BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Rapporterne "Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015, 19 skolers erfaringer med inklusion september 2015 og Inklusionspanelet Statusnotat 2" af 3. november 2015

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 51
Offentligt

SFI NOTAT

INKLUSIONSPANELET

ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED

SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

STATUSNOTAT 2

Af Christiane Præstgaard Christensen

og Chantal Pohl Nielsen

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Rapporterne "Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015, 19 skolers erfaringer med inklusion september 2015 og Inklusionspanelet Statusnotat 2" af 3. november 2015

INKLUSIONSPANELET

ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE

BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING – STATUSNOTAT 2

Afdelingsleder: Mette Deding

Afdelingen for Skole og Uddannelse

Forfattere:

Christiane Præstgaard Christensen

Chantal Pohl Nielsen

Layout: Hedda Bank

Fotos: Ole Bo Jensen og Colourbox

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

SFI-notater skal danne grundlag for en faglig diskussion. SFI-notater er foreløbige resultater, og

læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet

vil kunne afvige fra notatet.

INDLEDNING

Dette notat er det andet statusnotat i forsk-

ningsprojektet ”Inklusionspanelet”, som

blev igangsat af Undervisningsministeriet

i 2013. Formålet med projektet er bl.a. at

indsamle og udbrede viden om inklusion af

elever med særlige behov i folkeskolens

almindelige klasser.

Statusnotat 2 har til formål at afdække

elevernes trivsel og deltagelse i 2015 og

sammenligne med resultaterne fra 2014.

Resultaterne fra den første dataindsamling

udkom i Statusnotat 1 i 2014 (Lynggaard &

Lausten, 2014). Der ses på to dimensioner

af trivsel: den individuelle og den kollek-

tive. Deltagelse bliver også afdækket fra to

vinkler, nemlig den faglige og den sociale.

Notatet belyser elevernes egne oplevelser

af inklusion og omfatter både elever med

særlige behov og deres klassekammerater.

DET BYGGER ANALYSEN PÅ

Cirka 9.000 elever fordelt på mere end 400 skoleklasser i hele Danmark er blevet invi-

teret til at deltage i Inklusionspanelet. De har foreløbig besvaret tre spørgeskemaer – i

januar 2014, november 2014 og maj 2015 – og vil blive fulgt af forskerne frem til 2016.

Eleverne gik i 5. og 7. klasse i 2014 og vil i 2016 gå i 7. og 9. klasse.

Dette notat bygger på besvarelser fra knap 5.500 elever, der har deltaget i den seneste

spørgeskemabesvarelse i 2015.

For at undersøge, hvordan forskellige elevgrupper oplever inklusionen, trækkes der

også på registerdata fra Danmarks Statistik om elevernes baggrund, familie og andre

karakteristika.

Læs mere om Inklusionspanelet på side 6.

TIDLIGERE UDGIVET I PROJEKTET INKLUSIONSPANELET

• Lynggaard, M. & M. Lausten (2014): Inklusionspanelet – statusnotat 1. København.

• Amilon, M. et. al.: Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller (SFI-rapport 15:15,

2015)

Derudover er følgende planlagt i starten af 2016:

• En analyse af effekten af opkvalificeringskursus til lærerne med fokus på elevers læ-

ring og trivsel

MÅL OM ØGET INKLUSION

Med afsæt i ønsket om at skabe 'den rum-

melige skole', introduceredes begrebet

'inklusion' i Danmark i løbet af 1990'erne.

Hensigten om at inkludere så mange børn

som muligt på almindelige skoler formali-

seredes i 1994 med Danmarks tilslutning til

Salamanca-erklæringen. Målet gjaldt også

elever med særlige behov og skulle nås

bl.a. gennem differentieret undervisning. På

trods af anerkendelsen af det inkluderende

skolemiljø som et bidrag til at forhindre

diskrimination og en måde at opbygge et

inkluderende samfund på, så har der siden

midten af 1990'erne alligevel været en

stigning i andelen af elever i segregerede

undervisningstilbud. Foranlediget af denne

udvikling aftalte regeringen og kommuner-

ne en målsætning om inklusion, og det blev

fulgt op af en ændring i folkeskoleloven i

2012.

Inklusion handler om, at så mange elever

som muligt – også dem med særlige behov

– skal kunne modtage undervisning i al-

mindelige klasser i stedet for i segregerede

undervisningstilbud, som fx specialskoler

og specialklasser.

For at lykkes med denne målsætning, skal

der tilbydes den nødvendige støtte og de

relevante hjælpemidler til elever med sær-

lige behov, der bliver fastholdt i almenun-

dervisningen eller er kommet tilbage fra et

segregeret specialundervisningstilbud.

Derudover har kommuner og skoler med

lovændringen fra 2012 fået mere fleksible

muligheder for at tilrettelægge under-

visningen på måder, der kan understøtte

inklusionen af elever med særlige behov.

Ud over undervisningsdifferentiering kan

der fx bruges holddannelse, supplerende

undervisning, tolærerordninger og undervis-

ningsassistenter. Sådanne tiltag kan både

støtte den enkelte elev og klassen som

helhed (Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling, 2015).

Samtidig er det ambitionen for hele folkesko-

len, at alle elever skal blive fagligt dygtigere

og der skal fortsat være en høj grad af triv-

sel. Ikke alle elever vil kunne få et passende

undervisningstilbud i den almene undervis-

ning – selv med det øgede fokus på inklusion

– og derfor vil elever, der har et mere omfat-

tende støttebehov end det, der kan tilbydes

inden for det almene undervisningsområde,

fortsat blive henvist til specialundervisning i

specialklasser og specialskoler.

I forbindelse med aftalerne om kommuner-

nes økonomi for 2013 nedsatte man tre mål

i forbindelse med omstillingen til øget in-

klusion; nemlig at andelen af elever, som er

en del af den almindelige undervisning skal

øges, samtidig med at trivslen fastholdes

og de faglige præstationer øges. Det er med

udgangspunkt i disse mål med øget inklu-

sion i folkeskolen, at vi i dette notat under-

søger, hvordan eleverne i den almindelige

undervisning trives, samt om de deltager i

fællesskabet.

MÅLSÆTNINGER OM ØGET INKLUSION

I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 fastlagde den daværende regering og

kommunerne en række konkrete målsætninger for en succesfuld omstilling til øget

inklusion. De tre vigtigste er:

1. Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Konkret er

målet, at andelen af elever i den almindelige undervisning stiger fra 94,4 pct. af det

samlede elevtal i folkeskolen i 2010 til 96,0 pct. i 2015. Tal fra UVM viser, at andelen

af elever i inkluderede tilbud i skoleåret 2014/15 nåede op på 95,2 pct.

2. Elevernes faglige resultater skal forbedres, således at andelen af elever, der får 2

eller derunder i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, skal

falde frem mod 2018.

3. Elevernes trivsel skal fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.

Kilde: (Regeringen og KL, 2013)

AFGRÆNSNING AF SPECIALUNDERVISNING

I forbindelse med en lovændring i 2012 blev specialundervisning afgrænset til at være

undervisning, hvor eleven får støtte i mindst 9 undervisningstimer (dvs. hele klokke-

timer) om ugen.. Specialundervisningen kan foregå på specialskoler, i specialklasser

eller i de almindelige klasser.

