Et uddrag af anbefalinger af bogen ”Snak om det... med alle børn”:
".. Bogen "Snak om det ..." er én af de fineste og vigtigste bøger, jeg har formidlet i mine relationer med elever fra 6-13
år. Min skole var så heldig at have et klassesæt af bogen og hver gang, jeg brugte tid med elever, hvor jeg læste op fra
bogen, talte om bogen og fik elevernes umiddelbare og meget nuancerede reaktioner på bogen - ville alle elever låne
den med hjem og selv læse videre. Bogen åbner for et rum, hvor det bliver muligt at tale om oplevelser og tanker, der
kan være svære. Den giver også eleverne et billede af, at de ikke står alene og et redskab til, hvordan og med hvem, de
kan tale om ting, der er svære at forstå..."
Betina Duedal Sørensen, Souschef og skolebibliotekar, Skanderborg Kommune
”... Jeg har i mit arbejde som AKT pædagog kunnet anvende bogen, som udgangspunkt for samtaler både med børn og
voksne. Bogens problematikker omhandlende følelser, angst og depression, er gjort brugbare som viden og konkrete
anvisninger. Der er forslag til samtaler, der kan skabe en åbenhed og forståelse for, hvad der kan være vanskeligt at
tale om. Der er gode ideer til de svære samtaler, hvor emnerne ikke er tabuer.
Der kan plukkes i de mange forslag, som bogen indikerer med dens fine opdelinger af siderne. Så tavsheden kan brydes,
og der kan arbejdes via åbenhed og tryghed og hvor skyld følelsen kan brydes. En bog der har muliggjort - med
forfatterens fantastiske viden og erfaring - at rumme forslag og ideer til samvær og samtaler...”
Pia Kanne, AKT pædagog, Skanderborg Kommune
“… Jeg finder din tilgang særdeles konstruktiv og vurderer, at bogen vil være meget relevant for mange af de forældre, vi
har kontakt med i PPR…… Du har ramt et sprog og en form, som vil passe til mange forældre. Det vil være rigtig hjælpsomt
at have nogle eksemplarer af bogen liggende på PPR til uddeling til relevante forældre – og psykologerne vil heller ikke tage
skade af at blive mindet om, hvor vigtigt det er at støtte forældre i at fortælle deres børn, at børnene hverken har skyld i
eller ansvar for den psykisk syge forældres reaktioner og handlinger…”
Henning Strand Ledende psykolog, PPR Herlev Kommune
”..
Vi var så heldige at modtage et eksemplar af bogen Snak om det... og selvom jeg syntes, vi snakkede om min
’sygdom/tilstand’ før, så har det gjort noget ved, at børnene nu selv kan læse i bogen, at de ikke er alene om de tanker,
de går med fordi jeg har det som jeg har! Ja, og ikke mindst bliver den brugt når der er kammerater på visit, hvis jeg
har det skidt og må hvile, så kommer bogen på banen! Tusinde tak for en god, let læselig, forståelig og brugbar bog,
når der er børn i hjemmet og den ene forælder er nede med stress/angst/depression. Skøn bog!.”
Jette Busk Nancke
(kommentar på Facebook Snakomdet)
”... I fortielsernes virkelighed forsøger børn at samle brudstykker op og udfylde hullerne til et billede af verden.” Sådan
lyder det i Karens bog. Hele min barndom har jeg levet i fortielsernes virkelighed. Først da en voksen hjalp mig med
hullerne, blev mit verdensbillede helt. Som formand for Børnerådet ved jeg, at mange børn efter mig mangler dén
voksen.
Det kræver voksne at tale med, hvis man skal forstå livet og så uhåndgribelige, tabuiserede emner som psykisk
sygdom. Derfor er Karens bog et vigtigt redskab på vejen til større forståelse – for voksne såvel som børn - i forhold til
psykiske lidelser...”
Lisbeth Zornig Andersen, Formand for Børnerådet 2009-12
”...Som Karen Glistrup så fint beskriver i sine bøger, kan vi ikke skåne børn for de voksnes sygdom og smerte men vi
kan vælge at stille os til rådighed, så de undgår ensomheden. Det gjorde hun i sin første bog ”Hvad børn ikke ved... har
de ondt af” og i denne bog stiller hun og bogens illustrator Pia Olsen deres kreativitet indsigt og mangfoldige erfaringer
direkte til rådighed for voksne og deres børn. Det betyder, at der med denne bog skabes et fundament for en ny
tradition, som mange af os aldrig har haft forbilleder i vores opvækstfamilier for. En tradition hvor fællesskabet mellem
børn og deres voksne kan vokse sig stærkere, i stedet for at smerten, hemmelighederne og bekymringerne suger energi
og vitalitet ud af alle...”
Jesper Juul, Familieterapeut og forfatter
(fra forord i bogens tyske udgave)
“... Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for dialogen mellem børn og voksne om
følelser. Jeg vil gerne anbefale bogen til alle – uanset om de er direkte berørt af psykiske lidelser i familien eller ej...”
Poul Nyrup Rasmussen, Statsminister 1993-2001, formand for Det sociale Netværk
”... Bogen ”Snak om det…” er skrevet i et letforståeligt og pædagogisk sprog og er oplagt at anvende i familien som
højtlæsningsbog for børnene. På den måde får hele familien, børn som voksne, en fælles forståelse af, hvad psykisk
sygdom gør ved individet, og hvordan man kan tale om det sammen.
Trine Hammershøj, Direktør i Foreningen Det Sociale Netværk
”... I kampen mod depression er behandling alene ikke nok. Information er også afgørende. Der er brug for bøger, som
afmystificerer, og bogen her indfrier således et meget stort og vigtigt behov....”
Poul Videbech, Professor, overlæge, dr.med.