontak-

tet af en AMU-udbyder, er der også signifikante sammenhænge mellem svarene og de regioner,

virksomhederne ligger i:

•

38 % af virksomhederne i Region Syddanmark og 33 % i Region Midtjylland har kontaktet

en AMU-udbyder vedrørende efteruddannelsesmuligheder inden for de seneste to år, mens

dette gælder for 29 % af virksomhederne i Region Nordjylland, 29 % i Region Sjælland og 22

% i Region Hovedstaden (n = 1.073) (Se tabel 54 i appendiks B).

•

38 % af virksomhederne i Region Syddanmark og 33 % af virksomhederne i Region Midtjyl-

land er blevet kontaktet af en AMU-udbyder vedrørende efteruddannelsesmuligheder inden for

de seneste to år, mens dette gælder for 25 % af virksomhederne i Region Nordjylland, 23 % i

Region Sjælland og 24 % i Region Hovedstaden (n = 1.073) (Se tabel 55 i appendiks B).

•Men

en ting er i hvilket omfang der er kontakt mellem virksomheder og AMU-udbydere, noget

andet er, hvorvidt virksomhederne oplever, at kontakten er tilstrækkelig. Her svarede 26 % ”I høj grad”

eller ”I nogen grad” p

å spørgsmålet om, i hvilken grad de oplever, at AMU-udbyderne er

tilstrækkeligt opsøgende over for dem med hensyn til udbuddet af AMU. Og dette er et signifi-kant

fald fra 2011, hvor 31 % svarede

”I

høj grad

”

eller

”I

nogen grad

”

•Talmaterialet

viser også, at der er signifikant forskel på vurderingerne alt efter

virksomhedsstørrel-se: Hvor 41 % af virksomhederne med 100 ansatte eller derover i høj eller i

nogen grad oplever AMU-udbyderne som tilstrækkeligt opsøgende, gælder dette 25 % af

virksomhederne med 20-99 ansatte og 23 % af virksomhederne med 5-19 ansatte (Se tabel 46 i

appendiks B). Som tabel 21 viser, er der også signifikante forskelle, alt efter hvilken region

virksomheden er hjemmehø-rende i:

•74

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Regionale

forskelle på vurderinger af AMU-udbyderes opsøgende arbejde i 2015

(Andel af virksomheder i procent)

I høj

grad

Hovedstaden (n=312)

Midtjylland (n=270)

Nordjylland (n=117)

Sjælland (n=182)

Syddanmark (n=192)

Samlet set (n=1073)

7 %

15 %

9 %

10 %

9 %

I nogen

grad

14 %

20 %

14 %

21 %

17 %

I mindre

grad

18 %

22 %

25 %

28 %

23 %

Slet

ikke

23 %

26 %

29 %

28 %

22 %

25 %

Ved

ikke

38 %

24 %

21 %

24 %

19 %

27 %

100 %

I alt

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2015.

•

Spørgsmålet lød:

”

I hvilken grad oplever I, at de institutioner, der udbyder AMU, er tilstrækkeligt

opsøgende over-for jeres virksomhed mht. deres udbud af AMU?

”

•Tabel

21 viser, at det er 53 % af virksomhederne i Region Sjælland, 51 % i Region Nordjylland,

50 % i Region Syddanmark, 48 % i Region Midtjylland og 41 % i Region Hovedstaden, der vur-

derer, at AMU-udbyderne

imindre grad eller slet

ikke er tilstrækkeligt opsøgende over for dem

med hensyn til udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser.

•Samlet

set peger dette på, at det går den forkerte vej med hensyn til kontakten mellem virksom-

heder og AMU-udbydere, og at AMU-udbydere og VEU-centre står overfor en stor udfordring, når

omkring halvdelen af virksomhederne vurderer, at AMU-udbyderne ikke er tilstrækkeligt op-

søgende. Talamaterialet viser, at udfordringen er størst i forhold til virksomhederne uden for ho-

vedstaden og i forhold til de mindre virksomheder.

•6.2

Kilder til viden om AMU

•Tabel

22 viser, hvorfra virksomhederne indhenter deres viden om efter- og videreuddannelse for

faglærte og ufaglærte medarbejdere, og hvilke kilder der var de mest brugte i hhv. 2015, 2011

og 2007. Resultaterne fra 2015 og 2011 er ikke direkte sammenlignelige med resultaterne fra

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•2007,

fordi respondenterne i 2007 ikke havde mulighed for at graduere deres svar om den enkel-

te kilde til viden, men blot kunne afkrydse, hvilke kilder de anvendte.

•Tabel

•Virksomhedernes

kilder til viden om efter- og videreuddannelse for faglærte

og ufaglærte medarbejdere (andele af virksomheder i procent)

•Nr.

i Nr. i Nr. i I høj I nogen I mindre I høj I nogen I alt

•2015

2011 2007 grad grad grad grad grad

1 (1) (2) Gennem ønsker fra medarbejderne

(n = 1076)

•2

(2) (6) Gennem egne erfaringer (n = 1076) 28 % 39 % 14 % 14 % 5 % 100 %

•3

(3) (3) Gennem internettet (n = 1076) 30 % 27 % 21 % 18 % 4 % 100 %

•

4 (4) (5) Gennem kontakt med uddannelses- 10 % 27 % 23 % 36 % 5 % 100 %

institutioner (n = 1076)

