Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 29
Offentligt
1561077_0001.png
28. oktober 2015
Brev til forligspartierne bag aftalen om endelig udmøntning af EUD-reformen.
Vi henvender os til Jer, for at oplyse om de umiddelbare konsekvenser af ovennævnte aftale.
Aftalen vil ramme VUC-sektoren hårdt. VUC står for omkring 90 % af fjernundervisningen samt
en stor del af ordblindeundervisningen i Danmark. Dette skal ses i lyset af, at VUC har investe-
ret massivt i hele fjernundervisningsområdet, herunder udvikling af materialer, opbygning af
læringsmiljøer, indkøb af ny teknologi, efteruddannelse af lærere mv.
Aftalen tager som bekendt udgangspunkt i en eksternt udarbejdet rapport. På baggrund af rap-
portens anbefalinger er det aftalt, at der indføres et særskilt taxameter for fjernundervisnin-
gen med virkning fra 1.1.2016, med en besparelse på VUC’s fjernundervisning på 138 millioner
kr.
Det er her værd at bemærke, at samme rapport anbefaler en implementeringsperiode, der
strækker sig fra 2016 - 2019. Ifølge rapporten vil institutionerne først i 2019 nå det fulde effek-
tiviseringspotentiale. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at der er kursister
der er i gang med et fjernundervisningsforløb nu, og som fortsætter efter 1. januar med ret til
at færdiggøre deres uddannelse. Blandt andet dette vil derfor ikke gøre det muligt at indfri den
fulde besparelse fra den 1. januar 2016.
Vi skal hermed opfordre forligsparterne til at genoverveje en implementeringsfase, der tager
hensyn til de meget omkostningsfyldte processer sektoren i denne anledning står over for.
Som minimum skal ikrafttrædelsesdatoen rykkes til 1.1.2017, jf. nedenstående overvejelser.
Et sparemål på 138 millioner kr. med en implementeringsperiode på 2 måneder kan ikke lade
sig gøre. Besparelsen svarer til mere end 250 fuldtidsstillinger
1
.
Udfordringen skærpes af, at hovedparten af de 138 millioner kr. skal spares af 10 af VUC’erne,
mens 15 af VUC’erne har en noget mindre andel af fjernundervisningen. Det betyder, at de be-
sparelser, 10 af institutionerne står over for, ligger i intervallet 3 – 25 millioner kr./institution i
2016, mens 15 institutioner skal spare mellem �½ og 3 millioner kr.
De fleste VUC’ere vil dog stå over for afskedigelser af personale, ikke mindst set i sammen-
hæng med de foreslåede besparelser på 2 % om året i de næste 4 år. Alle der professionelt har
beskæftiget sig med afskedigelser i den størrelsesorden har erfaret, at op mod 10 % af det af-
skedigede personale vil sygemelde sig, med store økonomiske følger for institutionerne. En af-
skedigelse tager op til 10 måneder at gennemføre. Hertil kommer bestemmelserne om afske-
digelse af større grupper af ansatte, jf. Lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010 om vars-
ling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af
26. december 2013.
Samlet set betyder det, at institutionerne har den fulde udgift til løn i det meste af 2016, plus
en række følgeomkostninger, sammenholdt med en stærkt reduceret indtægt fra taxameteret.
Det betyder store underskud på mange institutioners 2016-regnskab.
1
Antal af fuldtidsstillinger er ikke korrigeret for institutionernes regnskab for finansåret 2015.
1
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 29: Henvendelse af 28/10-15 fra VUC om konsekvenserne af de varslede besparelser på VUC-området
1561077_0002.png
Hertil kommer, at man mange steder bliver nødt til at foretage en straks-opbremsning af ud-
dannelsesudbuddet på fjernundervisning. Det er den eneste mulighed institutionerne har for
at implementere de mange anbefalinger, der fremgår af rapporten. Med den foreslåede taxa-
meterfastsættelse vil udbud af fjernundervisning efter lovforslagets tekst ikke være økonomisk
forsvarligt før rapportens anbefalinger er implementeret. Op mod 5.000 årskursister vil derfor
ikke få det almene kompetenceløft, som de i dag får via fjernundervisning. Et stort tab for de
fleksible tilrettelæggelser VUC har været førende i at udvikle over de sidste mange år.
Besparelsen på ordblindeundervisningen er efter lederforeningens opfattelse behæftet med
en fejlberegning. Det taxameter, der blev fastsat i forbindelse med institutionernes overgang
til statslig selveje i 2007 var baseret på et holdgennemsnit på 2,5. Ordblindetaxameteret blev
reduceret med FL 2011. Dette betød, at holdgennemsnittet teknisk set steg til omkring 2,79.
Dette spring er der ikke taget højde for i aftalens beslutningsgrundlag. Dette skal
sammenholdes med ordblindetaxameterets særlige mekanisme, hvor der kun gives fuldt
taxameter for kursister, der møder mere end 75 %, hvilket betyder, at holdgennemsnittet ved
start skal være noget større end 2,79. Alt i alt vil konsekvensen for udbud af
ordblindeundervisningen betyde, at det bliver meget svært at overholde bekendtgørelsens
bestemmelser om maksimum seks deltagere på holdet.
Opsamling
Aftalen om udmøntning af negativ budgetregulering i forbindelse med Aftalen om bedre og
mere attraktive erhvervsuddannelser vil sammenlagt have en negativ konsekvens for VUC-
sektorens omsætning på - 6,84 % i 2017. Hertil skal VUC-sektoren spare 2 % om året de næste
fire år som led i omprioriteringsbidraget. Det vil sige, at VUC-sektoren skal spare 14,1% frem
mod 2019. Det vil skønsmæssigt have nedenstående konsekvenser på afskedigelser i VUC sek-
toren.
Afskedigelser i VUC-sektoren fra 2016-2019
Initiativ
Særskilte takster for
fjernundervisning
Tilpasning af holdstørrelser på
ordblindeundervisning
Tilpasning af taxametertilskud
Omprioriteringsbidraget på 2 %
2016
-162 årsværk
0
2017
0
-21 årsværk
2018
0
0
2019
0
0
2016-2019
-162 årsværk
-21 årsværk
0
-32 årsværk
0
0
-32 årsværk
0
-75 årsværk
-118 årsværk
-116 årsværk
-309 årsværk
-162 årsværk
-126 årsværk
-118 årsværk
-116 årsværk
-524 årsværk
Afskedigelser I alt
* Forudsætningerne i tabellen tager højde for institutionernes overskud, som er modregnet. Bemærk derfor at an-
tallet af afskedigelser kan stige som følge af meromkostningerne ved iværksættelse af de enkelte initiativer.
Det skal understreges, at sektoren skal gøre hvad den kan for at borgerne i Danmark også i
fremtiden har et godt og fleksibelt uddannelsestilbud, også i de tyndt befolkede landsdele.
Hvis ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2016 fastholdes, vil dette ikke kunne lade sig gøre i en år-
række fremover.
Med venlig hilsen
Verner Rylander-Hansen
Formand
VUC Lederforeningen
Med venlig hilsen
Ulla Koch
Næstformand
VUC Bestyrelsesforeningen
2