BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Talepapir fra samrådet den 3. november 2015 om skoledagens længde i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. A, B og C, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 59
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget om

skoledagens længde (svar på spm. A-C)

Skoledagens længde

Medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 15 minutter

Tirsdag den 3. november 2015, kl. 14.00, i Børne- og Un-

dervisningsudvalget, FT, lokale 2-080

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Talepapir fra samrådet den 3. november 2015 om skoledagens længde i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. A, B og C, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Indledning

Passende længde af skoledag (spm. A)

Ansøgninger om fravigelser fra loven (spm. B)

Venstres holdning til understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse

(spm. C)

1. Indledning



Tak for spørgsmålene om den længere skoledag, som er stillet efter ønske fra

Mai Mercado (K), og som hun nu har uddybet lidt i forhold til de oprindelige

samrådsspørgsmål. De uddybende spørgsmål kan vi passende tage efterfølgen-

de i dialogen. Det er rart, at vi med dette samråd får lejlighed til at debattere

skoledagens længde, og at jeg som minister på vegne af regeringen får mulig-

hed for at uddybe vores holdning, herunder også forligskredsens holdning.



Jeg kan sige meget klart og tydeligt, at vi ikke ønsker en heldagsskole, men en

helhedsskole, hvor der er et højt kvalificeret indhold med en sammenhæng

mellem det, der bliver undervist i fagligt, nogle understøttende elementer og

bevægelse – altså hele den sammenhæng, der blev aftalt som en del af folke-

skolereformen, og som man kan konstatere, ikke er blevet til virkelighed alle

steder.



På det område er jeg enig med spørgeren i, at der nogle steder fortsat er lang

afstand mellem det, der var intentionen i aftalen, og det man ser ude på skoler-

ne. Der er steder, hvor implementeringen halter, hvilket vi selvfølgelig har

fuldt fokus på.



Indledningsvis er det også væsentligt at minde om, at en enig forligskreds med

folkeskolereformen indførte blandt andet flere timer i dansk og matematik og

tidligere sprogfag. Derfor kan det ikke komme som en overraskelse, forhåbent-

ligt heller ikke for Det Konservative Folkeparti, at skoledagen er blevet længe-

re. Vi er i forligskredsen samtidig enige om, at vi ikke ønsker en lang skoledag

som et mål i sig selv. De ekstra timer skal anvendes til give eleverne en bedre

og mere varieret undervisning, der i højere grad tilrettelægges, så den udfordrer

og løfter alle elever. Det var det, der var hele baggrunden for folkeskolerefor-

men. Både i forhold til de fagligt stærkeste elever og de 15-17 procent, som

tidligere forlod folkeskolen uden reelt at kunne læse og regne. Disse 15-17

procent skal løftes fra kun at have basale færdigheder i dansk og matematik til

at lære mere.



Vi er også politisk enige om, at der fortsat skal være tid efter skole til et aktivt

fritidsliv med plads til at dyrke fritidsinteresser og være sammen med venner

og familie. Folkeskolen er ikke og skal ikke være en heldagsskole, men en hel-

hedsskole, der understøtter et godt samspil mellem skole og fritidsliv.



Derfor må det siges, at vi nogle steder kan se, at skoledagene er blevet markant

længere end det, der var intentionen bag folkeskolereformen.



Derfor har både jeg som minister og folkeskoleforligskredsen også fokus på, at

der skal være sammenhæng mellem det, der blev aftalt, og det, som eleverne

møder ude på skolerne. Derfor har folkeskoleforligskredsen også fokus på,

hvordan kommuner og skoler konkret har tilrettelagt elevernes skoledage, og

på de problemer, som vi kan se, der er på en række skoler, med meget lange

skoledage.



Det var også baggrunden for, at forligskredsen den 26. august 2015 sendte et

hyrdebrev til alle danske kommuner, hvor vi tydeliggjorde vores politiske in-

tentioner med folkeskolereformen og ønsket om, at der skal være balance mel-

lem en længere skoledag, hvor eleverne lærer mere, og hvor der selvfølgelig

også skal være tid til et godt børneliv og et godt fritidsliv.



