Brev fra Fransklærerforeningen til regeringen, Folketingets børne- og undervisningsudvalg,
uddannelses- og forskningsudvalg, finansudvalg samt retsudvalg.
Kære politikere i regeringen samt de øvrige partier
Fransklærerforeningen ser med stor bekymring på regeringens bebudede voldsomme besparelser på
gymnasier og de videregående uddannelser på 8,7 mia. kr.
Hvis de planlagte nedskæringer gennemføres, spænder regeringen efter vores vurdering ben for sine
udmærkede mål om at
De gymnasiale uddannelser skal gøre de unge klar til at læse videre, og det kræver et
højt fagligt
niveau.
Derfor vil regeringen
styrke fagligheden
i de gymnasiale uddannelser
(regeringsgrundlaget, juni 2015)
og for V, K, DF og LA’s positive ambition:
Dygtige og veluddannede unge er vitale for vækst, velstand og velfærd i Danmark. Det er
nødvendigt, at flere unge bliver fagligt dygtigere og tilegner sig de kompetencer, de får brug for
senere i livet – til gavn for dem selv, arbejdsmarkedet og samfundet. Derfor ligger gymnasiets
fremtid os alle meget på sinde
(kronik fra de 4 partier i Politiken den 30.4.2015).
Det giver derfor ifølge regeringens ambition som vi som lærere deler, ikke mening at skære voldsomt i
ungdomsuddannelserne, professionsuddannelserne og på universiteterne.
De fire blå partier var enige om at der skulle udarbejdes en
samlet national sprogstrategi
og at
dansk,
matematik og
fremmedsprog er kernefag
i gymnasiet (nævnte kronik i Politiken 30.4.2015).
Som sproglærere ser vi vores fag således, at ideen med at lære sprog er at sprog åbner døre, sprog
fremmer samhandel, sprog højner den enkelte unges personlige kapital og fremtidige professionelle
kapital som dansker, som europæer, som verdensborger.
Med de bebudede besparelser undergraves grundlaget for den gennemførte folkeskolereform fra 2014
hvor tysk/fransk gøres obligatorisk, og hvor sprogene tysk og fransk skal styrkes med en tidligere
sprogstart i 5. klasse som vi hilser særdeles velkommen. Der hvor fransk ikke udbydes i folkeskolen,
skal de elever der fortsætter i en gymnasial ungdomsuddannelse, have mulighed for at få fransk
begyndersprog. Der hvor fransk udbydes i folkeskolen, skal eleverne, hvis de fortsætter i 1.g, have
mulighed for at få fransk fortsættersprog B og i 3.g kunne vælge fransk fortsættersprog A. Kun sådan
hænger sprogindlæringen sammen.
Vi frygter at skolerne med de bebudede besparelser vil undlade at oprette hold, hvorved franskfagets
fødekæde folkeskole-gymnasium og videre opad ødelægges.
Besparelserne vil undergrave Danmarks sammenhængskraft med hensyn til uddannelsestilbud, en
sammenhængskraft som regeringen med rette ellers er optaget af at sikre. Vi forudser at det vil blive
væsentligt sværere at opretholde tilbud i lokalområderne og opretholde tilbud over hele landet om
oprettelse af franskhold og andre valghold.
Vi opfordrer regeringen og Folketingets partier til at prioritere det strategisk vigtige område:
uddannelserne og undlade at gennemføre besparelserne.
Værløse, den 9.11.2015.
På vegne af fællesbestyrelsen i Fransklærerforeningen, Frank Østergaard, lektor, cand. mag. et art.,