Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1567365_0001.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Den 11. november 2015
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015
Ungdom
Punkt 1: Fælles Rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer
for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 3)
Punkt 2: Rådsresolution om en EU-arbejdsplan for ungdomsområdet 2016-2018
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 6)
Punkt 3: Rådsresolution om styrkelse af unges politiske deltagelse i det demokratiske liv i
Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 8)
Punkt 4: Ungdomspolitikkens og unges frivillige arbejdes rolle i relation til migration - støtte til
interkulturel bevidsthed og integrationen af migranter
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 11)
Uddannelse
Punkt 5: Fælles Rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om implementeringen af den
strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020). Nye
prioriteter for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 13)
Punkt 6: Rådskonklusioner om mindskelse af skolefrafald og fremme af succes i skolen
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 26)
1
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Punkt 7: Uddannelse og migration: Strategier for at integrere nyligt ankomne migranter og
personer med migrantbaggrund
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 29)
2
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Punkt 1: Fælles Rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye
rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018).
-
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Den fælles rapport opsummerer og evaluerer medlemslandenes indsats på ungdomsområdet fra 2013 til 2015 og
peger på mulige fremtidige prioriteter for det europæiske ungdomspolitiske samarbejde..
2. Baggrund
EU støtter unges beskæftigelse, beskæftigelsesegnethed og sociale inklusion gennem forskellige
initiativer, navnlig under dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, Europa 2020-
strategien og gennem EU's fonde, såsom Erasmus+, ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
EU støtter, koordinerer og supplerer desuden medlemsstaternes initiativer gennem en
samarbejdsramme på ungdomsområdet. Heri opfordres EU og medlemsstaterne til at skabe
flere og lige muligheder for alle unge inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet, og fremme
aktivt medborgerskab, social inklusion og solidaritet for alle unge.
Gennem initiativer, der omfatter indsamling af undersøgelsesresultater, gensidig læring og
dialog med unge, støtter samarbejdsrammen handling inden for otte områder: Uddannelse,
beskæftigelse og iværksætterkultur, sundhed og trivsel, deltagelse i samfundet, frivilligt arbejde,
social inklusion, unge og verden samt kreativitet og kultur.
Medlemsstaterne har nu foretaget nationale opdateringer af deres indsatser siden 2010, og
bidragene har Kommissionen samlet i en fælles rapport. Sidste rapport kom i 2012.
3. Formål og indhold
Rapporten konstaterer, at selvom uddannelsesniveauet i EU generelt er steget, skolefrafaldet
reduceret (med indbyrdes store forskelle) og ungdomsarbejdsløsheden i mange medlemslande
er faldet siden 2013, er det stadig et stort problem med mange unge uden beskæftigelse eller
uddannelse (de såkaldte NEETs). Midlerne til en langsigtet indsats for at forbedre situationen
må derfor tages i anvendelse over en bred front. EU og medlemsstaterne har således forpligtet
sig til at reducere ungdomsarbejdsløsheden ved at lette overgangen fra uddannelse til arbejde. I
2013 blev ungdomsgarantien indført som en strukturel ramme, hvor unge får tilbudt et job, en
læreplads, et praktikophold eller videreuddannelse senest fire måneder efter, at de er blevet
arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. ESF og
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet afsatte mindst 12,7 mia. EUR til aktivering og beskæftigelse af
unge. Ca. 27 mia. EUR af midlerne fra ESF vil blive brugt på uddannelsesinitiativer fra 2014 til
2020. Unge vil også få indirekte gavn af ca. 11 mia. EUR i ESF-støtte til andre initiativer som
f.eks. modernisering af jobcentre og støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed. Initiativer der
hører under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet forventes at fremme samarbejdet mellem de
forskellige institutioner og tjenester, så især NEET'erne får hjælp på en integreret måde.
3
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Hvad angår EU's sikkerhedsdagsorden og Pariserklæringen, har medlemsstaterne og
Kommissionen øget bestræbelserne på at fremme inklusion og deltagelse i samfundet for alle
unge. Alle medlemsstater har indsendt deres planer for gennemførelsen af ungdomsgarantien.
For så vidt angår unges aktive medborgerskab udviklede 27 medlemsstater mekanismer for
dialog med unge: 25 ydede offentlig støtte til ungdomsorganisationer, og to tredjedele støttede
brugen af onlinemedier og skabte bedre muligheder for debat. Endvidere har EU’s
strukturerede dialog mellem beslutningstagerne og de unge og deres organisationer vist sig om
et nyttigt redskab.
På den baggrund peger rapporten på følgende fremtidige hovedindsatsområder som væsentlige
for en slagkraftig indsats for EU’s samarbejde på ungdomsområdet i fremtiden:
Lige adgang for alle unge til uddannelse, beskæftigelse og mulighed for at deltage mere
aktivt i samfundslivet
Nemmere overgang fra ungdomsliv til voksenliv, navnlig i forbindelse med
integrationen på arbejdsmarkedet
Særligt fokus på unge, der risikerer marginalisering, herunder handicappede unge,
NEETs og unge med indvandrerbaggrund, herunder nyankomne immigranter og unge
flygtninge.
Fremme af social inklusion
Øgning af kapaciteten, kvaliteten og anerkendelsen af unges og
ungdomsorganisationernes frivillige arbejde
Nye måder for unge til at deltage i de demokratiske processer gennem både online og
offline værktøjer
Udviklingen af efterspurgte kvalifikationer, herunder medborgerskab og evnen til kritisk
tænkning og interkulturel forståelse
Større komplementaritet i det tværsektorielle samarbejde mellem de forskellige aktører
på ungdomsområdet.
Endvidere betones vigtigheden af, at europæisk samarbejde på ungdomsområdet bør være del
af den bredere politiske dagsorden for unge med støtte fra bl.a. Erasmus+, ungdomsgarantien
og andre relevante finansieringsinstrumenter som fx ESF samt nationalt fra medlemsstaterne
selv.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud.
6. Gældende dansk ret
Rapporten medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
7. Konsekvenser
Rapporten medfører i sig selv ingen konsekvenser.
8. Høring
Rapporten blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den
22. oktober 2015. Den blev desuden drøftet på et møde i specialudvalget den 29. oktober 2015.
Der er ikke modtaget bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rapporten.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rapporten.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Punkt 2: Rådsresolution om en EU arbejdsplan for ungdomsområdet for perioden 2016-
2018
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Baggrund
Den nuværende arbejdsplan på ungdomsområdet udløber den 31. december 2015 og skal
derfor fornyes. I samarbejde med de tre kommende trio-partnere fra Nederlandene, Slovakiet
og Malta har det luxembourgske formandskab derfor fremsat forslag til en ny arbejdsplan, der
dækker perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018, dvs. seks formandskaber i
alt.
2. Formål og indhold
Formålet med arbejdsplanen er at bidrage til at realisere målene i den nuværende niårige (2010-
2018) strategiske ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og desuden til de
overordnede målsætninger i EU’s sikkerhedspolitiske, økonomiske og sociale politiske
dagsordener. Det sker inden for følgende seks prioriterede områder:
A. Øget social inklusion af alle unge
B. Øget deltagelse af alle unge i det demokratiske og ”civile” liv i Europa
C. Lettere overgang fra ungdoms- til voksenlivet, særligt via integrationen på
arbejdsmarkedet
D. Støtte til forbedring af unges sundhed og velbefindende inklusive den mentale sundhed
E. Bidrage til at imødegå udfordringerne ved den digitale æra inklusive
informationssikkerhed
F. Medvirke til at udnytte mulighederne og imødegå udfordringerne ved det stigende antal
unge migranter og flygtninge i EU.
Særligt hensyn bør tages til unge, der risikerer marginalisering, herunder handicappede unge,
unge uden beskæftigelse og uddannelse (NEETs) og unge med indvandrerbaggrund, herunder
nyankomne immigranter og unge flygtninge.
