BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 290: Henvendelse af 27/9-2016 fra EUC Nord om trepartsaftale II og erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 290
Offentligt

Børne- og undervisningsudvalget

Dato

Jnr.

Deres ref.

Init.

27.09.2016

ANJ/madb

Trepartsaftale II og erhvervsuddannelserne

I august 2016 har arbejdsmarkedsparter og regeringen indgået Trepartsaftale om til-

strækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Aftalen rummer

flere positive elementer for beskæftigelsesindsatsen og erhvervsuddannelserne. Sidst-

nævnte inkluderer tiltag, der kan anspore erhvervslivet til at etablere flere praktikplad-

ser. Det hilser vi naturligvis velkommen, om end måltallet på ”… mindst 8.000 – 10.000

flere praktikpladser årligt end i dag” forekommer at være mere end ambitiøs.

Det fremgår ligeledes af aftalen, at der skal indføres fordelsuddannelser, mål og dimen-

sionering.

De historiske erfaringer med dimensionering inden for uddannelsessektoren er ikke po-

sitive. Det er et fåtal af mennesker – men åbenbart flere regneark - der påberåber sig

at kunne se ind i fremtiden, men det er det, dimensionering er udtryk for. Et år frem lyder

måske ikke af så meget, men man skal også huske, at tallene bag vurderingen bygger

på allerede er to år gamle.

Inden for erhvervsuddannelserne skal man bare huske få år tilbage, hvor elektrikerud-

dannelsen var kvotebelagt, og hvilke uheldige konsekvenser det har i dag, hvor der er

decideret mangel på elektrikere. En sådan procedure, som foreslås indført, medfører,

at der bliver en meget lang reaktionstid, når der er et ændret behov i markedet.

Fordelsuddannelser giver erhvervslivet yderligere incitament til at ansætte inden for fag-

områder med et særligt behov. Dette er i sig selv rimeligt, men der stilles visse krav til

uddannelserne for at forblive på positivlisten.

Det fremgår af aftaleteksten, at ”Såfremt antallet af aktivt søgende elever, som ikke har

fået en aftale inden for tre måneder efter fuldført grundforløb, overstiger 10 pct., eller

omfanget af skolepraktik på den pågældende uddannelse overstiger 15 pct. pr. år, kan

uddannelsen ikke længere være fordelsuddannelse. Dette opgøres årligt”.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 290: Henvendelse af 27/9-2016 fra EUC Nord om trepartsaftale II og erhvervsuddannelserne

Efter erhvervsuddannelsesreformen er stort set alle elever færdige på samme tidspunkt

nemlig ultimo juni. Det er en logisk følge af reformens intentioner. Ingen virksomheder

antager elever op til sommerferien, og de færreste er klar lige efter. Derfor oplever er-

hvervsskolerne en stor søgning til praktikcentrene til start i august. Disse elever er selv-

følgelig praktikpladsøgende, men det tager nogen tid, inden de alle er i gang i en virk-

somhed. Erhvervsskolerne vil med stor garanti opleve, at den ene uddannelse efter den

anden falder for reglerne om fordelsuddannelser for derefter at havne på negativlisten.

Negativlisten inkluderer de erhvervsuddannelser, som der iht. historiske data ikke er så

stor efterspørgsel på. Dimensioneringen udelukker elever fra grundforløb 2 med mindre

de på forhånd har en praktikaftale. Nogle uddannelser får dog en kvote.

Når der så indføres dimensionering uden kvote på nogle af uddannelserne, er vi meget

bekymrede for, om disse uddannelser pludselig dør ud, selvom der er behov for faglært

arbejdskraft i de omfattede fagområder på sigt.

Først når der er gået en periode uden, at der er startet elever på de pågældende ud-

dannelser, som følge af manglende praktikaftale ved opstart på grundforløb 2, vil virk-

somhederne opdage, at der er skabt et hul i tilførslen af faglærte. Det vil formentlig føre

til, at virksomhederne, i første omgang, vil rekruttere fra hinanden ved at overbyde løn-

nen. Dette reducerer deres konkurrenceevne, hvorved nogle vil bukke under og andre

være nødt til at reducere deres virksomhedsstørrelse, så de kan nøjes med færre med-

arbejdere. Andre vil vælge at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, hvilket vil gå ud over

beskæftigelsen generelt.

Er det ikke muligt at afskaffe negativlisten, bør procentsatsen på 10% forhøjes og peri-

oden på 3 måneder forlænges betydeligt.