Det var ærgerligt, at Det Konservative Folkeparti ikke ønskede at være medun-

derskrivere af brevet, da jeg mener, det ville have sendt et endnu stærkere sig-

nal, hvis vi alle sammen havde tilkendegivet over for kommunerne, at vi har en

klar forventning om, at det kommunale selvstyre også tager hånd om nogle af

de udfordringer, vi kan se, der er, og sikrer, at der også kommer en sammen-

hæng mellem det, der var intentionerne bag aftalen, og det, man møder ude på

den konkrete skole.



Med brevet sender vi et tydeligt politisk signal til både kommuner og skoler –

jeg har gentaget budskabet adskillige gange sidenhen – om, at de nye friheds-

grader også forudsætter, at man bruger dem lokalt til at sikre balancen mellem,

at eleverne lærer mere, og at der er tid til fritid og børneliv.



Med friheden følger et lokalt ansvar for at sikre, at skoledagen tilrettelægges i

samklang med de ønsker, der er fra lærere, fra elever og fra forældre, og at der

lokalt lyttes til disse ønsker, så tiden anvendes til gavn for eleverne. Både af

hensyn til elevernes læring, men også for at tage hensyn til deres samlede bør-

neliv.



Børne- og Kulturchefforeningen og KL har også selv sendt et brev rundt til

kommunerne, hvor de har gjort opmærksom på, at der skal være balance mel-

lem den længere skoledag og tiden til fritids- og børneliv.



Det har været og er vores intention, at en skoledag normalt skal vare fra kl.

8.00-14.00 for de mindste elever, ca. kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og

kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Det giver mulighed for, at eleverne fortsat

kan deltage i fritidsaktiviteter efter skole, have et fritidsjob og have et aktivt liv

sammen med familie og venner.



Regeringen er tilhænger af lokal frihed til at planlægge skoledagen. Vi ønsker

ikke at være skemalæggere for de enkelte skoler. Men omvendt forventer vi

også, at kommuner og skoler lever op til det ansvar, som de dermed har fået til

at sikre en balance lokalt.

2. Passende længde af skoledagen (spm. A)



Jeg er i samrådsspørgsmålene blevet spurgt, hvor lange skoledage, jeg mener,

er passende for folkeskoleelever. Det er i den forbindelse anført, at der er ek-

sempler på, at eleverne har skemaer indtil kl. 16.40. Det er ikke i orden.



Som nævnt er skoledagen blevet længere for de fleste elever. Det kan ikke

komme som en overraskelse. Men det er også klart, at der er en meget klar

grænse for, hvor lange skoledagene kan være, skal være og bør være. Derfor

har ministeriet også konkret taget fat i de skoler, hvor vi har fået meldinger om,

at der har været skoledage, som var længere end det acceptable i forhold til

folkeskoleforligskredsens aftale.



Det er samtidig vigtigt at holde fast i det, der var baggrunden for folkeskolere-

formen. Før reformen oplevede vi, at forskellene i undervisningstimetallene

mellem kommunerne – efter en lang årerække med besparelser på skoleområ-

det – betød, at en elev kunne få mere end 1 års ekstra skolegang, hvis skolen lå

i fx Horsens frem for Vallensbæk.



De meget store forskelle ledte frem til, at vi gik fra den tidligere regulering til

at give eleverne rettigheder for, hvor lang undervisningstid de som minimum

kan forvente. Det gjorde vi for at sikre, at der ikke opstår disse meget store for-

skelle kommunerne imellem. Uanset hvilken del af landet man er elev i, har

man krav på, at undervisningen lever op til et minimum, både timetalsmæssigt

og kvalitetsmæssigt.



Før reformen gav de store kommunale forskelle nogle helt grundlæggende for-

skelle i elevernes forudsætninger for at kunne klare sig i det videre uddannel-

ses- og arbejdsliv, fordi det var afhængigt af, hvilken kommune i landet man

kom fra.



Det betyder, at det også er meget forskelligt, hvor meget længere skoledagen er

blevet efter reformen for eleverne. For eleverne i Vallensbæk Kommune, der

havde op til 1 års mindre skolegang end en elev fra Horsens Kommune, virker

det naturligvis som en stor forøgelse af skoledagens længde. Med folkeskolere-

formen har vi givet eleverne mere undervisningstid med flere timer i dansk og

matematik, engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse og flere timer i na-

tur/teknologi og de praktiske/musiske fag. Disse ekstra timer giver naturligvis

mere volumen på skemaerne end tidligere.