I lighed med de tilsvarende arbejdsplaner på kultur- og sportsområdet foreslår formandskabet
herefter (bilag I)en række konkrete handlinger iværksat inden for de seks prioritetsområder med
angivelse af dels hvilke instrumenter der kan tages i anvendelse: Rådsresolutioner og –debatter,
særlige håndbøger for implementering, nedsættelse af ekspertgrupper til udarbejdelse af en
rapport, afholdelse af peer learning-aktiviteter og seminarer – og dels angivelse af tidspunktet
for de enkelte aktiviteters afholdelse inden for de i alt 6 halvårsperioder, som arbejdsplanen skal
dække.
I bilag II er angivet rammerne for frivilligt medlemskab, mandat, funktion og afrapportering fra
de arbejdsgrupper, som Rådet måtte vedtage at nedsætte i perioden.
6
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådsresolutionen.
5. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Rådsresolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
for
statsfinanserne,
7. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 22.
oktober 2015. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i specialudvalget den 29. oktober
2015. Der er ikke modtaget bemærkninger.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Punkt 3: Rådsresolution om styrkelse af unges politiske deltagelse i det demokratiske
liv i Europa.
-
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Rådsresolutionen opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at tage initiativer, der kan få flere unge til at
deltage i de demokratiske beslutningsprocesser i Europa for på den måde at medvirke til deres sociale inklusion
og modvirke tendenser til ekstremisme og radikalisering.
2. Baggrund
Det luxembourgske formandskab afslutter arbejdet inden for trioen IT-LV-LU med den fælles
overskrift ”Youth empowerment” med et forslag til rådsresolution om at styrke unges aktive
medborgerskab. Ikke mindst begivenhederne i Paris og København tidligere på året og den
efterfølgende vedtagelse af Paris-erklæringen af 17. marts 2015 har understreget behovet for en
styrket indsats for at inddrage alle unge i samfundslivet.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at pege på indsatsområder, der kan modvirker unges sociale
eksklusion og medvirke til, at de engagerer sig aktivt i samfundslivet, herunder i de
demokratiske processer.
På den baggrund opfordres medlemslandene og Kommissionen til i fællesskab inden for deres
respektive kompetenceområder at:
Etablere, implementere og evt. videreudvikle strategier for at øge unges aktive
medborgerskab på både nationalt, regionalt og lokalt niveau, og specielt have fokus på
unge med færre muligheder
Involvere de unge i processerne
Fremme tværsektorielt samarbejde og partnerskaber mellem udbydere af formel og ikke-
formel uddannelse, ungdomsorganisationer, ungearbejdere, forældre og andre relevante
aktører
Fremme udviklingen af sociale færdigheder hos unge i relation til demokratiske værdier
og menneskerettigheder så som ytringsfriheden og respekten for demokraktiet og
nationale og kulturelle forskelle
Støtte og facilitere udviklingen af inkluderende processer så som dannelsen af
ungdomsråd i tæt samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder for at give
unge mulighed for at blive hørt i beslutningsprocesserne
Overveje relevante muligheder for at sænke valgretsalderen til 16 år ved lokal- og
regionalvalg med respekt af nationale forskelle
Støtte unge og deres organisationer i selv at udvikle alternative former for demokratisk
deltagelse i samfundslivet
8
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Udvikle og fremme digitale værktøjer for politisk deltagelse: ”e-participation”- og unges
deltagelse i indsatsen med at bekæmpe ulovligt indhold med racistiske og voldelige
ytringer
Fremme dialogen mellem unge og beslutningstagerne på alle niveauer i samfundslivet
Støtte informationskampagner og begivenheder rettet mod unge, især unge med færre
muligheder
Udvikle støtte til bottom-up demokratiske beslutningsprocesser, der involverer unge, på
alle niveauer
Fremme støtte til projekter for unge i Erasmus+-programmet, herunder via
transnationale ungdomsinitiativer og den strukturerede dialog med unge
Støtte
og
videreudvikle
skræddersynde
initiativer
for
unges
og
ungdomsorganisationernes frivillige arbejde med fokus på aktivt medborgerskab,
uddannelse i menneskerettigheder og interkulturel dialog med det formål at fremme
unges integration og bekæmpe ekstremistiske tendenser og had-kampagner
Styrke kapaciteten hos ungdoms-informationscentre o. lign. for at kunne nå ud til også
ikke-organiserede unge
Endvidere opfordres Kommissionen til at udarbejde et resumé af tilgængelig forskning på
området e-deltagelse og omfanget af forskellige digitale medier og online værktøjer og en
analyse af, hvordan disse medier bruges af unge.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådsresolutionen.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådsresolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
for
statsfinanserne,
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 22.
oktober 2015. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i specialudvalget den 29. oktober
2015. Der er ikke modtaget bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen.
9
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Punkt 4: Ungdomspolitikkens og unges frivillige arbejdes rolle i relation til migration -
støtte til interkulturel bevidsthed og integrationen af migranter
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
På baggrund af den seneste tids udvikling i situationen i Europa med det stigende antal
migranter ønsker formandskabet en debat om, hvordan ungdomsområdet kan bidrage til at
finde løsninger på problemerne.
2. Formål og indhold
De mange unge migranter i Europa kommer med vidt forskellige etniske og kulturelle
baggrunde. For at kunne sikre en succesfuld integration af dem er det afgørende vigtigt at finde
løsninger, der respekterer denne kulturelle diversitet, men baserer sig på de grundlæggende
europæiske værdier som demokrati, medborgerskab og interkulturel forståelse. Her kan unges
frivillige arbejde og deres evner og muligheder for at kommunikere på tværs via de sociale
medier tjene som inkluderende og dermed nyttige instrumenter i denne proces. Det samme kan
undervisning i samfundskundskab og demokratiske værdier og medborgerskab i det formelle
skolesystem.
Formandskabet stiller herefter følgende spørgsmål til ministrenes drøftelse:
1. Ud fra de enkelte medlemslandes eksempler på god praksis, hvilken rolle kan unges
frivillige arbejde spille både nationalt og lokalt i processen med at integrere unge med
migrantbaggrund - og hvad er hovedudfordringerne i forbindelse hermed?
2. Hvilke initiativer bør tages på EU-niveau i denne forbindelse, når henses til den
kommende EU arbejdsplan for ungdomsområdet for 2016-2018 og ungdomspolitikkens
evne og kapacitet til at imødegå de muligheder og udfordringer, som den stigende
migration frembyder? – Og hvordan kan ungdomsområdet bedst indgå i et frugtbart
tværsektorielt samarbejde her med især uddannelses- kultur- og sportsområdet?
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud.
5. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
11
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Debatoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Debatoplægget har ikke været sendt i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
for
statsfinanserne,
12
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Punkt 5: Fælles Rapport fra Rådet og Kommissionen om implementeringen af den
strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Den Fælles Rapport fra Rådet og Kommissionen gør kort status for uddannelsesområdet i EU i
2015 og præsenterer de væsentligste udfordringer for medlemsstaterne. Disse er at skabe kvalitet og relevans i
læringsresultaterne til fordel for udviklingen af færdigheder og kompetencer, fremme af social samhørighed, lighed,
ikke-diskrimination og medborgerskabskompetencer og at understøtte forudsætningerne for relevant læring af høj
kvalitet. På den baggrund formuleres 6 nye prioritetsområder for EU’s arbejde på uddannelsesområdet 2016-
2020. Endelig rummer rapporten tiltag til at styrke styringen og redskaberne under ET 2020 for at styrke
nytten af og kendskabet til resultaterne af ET 2020-samarbejdet. For så vidt angår migranters adgang og
rettigheder i forhold til uddannelse, som omtales flere steder i rapporten, kan forslag til foranstaltninger herom
være omfattet af Danmarks retsforbehold.