•5

(7) (8) Gennem anbefalinger fra andre virk-9 % 26 % 23 % 36 % 6 % 100 %

•somheder

(n = 1076)

•6

(6) (4) Gennem kontakt med de faglige in-11 % 21 % 21 % 42 % 5 % 100 %

•stitutioner

(n = 1076)

•7

(9) (9) Gennem AMU-udbydernes hjemme-10 % 18 % 19 % 48 % 6 % 100 %

•sider

(n = 1076)

8 (5) (1) Gennem annoncer, reklamer, bro-

churer eller lignende (n = 1076)

•9

(10) (10) Gennem kontakt med kommuner og 3 % 14 % 24 % 54 % 5 % 100 %

•andre

offentlige institutioner, fx job-

centre (n = 1076)

•10

(8) (7) Fra andre kilder (n = 1076) 4 % 6 % 15 % 52 % 24 % 100 %

6 % 20 % 30 % 40 % 5 % 100 %

31 % 39 % 13 % 13 % 4 % 100 %

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2015, 2011 og 2007.

•

Note: Kilderne til viden i 2015 og 2011 er sorteret efter den samlede andel, der har svaret ”I høj grad” eller ”I no-

gen grad”. For så vidt angår 2007, er de sorteret efter, hvor mange respondenter der markerede, at de brugte

den pågældende kilde. Kun de kilder er taget med fra 2007, hvor formuleringen er identisk eller indholdsmæssigt

set den samme. Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad indhenter I viden om efter- og videreuddannelse for ufaglærte

og faglærte medarbejdere gennem [kilde]?”.

•Det

fremgår af tabel 22, at virksomhederne i dag især får deres viden om efter- og videreuddan-

nelse gennem ønsker fra medarbejderne, hvor 70 % svarer

”I

høj

grad”

eller

”I

nogen grad

”

gennem egne erfaringer, hvor 67 % svarer

”I

høj

grad”

eller

”I

nogen grad

”,

og gennem inter-

•76

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•nettet,

hvor 57 % svarer

”I

høj

grad”

eller

”I

nogen grad

”

. For de øvrige kilder er det højst 37 %, der

svarer

”I

høj

grad”

eller

”I

nogen grad

”

•Fra

2011 til 2015 sker der en signifikant stigning i andelen af virksomheder, der i høj eller

nogen grad henter viden fra kommuner og andre offentlige institutioner, som stiger fra 13 % i

2011 til 17 % i 2015. Samtidig har der været signifikante fald i andelen af virksomheder, der i

høj eller nogen grad får viden gennem annoncer og reklamer, fra 37 % i 2011 til 26 % i 2015,

og gen-nem andre kilder, fra 26 % i 2011 til 10 % i 2015.

•Dette

peger overordnet på, at virksomhedernes mønster for videnssøgning i vidt omfang dækkes af de

nævnte kilder og er ret stabilt i perioden. Denne viden kan bruges af AMU-udbyderne til at overveje,

hvordan de kan øge brugen af AMU.

•De

største virksomheder skiller sig ud fra de øvrige virksomheder, ved at der fra 2011 til 2015

dels er en signifikant større andel, der får deres viden om efter- og videreuddannelse gennem in-

ternettet, dels er en signifikant mindre andel, der får denne viden gennem egne erfaringer og

gennem ønsker fra egne medarbejdere (Se tabel 47-49 i appendiks B).

•Det

er ikke overraskende, at en større andel af de største virksomheder bruger de kilder, der

kræ-ver en direkte dialog eller opsøgende arbejde. For det første, fordi de største virksomheder

har flere ressourcer til at opsøge viden og dialog, for det andet, fordi der kan være en tendens

til, at uddannelsesinstitutioner og kommuner m.m. er mere opsøgende over for arbejdspladser

med mange ansatte, da en kontakt til store arbejdspladser kan sende flere personer i uddannelse

end kontakt til små arbejdspladser. På den anden side ser vi, at der ikke er forskel på, hvor

meget virksomheder af forskellig størrelse bruger de mere interne og erfaringsbaserede kilder

eller de faglige organisationer som kilder.

•Dette

understreger vigtigheden af, at AMU-udbyderne gør en særlig indsats for at komme i dia-log

med især de små virksomheder for at give dem aktuel viden om det konkrete udbud af AMU.

•

Virksomhederne og AMU

•Appendiks

•Metodeovervejelser

•Da

undersøgelsen er en opdatering af EVA’s undersøgelser af virksomheders brug af AMU i hen-

holdsvis 2007 og 2011, er undersøgelsen metodisk set også i det store og hele opbygget på samme

måde. Spørgeskemadata fra 2007 og 2011 inddrages løbende i undersøgelsen, hvor det er relevant

for at vise udviklingen. For en nærmere beskrivelse af de to datasæt og forskelle og ligheder mellem

dem henvises til metodeappendiks fra rapporten i 2011, der er at finde på EVA’s hjemmeside.

•Til

denne rapport er der gennemført en survey om virksomheders brug af AMU og vurderinger af AMU.

Desuden er der lavet et registerstudie af AMU-aktiviteten og inddraget diverse arbejdsmar-

kedsstatistikker i analysen.