Konsekvenserne af dimensioneringen vil også være, at de unge ikke kan vælge fag,

som de har lyst til at uddanne sig inden for og arbejde med. Vi ved, at lysten til fagene

er bærende for de unges vedholdenhed i uddannelserne. Derfor vil vi formentlig se et

større frafald. Til gengæld vil der være flere elever, som vælger gymnasiet, hvor der er

stort set frit optag, selvom de ikke har nogen ide om, hvad de skal bruge det til. Mange

vil blive fanget i en blindgyde, hvor de bliver ufaglærte.

Mestrene siger, at de gennem mange år har haft svært ved at ansætte lærlinge i hele

aftaler, fordi deres ordrebeholdning er meget svingende, og med et krav om ansættelse

før grundforløb 2, vil antallet af elever til uddannelsen blive reduceret markant. Dermed

er der stor risiko for, at uddannelsen ikke længere kan udbydes.

Endnu et problem ved dimensionering uden kvote er, at der må påregnes et vist frafald

i praktikken. I dag kan en virksomhed ofte rekruttere en anden elev på samme niveau

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 290: Henvendelse af 27/9-2016 fra EUC Nord om trepartsaftale II og erhvervsuddannelserne

fra praktikcentret, men det vil ikke kunne lade sig gøre fremover, og så vil pladsen må-

ske være ubesat.

Uddannelser, der først er kommet på negativlisten, har minimale muligheder for at

komme på fordelslisten, netop fordi stort set samtlige elever bliver færdige samtidig som

følge af eud reformen. Således vil negativlisten blot øges år for år. I det hele taget er

det uklart, hvordan en uddannelse nogensinde skulle komme væk fra negativlisten.

Det bør i øvrigt erindres, at der kan være stor lokal variation i både efterspørgslen i

virksomhederne og anvendelse af skolepraktik. En national ”gennemsnitsbetragtning”

kan således få katastrofale konsekvenser i en given landsdel, hvor forholdene er ander-

ledes.

Erhvervsuddannelser kendetegnet ved primært at rette sig mod det offentlige, hvor an-

tallet af praktikpladser bestemmes af de politisk vedtagne budgetter, bliver givetvis også

hårdt ramt. Dimensioneringen vil stoppe tilgangen af elever til uddannelsen, fordi kun et

fåtal vil opnå en praktikaftale inden start på grundforløb 2. Fx sygehusene og storkøk-

kener ansætter ikke elever efter grundforløb 1, da de per definition ingen nævneværdig

erfaring har fra branchen eller arbejdsmarkedet i det hele taget. De har heller ikke til-

strækkelig kendskab til arbejdsprocesserne til at begå sig sikkerhedsmæssigt forsvar-

ligt.

Vi frygter, at det vil tage år at ændre de offentlige virksomheders adfærd i ansættelsen

af elever, og først efter et par år, vil de opdage, at der ikke længere kommer elever på

uddannelsen, og dermed uddør tilgangen af elever til faget. Erhvervsskolerne vil natur-

ligvis loyalt formidle aftalens præmisser, og på lang sigt kan det være muligt at indfase

praktikaftaler fra grundforløb 2, men det kræver en omlægning i de offentlige budgetter,

og i mellemtiden vil mange uddannelsessteder være lukket.

Det er meget tydeligt, at de unge vælger uddannelse ud fra udbuddet i nærområdet.

Dimensioneringen vil efterlade en lang række unge uden perspektiver for uddannelse

og erhvervslivet uden faglært arbejdskraft.

Vi er fuldt ud opmærksom på, at aftalens formål er at sikre flere praktikpladser gennem

en anden praksis i erhvervslivet. Mange års erfaring med denne udfordring gør, at vi

tillader os alligevel at stille spørgsmålet:

Hvad gør vi, hvis virksomhederne ikke ændrer det hidtidige mønster for ansættelser af

erhvervsuddannelseselever, og/eller de ikke ansætter ”… mindst 8.000 – 10.000 flere

årligt end i dag”?

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 290: Henvendelse af 27/9-2016 fra EUC Nord om trepartsaftale II og erhvervsuddannelserne

Med venlig hilsen

A. Neil Jacobsen

direktør

EUC Nord

Hans Skjerning

direktør

Kold College

Allan Kruse

direktør

Svendborg Erhvervsskole

Michael Bang

direktør

CELF

Mads Kofod

direktør

Campus Bornholm

Michael Kaas-Andersen

direktør

Selandia

Jens Gamauf Madsen

direktør

IBC

Lars Michael Madsen

direktør

Tradium

Finn Karlsen

direktør

EUC Syd