2. Baggrund
I maj 2009 vedtog Ministerrådet strategirammen for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet (ET 2020), som indeholder fire strategiske målsætninger og fem
benchmarks samt et sæt prioriteter for den første treårige arbejdscyklus. Et nyt sæt prioriteter
gældende indtil nu blev vedtaget i den forrige Fælles Rapport fra februar 2012. Siden ET 2020
blev vedtaget, har Det Europæiske Råd vedtaget Europa 2020-strategien til fremme af vækst og
beskæftigelse i Europa. Denne strategis tidsperspektiv er med den nye Fælles Rapport blevet
koordineret med ET 2020, idet næste arbejdscyklus inden for ET 2020 bliver femårig frem til
2020. Endvidere danner Paris-erklæringen fra marts 2015, i hvilken EU’s undervisningsministre
enedes om at fremme medborgerskab og de fælles værdier om frihed, tolerance og ikke-
diskrimination gennem uddannelse som en reaktion på terrorangrebene i Paris og København,
baggrund for et øget fokus på medborgerskab og dannelse i bred forstand. Endelig afspejles de
udfordringer for uddannelsessystemerne i EU, som den aktuelle flygtninge- og migrantsituation
i Europa skaber.
3. Formål og indhold
Formålet med Den Fælles Rapport er med udgangspunkt i en beskrivelse af den aktuelle
kontekst på uddannelsesområdet at identificere de væsentligste udfordringer på
uddannelsesområdet i EU og på den baggrund opstille en række nye prioriteter for den
kommende femårige arbejdscyklus inden for ET 2020-strategirammen samt rammerne og
arbejdsmetoderne, der skal anvendes.
Kontekst
Europa står over for en række væsentlige udfordringer i form af genopretning af jobskabelsen
og økonomien, sikre bæredygtig vækst, bygge bro over investeringsgabet, styrke den sociale
sammenhængskraft, skabe et koordineret svar på migrationsstrømmen og prioritere
forebyggelse af radikalisering og vold. Medlemsstaterne bør foretage de nødvendige
investeringer i uddannelse for at forbedre deres effektivitet og hæve arbejdsstyrkens
13
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
kompetencer for derved at gøre dem bedre til at møde arbejdsmarkedets hurtigt skiftende
behov. Samtidig har uddannelse en væsentlig rolle i at sikre og formidle de grundlæggende
værdier, forebygge alle former for diskrimination og skabe grunden for et demokratisk og åbent
samfund, der er udgangspunktet for aktivt medborgerskab. På samme tid skal uddannelse sikre
lige adgang til uddannelse af høj kvalitet også for udsatte grupper, herunder bl.a. sikre
tilstrækkelig integration af nyligt ankomne migranter i uddannelsessystemerne, og dermed bryde
den sociale arv.
I forhold til migranter er der indsat en fodnote om, at der tages forbehold for den juridiske
situation vedr. forskellige kategorier af migranters adgang til uddannelse som defineret i den
relevante internationale lov, EU-lov og national lov. Dette omfatter bl.a. det danske
retsforbehold.
Kommissionens uddannelsesmonitor-rapport fra 2015 viser, at der er store udfordringer:
- På tværs af EU er det 22 pct. af de 15 årige, der har dårlige resultater i matematik, heraf
36,6 pct. af elever med lav socioøkonomisk status. 18 pct. har dårlige resultater i læsning
og 17 pct. i naturvidenskab. Inden for disse fag er dårlige resultater ca. 60 pct. mere
fremtrædende blandt drenge end blandt piger.
- Én ud af fire voksne har dårlige færdigheder, der betyder, at de har svært ved at få
adgang til arbejdsmarkedet, og vejen til videre uddannelse er lukket.
- I forhold til Europa 2020-målet om, at højst 10 pct. af de 18-24 årige forlader
uddannelsessystemet uden en ungdomsuddannelse, er der sket fremskridt, og det
gennemsnitlige tal for EU er 11,1 pct. Af de 4,4 mio. mennesker, der forlader skolen
tidligt, er 60 pct. inaktive eller arbejdsløse.
- Gennemførelse af videregående uddannelse fortsætter sin stigning hen mod Europa
2020-målet om, at 40 pct. af de 30-34 årige skal gennemføre en videregående
uddannelse. Tallet er nu 37,9 pct., men beskæftigelsesegnetheden er stagnerende på
tværs af EU.
Midtvejsevalueringen af ET 2020-strategirammen, som blev gennemført i 2014, viser tilslutning
hos interessenterne til fortsat at have en integreret strategiramme for alle uddannelsessektorer.
Ligeledes bekræftede evalueringen gyldigheden af de eksisterende fire strategiske målsætninger
og fem benchmarks. ET 2020 udgør et vigtigt bidrag til EU’s overordnede dagsorden for
beskæftigelse, vækst og investering, herunder det europæiske semester. For at øge ET 2020’s
sammenhæng hertil foreslås det i rapporten, at arbejdscyklussen forlænges til 2020.
Væsentlige udfordringer, der betinger valget af kommende prioriteter
De nye prioritetsområder er disse:
- Relevant viden, færdigheder og kompetencer af høj kvalitet udviklet gennem livslang
læring, med fokus på læringsresultater for beskæftigelsesegnethed, innovation, aktivt
medborgerskab og trivsel
- Inkluderende undervisning, lighed, ikke-diskrimination og fremme af
medborgerskabskompetencer
- Åben og innovativ uddannelse, herunder ved fuldt ud at omfavne den digitale tidsalder.
- Stærk støtte til lærere, trænere, skoleledere og andet undervisningspersonale
14
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
-
-
Gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer for at lette læring
og mobilitet af arbejdskraft
Bæredygtig investering, kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemerne.
De tre væsentlige udfordringer er følgende:
1. Kvaliteten og relevansen af læringsresultater er af nøglebetydning for udviklingen af
færdigheder og kompetencer
•
Kvaliteten af læringsresultater skal stimuleres i et livstidsperspektiv
•
Dagtilbud er udgangspunktet
•
Tiltag rettet mod at reducere tidligt skolefrafald er introduceret
•
Videregående uddannelsessystemer skal styrke vidensøkonomien og reagere på
samfundets behov
•
Erhvervsuddannelserne spiller en nøglerolle i udviklingen af de relevante færdigheder
•
Voksenuddannelse er grundlaget for opskoling, omskoling, aktivt medborgerskab og
social samhørighed.
2. Uddannelse er essensielt for at fremme social samhørighed, lighed, ikke-diskrimination og
medborgerskabskompetencer
•
Ulighed er på sit højeste i 30 år i de fleste europæiske og OECD-lande, og
uddannelsessystemerne har en tendens til at reproducere eksisterende
socioøkonomiske mønstre. At bryde den sociale arv må derfor være en prioritet. Der er
således brug for effektiv handling, der tager hånd om diversitet og giver inkluderende
undervisning til alle lærende med fokus på udsatte grupper.
•
Uligheder i uddannelse baseret på køn skal bekæmpes, herunder kønsforskelle i
uddannelsesvalg.
•
Opfølgning på Paris-erklæringen om styrkelse af uddannelsesområdets rolle i fremme
af medborgerskab og de fælles værdier om frihed, tolerance og ikke-diskrimination er
en nøgleprioritet i den nye arbejdscyklus. Uddannelse er vigtigt for at forebygge og
tackle marginalisering og radikalisering. Dette skal ske gennem fælles analyser, peer-
læring, spredning af god praksis mv. støttet af midler fra Erasmus+.
•
Ankomsten af mennesker med forskelligartede baggrunde skaber en udfordring for
uddannelsessektoren i Europa. For de migranter, der bliver i vore lande, er integration i
uddannelsessystemerne af væsentlig betydning for deres sociale inklusion,
beskæftigelsesegnethed og aktive medborgerskab, herunder er første prioriteten at lære
værtslandets sprog. Migrationens europæiske dimension understreger vigtigheden af
fuldt at støtte medlemsstaterne i deres integrationsbestræbelser gennem ET 2020’s
forskellige redskaber.