•Registerdata

•For

at afdække AMU-aktiviteten i perioden fra 2007 til 2014 har EVA foretaget beregninger i Mi-nisteriet

for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. AMU-aktiviteten er opgjort i enten års-elever eller antal

kursister på et år. Opgørelsen af årselever bygger på en beregning af aktiviteten, hvor hvert enkelt

kursus opgøres i antal dage og sammenlægges til aktivitet for et helt år. Mens antallet af kursister

dækker over, at hvis samme person deltager flere gange på et år, vil denne person tælle en gang for

hvert kursus. Herudover har EVA hentet information fra Danmarks Stati-stiks statistikbank om

arbejdsmarkedsforhold såsom arbejdsstyrkens størrelse og udviklingen i be-skæftigelsestal.

•Survey

•Surveyen

er gennemført af Danmarks Statistik ved hjælp af en kombination af internet- og tele-

fonbaseret spørgeskema. Undersøgelsen indledtes med kanvasrundringning til de udvalgte virk-

somheder, hvor kontaktinformation på de uddannelsesansvarlige blev indsamlet. Kanvasundersø-gelsen

blev foretaget i perioden 2.-14. marts 2015, mens selve surveyen blev gennemført i perio-den 23.

marts til 30. april. Spørgeskemaet er i denne omgang ikke pilottestet, da spørgsmålene er genbrugt fra

de tidligere undersøgelser, hvor de er pilottestet. De få steder, hvor spørgsmåls-

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•formuleringerne

er blevet ændret, drejer det sig primært om opdatering af årstal.

•Population

til spørgeskema

•Populationen

er defineret på samme måde som i surveyen foretaget i 2011. Stikprøven er hentet

fra Danmarks Statistiks erhvervsregister, hvor kravet er, at virksomhederne skal have mindst 5 an-

satte og have faglærte eller ufaglærte ansat. Danmarks Statistik har udtrukket en simpel tilfældig

stikprøve på 2500 virksomheder til surveyen.

•Tabel

•Bortfaldsoversigt,

spørgeskema til virksomheder, 2015

Population

Antal

Besvarelser

Antal

Population

Andel i

procent

Besvarelser

Andel i

procent

I alt

Virksomhedsstørrelse

5-10 årsværk

11-20 årsværk

21-50 årsværk

51+ årsværk

38.370

19.311

9.044

6.094

3.921

1.447

2.272

4.914

4.798

12.847

1.725

516

955

4.392

4.503

1.124

504 50,3

307 23,6

180 15,9

133 10,2

47 3,8

61 5,9

0 0,0

164 12,8

151 12,5

351 33,5

50 4,5

14 1,3

21 2,5

124 11,4

141 11,7

44,8

27,3

16,0

11,8

4,2

5,4

0,0

14,6

13,4

31,2

4,4

1,2

1,9

11,0

12,5

Branche

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Kilde: Danmarks Statistik.

•80

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Svarprocent

og bortfald

•Efter

endt dataindsamling er der blevet besvaret 1.124 spørgeskemaer, svarende til en svarpro-

cent på 44,2 %. Svarprocenten vurderes samlet som værende tilfredsstillende, men for at under-

søge bortfaldet er fordelingen af besvarelser på virksomhedsstørrelse og branchekode sammen-

lignet med fordelingen i den totale population

i tabel 29.

•Som

det kan ses af tabellen, er der kun små forskydninger i sammensætningen af fordelingen af

de virksomheder, som har svaret, og totalpopulationen af virksomheder i Danmark, og når der

testes for, om sammenhængen gør, at der er en skæv repræsentation med en chi

-test, er der

ikke

nogen indikation på en skævhed. Derfor er det EVA’s vurder

ing, at data giver et repræsenta-tivt

billede af de danske virksomheders brug af AMU.

•Analyse

af data

•Data

er analyseret i form af frekvenser af spørgeskemaerne og kryds af relevante variable. Både

fordelinger og krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af enten chi

-tests eller beregning af

konfidensintervaller.

•

I den indledende kanvasundersøgelse blev der fundet 16 ud af de i alt 2558 virksomheder, der havde to

uddannelses-ansvarlige. Disse 16 virksomheder indgår ikke i bortfaldsoversigten, da de iså fald vil tælle to gange.

•

Virksomhederne og AMU

•Appendiks

•Frekvens-

og krydstabeller, der er brugt, men ikke vist

andetsteds i rapporten

•Hvis

andet ikke fremgår af tabellen, er kilden virksomhedssurvey 2015.

Frekvenstabeller

•Tabel

•Virksomheder,

der har brugt AMU i hhv. 2006, 2010 og 2014, fordelt på hvor stor en

andel af deres ufaglærte medarbejdere, der har brugt AMU (andel af virksomheder i

procent)

2006

Ingen af virksomhedens ufaglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-forløb

1-9 % af virksomhedens ufaglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-

forløb

10-19 % af virksomhedens ufaglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-

forløb

20-49 % af virksomhedens ufaglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-

forløb

50-100 % af virksomhedens ufaglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-

forløb

I alt

100 %

309

100 %

266

100 %

248

24 %

22 %

17 %

19 %

22 %

18 %

15 %

21 %

17 %

2010

22 %

19 %

2014

27 %

16 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015

•

Spørgsmålet lød: ”Hvor stor en procentdel af jeres ufaglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-forløb i [år]?”