De børn, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, skal opnå

denne støtte gennem bl.a. undervisningsdifferentiering, holddannelse, anvendelse af

tolærerordninger og brug af undervisningsassistenter. Denne form for støtte skal foregå

inden for den almene undervisnings regi.

Børn, hvis behov ikke kan understøttes indenfor disse rammer, skal tilbydes suppleren-

de undervisning eller anden faglig støtte.

Kilde: LOV nr 379 (2012) og Nyt fra Danmarks Statistik (2015)

INKLUSIONSPANELET

I forbindelse med den øgede omstilling

til inklusion og målene herfor igangsatte

Undervisningsministeriet i 2013 forsknings-

projektet ”Inklusionspanelet”. Det har til

formål at indsamle og udbrede viden om

inklusion af elever med særlige behov samt

undersøge effekten af to konkrete inklusi-

onsrettede indsatser.

Som et led i forskningsprojektet er der

igangsat en større dataindsamling fra et

panel bestående af ca. 9.000 elever fordelt

på mere end 400 skoleklasser i hele Dan-

mark. Eleverne vil blive fulgt af forskerne i 3

år – fra de gik i henholdsvis 5. og 7. klasse i

2014, til de går i henholdsvis 7. og 9. klasse

i 2016.

Der er foreløbig foretaget tre målinger: i ja-

nuar 2014, i november 2014 og i maj 2015.

I hver måling har eleverne besvaret de

samme spørgsmål, hvilket giver forskerne

et unikt datagrundlag til at belyse udviklin-

gen i elevernes opfattelse af deres skole-

dag. En hel del af spørgsmålene til eleverne

stammer fra eksisterende gennemtestede

spørgeskemaer, hvilket gør resultaterne

mere pålidelige (se boks nedenfor).

Derudover foretages der også målinger

af elevernes koncentrationsevne, som

ikke afrapporteres i dette notat, men som

anvendes i andre analyser i forbindelse

med forskningsprojektet. Foruden eleverne,

besvarer lærere og skoleledere fra de

deltagende skoler spørgeskemaer målret-

tet dem. Helt overordnet er intentionen,

at resultaterne fra forskningsprojektet

kan inspirere politikere, kommuner, sko-

ler og andre, som dagligt arbejder med

at inkludere elever med særlige behov i

almenundervisningen.

TRE FORMÅL MED INKLUSIONSPANELET

1. Sikre viden: Inklusionspanelet skal sikre øget viden om inklusion af elever med sær-

lige behov i den almindelige undervisning.

2. Kortlægge effekter af to inklusionsrettede indsatser: De følgende to indsatser har vist

sig effektive i inklusion af elever med særlige behov i andre lande, hvorfor de også er

blevet efterprøvet herhjemme.

a. Opkvalificeringskursus til lærerne, så de bedre kan håndtere elever med særlige

behov.

b. Mestringsstrategiforløb, som giver eleverne redskaber til bedre at kunne håndtere

dét at gå i skole.

3. Formidling: Den indsamlede viden skal formidles til fagpersoner i og omkring folke-

skolen.

DET BYGGER SPØRGESKEMAERNE TIL ELEVERNE PÅ

For at afdække elevernes egne oplevelser af inklusion benyttes tre typer af spørgsmål:

1. Skolernes trivselsmåling: Der bruges udvalgte spørgsmål fra trivselsmålingen fra

Dansk Center for undervisningsmiljø (DCUM) til at afdække elevernes generelle triv-

sel (DCUM, 2015).

2. Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ): Der bruges udvalgte spørgsmål fra

SDQ’en til at sige noget om elevernes emotionelle symptomer, adfærdsvanskelighe-

der og hyperaktivitet/uopmærksomhed (Goodman, 1997).

3. SFI’s egne spørgsmål: Der bruges spørgsmål fra SFI’s tidligere spørgeskemaer om

inklusion til at afdække elevernes egen oplevelse af inklusion (Baviskar m.fl., 2014)

OM DETTE NOTAT

Formålet med dette notat er at afdække

elevernes oplevelse af inklusion – både som

den så ud ved den seneste, tredje måling i

2015, og som den har udviklet sig siden den

første måling i starten af 2014.

FOKUS PÅ TRIVSEL OG DELTAGELSE

Elevernes oplevelse af inklusion afdækkes

i dette notat fra to vinkler: deres trivsel og

deres deltagelse.

Trivsel opdeles her i to dimensioner: indi-

viduel og kollektiv trivsel. Mens individuel

trivsel – som navnet antyder – handler om,

hvordan eleverne selv trives i skolen, dæk-

ker den kollektive trivsel, hvordan eleverne

vurderer, at klassen som helhed trives.

Helt præcist handler kollektiv trivsel i dette

notat om, hvordan eleverne oplever, at de

behandler hinanden i klassen og om de

voksne gør noget ved eventuel mobning.

Også deltagelse opdeles i to dimensioner

i notatet, nemlig den sociale deltagelse

og den faglige deltagelse. Det første mål

handler om elevernes deltagelse i en række

sociale sammenhænge både i og uden

for skolen, mens den faglige deltagelse

handler om, hvorvidt de deltager aktivt i

undervisningstimerne.

Notatet giver både et indblik i, hvordan

eleverne i undersøgelsen generelt trives

og deltager, og sætter derudover fokus på

udvalgte elevgruppers trivsel og deltagelse

(se boks).

EN SKALA FRA 1 TIL 5

Eleverne besvarer alle enkeltspørgsmål,

der indgår i trivsels- og deltagelsesmålin-

gerne, på en 5-point-skala, hvor 1 er lavest

(fx lavest mulige trivsel eller deltagelse)

og 5 er højest (fx højest mulige trivsel eller

deltagelse). I analysen danner vi de samle-

de trivsels- og deltagelsestal ved at lægge

besvarelserne af de enkelte spørgsmål om

samme emne sammen og udregner deref-

ter gennemsnittet. Selvom eleverne således

kun har fem svarmuligheder i de enkelte

spørgsmål, så er figurerne i dette notat

inddelt med forskellige intervaller. På den

måde får vi de nuancer med, som fremkom-

mer, når vi udregner gennemsnittet af flere

forskellige spørgsmål om samme emne.

UDVIKLINGEN OVER TID

Det første statusnotat, som udkom i 2014,

gav et øjebliksbillede af, hvordan eleverne

trivedes og deltog i skoledagen i starten

af 2014. Nærværende andet notat giver et

øjebliksbillede fra foråret 2015, og der ses

også på, hvordan elevernes trivsel og delta-

gelse har ændret sig siden 2014. Eleverne

er således blevet knap halvandet år ældre

og går på et højere klassetrin end da under-

søgelsen startede.

Selvom der kan gives bud på mulige årsager

til den udvikling, der kan ses, så er det

vigtigt at sige, at der ikke kan drages hånd-

faste konklusioner om, hvorvidt eventuelle

ændringer fx skyldes den øgede inklusi-

onsindsats, skolereformen eller noget helt

tredje. Skolereformen, som trådte i kraft ef-

ter sommerferien 2014 har nemlig medført

en lang række ændringer i folkeskolen, som

pågår sideløbende med inklusionsarbejdet.

De eventuelle ændringer vi kan se over tid i

dette notat, kan altså ikke ubetinget tilskri-

ves den øgede omstilling til inklusion.