3. Relevant læring af høj kvalitet kræver…
•
En mere aktiv brug af innovative pædagogikker og digitale kompetencer og redskaber.
•
Stærk støtte til lærere, trænere, skoleledere og andre medlemmer af
undervisningspersonalet, som spiller en nøglerolle i at sikre de lærendes succes og i at
implementere uddannelsespolitik.
•
At lette læringsmobilitet på alle niveauer.
•
Styrkede og forenklede EU-gennemsigtigheds- og anerkendelsesredskaber, og en større
synergi imellem dem.
•
Udfyldelse af investeringsgabet.
15
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Styring og arbejdsmetoder
Styringen af ET 2020 er forbedret inden for de seneste tre år, og midtvejsevalueringen har vist
enighed om følgende:
- Stærk analytisk evidens og monitorering af fremskridt er essentiel for effektiviteten af
ET 2020-rammen.
- Strømlining og rationalisering af rapporteringen inden for ET 2020-rammen forbliver en
prioritet.
- Stærkere links mellem uddannelse, erhvervsliv og forskning, såvel som involvering af de
sociale parter og civilsamfundet.
ET 2020-redskaberne har vist deres værd, men har ikke altid haft den store effekt på nationalt
niveau på grund af mangel på overensstemmelse mellem aktiviteterne, ringe spredning af
resultater og lav national bevågenhed om nytten af resultaterne. Derfor vil ET 2020-
redskabskassen bliver styrket:
- En indikativ rullende arbejdsplan vil blive udarbejdet af Kommissionen.
- En ny generation af arbejdsgrupper vil arbejde med ET 2020’s konkrete emner, som
indgår i et bilag til den fælles rapport, og som består af en række konkrete emner under
hvert prioritetsområde, der rummer en fælles udfordring for medlemsstaterne, og hvor
det giver merværdi at arbejde med dem på europæisk plan.
- ET 2020-peer-læringsaktiviteter normalt gennemført inden for arbejdsgrupperne,
frivillige peer-reviews inden for de uformelle generaldirektørmøder og skræddersyet
peer-vejledning.
- Styrket fokus på spredning af god praksis.
- Uddannelsesmonitor-rapporten, synkroniseret med det europæiske semester.
- Fuld brug af potentialet i Erasmus+.
- Bedre samarbejde med andre rådsformationer.
Bilag
I bilaget er listet de fire stadig relevante strategiske ET 2020-målsætninger fra 2009:
1. Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet
2. Højere kvalitet og større effektivitet i uddannelse
3. Lige muligheder, social samhørighed og aktivt medborgerskab
4. Fremme af kreativitet og innovation, herunder entreprenørskab, på alle
uddannelsesniveauer.
Endvidere indeholder bilaget et skema med en oversigt over de 6 ovennævnte
prioritetsområder. Det understreges, at der hermed er sket en reduktion fra 13
prioritetsområder i den seneste arbejdscyklus. Opdelt under de 6 prioritetsområder er listet i alt
30 konkrete emner, som bl.a. ET 2020-arbejdsgrupperne skal arbejde med i den kommende
femårige arbejdscyklus.
Blandt de konkrete emner kan nævnes implementering af henholdsvis Riga-resultatmålene
vedrørende erhvervsuddannelse og målene for den fornyede europæiske agenda for
voksenuddannelse. Begge disse sæt mål står afslutningsvis også listet i bilaget.
16
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
1567365_0017.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rapporten.
6. Gældende dansk ret
Vedtagelse af rapporten medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Migranters adgang og rettigheder i forhold til uddannelse omtales flere steder i rapporten.
Forslag til foranstaltninger på disse områder kan fremsættes under henvisning til bestemmelser i
TEUF tredje del, afsnit V.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
7. Konsekvenser
Vedtagelse af rapporten medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til senere beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
Migranters adgang og rettigheder i forhold til uddannelse omtales flere steder i rapporten.
Forslag til foranstaltninger på disse områder kan fremsættes under henvisning til bestemmelser i
TEUF tredje del, afsnit V.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
8. Høring
Kommissionens udkast til Fælles Rapport af 26. august 2015 blev sendt i skriftlig høring i EU-
specialudvalget for uddannelse og ungdom den 9. september 2015. Udkast til Fælles Rapport
fra Rådet og Kommissionen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 22. oktober 2015. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i specialudvalget den
29. oktober 2015. Følgende bemærkninger blev modtaget i den seneste høringsrunde:
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
DA har følgende generelle bemærkninger i lyset af den klare forudsætning, at
subsidiaritetsprincippet skal respekteres:
17
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
At der er stor værdi i, at der er en ramme dækkende alle niveauerne af uddannelser med
fokus på et livslangt læringsperspektiv
At de 4 opstillede strategiske mål fortsat er relevante, men at de skal tilpasses de nye
udfordringer, der kommer fra økonomien, beskæftigelsespolitikken og den rolle
uddannelsessystemet har
At ET 2020 har en væsentlig rolle i realiseringen af EU’s agenda for job, vækst og
investeringer. I den forbindelse bør der sættes mere fokus på en evidensbaseret tilgang,
udvikling af erhvervsuddannelsessystemerne i EU-landene og på at uddannelserne
matcher arbejdsmarkedets behov for kompetencer
At tidscyklen rykkes fra 3 til 5 år frem til 2010
At der skal sættes fokus på nye prioritetsområder indenfor den opstillede ramme
DA er enig i, at der især bør sættes fokus på følgende nye prioriteter:
Relevante og høje kvalitative kompetencer med klar fokus på, at kompetencerne fører til
beskæftigelse. Uddannelse med fokus på kompetencer, der ikke er anvendbare i private
og offentlige virksomheder, vil ikke understøtte dagsordenen om flere jobs,
beskæftigelse og investering. I den forbindelse har erhvervsuddannelserne og voksen- og
efteruddannelse en central rolle.
Åben og innovativ uddannelse og træning under inddragelse af de nye digitale
muligheder. Der bør her fokuseres på udvikling af pædagogiske metoder og værktøjer,
der drager størst mulig nytte af de digitale muligheder bl.a. open learning. Her vil
opkvalificering af undervisere og ledere på uddannelsesinstitutionerne spille en væsentlig
rolle – manglende kompetencer hos undervisere vil begrænse de nye innovative
undervisningsmetoder.
Transparens i og anerkendelsen af kompetencer og uddannelser, der øger mobiliteten
for arbejdskraften. En forenkling i antallet af transparensværktøjer vil øge
overskueligheden for brugerne. Der bør også sættes fokus på validering af ikke formel
læring, så der sker en anerkendelse af sådanne kompetencer.
De nødvendige investeringer i effektive uddannelses- og træningssystemer
DA er enig i, at der bør ske en løbende udvikling af governance og arbejdsmetoder omkring
EU’s arbejde med udvikling af uddannelsessystemerne, bl.a. gennem:
En stærkere analytisk evidens- og fremskridtsrapportering
Begrænsning af rapporteringssystemerne
Større involvering af de sociale parter
Udvikling og udbredelse af peer learning aktiviteterne måske også med inddragelse af de
sociale parter på relevante områder
18
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
1567365_0019.png
Udbredelse af god praksis mellem medlemslandene, så der kan drages læring af andre
landes erfaringer
DA har følgende bemærkninger til de specifikke prioriteter omkring erhvervsuddannelse og
voksenuddannelse:
Der bør fortsat satses på at promovere vekseluddannelsessystemet i flere EU-lande, da
denne uddannelsesform åbner en lettere vej ind på arbejdsmarkedet og giver de unge
relevante og anvendbare kompetencer
Omkring voksenuddannelse bør der fokuseres på, at systemerne er fleksible og relevante
for opkvalificeringen i virksomhederne og at kvaliteten er i top, så medarbejdernes
kompetenceniveauer styrkes.