•

Bemærk, at der udgives en særskilt tabelrapport med alle frekvenstabellerne på EVA’s hjemmeside.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Virksomheder,

der har brugt AMU i hhv. 2006, 2010 og 2014, fordelt på hvor stor en

andel af deres faglærte medarbejdere, der har brugt AMU (andel af virksomheder i

procent)

2006

Ingen af virksomhedens faglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-forløb

1-9 % af virksomhedens faglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-forløb

10-19 % af virksomhedens faglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-

forløb

20-49 % af virksomhedens faglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-

forløb

50-100 % af virksomhedens faglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-

forløb

I alt

100 %

330

100 %

338

100 %

320

21 %

24 %

22 %

21 %

28 %

24 %

25 %

16 %

2010

17 %

16 %

15 %

2014

16 %

17 %

21 %

Kilde: Virksomhedssurvey 2007, 2011 og 2015

•

Spørgsmålet lød: Hvor stor en procentdel af jeres faglærte medarbejdere har deltaget i et AMU-forløb i [år]?

•84

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Årsager

til at virksomhederne aldrig benytter AMU til ufaglærte medarbejdere (andel af

virksomheder i procent)

2011

Vi har ikke behov for dem

De giver ikke medarbejderne de kompetencer virksomheden har brug for

Vi har ikke kendskab til dem

Vi har ikke tid til dem

De er for dyre

De er ufleksible i forhold til hvornår det passer vores virksomhed

De er ufleksible i forhold til hvor det passer vores virksomhed

Andet

Ved ikke

I alt

72 %

11 %

12 %

11 %

128 %

321

2015

60 %

20 %

13 %

126 %

293

•

Kilde: Virksomhedssurvey 2011 og 2015 Spørgsmålet lød: ”Du har tidligere svaret, at virksomheden aldrig

benytter [kompetenceudvikling] for gruppen af ufaglærte medarbejdere. Hvad er årsagen til det?” (gerne flere

svar). Svar-muligheder som ovenfor. Bemærk at respondenterne har kunnet sætte flere kryds. Derfor udgør ”I alt”

over 100 % af n.

•

* Stigningen i andelen af ”ved ikke” er også signifikant

•Tabel

•Tidsdimensionen

i udbuddet: Har I oplevet ventetid til en arbejdsmarkedsuddannelse?

(andel af virksomheder i procent)

Nej

Ved ikke

I alt

21 %

56 %

23 %

100 %

121

327

136

584

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel 28

•Tidsdimensionen i udbuddet: Hvor lang har den været? (andel af virksomheder i

procent)

Under 1 måned

1-3 måneder

3-6 måneder

Over 6 måneder

Ved ikke

I alt

12 %

57 %

10 %

12 %

100 %

121

•Tabel 29

•I hvilken grad oplever I, at de institutioner der udbyder AMU, er tilstrækkeligt

•opsøgende overfor jeres virksomhed mht. deres udbud af AMU? (andel af virksomheder

i procent)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt

17 %

23 %

25 %

27 %

100 %

180

245

270

287

1076

•86

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Krydstabeller

i forhold til beskæftigelsesområder

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer i forhold til ufaglærte: Vi har ikke undersøgt mulighederne for

efter- og videreuddannelse under AMU (andel af virksomheder i procent)

•

•Beskæftigelsesområder

I høj I nogen I mindre Slet Ved I alt n

•grad

grad grad ikke ikke

•Mejeri-

og/eller jordbruget 21 % 23 % 13 % 31 % 13 % 100 % 39

•Metalindustri

12 % 24 % 24 % 22 % 17 % 100 % 41

•Træindustri

0 % 0 % 38 % 50 % 13 % 100 % 8

•Bygge/anlæg

og industri 24 % 18 % 23 % 27 % 8 % 100 % 84

•Tekniske

installationer og energi 33 % 14 % 19 % 14 % 19 % 100 % 21

•Serviceerhverv

38 % 12 % 14 % 18 % 18 % 100 % 132

Køkken, hotel. Restaurant, ba-

ger, konditor og kødbranchen.

•nikation

og ledelse

•Transport

14 % 16 % 27 % 30 % 14 % 100 % 44

•Pædagogik

og/eller social- og 17 % 22 % 22 % 22 % 17 % 100 % 46

•sundhedsområdet

•Anden

industri 28 % 17 % 17 % 24 % 13 % 100 % 116

•Ved

ikke 14 % 27 % 32 % 9 % 18 % 100 % 22

•Samlet

set 27 % 17 % 19 % 22 % 15 % 100 % 691

29 % 18 % 18 % 20 % 16 % 100 %

•Handel,

administration, kommu-40 % 13 % 16 % 13 % 17 % 100 % 82

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer i forhold til faglærte: Vi har ikke undersøgt mulighederne for

efter- og videreuddannelse under AMU (andel af virksomheder i procent)

•

•Beskæftigelsesområder

I høj I nogen I mindre Slet Ved I alt n

•grad

grad grad ikke ikke

•Mejeri-

og/eller jordbruget 21 % 31 % 17 % 24 % 7 % 100 % 42

•Metalindustri

14 % 17 % 28 % 28 % 12 % 100 % 81

•Træindustri

18 % 18 % 27 % 36 % 0 % 100 % 11

•Bygge/anlæg

og industri 25 % 22 % 24 % 22 % 7 % 100 % 138

•Tekniske

installationer og energi 38 % 13 % 23 % 20 % 7 % 100 % 56

•Serviceerhverv

38 % 17 % 10 % 21 % 14 % 100 % 100

•Køkken,

hotel. Restaurant, ba-40 % 15 % 18 % 15 % 11 % 100 % 65

•ger,

konditor og kødbranchen.