UDVALGTE ELEVGRUPPER I FOKUS

I dette notat opdeles eleverne i forskellige grupper. Hvordan disse grupper defineres,

og hvilke betegnelser der bruges om dem, forklares her. Oplysningerne er indhentet fra

elevernes besvarelser af spørgeskemaer.

Støtteelever:

Elever, der svarer bekræftende på, at de får ekstra støtte i undervisnin-

gen. Den ekstra støtte kan foregå enten i klassen eller uden for klassen. Der er således

tale om elevernes egen angivelse af, om de modtager ekstra støtte i undervisningen el-

ler ej, og betegnelsen refererer således ikke til den officielle definition af specialunder-

visning eller støtte. Elever, der ikke selv angiver, at de modtager ekstra støtte i undervis-

ningen, betegnes som

ikke støtteelever.

Klassekammerater til støtteelever:

Elever, der har klassekammerater, som angiver,

at de modtager ekstra støtte i undervisningen.

Elever i klasser uden støtteelever

går

i klasser, hvor ingen elever har svaret, at de modtager ekstra støtte i undervisningen i

eller uden for klassen..

Tilbageførte elever:

Elever, der svarer bekræftende på, at de er kommet til den al-

mindelige folkeskoleklasse fra en specialklasse – på eller uden for den aktuelle skole

– eller fra en specialskole. Der spørges til sådanne skoleskift inden for dette eller sidste

skoleår. Elever, der ikke selv angiver, at de er kommet til klassen fra et specialtilbud

inden for de seneste to skoleår, betegnes som

ikke tilbageførte elever.

Klassekammerater til tilbageførte elever:

Elever, der har klassekammerater, som

efter eget udsagn er tilbageførte elever.

Elever i klasser uden tilbageførte elever

går i klasser, hvor ingen elever har svaret, at de er kommet til klassen fra et specialtil-

bud inden for de seneste tre år.

MÅLING AF TRIVSEL

En af de politiske målsætninger er, at ele-

vernes trivsel skal fastholdes (se boks side

5). Målingen bygger på fem spørgsmål om

trivsel (se boks nedenfor). Tre omhandler

den individuelle trivsel, mens to omhandler

den kollektive trivsel. Det, at de to trivsel-

saspekter er baseret på flere forskellige

spørgsmål, giver et mere robust mål for den

pågældende trivselsform.

I alle fem spørgsmål angiver eleverne

deres svar på en skala fra 1 (lavest mulige

trivsel) til 5 (højest mulige trivsel).

SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF ELEVERNES TRIVSEL

INDIVIDUEL TRIVSEL

• Er du glad for at gå i skole?

• Er du glad for din klasse?

• Tænker du nogen gange på at skifte

skole?

KOLLEKTIV TRIVSEL

• Behandler I hinanden godt i klassen?

• Hvis nogen i din klasse bliver mobbet,

gør de voksne så noget ved det?

Eleverne besvarer spørgsmålene på en 5-point-skala, hvor 1 er lavest trivsel og 5 er højest

trivsel. På baggrund af hver spørgsmålsgruppe dannes et trivselstal, som er gennemsnittet

af elevens besvarelser.

ELEVERNES INDIVIDUELLE TRIVSEL

Målingen af elevernes individuelle trivsel

bygger på tre spørgsmål (se boks side 10).

Ved at tage gennemsnittet af de tre spørgs-

mål får vi ét individuelt trivselstal for hver

elev. Fordelingen af alle elevernes individu-

elle trivselstal kan ses i figur 1.

Som det fremgår, trives eleverne generelt

rigtig godt. Langt størstedelen (67,8 pct.) af

alle eleverne i Inklusionspanelet angiver at

de i høj grad trives, med et individuelt triv-

selstal på 4 eller derover. Faktisk angiver

hele 11,1 pct. af eleverne at de trives bedst

muligt, med det højest mulige individuelle

trivselstal 5. Det er 7,6 pct. af eleverne, der

har angivet lav trivsel med et trivselstal på

mindre end 3. Disse resultater indikerer, at

langt de fleste elever i Inklusionspanelet

trives rigtig godt i skolen, om end der sam-

tidig er en mindre gruppe elever, der ikke

trives særlig godt

FIGUR 1: ELEVERNES INDIVIDUELLE TRIVSEL I 2015

Procent

1,67

4,00

3,67

3,00

4,33

3,33

1,33

2,33

5,00

1,00

2,00

2,67

4,67

Antal besvarelser: 5.492.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

INDIVIDUEL TRIVSEL OVER TID

I figur 2 sammenholder vi den gode indivi-

duelle trivsel i maj 2015 med resultaterne

fra 2014. Det fremgår, at der er sket en lille

forskydning over tid, men det overordnede

billede er, at størstedelen af eleverne i alle

tre målinger trives rigtig godt, med et indivi-

duelt trivselstal på 4 eller derover.

Den lille forskydning over tid kan sam-

menfattes til, at der er sket et fald på 2,8

procentpoint i løbet af perioden i andelen af

elever med et trivselstal på 4 eller derover.

Der er altså lidt færre elever, som angiver

en høj trivsel, men ændringen er relativt

lille.

I den anden ende af skalaen er der kommet

en anelse flere elever, som angiver, at de

trives mindre godt, dvs. med et individuelt

trivselstal under 3. Ændringen er imidlertid

blot 1,1 procentpoint, hvilket må siges at

være meget lille.

Det samlede indtryk er således, at elever-

nes individuelle trivsel generelt er god, og

at ændringerne over de knap halvandet år,

der er gået fra januar 2014 til maj 2015 er

ret begrænsede.

Der kan være mange årsager til at vi obser-

verer de (begrænsede) ændringer over tid. I

den sammenhæng er det vigtigt at holde sig

for øje, at eleverne i panelet alle er blevet

et år ældre og at det i sig selv kan påvirke

svarmønstrene (se Bilaget).

FIGUR 2: ELEVERNES INDIVIDUELLE TRIVSEL OVER TID

Procent

4,00

3,00

4,33

3,33

1,33

2,33

1,67

4,67

5,00

1,00

2,00

3,67

2,67

Jan. 2014

Nov. 2014

Maj 2015

Antal besvarelser: n

= 8.075, n

= 7.225 og n

= 5.492.

Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6.

og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

ELEVERNES KOLLEKTIVE TRIVSEL

Det kollektive trivselstal er beregnet på

baggrund af to spørgsmål, som omhandler

elevens opfattelse af, hvordan klassen som

helhed trives (se boks side 10). Fordelingen

af elevernes kollektive trivselstal kan ses i

figur 3.

Elevernes opfattelse af deres klassers kol-

lektive trivsel er generelt rigtig god. Stør-

stedelen (67,3 pct.) af eleverne i Inklusi-

onspanelet angiver – med et trivselstal på 4

eller derover – at deres klasse har det rigtig

godt. 10,5 pct. af eleverne angiver svar, der

indikerer, at klassen i højeste grad trives

(dvs. trivselstallet er 5). Der er 6,2 pct., som

har angivet lav trivsel med et kollektivt

trivselstal på mindre end 3.