BUPL:
I udkastet indgår Early Childhood Education and Care (ECEC) under prioritetsområde 1 som
led i livslang læring, og der henvises til, at det udarbejdede forslag til en Kvalitetsramme for
Dagtilbud skal fremmes.
Det nævnes, at en "ny generation af Arbejdsgrupper" skal arbejde med de opgaver, som er
nævnt bl.a. i bilaget.
På EU specialudvalgsmødet 29. oktober 2015 er det oplyst, at disse arbejdsgrupper vil bestå af
4 sektor arbejdsgrupper - heraf en om skoleområdet, som også skal omfatte ECEC. Desuden
oprettes der arbejdsgrupper for de videregående uddannelser, for erhvervsuddannelserne samt
for voksenuddannelse. Men ikke for uddannelse af de yngste børn - 0-6 års området.
Det finder BUPL er særdeles uhensigtsmæssigt.
Det gælder såvel i forhold til de forskellige kontekster, indhold og vilkår, som gælder for
grundskolen og for dagtilbud samt i forhold til sammensætningen af en arbejdsgruppe, der skal
varetage begge sektorer.
BUPL skal derfor opfordre ministeren til at påtale dette misforhold samt efterlyse etablering af
en selvstændig arbejdsgruppe for dagtilbud (Working Group on Early Childhood Education
and Care).
FTF:
- De seks prioriterede områder i samarbejdet frem til 2020 bør støttes. Det er alle centrale
områder, hvor medlemslandenes uddannelsesindsats kan understøttes af et samarbejde på tværs
af landene. De fem første indsatsområder er i høj grad afhængig af det 6. om vedvarende
investering, performance og effektivitet. Fra dansk side bør Kommissionens opfordring til
medlemslandene om at afsætte øgede ressourcer til uddannelsesindsatsen derfor også støttes.
Besparelser på uddannelsesbudgettet vil gøre det særdeles vanskeligt at nå forbedringer på de
fælles indsatsområder.
19
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
1567365_0020.png
- Et af de prioriterede områder omhandler undervisernes centrale rolle. Der er behov for en
præcisering af, at de foreslåede initiativer skal omfatte undervisere indenfor alle dele af
uddannelsessystemerne. I sammenhæng med de forslåede tiltag for at understøtte bl.a.
attraktiviteten af underviserprofessionen og efter- og videreuddannelsesindsatsen er det helt
nødvendigt at medlemslandene afsætter tilstrækkelige ressourcer.
- Et centralt element i erhvervs- og professionsrettede uddannelser er praktik og klinik.
Kvaliteten i disse dele af uddannelserne er helt afgørende for at den færdiguddannede opnår de
ønskede slutkompetencer. Problemstillingen er imidlertid ikke afspejlet eksplicit i rapporten og
bør derfor indarbejdes såvel i udfordringsafsnittet som under de prioriterede områder. Et
vigtigt initiativ, der kan understøtte kvaliteten i praktik og klinik, er sikring af den nødvendige
uddannelse af vejlederen.
- Det er positivt at oplægget til fælles rapport understreger vigtigheden af ECEC (Early
Childhood Education and Care). Det er imidlertid fortsat en stor udfordring i mange
europæiske lande at sikre adgang til ECEC for alle børn og at sikre adgang til den nødvendige
uddannelse for personalet. FTF vil derfor opfordre til at man fra dansk side arbejder for at
etablere en selvstændig arbejdsgruppe om pædagogiske tilbud til børn under den skolepligtige
alder.
- De foreslåede tiltag for at styrke samarbejdsprocesserne bør støttes, herunder at processen
tidsmæssigt får et 5 årigt perspektiv, samtidig med at der etableres en "rullende" arbejdsplan.
- Det er også centralt fra dansk side at bakke op om rapportens understregning af vigtigheden
af en tættere involvering af uddannelsernes forskellige interessenter, herunder arbejdsmarkedets
parter. Derfor foreslår FTF, at man fra dansk side specifikt støtter en fortsættelse af den
nuværende arbejdsform med nedsættelse af arbejdsgrupper, der involverer bl.a. de sociale parter
på EU niveauet, og at man generelt understreger betydningen af den sociale dialog såvel
nationalt som på europæisk niveau.
Danske Lærerorganisationer international (DLi):
Danmarks Lærerforening ønsker at henvise til DLi’s høringssvar af 23. september 2015 om
Kommissionens udkast til samme rapport. Dette er indsat nedenfor. Samtidig ønsker
Danmarks Lærerforening at foreslå at der etableres en dialog mellem Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling og de danske underviserorganisationer i regi af DUS/DLi om
hvorledes der i Danmarks kan arbejdes videre med det strategiske rammeværk for europæisk
samarbejde inden for uddannelse (ET2020), herunder særligt de seks prioriterede områder og
Kommissionens arbejdsgrupper der nedsættes på baggrund af disse.
DLi er enig i nødvendigheden af at sikre en bedre sammenhæng mellem Education and
Training 2020 (ET2020) og Europa 2020 og Det Europæiske Semester samt i bemærkningerne
i udkastet til rapporten om at øge den landespecifikke relevans af rammeværket. Det skal
samtidig understreges, at den sektorspecifikke viden og forskning skal have en fremtrædende
plads både inden for rammen af ET2020 og i de uddannelsesspecifikke elementer af Europa
2020 og Det Europæiske Semester. Endelig er det helt afgørende for fremskridt inden for de
20
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
strategiske mål og benchmarks, samt for den generelle udvikling af uddannelsesområdet, at
udviklingen sker i en genuin dialog med de sociale parter både på europæisk og nationalt
niveau.
DLi hilser velkomment at opfølgningen på Pariserklæringen fra marts 2015 er en nøgleprioritet
i den nye arbejdscyklus. Uddannelsessektoren er en vigtig arena i arbejdet for at fremme aktivt
medborgerskab og fælles værdier om frihed, tolerance og ikke-diskrimination. Intentionerne er i
god overensstemmelse med de otte nøglekompetencer, herunder bl.a. sociale kompetencer og
medborgerkompetencer. Men der er et udtalt behov for at integrere denne nye nøgleprioritet,
og de otte nøglekompetencer, væsentlig tydeligere i de strategiske mål og benchmarks samt
sikre overensstemmelse mellem disse og uddannelsespolitikken generelt på europæisk såvel som
på nationalt niveau. Der er for store uoverensstemmelser mellem medlemslandenes, herunder
Danmarks, øgede fokus på elevers faglige resultater inden for få grundlæggende færdigheder,
herunder den øgede brug af standardiserede test i disse fag og ønsket om at
uddannelsessystemet skal fremme fx tolerance og aktivt medborgerskab, som i parentes
bemærket ikke er genstand for benchmarking eller kvantitative målinger.
Det er positivt, at de europæiske sociale parters rolle bliver fremhævet. Men der er utydeligt på
hvilken måde det ønskes at erhvervslivet skal bidrage og hvilken rolle Kommissionen anser at
det skal have, særligt når det nævnes i sammenhæng med forholdet mellem uddannelse,
forskning og involvering af sociale parter og civilsamfundet, som på side 7 i den engelske
udgave af udkast til rapporten. DLi anser at de sociale parter er de væsentligste aktører når det
kommer til involvering i uddannelsespolitikken på europæisk og nationalt niveau, dette kan
erhvervslivet ikke sidestilles med. Endvidere bør der være eksplicit transparens i relationen
mellem det politiske niveau og erhvervslivet. I forhold til anneks 1 – prioriteter for europæisk
samarbejde inden for uddannelse – er der behov for at tydeliggøre medlemslandenes
forpligtelser i forhold til at involvere de sociale parter i uddannelsessektoren. I mange
medlemslande sker dette ikke, hvilket både demokratisk og i forhold til resultater inden for
rammeværket er problematisk. Endelig er der behov for at tydeliggøre distinktionen mellem de
frie forskningsinstitutioner og institutioner der bidrager med undersøgelser på
uddannelsesområdet der har en mere eller mindre tydelig institutionel relation til det politiske
niveau og/eller en primær kommerciel basis.