Handel, administration, kommu-

36 % 18 % 14 % 15 % 16 %

nikation og ledelse

•Transport

9 % 16 % 19 % 31 % 25 % 100 % 32

•Pædagogik

og/eller social- og 23 % 17 % 17 % 23 % 19 % 100 % 77

•sundhedsområdet

•Anden

industri 31 % 19 % 13 % 21 % 16 % 100 % 113

•Ved

ikke 13 % 6 % 31 % 19 % 31 % 100 % 16

•Samlet

set 29 % 18 % 18 % 21 % 14 % 100 % 983

100 % 252

•88

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer i forhold til Ufaglærte: De udbudte efter- og

videreuddannelsesforløb under AMU dækker ikke virksomhedens behov (andel

af virksomheder i procent)

•

•Beskæftigelsesområder

I høj I nogen I mindre Slet Ved I alt n

•grad

grad grad ikke ikke

•Mejeri-

og/eller jordbruget 3 % 46 % 21 % 15 % 15 % 100 % 39

•Metalindustri

10 % 32 % 37 % 2 % 20 % 100 % 41

•Træindustri

25 % 13 % 13 % 25 % 25 % 100 % 8

•Bygge/anlæg

og industri 12 % 27 % 29 % 13 % 17 % 100 % 84

•Tekniske

installationer og energi 14 % 10 % 24 % 14 % 38 % 100 % 21

•Serviceerhverv

16 % 18 % 17 % 10 % 39 % 100 % 132

Køkken, hotel. Restaurant, ba-

ger, konditor og kødbranchen.

Handel, administration, kommu-

nikation og ledelse

•Transport

11 % 14 % 34 % 23 % 18 % 100 % 44

•Pædagogik

og/eller social- og

•sundhedsområdet

•9

% 20 % 30 % 7 % 35 %

•100

% 46

14 % 25 % 21 % 7 % 32 %

29 % 20 % 10 % 4 % 38 %

100 %

100 % 82

•Anden

industri 12 % 26 % 20 % 13 % 29 % 100 % 116

•Ved

ikke 14 % 18 % 27 % 14 % 27 % 100 % 22

•Samlet

set 15 % 23 % 22 % 11 % 29 % 100 % 691

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer i forhold til faglærte: De udbudte efter- og

videreuddannelsesforløb under AMU dækker ikke virksomhedens behov (andel

af virksomheder i procent)

•

•Beskæftigelsesområder

I høj I nogen I mindre Slet Ved I alt n

•grad

grad grad ikke ikke

•Mejeri-

og/eller jordbruget 0 % 50 % 21 % 12 % 17 % 100 % 42

•Metalindustri

14 % 27 % 27 % 12 % 20 % 100 % 81

•Træindustri

9 % 18 % 9 % 27 % 36 % 100 % 11

•Bygge/anlæg

og industri 13 % 30 % 30 % 12 % 16 % 100 % 138

•Tekniske

installationer og energi 16 % 23 % 21 % 14 % 25 % 100 % 56

•Serviceerhverv

32 % 13 % 15 % 5 % 35 % 100 % 100

Køkken, hotel. Restaurant, ba-

ger, konditor og kødbranchen.

14 % 26 % 23 % 6 % 31 %

25 % 18 % 13 % 7 % 38 %

100 %

Handel, administration, kommu-

nikation og ledelse

•Transport

0 % 19 % 34 % 19 % 28 % 100 % 32

Pædagogik og/eller social- og

sundhedsområdet

100 % 252

16 % 19 % 21 % 8 % 36 %

100 % 77

•Anden

industri 26 % 22 % 12 % 10 % 30 % 100 % 113

•Ved

ikke 6 % 25 % 13 % 19 % 38 % 100 % 16

•Samlet

set 19 % 23 % 19 % 10 % 30 % 100 % 983

•90

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer i forhold til ufaglærte: Det er vanskeligt at få et overblik over

hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der er relevante for virksomhedens medarbejdere

(andel af virksomheder i procent)

Beskæftigelsesområder

I høj

grad

Mejeri- og/eller jordbruget

Metalindustri

Træindustri

Bygge/anlæg og industri

Tekniske installationer og energi

Serviceerhverv

Køkken, hotel. Restaurant, ba-

ger, konditor og kødbranchen.

Handel, administration, kommu-

nikation og ledelse

Transport

Pædagogik og/eller social- og

sundhedsområdet

Anden industri

Ved ikke

Samlet set

15 %

13 %

11 %

20 %

16 %

14 %

12 %

I nogen

grad

23 %

37 %

29 %

24 %

22 %

14 %

20 %

23 %

17 %

24 %

32 %

23 %

I mindre

grad

23 %

29 %

50 %

29 %

14 %

17 %

20 %

13 %

27 %

30 %

14 %

27 %

21 %

Slet

ikke

23 %

12 %

13 %

14 %

10 %

16 %

13 %

27 %

22 %

23 %

14 %

17 %

Ved

ikke

15 %

17 %

25 %

15 %

48 %

35 %

34 %

43 %

22 %

25 %

27 %

100 %

132

116

691

I alt

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer i forhold til faglærte: Det er vanskeligt at få et overblik over

hvilke arbejdsmarkedsuddannelser, der er relevante for virksomhedens

medarbejdere (andel af virksomheder i procent)