FIGUR 3: ELEVERNES KOLLEKTIVE TRIVSEL I 2015

Procent

4,00

3,00

5,00

4,50

1,00

2,00

3,50

1,50

2,50

Antal besvarelser: 5.492.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

KOLLEKTIV TRIVSEL OVER TID

I figur 4 sammenholder vi den kollektive

trivsel i 2015 med de tidligere målinger.

Som med den individuelle trivsel ses også

her en lille forskydning over tid. Siden den

første måling i 2014 er der sket et samlet

fald 4,3 procentpoint i andelen af elever

med kollektive trivselstal på 4 eller derover.

I lighed med den individuelle trivsel er an-

delen af elever, der har angivet lav kollektiv

trivsel (dvs. et trivselstal på mindre end 3)

steget en anelse, nemlig med 1,2 procent-

point siden den første måling i 2014.

Alle ændringerne er dog relativt små. Det

overordnede billede er således, at elevernes

kollektive trivsel generelt er god, og at der

ikke er sket større ændringer fra 2014 til

2015.

Der kan være mange årsager til at vi obser-

verer de (begrænsede) ændringer over tid. I

den sammenhæng er det vigtigt at holde sig

for øje, at eleverne i panelet alle er blevet

et år ældre og at det i sig selv kan påvirke

svarmønstrene (se Bilag).

FIGUR 4: ELEVERNES KOLLEKTIVE TRIVSEL OVER TID

Procent

4,00

3,00

5,00

4,50

1,00

2,00

3,50

Maj 2015

1,50

2,50

Jan. 2014

Nov. 2014

Antal besvarelser: n

= 8.075, n

= 7.225 og n

= 5.492.

Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6.

og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

INDIVIDUEL TRIVSEL I UDVALGTE ELEVGRUPPER

Selvom eleverne generelt trives godt både

individuelt og kollektivt, så er billedet ikke

nødvendigvis ens for alle elevgrupper. I

dette afsnit ses på trivslen hos udvalgte

elevgrupper. Vi definerer en række grupper,

dels baseret på skolerelaterede forhold – fx

klassetrin, om eleven er tilbageført fra spe-

cialtilbud osv. – og dels familieforhold, fx

om eleven kommer fra en kernefamilie, om

forældrene er på overførselsindkomst mv.

KLASSETRIN OG ELEVTYPER

Vi ser af figur 5, at der ikke er forskel på

elevernes individuelle trivsel, når der sam-

menlignes mellem elever på hhv. 6. og 8.

klassetrin. Da forskning har vist, at børn

og unges (selvrapporterede) trivsel typisk

falder med alderen (se fx Ottosen m.fl.

(2010)), har vi undersøgt, om elevernes

trivsel er faldet over tid, når vi følger ele-

verne, som gik i 5. klasse i 2014, til de gik i

6. klasse i 2015 og tilsvarende for de ældre

elever. I overensstemmelse med forsknin-

gen ser vi, at andelen af elever, der angiver

en lavere trivsel øges lidt, jo ældre eleverne

bliver (se Bilag). Dette kan være med til at

forklare den underliggende faldende ten-

dens, vi observerer i elevernes trivsel over

tid (se figur 2).

Elever, som angiver, at de enten får støtte

eller er tilbageførte (se bokse nedenfor),

trives ikke helt så godt som de øvrige elever.

At elever, som modtager støtte eller er tilba-

geførte, trives en anelse dårligere end elever

uden støtte eller elever, som ikke er tilbage-

førte, skyldes formentlig, at disse elever har

nogle ekstra vanskeligheder i forhold til de

elever, som ikke har særlige behov. Forskel-

lene er dog små, og man bør holde sig for

FIGUR 5. INDIVIDUEL TRIVSEL: ENKELTE ELEVGRUPPER GENNEMSNITLIGE

TRIVSELSTAL FORDELT PÅ SKOLERELATEREDE FORHOLD I 2015

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal besvarelser: 5.429. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for hver af subgrupperne.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

øje, at der stadig for både støtteelever og

tilbageførte elever generelt er tale om en

høj grad af trivsel, med gennemsnitlige indi-

viduelle trivselstal på lige under 4.

Sammenligner man resultaterne her med

dem fra den første måling i januar 2014

(Statusnotat 1, Lynggaard & Lausten, 2014),

er der tilsyneladende sket en indsnævring

i forskellen mellem den individuelle trivsel

blandt hhv. tilbageførte og ikke-tilbageførte

elever. Det er primært gruppen af tilbage-

førte elever, der synes at trives bedre, mens

de ikke-tilbageførte elever snarere synes

at følge den almindelige alderstrend, hvor

den individuelle trivsel reduceres jo ældre

eleverne bliver (jf. Bilag). Der skal dog tages

det forbehold, at definitionen af at være

tilbageført eller ej i dette notat alene beror

på elevernes spørgeskemabesvarelser. Til

den forskningsrapport, der kommer i 2016,

vil specialundervisningsoplysninger fra regi-

strene blive koblet på data for at opnå mere

sikkerhed om dette resultat.

Figur 5 viser endvidere, at elever med

klassekammerater, der er tilbageførte

fra et specialundervisningstilbud, trives i

gennemsnit lige så godt som elever, der

går i klasser helt uden tilbageførte elever.

Det samme gælder elever i klasser med

og uden klassekammerater, der modtager

ekstra støtte i undervisningen.

KØN OG FAMILIEBAGGRUND

Figur 6 viser, hvilken betydning køn og

familiebaggrund har for, hvor godt ele-

verne trives. Det overordnede billede er, at

FIGUR 6. INDIVIDUEL TRIVSEL: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE

TRIVSELSTAL FORDELT PÅ FAMILIERELATEREDE FORHOLD I 2015

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal besvarelser: 5.429. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for hver af subgrupperne. Kernefamilier er defineret som familier, hvor børnene

bor sammen med både mor og far. Opgørelse af forældre med grundskole som højeste uddannelse: Såfremt forældrene bor sammen,

tæller den forælder med højeste uddannelse. Bor barnet med moren, tæller morens uddannelsesniveau. Bor barnet med faren, tæller

farens uddannelsesniveau.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet), samt Danmarks Statistik.

forskellene er små, men der er tegn på, at

pigerne trives lidt ringere end drengene, og

at elever, der lever i kernefamilier, trives en

anelse bedre end de elever, som ikke lever i

kernefamilier.

Tilsvarende ses små forskelle i individuel

trivsel i retning af at elever, hvis forældre

har grundskole som højeste uddannelse

trives lidt dårligere end elever, hvis foræl-

dre har mere end grundskolen som højeste

uddannelse. Det samme billede gør sig

gældende, når vi sammenligner elever, hvis

forældre er på overførselsindkomst med

elever, hvis forældre ikke er det. Men som

det ses af figur 6, så er forskellene små,

dvs. i størrelsesordenen ca. 0,1 point. Det

overordnede indtryk er, at elevernes familie-

baggrund synes at have begrænset indfly-

delse på, hvordan de trives i skolen.

MODTAGER ELEVEN STØTTE?

Elever, der modtager støtte, er identificeret ved to spørgsmål:

Får du ekstra støtte i undervisningen i klassen?

Svarmuligheder: 1) Ja, 2) Nej, 3) Engang imellem, 4) Det ved jeg ikke

Er der nogen timer, hvor du får ekstra støtte i undervisningen uden for klassen?