DLi anser, at peer learning bør være et væsentligt redskab i rammeværket til at fremme positive
resultater og udvikling af medlemslandenes uddannelsessektorer med særlig fokus på nationale
problemstillinger defineret i dialog mellem regeringsniveau og de sociale parter i sektoren.
Dette redskab er mere dybdegående og operationelt end benchmarks og vil i mange tilfælde
kunne bidrage mere positivt end et europæisk score board for fælles benchmarks.
Skræddersyede peer counsellings nævnes i forhold til de kommende arbejdsgrupper som et
redskab til at støtte nationale reformdagsordener. Det er her væsentligt at understrege, at der
også på nationalt niveau skal ske en inddragelse af de sociale parter ved anvendelse af peer
counsellings.
De seks prioriterede områder
DLi er som nævnt enig i behovet for at reducere antallet af prioriterede områder fra 13 til 6 og
kan i udgangspunktet tilslutte sig de seks områder som prioriteter. Det er afgørende at de
21
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
nationale fokusområder inden for prioriteterne bør ske efter grundig dialog med de sociale
parter og at de operationaliseres og udmøntes med bl.a. peer learning som redskab.
1. Relevant and high quality skills and competences focusing on learning outcomes, for employability, innovation
and active citizenship
Som tidligere nævnt støtter DLi, at opfølgningen på Pariserklæringen er en ny nøgleprioritet i
ET2020. I forhold til prioritet 1-området er det dog afgørende, at denne opfølgning
implementeres og tydeliggøres. Der skal være en bedre balance mellem fokus på grundlæggende
færdigheder og aktivt medborgerskab, herunder værdier som tolerance, frihed og ikke-
diskrimination. Både terrorhændelserne som Pariserklæringen opstod på baggrund af og de
aktuelle flygtningestrømme til Europa understreger behovet for denne balance. I forhold til
erhvervsuddannelser (VET), herunder også i forhold til anneks 2, som der henvises til under
prioritet 1, skal det understreges, at målsætningen om at flere unge vælger en
erhvervsuddannelse tydeliggør behovet for at sikre at erhvervsuddannelser er grundlag for
mulighed for efterfølgende videregående uddannelse, som fx er tilfældet med den danske eux.
Erhvervsuddannelser skal ikke være en uddannelsesmæssig blindgyde.
I forhold til voksnes læring (AL) og ønsket om at øge deltagelsen i dette, er det afgørende at det
bliver en forpligtelse for arbejdsgiverne at tilbyde reelle muligheder for deltagelse i
efteruddannelse og andre opkvalificeringsmuligheder og incitamenter for de ansatte til at
deltage.
Vedrørende dagtilbudsområdet (ECEC) er det væsentligt at indarbejde området i forhold til de
tværgående elementer, som eksempelvis opfølgningen på Pariserklæringen.
I forhold til at forebygge frafald (ESL) skal arbejdet på området kobles tydeligere til de otte
nøglekompetencer, herunder særligt ”at lære at lære” (learning to learn). DLi anser endvidere, at
dette bør være en prioritet i Danmarks fokusområder.
2. Inclusive education, equality, non-discrimination and promoting of civic competences
DLi anser, at prioritetsområde 1 og 2 på det operationelle niveau bør understøtte hinanden. Se
også kommentarer under punkt 1. Beskæftigelsesegnethed er eksempelvis afhængig af at de i
prioritet 2 nævnte områder i højere grad er en hovedbestanddel i den nationale og europæiske
uddannelsespolitik. For Danmarks vedkommende er der særligt behov for at se på
kønsrelaterede problemstillinger, men også i særlig grad på at sikre en bedre balance i fokus på
grundlæggende færdigheder og uddannelsernes almendannende opgaver.
3. Open and innovative education and training, including by fully embracing the digital era
Ønsket om at styrke brugen af IT medfører et udtalt behov for at en øget praksisorienteret
forskning i hvordan man bedst øger elevernes læringsudbytte gennem en øget brug af IT. Den
viden skal indarbejdes både i lærernes grunduddannelse og i efteruddannelsestilbud om relevant
pædagogisk brug af IT i undervisningen. Anvendelsen af åben brug af læringsressourcer kan
være nyttig, men det er vigtigt at lærerne fortsat har mulighed for at tilrettelægge undervisning
under hensyntagen til behovet hos de enkelte elever og klasser, således at det styrende element
bliver hvilket materiale der bedst understøtter et optimalt læringsudbytte. Samtidig er det
væsentligt at det ikke er det politiske niveaus ønske om ekstern finansiering af udvikling af
digitalt læringsmateriale der styrer udviklingen inden for en pædagogisk anvendelse af IT i
undervisningen. I stedet skal der være fokus på udvikling af IT-baseret undervisningsmateriale
22
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
af høj pædagogisk kvalitet. Endelig ønsker DLi at fremhæve en af konklusionerne fra OECD’s
rapport ”Students, Computers and learning” der viser at eleverne ikke nødvendigvis lærer mere
ved øget brug af IT i undervisningen. Det afgørende er, at lærerne har de uddannelsesmæssige
forudsætninger for og bruger IT på den mest relevante måde for at understøtte elevernes
læring.
4. Strong support for educators
DLi mener, at kvalitetssikring af den grundlæggende uddannelse af undervisere og efter- og
videreuddannelsestilbud samt rammerne herfor skal være genstand for et særligt benchmark.
Prioriteten fordrer en øget dialog med underviserorganisationerne og de sociale parter i
sektoren generelt, ikke kun inden for dette område, men i forhold til udviklingen af
uddannelsespolitik og –reformer generelt. Der er behov for at se på sammenhængen mellem
nedskæringspolitikker inden for uddannelse og evnen til at lykkes inden for denne prioritet.
5. Transparency and recognition of skills and qualifications to facilitate learning and labour mobility
DLi mener, at der er behov for en øget grad af erfaringsudveksling mellem medlemslandene på
dette område samt et øget fokus på det formelle uddannelsessystems rolle i forhold til at sikre
en fortsat udvikling af nødvendige færdigheder og kompetencer til de enkelte erhverv og
arbejdsmarkedet som helhed. Det er væsentligt at de sociale parter bliver inddraget i arbejdet på
dette område og at definitionen og relationen mellem formel, uformel og ikke-formel
uddannelse tydeliggøres.
6. Sustainable investment, performance and efficiency of education and training systems
DLi ønsker først og fremmest at understrege, at kvalitet i uddannelse forudsætter at uddannelse
er offentligt finansieret og en offentlig forpligtelse. Endvidere i forhold til at sikre uddannelse
som en hjørnesten i et demokratisk samfund er det nødvendigt at uddannelse er en offentlig
forpligtelse der udvikles i samarbejde med de sociale parter, det civile samfund og de frie
forskningsinstitutioner. Enhver kommerciel interesse og investering i uddannelse skal være
transparent og underlagt nogle tydelige regler og rammer. Inden for denne forståelsesramme,
kan DLi støtte at samfundet som helhed, herunder erhvervslivet, bidrager til udviklingen af
uddannelsessektoren, herunder i form af velregulerede offentlig-private partnerskaber. DLi kan
ikke støtte ’performance-based funding and cost-sharing’. Spørgsmålet er blevet drøftet ved
OECD International Summit on the Teaching Profession, hvor det blev konkluderet at
’performance-based funding and cost-sharing’ ikke virker.