•

•Beskæftigelsesområder

I høj I nogen I mindre Slet Ved I alt n

•grad

grad grad ikke ikke

•Mejeri-

og/eller jordbruget 14 % 24 % 33 % 17 % 12 % 100 % 42

•Metalindustri

6 % 33 % 23 % 17 % 20 % 100 % 81

•Træindustri

18 % 18 % 36 % 18 % 9 % 100 % 11

•Bygge/anlæg

og industri 13 % 26 % 29 % 17 % 15 % 100 % 138

•Tekniske

installationer og energi 5 % 23 % 29 % 13 % 30 % 100 % 56

•Serviceerhverv

13 % 19 % 15 % 16 % 37 % 100 % 100

Køkken, hotel. Restaurant, ba-

ger, konditor og kødbranchen.

Handel, administration, kommu-

nikation og ledelse

•Transport

9 % 25 % 22 % 22 % 22 % 100 % 32

•Pædagogik

og/eller social- og

•sundhedsområdet

•9

% 18 % 19 % 22 % 31 %

•100

% 77

17 % 23 % 15 % 14 % 31 %

15 % 21 % 15 % 13 % 35 %

100 %

100 % 252

•Anden

industri 12 % 24 % 16 % 19 % 29 % 100 % 113

•Ved

ikke 6 % 25 % 13 % 19 % 38 % 100 % 16

•Samlet

set 12 % 23 % 20 % 16 % 28 % 100 % 983

•92

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer i forhold til ufaglærte: AMU fokuserer for meget på generelle

kompetencer og for lidt på, hvad der er brug for i virksomheden (andel af virksomheder

i procent)

•

•Beskæftigelsesområder

I høj I nogen I mindre Slet Ved I alt n

•grad

grad grad ikke ikke

•Mejeri-

og/eller jordbruget 23 % 13 % 18 % 5 % 41 % 100 % 39

•Metalindustri

12 % 24 % 22 % 7 % 34 % 100 % 41

•Træindustri

13 % 13 % 13 % 13 % 50 % 100 % 8

•Bygge/anlæg

og industri 11 % 24 % 23 % 13 % 30 % 100 % 84

•Tekniske

installationer og energi 0 % 14 % 10 % 10 % 67 % 100 % 21

•Serviceerhverv

10 % 14 % 10 % 9 % 57 % 100 % 132

Køkken, hotel. Restaurant, ba-

ger, konditor og kødbranchen.

Handel, administration, kommu-

nikation og ledelse

•Transport

18 % 14 % 23 % 11 % 34 % 100 % 44

Pædagogik og/eller social- og

sundhedsområdet

•Anden

industri 12 % 19 % 9 % 12 % 47 % 100 % 116

•Ved

ikke 9 % 23 % 18 % 9 % 41 % 100 % 22

•Samlet

set 11 % 19 % 14 % 9 % 47 % 100 % 691

2 % 28 % 17 % 11 % 41 %

100 % 46

7 % 21 % 16 % 7 % 48 %

13 % 17 % 5 % 5 % 60 %

100 %

100 % 82

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer i forhold til faglærte: AMU fokuserer for meget på generelle

kompetencer og for lidt på, hvad der er brug for i virksomheden (andel af virksomheder

i procent)

•

•Beskæftigelsesområder

I høj I nogen I mindre Slet Ved I alt n

•grad

grad grad ikke ikke

•Mejeri-

og/eller jordbruget 21 % 24 % 19 % 2 % 33 % 100 % 42

•Metalindustri

11 % 28 % 15 % 9 % 37 % 100 % 81

•Træindustri

9 % 18 % 18 % 9 % 45 % 100 % 11

•Bygge/anlæg

og industri 12 % 25 % 20 % 12 % 32 % 100 % 138

•Tekniske

installationer og energi 13 % 16 % 16 % 14 % 41 % 100 % 56

•Serviceerhverv

16 % 11 % 10 % 4 % 59 % 100 % 100

•Køkken,

hotel. Restaurant, ba-

•ger,

konditor og kødbranchen.

Handel, administration, kommu-

nikation og ledelse

•Transport

13 % 9 % 25 % 13 % 41 % 100 % 32

•Pædagogik

og/eller social- og

•sundhedsområdet

•5

% 23 % 13 % 6 % 52 %

•100

% 77

•9

% 20 % 17 % 5 % 49 % 65

14 % 13 % 6 % 6 % 60 %

•1

0 0 %

100 % 252

•Anden

industri 15 % 18 % 6 % 11 % 50 % 100 % 113

•Ved

ikke 13 % 25 % 0 % 13 % 50 % 100 % 16

•Samlet

set 13 % 18 % 12 % 8 % 48 % 100 % 983

•94

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Krydstabeller

i forhold til virksomhedsstørrelse

•Tabel

•Hvor

ofte virksomhederne bruger AMU til deres ufaglærte medarbejdere (Andel af

virksomheder i procent)

•Antal

ansatte Ofte Nogle Sjældent Aldrig Ved ikke I alt n

•g

a n g e

•5-19

7 % 17 % 25 % 48 % 3 % 100 % 350

•20-99

7 % 25 % 28 % 37 % 2 % 100 % 260

•100+

24 % 31 % 20 % 18 % 6 % 100 % 83

•Samlet

set 9 % 22 % 26 % 41 % 3 % 100 % 693

•Tabel

•Hvor

ofte virksomhederne bruger AMU til deres faglærte medarbejdere (Andel af

virksomheder i procent)

