BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Talepapir fra samrådet den 17. november 2015 om besparelser på erhvervsuddannelserne, jf. BUU alm. del - samrådsspm. D og E, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 60
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

BUU alm del – samrådsspørgsmål D og E

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Børne- og Undervisningsudvalget

Tirsdag den 17. november 2015. Samrådet begynder fem

minutter efter afstemningerne i FT, dog tidligst kl. 14.15

Vær. 2-080 på Christiansborg

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Talepapir fra samrådet den 17. november 2015 om besparelser på erhvervsuddannelserne, jf. BUU alm. del - samrådsspm. D og E, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

En økonomisk nødvendighed

Lokalt kendskab

Tidligere regerings analyse af effektiviseringsmuligheder

Fokus på erhvervsuddannelsesreformens mål

Afslutning

Samrådsspørgsmål D

Hvilke analyser lægger ministeren til grund for vurderingen af, at det er muligt at spa-

re 2 pct. årligt på erhvervsuddannelserne, og vil ministeren redegøre for, hvilke typer

besparelser der kan forventes at udgøre de 2 pct., herunder hvor mange penge de en-

kelte typer besparelser forventes at udgøre? Ministeren bedes i den sammenhæng gi-

ve et konkret eksempel på, hvordan en gennemsnitlig erhvervsskole kan opnå de

nødvendige besparelser i 2019.

Samrådsspørgsmål E

Hvilke konsekvenser får besparelserne på 2 pct. på uddannelsesområdet ifølge mini-

steren for målene i erhvervsuddannelsesreformen herunder på aktiviteter i folkesko-

len, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse; på initiativer, der skal

øge gennemførselsprocenten og trivslen på erhvervsuddannelserne; samt på antallet

højniveauspor og deraf følgende små hold?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).

1. En økonomisk nødvendighed



Tak for spørgsmålene. Jeg vil tillade mig at besvare de to spørgsmål samlet.



Regeringens kasseeftersyn har vist et begrænset økonomisk råderum i statens

finanser. Det skyldes i høj grad, at den tidligere regering har kørt økonomien til

kanten. Derfor er der behov for at prioritere og effektivisere



Store dele af den offentlige sektor har gennem en årrække holdt for med et år-

ligt omprioriteringsbidrag på 2 procent. Med finanslovsforslaget for 2016 ud-

vides omprioriteringsbidraget til uddannelsesområdet og dermed også til er-

hvervsuddannelserne



Men vi skal huske at se omprioriteringsbidraget i en større sammenhæng: Vo-

res opgørelser viser, at udgifterne til ungdomsuddannelser samlet set er steget

med 31 pct. siden 2008, fordi vi politisk har prioriteret uddannelse. Det vil vi

fortsat gøre.



Det er også på den baggrund, vi mener, at der er rum for at finde effektivise-

ringer på de enkelte institutioner

2. Lokalt kendskab



Ansvaret for at gennemføre effektiviseringerne ligger hos ledelserne på de en-

kelte institutioner. Det er dem, der med deres lokale kendskab skal organisere

arbejdet mest hensigtsmæssigt



Institutionerne skal vende midlerne en ekstra gang og se, om de kan strækkes

lidt længere eller bruges på en smartere måde. Det er altid en sund øvelse at

kigge på, om pengene kan strækkes længere, når man modtager offentlige mid-

ler



De kan blandt andet se på administrative arbejdsgange, tilrettelæggelsen af ar-

bejdet, kapacitetsudnyttelser af bygninger, digitalisering og en lang række an-

dre elementer



Samtidig viser Rigsrevisionens beretning om erhvervsskolerne – som spørge-

ren også henviser til – at der i hvert fald er noget at komme efter ift. at bruge

pengene mere rationelt



På sidste samråd nævnte jeg også, at Uddannelsesforbundet blandt andet har

peget på eksempler med et ishockey-sponsorat og lederlønninger. Det er ikke

eksempler, som jeg har fundet frem. Det er noget, jeg har citeret Uddannelses-

forbundet for at pege på



Hvordan effektiviseringskravet kommer til at virke, er endnu for tidligt at sige.

Det afhænger fuldstændig af, hvordan ledelserne lokalt udmønter effektivise-

ringerne



Men skolerne står heller ikke alene med opgaven. Regeringen vil understøtte

arbejdet, bl.a. ved at forenkle og afbureaukratisere, men også ved at hjælpe

med at udbrede erfaringer med effektiviseringer fra andre dele af den offentlige

sektor



Jeg ved godt, at det ikke er nogen let øvelse, men jeg er sikker på, at vores dyg-

tige ledelser og vores stærke institutioner kan gøre det



Derfor har jeg også tiltro til, at man kan omprioritere og effektivisere, uden at

det går ud over kerneydelsen



På den måde kan reformens mål føres ud i livet, samtidig med at der fokuseres

på gennemførsel og trivsel, selvom pengene skal strække lidt længere

3. Tidligere regerings analyse af effektiviseringsmuligheder



Den tidligere regering efterlod en regning for erhvervsuddannelsesreformen.