De kommende arbejdsgrupper
DLi støtter, at de kommende arbejdsgrupper arbejder inden for rammen af de nye prioriterede
områder. Særligt ønsker DLi at fremhæve arbejdsmetoder baseret på peer learning, der har
bidraget til en konstruktiv kritisk refleksion over den gældende praksis i de enkelte lande og
som kan bidrage til arbejdsgruppernes muligheder for at foreslå nye relevante initiativer. Det
kan blive interessant og relevant for arbejdsgruppernes arbejde, at have opmærksomhed på de
enkelte landes fokusområder inden for prioriteterne samt på skræddersyede peer counselling
processer der måtte blive igangsat for de enkelte lande – såfremt det sættes ind i en europæisk
kontekst. Prioritet 1 og 2 bør i høj grad være repræsenteret i arbejdsgruppernes arbejde på en
indbyrdes afbalanceret måde, herunder ønsker DLi, at der bliver særligt fokus på emner og
23
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
1567365_0024.png
målsætninger fra Pariserklæringen. Endvidere vil DLi foreslå, at der enten nedsættes en
selvstændig arbejdsgruppe, i lighed med den nuværende arbejdsgruppe på Higher Education
området, om pædagogiske tilbud til børn under den skolepligtige alder eller at det indgår som
tydelig problemstilling i en af de tværgående arbejdsgrupper. Det er fortsat en stor udfordring i
mange europæiske lande at sikre adgang til Early Childhood Education and Care for alle børn
og sikre adgang til den nødvendige uddannelse for personalet. Arbejdsgruppernes mulighed for
at anvende redskaber som peer learning og peer consulting kan netop på dette område være
vigtige instrumenter i arbejdet for en positiv udvikling på området i overensstemmelse med
målsætningerne i ET2020.
DLi opfordrer ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at deltage i arbejdet i alle
arbejdsgrupperne.
Den fremtidige dialog i Danmark
DLi ser frem til den fremtidige dialog mellem ministeriet og EU-specialudvalgets medlemmer
om udmøntningen af ET2020, herunder i relation til Europa 2020 og Det Europæiske Semester
og den danske nationale proces. Vi anser, at der er en god dialog mellem ministeriet og
underviserorganisationerne på området og ser frem til en yderligere konkretisering af drøftede
emner.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ønsker at henvise til deres høringssvar af 23.
september 2015 vedr. Kommissionens udkast til Fælles Rapport:
I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har vi med interesse læst ” Draft 2015 Joint Report
of the Council and the Commission on the implementation of the Strategic framework for
European cooperation in education and training (ET2020)”, og vi vil gerne komme med
følgende bemærkninger:
- Main challenges and future priorities: Vi er i høj grad enige i, at virkelighedsnær og
relevant undervisning er nødvendig for at kunne agere i et samfund, der er i konstant
forandring, og vi mener, at kompetencerne, der nævnes i starten af punkt 2.1, i høj grad
bidrager til dette.
•
2.1: Vi er dog ikke enige i, at uddannelse skal tilrettelægges efter arbejdsmarkedet,
som der er lagt op til under HE, da vi mener, at et ensidigt fokus på
arbejdsmarkedet er en snæversynet på måde at se dannelse på og skader fokusset på
livslang læring. Vi er derfor hovedsagligt uenige i formuleringen ”labour market”,
mens resten af afsnittet er ganske fint. Vi mener, at der er stor forskel på
virkelighedsnær læring, hvor man beskæftiger sig med arbejdsmarkedet og det
generelle samfund, og uddannelse, som decideret er tilrettelagt efter erhvervslivets
ønsker, hvor vi mener, at det første er godt for kvaliteten i læringen, mens det
sidstnævnte forvrænger formålet med uddannelse.
•
2.2: Dette afsnit ser vi meget positivt på, og vi mener, at det er et utroligt vigtigt
arbejde, der ligger i dette afsnit. I år er diskrimination og ulighed i muligheder for at
gennemføre en uddannelse også et stort fokus i vores eget arbejde, da vi oplever
store ændringer i vores elevgruppe.
24
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
2.3: Der er her nogle ganske gode pointer, som er med til at underbygge et
uddannelsessystem, der er nutidigt og fremadrettet kan følge med tiden, men som
det er nævnt oplever man i flere lande, at uddannelse bliver prioriteret overraskende
lavt. Dette mærker vi også gennem den førte politik i Danmark. Det er en meget fin
tanke, at EU’s programmer og andre aktører kan udgøre en hjælpende hånd til
investeringer i uddannelse, men vi mener, at man bør holde medlemsstaterne op på
at prioritere uddannelse, og få dem til at se uddannelse som en sund investering i
stedet for en udgift, som helst skal mindskes, som vi desværre ser en tendens til nu.
Finansiering til uddannelse fra nationalt hold er essentielt for at kunne have
kvalitetsuddannelser, hvor de mange gode tanker, som er formuleret i ET2020 kan
udfolde sig.
- Bilag 1: Under fokusområde 1 føler vi som tidligere nævnt behov for at understrege
vigtigheden af, at egenskaber som innovation, aktivt medborgerskab og læring om livet
efter uddannelse er fint, men det skal ikke ske på virksomheders præmisser, men på en
præmis om dannelse af et helt mennesker, der vil kunne begå sig i samfundet. Vi er
særligt glade for fokusområde 2, da vi også på vores uddannelser oplever en anderledes
elevgruppe end tidligere, som kræver nye hensyn, og vi ser det som en stor vigtighed, at
uddannelse først og fremmest af alle er med til at underbygge et mangfoldigt og
multikulturelt samfund. Ligeledes er vi positive overfor fokusområde 3,4 og 5. Vi må
som nævnt tidligere i henhold til fokusområde 6 bemærke, at innovative veje til
finansiering ikke er ønskværdig, da vi mener, at dette i høj grad er at gamble med
kvaliteten på uddannelserne.
•
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af Den Fælles Rapport.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af Den Fælles Rapport om implementeringen af strategirammen
for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, samt de nye prioriteter for 2016-2020.
Regeringen støtter, at Den Fælles Rapport ikke kun fokuserer på, at børn og unge bibringes
færdigheder og kompetencer, der bidrager til vækst og beskæftigelse, men også anlægger et
bredere perspektiv på læring i forhold til medborgerskab og demokratisk dannelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
25
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Punkt 6: Rådskonklusioner om mindskelse af skolefrafald og fremme af succes i skolen
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Rådskonklusionerne har til formål at gøre status over de hidtidige fremskridt i forhold til at
reducere tidligt skolefrafald og dermed opfylde Europa 2020-målet herom, samt at revidere og forbedre de tiltag,
der skal bidrage hertil.
2. Baggrund
Baggrunden for rådskonklusionerne er vigtigheden af, at flest mulige unge gennemfører mindst
en ungdomsuddannelse, da dette er af meget væsentlig betydning for at kunne blive en del af
arbejdsmarkedet. Det er samtidig et af de overordnede mål på uddannelsesområdet i Europa
2020-strategien at reducere det gennemsnitlige skolefrafald i Europa til mindre end 10 pct. i
2020.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er – halvvejs gennem både Europa 2020-strategien og ET
2020-strategirammen og fire år efter Rådets vedtagelse af en henstilling om politikker, der skal
mindske skolefrafald – at gøre status over de hidtidige fremskridt med henblik på at revidere,
konsolidere og forbedre de tiltag, der har til formål at mindske tidligt skolefrafald og fremme
succes i skolen.
Rådskonklusionerne peger på, at trods store indsatser på området inden for de senere år er der
stadig meget store nationale og regionale forskelle i skolefrafaldsprocenterne. Det er derfor
vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at nå og om muligt overgå Europa 2020-måltallet.
Skolefrafald skyldes ofte en række hyppigt indbyrdes forbundne faktorer, og grupper med lav
socioøkonomisk status er berørt i større udstrækning. Strukturen og kvaliteten af
uddannelsessystemerne har også kraftig indflydelse på elevernes deltagelse og resultater. Sikring
af, at alle unge har adgang til uddannelse af høj kvalitet og mulighed for at udvikle deres fulde
potentiale er afgørende for at forebygge marginalisering og social eksklusion. Fuldførelse af en
ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse anses som et minimumskrav for en vellykket
overgang fra uddannelse til arbejdsmarked eller videregående uddannelse. De, der falder fra, er i
højere grad udsat for arbejdsløshed, fattigdom og social eksklusion.