•Ofte

Nogle Sjældent Aldrig Ved ikke I alt n

•gange

•5-19

6 % 6 % 24 % 53 % 2 % 100 % 579

•20-99

7 % 25 % 24 % 42 % 2 % 100 % 320

•100+

23 % 29 % 25 % 18 % 5 % 100 % 87

•Samlet

set 8 % 20 % 24 % 46 % 2 % 100 % 986

•Tabel

•Vurderinger

af barrierer: Vi har ikke undersøgt mulighederne for efter- og

videreuddannelse under AMU (Andel af virksomheder i procent)

•Antal

ansatte I høj I nogen I mindre Slet I alt n

•grad

grad grad ikke

•5-19

38 % 19 % 19 % 24 % 100 % 519

•20-99

32 % 25 % 22 % 21 % 100 % 288

•100+

9 % 15 % 31 % 45 % 100 % 80

•Samlet

set 34 % 21 % 21 % 25 100 % 887

•

Bemærk at ”ved ikke” ikke indgår i beregningerne.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel 41

•Kontakt mellem AMU-udbydere og virksomheder: Har en AMU-udbyder kontaktet jer

vedrørende efteruddannelsesmuligheder inden for de seneste to år? (Andel af

virksomheder i procent)

Antal ansatte

5-19

20-99

100+

Samlet set

27 %

30 %

41 %

29 %

Nej

51 %

43 %

28 %

47 %

Ved ikke

22 %

27 %

31 %

25 %

I alt

100 %

611

332

1036

•Tabel 42

•Kontakt mellem AMU-udbydere og virksomheder: Har I kontaktet en AMU-udbyder ved-

rørende efteruddannelsesmuligheder inden for de seneste to år? (Andel af virksomhe-der

i procent)

Antal ansatte

5-19

20-99

100+

Samlet set

24 %

33 %

61 %

30 %

Nej

66 %

54 %

22 %

58 %

Ved ikke

13 %

17 %

11 %

I alt

100 %

611

332

1036

•Tabel 43

•Kontakt mellem AMU-udbydere og virksomheder: Har en AMU-udbyder gennemført en

realkompetencevurdering af en eller flere medarbejdere inden for de seneste to år?

(Andel af virksomheder i procent)

Antal ansatte

5-19

20-99

100+

Samlet set

16 %

Nej

87 %

88 %

55 %

83 %

Ved ikke

12 %

29 %

13 %

I alt

100 %

221

152

435

•96

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel 44

•Kontakt mellem AMU-udbydere og virksomheder: Har I sammen med en AMU-udbyder

tilrettelagt et eller flere skræddersyede kurser til virksomhedens medarbejdere inden for

de seneste to år? (Andel af virksomheder i procent)

Antal ansatte

5-19

20-99

100+

Samlet set

12 %

20 %

55 %

21 %

Nej

82 %

74 %

39 %

73 %

Ved ikke

I alt

100 %

221

152

435

•Tabel 45

•Kontakt mellem AMU-udbydere og virksomheder: Har en AMU-udbyder gennemført en

vurdering af medarbejdernes behov for efter- og videreuddannelse inden for de seneste

to år? (Andel af virksomheder i procent)

Antal ansatte

5-19

20-99

100+

Samlet set

21 %

Nej

85 %

56 %

58 %

81 %

Ved ikke

11 %

10 %

21 %

12 %

I alt

100 %

221

152

435

•Tabel 46

•Kontakt mellem AMU-udbydere og virksomheder: I hvilken grad oplever I at de

institutioner der udbyder AMU, er tilstrækkeligt opsøgende overfor jeres virksomhed

mht. deres udbud af AMU? (Andel af virksomheder i procent)

Antal ansatte

5-19

20-99

100+

Samlet set

I høj grad I nogen grad I mindre grad

7 %

10 %

15 %

9 %

16 %

15 %

26 %

17 %

22 %

27 %

24 %

23 %

Slet ikke

29 %

22 %

25 %

Ved ikke

26 %

27 %

28 %

27 %

I alt

100 %

611

332

1036

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Kilder

til viden om AMU: Gennem internettet? (Andel af virksomheder i procent)

Antal ansatte

I høj

grad

5-19

20-99

100+

Samlet set

28 %

33 %

38 %

30 %

I nogen

grad

27 %

28 %

24 %

27 %

I mindre

grad

21 %

24 %

21 %

14 %

10 %

17 %

100 %

611

332

1036

Slet ikke

Ved ikke

I alt

•Tabel

•Kilder

til viden om AMU: Gennem egne erfaringer? (Andel af virksomheder i procent)

Antal ansatte

I høj

grad

5-19

20-99

100+

Samlet set

27 %

30 %

39 %

29 %

I nogen

grad

40 %

39 %

35 %

39 %

I mindre

grad

14 %

12 %

13 %

100 %

611

332

1036

Slet ikke

Ved ikke

I alt

•Tabel

•Kilder

til viden om AMU: Gennem ønsker fra medarbejderne? (Andel af virksomheder

i procent)