Svarmuligheder: 1) Ja, 2) Nej, 3) Det ved jeg ikke

Elever er talt som modtagende støtte, hvis de svarer ”ja” eller ”engang imellem” på

spørgsmålet om ekstra støtte i klassen, eller hvis de svarer ”ja” på spørgsmålet om

ekstra støtte uden for klassen.

ER ELEVEN TILBAGEFØRT?

Elever, der er tilbageførte, er identificeret ved et spørgsmål:

Er du kommet til klassen fra en specialskole eller en specialklasse i dette eller sidste

skoleår?

Svarmuligheder: 1) Ja, jeg har gået i en specialskole/klasse, 2) Ja, jeg går stadig i en

specialskole/klasse, 3) Nej, jeg har aldrig gået i en specialskole/klasse, 4) Det ved jeg

ikke

Elever er talt som værende tilbageført, hvis de vælger svarmulighed 1.

KOLLEKTIV TRIVSEL I UDVALGTE ELEVGRUPPER

I dette afsnit ses der på, om elevernes

karakteristika også har en indflydelse på,

hvordan de vurderer, at klassen som helhed

trives, dvs. den kollektive trivsel.

KLASSETRIN OG ELEVTYPER

Af figur 7 fremgår det, at der ikke er forskel

på elevernes opfattelse af den kollektive

trivsel, når der opdeles på de udvalgte ka-

rakteristika. Ligesom med den individuelle

trivsel er der også med elevernes kollektive

trivsel en tendens til, at den mindskes en

anelse, efterhånden som de bliver ældre (se

Bilag).

Der er kun én sammenligning af grupper,

hvor der er en forskel på den kollektive

trivsel. Det gælder den kollektive trivsel

blandt elever, som har en eller flere støtte-

elever i deres klasse, og elever, som ikke

har støtteelever i deres klasse. Forskellen

er imidlertid meget lille, og der må afventes

resultater fra de næste dataindsamlinger,

inden man kan sige noget om, hvorvidt

denne forskel betyder noget i praksis eller

ej.

Samlet set er billedet, at eleverne generelt

trives rigtig godt kollektivt, og dette afhæn-

ger efter alt at dømme ikke nævneværdigt

af om der i klassen går elever, der modtager

ekstra støtte i undervisning eller ej, og om

der er tilbageførte elever eller ej.

Ligesom med den individuelle trivsel, ses

der også her en tilsyneladende indsnævring

af forskellen mellem den kollektive trivsel

blandt hhv. tilbageførte og ikke-tilbageførte

FIGUR 7. KOLLEKTIV TRIVSEL: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE

TRIVSELSTAL FORDELT PÅ SKOLERELATEREDE FORHOLD I 2015

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

tte

tø

tte

til

tte

kla

fø

rte

Antal besvarelser: 5.429. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for hver af subgrupperne.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

elever når der sammenlignes med de første

resultater i januar 2014 (Statusnotat 1,

Lynggaard & Lausten, 2014). Det er pri-

mært en umiddelbart stigning i de tilbage-

førte elevers kollektive trivsel, der forklarer

indsnævringen. Hvorvidt dette resultat er

robust kan dog først afgøres, når der kobles

registerbaserede informationer om tilba-

geførsel fra specialundervisningstilbud på

data i forbindelse med den forskningsrap-

port, der kommer i 2016.

KØN OG FAMILIEBAGGRUND

Figur 8 viser, at elevernes familiebaggrund

må siges at have ret begrænset indflydelse

på, hvordan eleverne opfatter den kollek-

tive trivsel i klassen. Der er således kun

meget små forskelle mellem de forskellige

elevgruppers vurdering af klassernes kol-

lektive trivsel. Derudover vurderer pigerne,

at klassernes kollektive trivsel er lille

smule ringere, end drengene gør. Elever,

som kommer fra en kernefamilie, vurderer,

at den kollektive trivsel er en lille smule

højere end elever, som ikke kommer fra en

kernefamilie.

Elever med en forælder på overførselsind-

komst vurderer den kollektive trivsel en

anelse ringere end de elever, hvis forældre

ikke er på overførselsindkomst. Derimod

spiller forældrenes uddannelsesniveau

ikke umiddelbart nogen rolle for elevernes

vurdering af den kollektive trivsel.

Forskellene er i alle tilfælde små, hvilket

betyder, at elevernes familiebaggrund

generelt må siges at have meget begrænset

indflydelse på, hvordan eleverne opfatter

klassens kollektive trivsel.

FIGUR 8. KOLLEKTIV TRIVSEL: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE

TRIVSELSTAL FORDELT PÅ FAMILIERELATEREDE FORHOLD I 2015

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal besvarelser: 5.429. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for hver af subgrupperne. Kernefamilier er defineret som familier, hvor børnene

bor sammen med både mor og far. Opgørelse af forældre med grundskole som højeste uddannelse: Såfremt forældrene bor sammen,

tæller den forælder med højeste uddannelse. Bor barnet med moren, tæller morens uddannelsesniveau. Bor barnet med faren, tæller

farens uddannelsesniveau.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

MÅLING AF DELTAGELSE

I dette afsnit sættes fokus på, hvordan

eleverne opfatter deres egen deltagelse i

faglige og sociale aktiviteter i og uden for

skolen.

I lighed med trivslen måles elevernes

deltagelse ved hjælp af to deltagelsestal,

som hver er et gennemsnit af en række

spørgsmål om henholdsvis faglig og social

deltagelse (se boks nedenfor).

Deltagelsesaspektet er vigtigt i forhold til

inklusion, da deltagelsesadfærden siger

noget om, i hvilket omfang eleverne oplever,

at de er en del af fællesskabet. Her ses der

på, om elevernes deltagelse er fastholdt

eller måske endda steget, i takt med at der

er kommet øget fokus på deltagelse i det

inkluderende fællesskab i hverdagen ude på

skolerne.

I alle spørgsmålene angiver eleverne deres

svar på en skala fra 1 (deltager aldrig) til 5

(deltager altid).

SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF ELEVERNES DELTAGELSE

FAGLIG DELTAGELSE

• Når jeg laver gruppearbejde med mine

klassekammerater, får jeg lov til at være

med.

• Jeg rækker fingeren op, når læreren stil-

ler et spørgsmål, og jeg kender svaret.

• Når vi diskuterer ting i timerne, deltager

jeg.

• Når jeg skal samarbejde med mine klas-

sekammerater i skolen, siger jeg noget.

SOCIAL DELTAGELSE

• Er du sammen med de andre fra klassen

i frikvarterene?

• Er du sammen med dine klassekamme-

rater uden for skoletiden?

• Deltager du, når der er sociale arran-

gementer på skolen? Det kan fx være

klassefester eller skovtur med forældre

eller andre arrangementer, hvor klassen

er inviteret.

Eleverne besvarer spørgsmålene på en 5-point-skala, hvor 1 svarer til, at eleven aldrig del-

tager og 5 svarer til, at eleven altid deltager. På baggrund af hver spørgsmålsgruppe dannes

henholdsvis et tal for social og faglig deltagelse, som er beregnet som et gennemsnit af

spørgsmålene i den pågældende gruppe.

ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE

I dette afsnit analyseres omfanget af

elevernes faglige deltagelse, baseret på

elevernes besvarelser af fire spørgsmål

om, hvordan de selv oplever deres faglige

deltagelse i klassen (se boks side 20).