Der er desuden afsat tid til understøttende undervisning, der giver skolerne

bedre muligheder for lokalt at løse en række opgaver, som understøtter under-

visningen i fagene, herunder samarbejde med det omgivende samfund, bevæ-

gelse hver dag og faglig fordybelse og lektiehjælp.



Faglig fordybelse og lektiehjælp kan nu tænkes ind i skemaerne, så det netop

ikke er blokke, som spørgeren fra Det Konservative Folkeparti indikerer. Fag-

lig fordybelse kan i stedet ligge som en integreret del af fagundervisningen.

Det er op til den enkelte skole og kommune at organisere faglig fordybelse og

lektiehjælp, så det også giver mening for eleverne.



På baggrund af de eksempler på meget lange skoledage, som er blevet fremført

i debatten, bestilte ministeriet i august måned en kortlægning af problemet lan-

det over.



Kortlægningen, der er foretaget af Epinion, viser, som vi godt vidste, at der er

problemer nogle steder i landet med for lange skoledage. Samtidig peger kort-

lægningen også på nogle af årsagerne hertil. Blandt andet at der nogle steder,

særligt i tyndt befolkede områder, er problemer med at få transporten til at

hænge sammen, og at man derfor fx har timer, der starter kl. 8.30, for at få det

til at hænge sammen med skolebusserne.



Der er ingen tvivl om, at dette er en del af forklaringen, eller en undskyldning

om man vil. Dog kan det også være med til at sige noget om, at det ikke kun

handler om længden på skoledagen, men at nogle omkringliggende faktorer

også spiller ind.



Noget af det, undersøgelsen også peger på, er, at der for de årgange, der har

konfirmationsforberedelse, er helt særskilte problemer. Problemet omkring

konfirmationsforberedelse går på tværs af landet. På den baggrund har jeg taget

initiativ til et rammeforsøg, der giver mulighed for, at kommunerne på det

klassetrin, hvor man deltager i konfirmationsforberedelse, kan få lov til at fri-

tage eleverne fra den understøttende undervisning i op til 2 timer om ugen.



Det er et helt konkret eksempel på, at vi politisk agerer på nogle af de områder

hvor vi kan se, at der har været problemer, og hvor der lokalt – også før denne

regering tiltrådte – har været peget på, at det var svært at få tiden til at hænge

sammen.



Epinions kortlægning er offentliggjort på ministeriets hjemmeside (uvm.dk), så

jeg vil ikke gennemgå resultaterne i detaljer her. Den illustrerer dog, at der er

steder, hvor man fra kommunernes side netop har fokus på, at der skal være ba-

lance mellem den længere skoledag og tiden til et godt fritidsliv.



Jeg vil godt slå fast, at lange skoledage ikke er et mål i sig selv. Der er dog in-

gen tvivl om, at når der blandt andet gives flere timer i nogle af fagene, så leder

det til en længere skoledag.



Kommunerne og skolerne har både frihed til og ansvar for at sikre, at skoleda-

gen tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde. Kommunerne har fx fået mulig-

hed for at konvertere tiden til den understøttende undervisning til to-voksen-

undervisning i fagene. Det er et nyt element, som er kommet ind i folkeskolere-

formen, og som vi også har diskuteret i forligskredsen og skrevet om i hyrde-

brevet til kommunerne. I brevet gør vi opmærksom på, at vi kan se, at der er

meget få kommuner, der har brugt det redskab.



Man har altså muligheden for lokalt at reducere skoledagens længde ved at

konvertere den understøttende undervisning til at have to-voksen-

tilstedeværelse i fagtimerne. Denne mulighed forudsætter ikke en ansøgning til

ministeriet. Det er en beslutning, man lokalt kan træffe, og kommunalbestyrel-

sen kan delegere beslutningen ud til den enkelte skole. Så når spørgeren fra Det

Konservative Folkeparti spørger til, hvor mange der har ansøgt og fået lov til at

afkorte skoledagen, kan jeg gøre opmærksom på, at kommunerne allerede har

muligheden. Jeg kan kun opfordre til, at man bruger den, så man i højere grad

tager hensyn til de ønsker, der er lokalt – både fra elever og forældre – i for-

hold til at få en passende balance.