Antal ansatte

I høj

grad

5-19

20-99

100+

Samlet set

30 %

35 %

31 %

32 %

I nogen

grad

40 %

38 %

46 %

40 %

I mindre

grad

12 %

17 %

13 %

14 %

11 %

12 %

100 %

611

332

1036

Slet ikke

Ved ikke

I alt

•98

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Krydstabeller

i forhold til regioner

•Tabel

•Vurdering

af barrierer: Vi har ikke undersøgt mulighederne for efter-

og videreuddannelse under AMU (andel af virksomheder i procent)

Region

I høj

grad

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Samlet set

43 %

30 %

38 %

30 %

29 %

34 %

I nogen

grad

17 %

21 %

19 %

23 %

25 %

21 %

I mindre

grad

18 %

27 %

17 %

21 %

23 %

27 %

29 %

25 %

24 %

100 %

260

238

149

174

917

Slet ikke

I alt

•

Bemærk, at ”ved ikke” ikke indgår i beregningerne.

•Tabel

•Vurdering

af barrierer: Det er administrativt besværligt at bruge AMU (andel af

virksomheder i procent)

Region

I høj

grad

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Samlet set

17 %

15 %

11 %

14 %

11 %

14 %

I nogen

grad

27 %

24 %

28 %

21 %

16 %

23 %

I mindre

grad

26 %

28 %

26 %

27 %

29 %

27 %

30 %

33 %

34 %

38 %

44 %

36 %

100 %

Slet ikke

I alt

143

141

100

118

563

•

Bemærk, at ”ved ikke” ikke indgår i beregningerne.

•

Virksomhederne og AMU

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Vurdering

af barrierer: Undervisningen på AMU modsvarer ikke det teknologiske niveau

•i

vores virksomhed (andel af virksomheder i procent)

Region

I høj

grad

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Samlet set

19 %

16 %

15 %

16 %

I nogen

grad

29 %

21 %

12 %

22 %

27 %

24 %

I mindre

grad

24 %

38 %

34 %

31 %

36 %

32 %

27 %

22 %

19 %

32 %

27 %

28 %

100 %

131

124

478

Slet ikke

I alt

•

Bemærk, at ”ved ikke” ikke indgår i beregningerne.

•Tabel

•I

hvilken grad vurderer I at AMU udbydes inden for rimelige geografiske

afstande? (Andel af virksomheder i procent)

Region

I høj

grad

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Samlet set

20 %

26 %

21 %

19 %

22 %

I nogen

grad

35 %

42 %

29 %

45 %

40 %

I mindre

grad

12 %

23 %

12 %

11 %

27 %

23 %

21 %

27 %

20 %

24 %

100 %

131

155

102

127

581

Slet ikke

Ved ikke

I alt

•100

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•Tabel

•Har

I kontaktet en AMU-udbyder vedrørende efteruddannelsesmuligheder inden for de

seneste to år? (Andel af virksomheder i procent)

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Samlet set

22 %

33 %

29 %

38 %

30 %

Nej

67 %

59 %

56 %

51 %

59 %

Ved ikke

11 %

13 %

15 %

11 %

I alt

100 %

312

270

117

182

192

1073

•Tabel

•Har

en AMU-udbyder kontaktet jer vedrørende efteruddannelsesmuligheder inden for

de seneste to år? (Andel af virksomheder i procent)

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Samlet set

24 %

33 %

25 %

23 %

38 %

29 %

Nej

48 %

46 %

52 %

53 %

41 %

47 %

Ved ikke

28 %

22 %

23 %

25 %

21 %

24 %

I alt

100 %

312

270

117

182

192

1073

•

Virksomhederne og AMU

101

•Appendiks

•Referenceliste

•

EVA 2008:

Nyt AMU

–

med fokus på kompetencer og fleksibilitet

(i rapporten indgår den

virk-somhedssurvey, som senere er fulgt op med dels en tilsvarende survey i 2011, dels nærvæ-

rende survey)

•

EVA 2010:

Anerkendelse af realkompetencevurdering på VEU-området

•

EVA 2011:

Virksomhedernes brug og vurdering af AMU

–

Status i2011 og udviklingen

•

EVA 2012a:

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

EVA 2012b:

Evaluering af VEU-centrene

–

Vurdering af styreform, samarbejde og resultater

EVA 2014:

VEU-centrene og det regionale samspil

EVA 2015:

Fra ufaglært til faglært

–

Hvad har betydning for de ufaglærtes orientering

MBU Databank: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank

MBU 2014: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2014:

VEU-centre kontrakter

Politiken, den 03.04.2012 og 16.09.2015

Ugebrevet A4, den 24.05.2012, 11.10.2012 og 05.05.2015

Weekendavisen, 29.08.2015.

siden 2007

mod at blive faglærte?

2014-2015. Mål- og indikatorplan

•

Virksomhederne og AMU

103

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Publikation: Virksomhederne og AMU - belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015, fra Danmarks Evalueringsinstitut

•

•DANMARKS

•EVALUERINGSINSTITUT

•Østbanegade

55, 3.

•2100

København Ø

•T

3555 0101

[email protected]

www.eva.dk

•Danmarks

Evalueringsinstitut udforsker og udvikler

kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi

leverer viden, der bruges på alle niveauer – fra institutioner

og skoler til kommuner og ministerier.

•Læs

mere om EVA på vores hjemmeside,

www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

•–

trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

•ISBN:

978-87-7958-886-8

•9 788779 588868