Af tallene i figur 9 fremgår det, at elevernes

faglige deltagelse er ret høj. Størstedelen

(62,2 pct.) af eleverne angiver, at de delta-

ger aktivt i det faglige fællesskab i klassen,

med et fagligt deltagelsesstal på 4 eller

derover. I den øverste ende af skalaen

angiver 5,8 pct. af alle elever højest mu-

lig deltagelse i alle fire spørgsmål. I den

anden ende af skalaen er andelen af elever,

som udtrykker lav deltagelse (med en score

på mindre end 3) 6,6 pct. Altså dannes der

et billede af, at eleverne generelt er meget

aktivt deltagende i det faglige fællesskab.

FIGUR 9: ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE I 2015

Procent

4,00

3,00

5,00

4,50

1,00

2,00

3,50

1,50

2,50

4,25

4,75

3,25

3,75

1,25

1,75

2,25

2,75

Antal besvarelser: 5.492.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

FAGLIG DELTAGELSE OVER TID

I figur 10 sammenlignes den faglige delta-

gelse i 2015 med de to tidligere målinger. Vi

ser en mindre forskydning over tid.

Andelen af elever, der har angivet, at de

deltager aktivt i det faglige fællesskab, med

et fagligt deltagertal på 4 eller derover,

er steget med 3,7 procentpoint siden den

første måling i 2014. Andelen af elever, som

selv synes, at de deltager maksimalt, er

også steget i perioden.

Selvom der er sket en lille stigning i andelen

af elever, som har angivet en lav faglig del-

tagelse, er der kun tale om 0,7 procentpoint

fra første til sidste måling, og ændringen er

ikke statistisk sikker. Der er derimod sket en

statistisk sikker stigning i andelen af elever,

som angiver en høj faglig deltagelse, og der

er blevet lidt færre, hvis deltagelsestal lig-

ger mellem 3 og 4. Derfor er den samlede

konklusion, at forskydningen over tid er lille,

men resultaterne peger forsigtigt i retning

af en positiv underliggende trend, hvad

angår elevernes faglige deltagelse.

FIGUR 10: ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE OVER TID

Procent

4,00

3,00

5,00

4,50

1,00

2,00

3,50

1,50

2,50

4,25

4,75

3,25

3,75

1,25

1,75

2,25

2,75

Jan. 2014

Nov. 2014

Maj 2015

Antal besvarelser: n

= 8.075, n

= 7.225 og n

= 5.492

Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6.

og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

ELEVERNES SOCIALE DELTAGELSE

I dette afsnit analyseres omfanget af

elevernes sociale deltagelse, baseret på

elevernes besvarelser af tre spørgsmål om,

hvordan de selv oplever deres sociale delta-

gelse i skolen og med kammeraterne derfra

(se boks side 20).

Figur 11 viser de sociale deltagelsestal for

eleverne i foråret 2015. Igen ser vi, at ele-

verne generelt deltager aktivt i det sociale

fællesskab i og udenfor skolen. Størstedelen

(69,7 pct.) af eleverne angiver, at de deltager

aktivt i det sociale fællesskab med et socialt

deltagelsestal på 4 eller derover. Der er 10,1

pct., som har angivet højest mulig delta-

gelse på alle tre spørgsmål. Kun 6,3 pct. af

eleverne har angivet en lav social deltagelse

med et deltagelsestal på under 3.

FIGUR 11: ELEVERNES SOCIALE DELTAGELSE I 2015

Procent

1,67

4,00

3,67

3,00

4,33

3,33

1,33

2,33

5,00

1,00

2,00

2,67

4,67

Antal besvarelser: 5.492.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

SOCIAL DELTAGELSE OVER TID

I figur 12 sammenligner vi målingerne fra

2014 med målingen i 2015. Der ses ikke de

store ændringer i fordelingerne over de tre

målinger. I den første måling havde hele 72

pct. af eleverne angivet aktiv social delta-

gelse. Det samme har 69,7 pct. gjort i 2015,

dvs. et fald på 2,3 procentpoint.

Den overordnede konklusion er, at elevernes

sociale deltagelse har været høj gennem

alle målinger, og at ændringerne over tid

indtil videre er minimale. Der må afventes

resultaterne af de kommende målinger for

at vurdere, om det lille fald, der observeres

i andelen af elever, der tager aktivt del i det

sociale fællesskab, varer ved.

FIGUR 12: ELEVERNES SOCIALE DELTAGELSE OVER TID

Procent

4,00

4,67

1,67

3,67

2,67

3,00

4,33

3,33

1,33

2,33

5,00

1,00

2,00

Jan. 2014

Nov. 2014

Maj 2015

Antal besvarelser: n

= 8.075, n

= 7.250 og n

= 5.492.

Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6.

og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

FAGLIG DELTAGELSE I UDVALGTE ELEVGRUPPER

Selvom eleverne generelt deltager aktivt

både fagligt og socialt, så er det ikke ens for

alle elevgrupper. I dette afsnit ses der igen

på udvalgte elevgrupper, defineret ved de-

res skole- og familiekarakteristika – og på,

om der er en sammenhæng mellem disse

karakteristika og deres faglige deltagelse i

skolen.

KLASSETRIN OG ELEVTYPER

Som figur 13 viser, er der ikke forskel

på elevernes faglige deltagelse i 6. og 8.

klasse. På samme måde som for elevernes

trivsel har vi undersøgt, om der bag denne

sammenlignelighed alligevel er forskelle på

elevernes deltagelse, efterhånden som de

bliver ældre. Vi udnytter, at vi kan følge de

samme elever over to klassetrin. Følger vi

de yngre elever fra 5. klassetrin i 2014 til 6.

klassetrin i 2015, finder vi, at deres faglige

deltagelse stiger en anelse med alderen.

Følger vi de ældre elever fra 7. klassetrin

i 2014 til 8. klassetrin i 2015, finder vi

imidlertid, at deres faglige deltagelse ikke

ændrer sig (se Bilag).

For de øvrige skolerelaterede forhold ses

det samme billede for den faglige delta-

gelse, som vi så for den individuelle trivsel:

Støtteeleverne har et lidt lavere gennem-

snitligt fagligt deltagelsestal end eleverne,

som ikke får støtte. Der er tale om 0,3

points forskel på 5-point-skalaen.

Det samme gælder elever, som er tilbage-

førte fra et segregeret undervisningstilbud.

Tilbageførte elever har et lavere gennem-

snitlig faglig deltagelsestal end de øvrige

elever. Vi ved imidlertid ikke, hvor meget de

tilbageførte elever deltog i de faglige aktivi-

teter i deres forrige specialundervisningstil-

bud, og derfor kan der ikke siges noget om,

hvorvidt det, at de er blevet inkluderet i det

almene undervisningsregi, har betydet en

stigning eller et fald i den faglige deltagel-

se. Det giver dog god intuitiv mening, at dis-

se elever under alle omstændigheder ville

deltage mindre end andre elever. Elever, der

får støtte i undervisningen, og elever, der er

blevet tilbageførte fra et specialundervis-

ningstilbud har netop særlige behov, som fx

kan gå ud over deres koncentrationsevne,

eller som bare kan tage fokus væk fra deres

deltagelse i undervisningen.