3. Ansøgninger om fravigelser fra loven (spm. B)



Jeg er ligeledes blevet spurgt til ansøgninger om dispensation fra regler i folke-

skoleloven.



Jeg vil gerne give kommunerne frihed til at udvikle folkeskolen efter lokale

ønsker og behov, og jeg er derfor som udgangspunkt positiv over for lokale

forslag og ønsker om at gøre tingene på bedre og anderledes måder og dermed

at udfordre de eksisterende rammer i folkeskoleloven. Men ikke, når det blot

handler om at gøre folkeskolen til en spareøvelse.



Jeg har kunnet læse i dagspressen, at nogle kommuner som en del af budget-

forhandlingerne gerne vil spare på folkeskolen og derfor gerne vil reducere

timetallet. Det, synes jeg, ikke er en god begrundelse for at få flere frihedsgra-

der i forhold til folkeskolen.



Hvis det derimod handler om, at man lokalt har nogle pædagogiske ønsker og

ideer til, hvordan man kan skabe en bedre folkeskole, vil jeg som udgangs-

punkt gerne anvende den hjemmel, jeg har i folkeskoleloven, til at give kom-

muner lov til at fravige loven som led i forsøg og pædagogisk udviklingsarbej-

de.



Ministeriet har blandt andet modtaget en forsøgsansøgning fra Lyngby-

Taarbæk Kommune, der ønsker at organisere deres skoledistrikter anderledes.

Det, synes jeg, sådan set er positivt. Det samme gælder Slagelse Kommune,

der har søgt om godkendelse af et forsøg med at lave nogle særlige talentlinjer

på de musiske og kreative fag i udskolingen. Det er en spændende tanke, som

jeg som minister ikke vil spænde ben for.



Det er netop et udtryk for, at man med forsøgsmulighederne i loven kan give

nogle øgede frihedsgrader og kan tillade nogle forsøg ude lokalt.



Men hvis den eneste begrundelse man har, er, at man gerne vil spare penge, så

synes jeg ikke, der er grundlag for at sige ja til et ønske om at fravige loven.



Der er altså allerede en lang række frihedsgrader i folkeskoleloven for at afkor-

te undervisningen. Det vi dog kan se er, at der ikke er særlig mange kommuner,

der benytter sig af mulighederne.



Derfor både håber og forventer jeg – som spørgeren også indikerer – at man

lokalt tager teten op og kigger på, hvordan man bedre kan organisere folkesko-

len i samklang med lokale ønsker fra elever og forældre. Og at man på den

måde kan skabe en stærkere lokal folkeskole, hvor der både er fokus på elever-

nes faglighed og trivsel.

4. Venstres holdning til understøttende undervisning og lek-

tiehjælp og faglig fordybelse (spm. C)



Endelig er jeg blevet spurgt til Venstres holdning til understøttende undervis-

ning og lektiehjælp og faglig fordybelse.



Der er ikke forskel på, hvad jeg siger som minister, og hvad der er Venstres

holdning.



Med hensyn til den faglige fordybelse og lektiehjælp gør det samme sig gæl-

dende, som jeg tidligere nævnte i forhold til at konvertere den understøttende

undervisning til timer med to-voksen-tilstedeværelse i henhold til folkeskolelo-

vens § 16 b.



Der eksisterer store frihedsgrader, som jeg kan se, at en række kommuner og

skoler ikke benytter sig af. Efter lektiehjælp og faglig fordybelse fra dette sko-

leår blev obligatorisk, har man lokalt fået mulighed for lægge tiden ind i fagti-

mer, eller fx lave turboforløb eller talentforløb en hel dag ad gangen. Man har

nu en meget stor frihed til at organisere skoledagen anderledes. Man kan kon-

statere, at der stadig er stort rum for kreativitet og for at få implementeringen af

reformen bedre på plads.



Eleverne skal opleve, at de ikke bare har fået en længere skoledag, men også en

bedre skoledag, hvor indholdet er mere interessant, hvor der er bevægelse i lø-

bet af dagen, og hvor de både trives og lærer mere.