Medlemsstaterne inviteres til – med respekt for subsidiaritet og nationale omstændigheder – at:
fortsætte gennemførelsen af Rådshenstillingen fra 2011 om politikker til at reducere
tidligt skolefrafald, særligt i forhold til at udvikle strategier eller tilsvarende politikker
bestående af evidensbaserede tiltag til forebyggelse, indgriben og kompensation, samt
sikre deltagelse og langsigtet samarbejde mellem interessenter fra alle relevante områder
og på tværs af niveauer.
undersøge mulighederne for at udvikle eller styrke nationale dataindsamlingssystemer,
der regelmæssigt samler information om elever og studerende, særligt unge i
risikogruppen og dem, der falder fra.
26
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
overveje, hvor det er relevant, at sætte mere ambitiøse nationale mål for tidligt
skolefrafald, særligt hvis de eksisterende er nået.
identificere skoler eller lokalmiljøer, hvor der er høj risiko for skolefrafald, og som
kunne have gavn af yderligere støtte.
hvor der er relevant at reformere uddannelsessystemerne med blik for hele spektret af
uddannelse med henblik på at styrke kontinuitet, lette overgange, adressere segregering
og uligheder i uddannelsessystemerne og fremme tiltag, der understøtter elevernes
fremskridt og motivation.
sikre generel, lige adgang til dagtilbud af høj kvalitet, der er til at betale. De kognitive og
ikke-kognitive færdigheder, der udvikles i dagtilbud, bidrager til, at børnene kan udfolde
deres fulde potentiale og få succes i skolen. Strukturerne i dagtilbud skal fremme
respekten for kulturel og sproglig mangfoldighed og samtidig opfordre til tilegnelse af
undervisningssproget.
fremme samarbejdende tilgange til at reducere frafald på lokalt niveau, gennem bl.a.
større manøvrerum for skoler vedrørende styring, læseplaner og arbejdsmetoder,
passende kvalitetssikringsmekanismer og forbedringsprocesser etableret med
involvering af hele kredsen omkring skolen, partnerskaber mellem skoler og eksterne
interessenter, samarbejde mellem forskellige skoler på forskellige niveauer i samme
lokalområde, styrket skoleledelse, styrket skole-hjem-samarbejde, systematisk støtte til
elever med risiko for at falde fra, herunder mulighed for ekstra støtte til tosprogede
elever.
undersøge muligheden for mere personaliserede, elevcentrerede former for
undervisning og samtidig fremme høje forventninger til alle elever og fremme adgang til
grundlæggende færdigheder og viden, der vil ruste dem bedst til fremtiden.
sikre, under hensyn til institutionel autonomi, at læreruddannelsen og lærernes
videreuddannelse giver lærere, skoleledere, dagtilbudspersonale mv. de kompetencer og
baggrundsviden, der er nødvendig for at forstå og tackle uddannelsesmæssige uligheder
og risikofaktorer, der kan føre til frafald.
sikre at karrierevejledning, mere fleksible adgangsveje og erhvervsuddannelser af høj
kvalitet og samme værdi er til rådighed for alle lærende.
sikre adgang til ”anden chance”-tilbud af høj kvalitet og andre muligheder for at vende
tilbage til almindelig uddannelse til alle unge, der har forladt uddannelse tidligt.
Medlemsstaterne og Kommissionen inviteres til at:
gøre maksimalt brug af mulighederne inden for ET 2020-strategirammen og den åbne
koordinationsmetode for at styrke evidensbaseret politikudvikling og dele eksempler på
god praksis.
bruge finansieringsmulighederne i EU-instrumenter som Erasmus+, Den Europæiske
Socialfond og de Europæiske Fond for Strategiske Investeringer til at støtte tiltag til at
reducere tidligt skolefrafald.
fortsætte identificeringen gennem forskning og peer-læring af eksempler på de mest
effektive samarbejdende praksismetoder for at reducere tidligt skolefrafald og sikre mere
inkluderende undervisning, særligt gennem eTwinning og School Education Gateway.
27
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Kommissionen inviteres til at:
fortsætte med at følge og sprede information om udviklingen i medlemsstaterne og
rapportere periodisk om fremskridt i forhold til Europa 2020-målet og
medlemsstaternes strategier mod tidligt skolefrafald.
udvikle yderligere samarbejde med forskere, medlemsstater, relevante interessenter,
netværk og organisationer med henblik på at understøtte implementeringen af nationale
og EU-politikker vedrørende tidligt skolefrafald.
styrke samarbejdet om emnet med relevante internationale organisationer som OECD i
samarbejde med medlemsstaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til senere beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 22. oktober 2015. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i specialudvalget den
29. oktober 2015. Der er ikke modtaget bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er vigtigt at bekæmpe frafald og
sikre, at så mange som muligt får mindst en ungdomsuddannelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
28
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
Punkt 7: Uddannelse og migration: Strategier for at integrere nyligt ankomne migranter
og personer med migrantbaggrund
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Baggrunden for debatten er den nuværende flygtninge- og migrantsituation i EU og de
udfordringer, den giver de europæiske samfund. Luxembourgs formandskab har valgt
forskellige aspekter af dette som det tværgående tema for de politiske debatter inden for hele
rådsformationen for uddannelse, ungdom, kultur og sport.
2. Formål og indhold
Formålet med debatten er at give ministrene mulighed for at udveksle synspunkter og god
praksis i forhold til udfordringerne vedrørende den aktuelle omfangsrige flygtningekrise.
Formandskabets debatoplæg fastslår, at de seneste måneder har været domineret af ankomsten
til Europa af migranter i et uset omfang siden anden verdenskrig. Dette skaber naturligvis store
udfordringer, muligvis den største for EU siden grundlæggelsen, men det bør ikke glemmes, at
migration i generationer har bidraget til Europas socioøkonomiske udvikling. I nutidens
sammenhæng er den succesrige integration af migranter essentielt for Europas økonomiske
konkurrenceevne og for social samhørighed.
Der lægges endvidere vægt på i formandskabets debatoplæg, at uddannelse har et væsentligt
bidrag at levere i forhold til at sikre integrationen. Fra dagtilbud og hele uddannelsessystemet
igennem er der behov for målrettede tiltag og større fleksibilitet for at tage hånd om elever og
studerende med migrantbaggrund. Dette er vigtigt både for individerne og for samfundet i bred
forstand. Dette udgør en betydelig udfordring, da meget forskning viser, at elever med
migrantbaggrund har tendens til at klare sig ringere akademisk, og for elever født uden for EU
er sandsynligheden for tidligt skolefrafald dobbelt så stor.
Vigtige spørgsmål skal således håndteres, herunder at sikre effektiv tilegnelse af værtslandets
sprog, fremme af fælles europæiske værdier, vurdering og validering af tidligere læring, undgå
geografisk koncentration, samt at lærere, elever og forældre er forberedt på en større
multikulturel diversitet i læringsmiljøet.
På den baggrund opstiller debatoplægget følgende tre spørgsmål til ministrene:
1. I sammenhæng med Europas stigende grad multikulturelle samfund og særligt i lyset af
den nuværende flygtningekrise, hvordan kan uddannelsesområdet bidrage til succesfuld
integration af nyligt ankomne migranter og personer med migrantbaggrund?
2. Hvilke specifikke udfordringer står dit land over for i denne sammenhæng, og hvordan
imødegås de?
3. Hvordan kan handling på EU-niveau skabe merværdi?
29
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23.-24. november 2015 , fra ministeren børn, undervisning og ligestilling
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Debatoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser og forventes heller ikke at lede til senere
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser, da området er national kompetence.
7. Høring
Debatoplægget har ikke været i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
30