Til gengæld ser vi, at hverken klassekam-

merater til støtteelever eller klassekamme-

rater til tilbageførte elever deltager mindre

i det faglige fællesskab end elever, der går i

klasser uden hhv. støtteelever eller tilbage-

førte elever.

Gennemsnitligt ser vi, at alle elever, uanset

skolerelaterede forhold, har en forholdsvis

høj faglig deltagelse. Det er de tilbageførte

elever, som har det sværest med den fag-

lige deltagelse, da de har et gennemsnitligt

deltagelsestal på 3,6. Sammenlignet med

de andre elevgrupper, der har en deltagelse

omkring de 4, er der tale om en relativt

begrænset forskel på 0,4 point.

Alligevel skal det pointeres, at denne

forskel er blandt de største, der observeres

mellem elevgrupper for de fire trivsels- og

deltagelsestal, vi ser på i dette notat. Den

allerstørste forskel ses mellem den sociale

deltagelse blandt hhv. tilbageførte og ikke-

tilbageførte elever, jf. figur 13 nedenfor.

Konklusionen er således, at de skolerela-

terede forhold vi ser på her, har en vis, men

ikke en stor betydning for, om eleverne

deltager aktivt i det faglige fællesskab.

FIGUR 13. FAGLIG DELTAGELSE: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE

DELTAGELSESTAL FORDELT PÅ SKOLERELATEREDE FORHOLD I 2015

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal besvarelser: 5.492. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for hver af undergrupperne.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

KØN OG FAMILIEBAGGRUND

Figur 14 viser, at køn og familiebaggrund

synes at have en indflydelse på, hvor aktivt

eleverne deltager i det faglige fællesskab,

men at betydningen er meget begrænset.

Drenge angiver eksempelvis en anelse hø-

jere faglig deltagelse end pigerne. Vi ser at

elever, som bor i kernefamilier, også angiver,

at de deltager mere aktivt i det faglige end

elever, som ikke bor i en kernefamilie. De

elever, hvis forældre har en højere uddan-

nelse end grundskolen, deltager mere i fag-

lige aktiviteter end de elever, hvis forældre

har grundskole som højeste fuldførte ud-

dannelse. Samme billede ses for forældre

på overførelsesindkomst: En elev, hvis for-

ældre er på overførelsesindkomst, deltager

en smule mindre aktivt, end de elever, hvis

forældre ikke er på overførelsesindkomst.

Disse resultater indikerer, at der kan være

grund til at være opmærksom på, at elever

af forældre med lavere socioøkonomisk sta-

tus ikke deltager helt lige så aktivt fagligt,

som de øvrige elever. Forskellene er dog

små, og overordnet set er budskabet, at ele-

vernes familiebaggrund kun synes at have

en meget begrænset betydning for deres

deltagelse i det faglige fællesskab.

FIGUR 14: FAGLIG DELTAGELSE: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGT

DELTAGELSESTAL FORDELT PÅ FAMILIEFORHOLD I 2015

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal besvarelser: 5.429. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for hver af undergrupperne.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

SOCIAL DELTAGELSE I UDVALGTE ELEVGRUPPER

I dette afsnit ses der på, hvordan elever-

nes skole- og familiekarakteristika hænger

sammen med, hvor meget de selv siger, de

deltager i det sociale fællesskab på skolen.

KLASSETRIN OG ELEVTYPER

Figur 15 viser elevernes sociale deltagelse

fordelt på de udvalgte skolerelaterede

karakteristika.

Modsat de tidligere mål, er der her en

forskel på elevernes sociale deltagelse i

6. og 8. klasse, om end den er meget lille.

Eleverne i 8. klasse deltager en lille smule

mindre aktivt i sociale sammenhænge end

eleverne i 6. klasse. Der er også her en

aldersdimension, der er vigtig at holde for

øje. Følger vi de samme elever, finder vi,

at eleverne på begge klassetrin deltager

mindre aktivt i sociale sammenhænge i takt

med at de bliver ældre (se Bilag).

Vi ser igen, at støtteelever og tilbageførte

elever angiver en lavere social deltagelse

end de elever, som henholdsvis ikke får

ekstra støtte, og dem, som ikke er tilbage-

ført fra et segregeret undervisningstilbud.

Der er en forskel på 0,5 point mellem de

tilbageførte elever og de øvrige elevers gen-

nemsnitlige sociale deltagelse. Sidstnævnte

forskel er den største, der observeres mel-

lem elevgrupper for de fire trivsels- og del-

tagelsestal, vi har set på i dette notat. Det

er, som tidligere nævnt, ikke overraskende,

men et klart opmærksomhedspunkt i

forbindelse med det fortsatte arbejde med

inklusion ude på skolerne. De elever, som

modtager støtte eller som er tilbageførte,

er elever med særlige behov, hvilket kan

gøre det svært at overskue sociale aktivite-

ter i og uden for skolen.

Klassekammerater til støtteelever angiver

en marginal højere deltagelse end elever

i klasser, som ikke har nogle støtteelever,

men forskellen er meget lille, nemlig på 0,1

point. For klassekammerater hhv. med og

uden tilbageførte elever er der slet ingen

forskel på den sociale deltagelse.

Overordnet set må vi igen konkludere, at

den sociale deltagelse generelt er rimelig

høj for alle elevgrupper, og at skolerela-

terede forhold har en overvejende lille

indflydelse på elevernes deltagelse i sociale

fællesskaber. Dog viser disse tal, at der er

grund til at være særligt opmærksom på de

tilbageførte elevers deltagelse i det sociale

aspekt af klassefællesskabet.

FIGUR 15: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE DELTAGELSESTAL

FORDELT PÅ SKOLERELATEREDE FORHOLD, FOR SOCIAL DELTAGELSE I 2015

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal besvarelser: 5.492. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for hver af undergrupperne.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet).

KØN OG FAMILIEBAGGRUND

Figur 16 viser, at familiebaggrund har en

målbar, men meget lille indflydelse på

elevernes sociale deltagelse i klassefælles-

skabet. Modsat trivsel og faglig deltagelse

spiller elevernes køn tilsyneladende slet

ikke nogen rolle for elevernes sociale delta-

gelse: Piger og drenge deltager lige aktivt i

det sociale fællesskab.

Elever, som bor i en kernefamilie, angiver,

at de deltager en lille smule mere aktivt i

sociale aktiviteter end de elever, som ikke

bor i en kernefamilie. Også forældrenes

uddannelsesniveau synes at have en vis

indflydelse. Elever, hvis forældre har grund-

skolen som højeste fuldførte uddannelse,

deltager marginalt mindre aktivt end elever,

hvis forældre har en højere uddannelse end

grundskolen.

Det samme gælder elever, hvis forældre

er på overførselsindkomst sammenlignet

med elever, hvis forældre ikke er på overfør-

selsindkomst. Disse resultater indikerer, at

elever af forældre med lavere socioøkono-

misk status ikke deltager helt lige så aktivt

socialt, som de øvrige elever, men der er

som nævnt tale om meget små forskelle og

derfor formentlig af begrænset betydning i

praksis.

Samlet set må det derfor konkluderes, at

elevernes familiebaggrund synes at have

begrænset betydning for deres deltagelse i

klassernes sociale fællesskaber.