Det er spørgeren bekendt med. De penge har vi skullet finde på det øvrige ud-

dannelsesområde for at sikre finansiering af erhvervsuddannelsesreformen



For at understøtte det arbejde igangsatte den tidligere regering en række analy-

ser af effektiviseringsmuligheder på institutionerne. Analysernes resultater har

været drøftet i eud-aftalekredsen



Analyserne af erhvervsskoler, gymnasierne og VUC ser på indkøb, bygnings-

drift, administration og ledelse. Der ses altså ikke på selve kerneydelsen, dvs.

undervisningen og forberedelse af undervisningen



Analyserne viser, at der kan hentes betydelige besparelser på fx indkøb af

computere og telefoni-abonnementer gennem tilgængelige indkøbsaftaler, mere

samarbejde om it- og administrationsopgaver og bedre bygningsdrift



Analyserne, som den tidligere regering gennemførte, og som vi har overtaget,

opgør det samlede effektiviseringspotentiale for ungdomsuddannelsesinstituti-

onerne i størrelsesordenen 930 mio. kr. til 1,26 mia. kr. Heraf udgør effektivi-

seringspotentialet alene for erhvervsskolerne mellem 520-700 mio. kr.



Alle effektiviseringsforslagene baserer sig på konkrete observationer af, hvad

der allerede gøres på de mest effektive institutioner. Der er altså ikke tale om

forslag, der alene er udtænkt bag et skrivebord



Jeg vil ikke angive, hvilke af forslagene der skal sættes i værk på den enkelte

skole. Den beslutning skal tages lokalt. Derfor vil jeg heller ikke opstille et

konkret eksempel



De færdige rapporter, som den tidligere regering gennemførte, vil snarest blive

offentliggjort, så de kan være med til at understøtte institutionernes arbejde.

Tanken er, at de kan tjene som inspiration, når ledelserne lokalt skal indfri ef-

fektiviseringskravet

4. Fokus på erhvervsuddannelsesreformens mål



Til sidst vil jeg gerne understrege, at jeg er meget optaget af, at vi får ført er-

hvervsuddannelsesreformens mål ud i livet. Det er vigtigt, at vi får gjort er-

hvervsuddannelserne bedre og mere attraktive og sikrer, at flere unge får en er-

hvervsuddannelse af høj kvalitet



Derfor er jeg rigtig glad for, at det foreløbigt ser ud som om, at de skærpede

optagelseskrav har en positiv effekt. Frafaldet målt 1 1/2 måned efter skole-

start, er betydeligt lavere end tidligere år, og skolerne landet over melder, at

eleverne i år virker mere motiverede og har en større lyst til at fortsætte på ud-

dannelserne end tidligere. Det er rigtig positivt ift. at sikre, at erhvervsuddan-

nelsesreformen bliver en succes



Jeg er også tilfreds med, at vi i fællesskab har afsat en pulje på 150 mio. kr. til

udstyr på erhvervsuddannelserne, at vi har ligestillet stx- og hhx-taksten, så der

ikke længere er en historisk, ubegrundet forskel mellem taxametrene, og at vi

samtidig også har afsat midler til blandt andet talentudvikling, som kan være

med til yderligere at understøtte erhvervsuddannelsesreformen



Derudover er der også netop, mens vi sidder her, indgået en politiaftale, som

udover regeringen også omfatter Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, hvor der derudover også i fælles-

skab er fundet 150 mio. kr. i 2016 til et ekstraordinært løft af erhvervsuddan-

nelserne. Det skal understøtte erhvervsskolernes arbejde med at implementere

erhvervsuddannelsesreformen



Fra 2017 omfattes erhvervsuddannelserne også af omprioriteringsbidraget. Det

betyder, at man også dér skal kigge på, om man kan have en mere effektiv drift



Men jeg er sikker på, at både de 150 mio. kr., som er afsat til udstyrspuljen, og

de 150 mio. kr. til at understøtte implementeringen af erhvervsuddannelsesre-

formen er noget, som kan give et økonomisk rygstød til erhvervsskolerne



Det er en håndsrækning til de ledelser, som står over for en stor opgave med at

kigge på, hvordan vi får pengene til at strække lidt længere – også på vores er-

hvervsuddannelser – uden at det går ud over den høje kvalitet