FIGUR 16: SOCIAL DELTAGELSE: DE ENKELTE ELEVGRUPPERS GENNEMSNITLIGE

DELTAGELSESTAL FORDELT PÅ FAMILIEFORHOLD I 2015

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Antal besvarelser: 5.429. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for hver af undergrupperne.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 6. og 8. klasse (Inklusionspanelet)

SAMMENFATNING

Analysen af svarene fra de knap 5.500 ele-

ver, der har deltaget i den seneste måling

i Inklusionspanelet, giver anledning til to

overordnede konklusioner:

For det første kan vi fastholde konklusionen

fra Statusnotat 1, nemlig at det generelt går

godt med elevernes trivsel og deltagelse i

skolen.

For det andet må elevernes trivsel og

deltagelse siges at være forholdsvis stabil

over tid.

INDIVIDUEL OG KOLLEKTIV TRIVSEL

Langt størstedelen af eleverne har en klar

opfattelse af, at de både individuelt og

kollektivt trives rigtig godt i skolen. Udvik-

lingen over tid viser relativt små ændringer

i negativ retning for begge mål – størst for

den kollektive trivsel. Da elevernes trivsel

dog generelt er høj, og ændringerne over

tid er ret små, er den overordnede konklu-

sion, at elevernes individuelle og kollektive

trivsel er god og relativt stabil.

I forhold til målsætningen om at fastholde

elevernes trivsel, viser denne foreløbige

analyse således, at vi er godt på vej, om end

der er grund til fortsat at være opmærksom

på at fastholde fokus på begge former for

trivsel – nok især den kollektive trivsel, hvor

der observeres den største gennemsnitlige

ændring over tid.

FAGLIGE OG SOCIALE AKTIVITETER

Elevernes deltagelse i såvel faglige som

sociale aktiviteter er generelt stor. Eleverne

tager aktivt del i fællesskaber i og uden for

skolen. Vi ser igen, at både den faglige og

sociale deltagelse er forholdsvis stabil over

tid, med relativt små ændringer. Det tyder

på, at elevernes faglige deltagelse er svagt

stigende, mens elevernes sociale deltagelse

er svagt faldende.

Selvom det overordnet ser godt ud for

eleverne i den almindelige undervisning,

viser vores analyse, at enkelte elevgrupper

oplever lidt lavere trivsel og en lidt mindre

aktiv deltagelse i og uden for skolen. Resul-

taterne tyder på, at der fortsat skal være

opmærksomhed omkring den faglige del-

tagelse blandt støtteelever og tilbageførte

elever. Ligeledes skal der fortsat arbejdes

for at sikre den sociale deltagelse af disse

to grupper – især de tilbageførte elever, der

i gennemsnit har angivet et lavere gennem-

snitligt social deltagelsestal end de øvrige

elever. Generelt er billedet dog positivt, med

ingen eller meget små forskelle mellem

elevgrupperne, når der opdeles på køn og

familiekarakteristika. Der tegnes således et

overordnet billede af en relativt homogen

folkeskole på tværs af de grupperinger

vi har set på i dette notat. Med andre ord

oplever de fleste elever i alle de undersøgte

grupper, at være en aktiv del af fællesska-

bet og trives med det – uanset familiebag-

grund eller skolemæssig baggrund.

Vi ser dog samtidig, at der i alle de under-

søgte grupper er en mindre del af eleverne,

der hverken trives eller deltager aktivt.

Disse elever bør der være en særlig op-

mærksomhed omkring.

OPSUMMERING

Vi ser, at elevernes egen opfattelse af at

gå i en skole med fokus på øget inklusion

og endda med en påbegyndt skolereform i

skoleåret 2014/15, er overvejende god, og

at de gode takter fra 2014 overordnet set er

fastholdt i 2015. På trods heraf ser vi også,

at det fortsat bør være en prioritet at sikre

elevernes trivsel og deltagelse, således

at de nuværende, relativt små negative

ændringer ikke øges – og for at den mindre

andel af elever, som hverken trives eller

deltager aktivt, bedre kan hjælpes. Det er

særlig vigtigt for nogle af de mere udsatte

elevgrupper, nemlig de tilbageførte elever

og de elever, der har brug for ekstra støtte

i undervisningen, da netop disse grupper

har givet udtryk for, at de ikke deltager

helt så meget som de øvrige elever. Resul-

taterne vedrørende disse elevers trivsel

synes imidlertid generelt at pege i en mere

positiv retning sammenlignet med tidligere

resultater. Robustheden af disse resultater

afventer imidlertid grundigere analyser, der

gennemføres i 2016, hvor der bl.a. supperes

med registerbaserede oplysninger om tidli-

gere specialundervisning på elevniveau.

LITTERATUR

Amilon, M. et. al. (2015): Inkluderende

skolemiljøer - elevernes roller. SFI - Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd,

15:15.

Baviskar, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund,

M. Lausten & M. Lynggaard (2014): Do-

kumentationsprojektet: Kommunernes

omstilling til øget inklusion pr. marts 2014.

København.

DCUM (2015): Velkommen til

Termometeret.

Goodman, R. (1997): “The Strengths and

Difficulties Questionnaire: a research note.”

Journal of Child Psychology and Psychiatry,

38(5), s. 581–6.

LOV nr 379 (2012): Lov om ændring af lov

om folkeskolen, lov om friskoler og private

grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndar-

bejdsskoler (frie kostskoler).

Lynggaard, M. & M. Lausten (2014): Inklusi-

onspanelet – statusnotat 1. København.

Nyt fra Danmarks Statistik (2015): Special-

undervisning i grundskolen 2014/2015.

Ottosen, M.H., D. Andersen, M. Lausten, L.

Palmhøj & S. Stage (2010): Børn og unge

i Danmark. Velfærd og trivsel 2010. SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,

10:20.

Regeringen og KL (2013): Aftale om kom-

munernes økonomi for 2013.

Undervisningsministeriet (2015): Om

inklusion Baggrund. Tilgængelig på: http://

www.emu.dk/modul/om-inklusion. Besøgt

17-07-2015.

BILAG

FIGUR 17: ELVERNES UDVIKLING, SOM DE BLIVER ÆLDRE, TRIVSELSTAL

Procent

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

5. klasse 6 . klasse

7 . klasse 8 . klasse

5. klasse 6. klasse

7. klasse 8 . klasse

Individuel trivsel

Kollektiv trivsel

Antal besvarelser: 5.521. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for trivselstallene for eleverne. Det er elevernes trivselstal i jan. 2014 mod deres trivselstal i maj

2015.

Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6.

og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.

FIGUR 18: ELEVERNES UDVIKLING, SOM DE BLIVER ÆLDRE, DELTAGELSESTAL

Procent

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

5. klasse 6. klasse

7. klasse 8. klasse

5 . klasse 6. klasse

7. klasse 8 . klasse

Faglig deltagelse

Social deltagelse

Antal besvarelser: 5.521. * = p < 0,05, ** = p < 0,01

Note: Der ses her på en middelværdi for deltagelsestallene for eleverne. Det er elevernes deltagertal i jan. 2014 mod deres deltagertal

i maj 2015.

Kilde: SFI's spørgeskemaundersøgelse blandt elever i Inklusionspanelet. Eleverne gik i 5. og 7. klasse i januar 2014, mens de gik i 6.

og 8. klasse i november 2014 og maj 2015.